Læsetid: 7 min.

Dansk Industris klimaplan vil skabe historisk stor ulighed – særligt de rigeste får mere

Nye beregninger fra Finansministeriet viser, at Dansk Industris klimaplan fra 2019 vil øge uligheden i Danmark markant. Stigningen vil være større end samtlige skattereformer de seneste 20 år tilsammen, siger økonomer. DI anerkender øget ulighed, men mener, at alle bliver rigere
Ifølge Finansministeriets beregninger vil Dansk Industris klimaplan fra 2019 betyde en nedgang i den disponible indkomst på tre procent for landets fattigste ti procent.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil Dansk Industris klimaplan fra 2019 betyde en nedgang i den disponible indkomst på tre procent for landets fattigste ti procent.

Anders Rye Skjoldjensen

12. maj 2020

Uligheden i Danmark vil stige »markant«, hvis Dansk Industris 2030-klimaplan fra efteråret 2019 bliver til virkelighed. Det vurderer økonomer over for Information på baggrund af et svar til Folketinget fra Finansministeriet.

Ministeriets beregninger viser, at tiltagene i erhvervsorganisationens klimaudspil samlet set vil øge uligheden med 1,8 målt på den såkaldte Gini-koefficient, der er en metode til at måle graden af ulighed i et samfund.

»DI’s samlede pakke medfører efter danske standarder en kraftig stigning i uligheden, som vil være større end effekten af samtlige af de seneste 20 års skattereformer tilsammen,« siger Jakob Egholt Søgaard, som er postdoc i økonomi og forsker i ulighed på eliteuniversitetet Princeton og Københavns Universitet.

Også Birthe Larsen, lektor i økonomi og leder af ulighedsplatformen på CBS, fastslår, at DI’s plan »vil øge uligheden markant«.

»Den vil føre til kæmpestore ændringer i Gini-koefficienten. Det er store tal, vi taler om. Og det bliver især dem i højindkomstgruppen, der får gavn af det,« siger hun.

Beregningerne er lavet, efter at Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, tidligere på året bad Finansministeriet vurdere ulighedshedseffekterne af Dansk Industris klimaudspil fra efteråret 2019. 

Med planen tilsluttede erhvervsorganisationen sig for første gang det politiske mål om, at Danmark i 2030 skal have nedbarberet udledningerne af drivhusgasser med 70 procent. Planen indeholdt 31 konkrete forslag heriblandt to nye havvindmølleparker, udfasning af fossile brændstoffer i transportsektoren, krav om øget binding af CO2 i landbrugsjord og elektrificering af jernbanen.

I klimaplanen var også forslag om at afskaffe topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget samt afskaffe den grønne check, som kompenserer borgere med lave indkomster for grønne afgifter.

De forslag skulle ifølge Dansk Industri være med til at finansiere den grønne omstilling og sikre et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv. Ifølge Dansk Industri var det nemlig ikke bare nok blot at opsætte et klimamål – der er også brug for at anvise den konkrete vej derhen.

»For DI handler det ikke bare om at sige, hvad vi vil have. Det er nemt og gratis. Det er ikke modigt at lave en lang ønskeliste. Det er modigt at finde veje til at realisere vores mål,« sagde Lars Sandahl Sørensen, direktør i Dansk Industri, i et stort interview med Berlingske under overskriften »Erhvervslivet lancerer kæmpe klimaplan: Reducerer CO2-udslip og skaber 120.000 job«.

Den ene pct. bliver 17 pct. rigere

Ifølge Finansministeriet er det særligt forslagene om afskaffelse af topskatten og loftet over beskæftigelsesfradraget samt en lavere og mere ensartet kapital- og aktieindkomstbeskatning, der driver uligheden markant.

Med Dansk Industris klimaplan står de rigeste ti procent af befolkningen til at få en indkomstfremgang på 9 procent. Samtidig vil den rigeste ene procent af befolkningen få en fremgang i deres disponible indkomst på hele 17 procent.

Omvendt vil der ifølge Finansministeriets beregninger være en nedgang i den disponible indkomst på tre procent for landets fattigste 10 procent som følge af initiativerne i planen. Det skyldes særligt forslagene om at omlægge SU’en til lån og afskaffe den grønne check.

Med andre ord vil de rigeste ifølge Finansministeriets beregninger blive rigere, mens de fattigste vil blive fattigere.

»Afskaffelsen af topskatten og beskæftigelsesfradraget vil gøre, at det især er højindkomstgruppen, der vinder mest. Det samme gælder forslaget om lavere og mere ensartet kapitalaktiebeskatning, fordi det især er højindkomstgruppen, der har aktier og kapital,« siger Birthe Larsen.

»Omvendt er det klart, at hvis du fjerner den grønne check, som primært gives til lavindkomstgrupper, så vil det også være lavindkomstgruppen, der mister penge på det. Og det er så igen med til at skabe mere ulighed,« siger hun.

Fire gange mere end ’rødvinsreformen’

Som svar på ministeriets beregninger har Dansk Industri selv udarbejdet et notat over fordelingseffekterne af klimaplanen. Her skriver erhvervsorganisationen blandt andet, at Finansministseriet ikke tager højde for DI’s tiltag om at lempe elafgiften. Ifølge DI-notatet vil det enkeltstående forslag »indirekte forbedre den disponible indkomst med ca. 0,11 pct. for den tiendedel af danskerne, der har den laveste indkomst«.

Dansk Industri er altså uenig i det forhold, at de fattigeste vil blive fattigere som følge af planen.

Jakob Egholt Søgaard er enig i, at elafgiften vil trække i retning af mindre ulighed, men tilføjer, at »effekten er dog ikke særlig stor«. Han fastholder derfor sin overordnede vurdering.

Målt på Gini-koefficienten har uligheden i Danmark været støt stigende siden slutningen af 1980’erne. Samtidig er indkomstfordelingen år for år blevet mere ujævn fra 2015-2017, viser tal fra Danmarks Statistik. Den udvikling skyldes blandt andet de større skattereformer, som er gennemført de seneste 10-20 år, og som blandt andet har givet topskattelettelser og strammet overførselsindkomster.

Den hidtil mest ulighedsskabende reform var VK-regeringens forårspakke fra 2009, som af 3F blev døbt ’rødvinsreformen’, der ifølge Skatteministeriet øgede Gini-koefficienten med 0,46. Til sammenligning vil Dansk Industris klimaudspil altså øge Gini-koefficienten fire gange mere end det.

Jakob Egholt Søgaard vurderer, at »sammenlignet med de reformer, vi plejer at gennemføre, så er det her en faktor fem-ti større, når vi ser på Gini-koefficienten.«

Hvis alle havde præcis de samme indkomster, ville Gini-koeffiecienten være nul, mens den ville være 100, hvis én person havde al indkomst i samfundet. I 2017 var den danske Gini-koefficient 29,32, og Danmark har ifølge OECD den femte laveste ulighed blandt OECD-landene.

DI: Et mere velstående samfund

Hos Dansk Industri anerkender direktør Kent Damsgaard, at uligheden vil stige markant, hvis man gennemfører alle initiativer i klimaplanen. På baggrund af DI’s eget notat tilføjer han dog, at alle borgere med planen vil få en indkomstfremgang.

Konkret forventer Dansk Industri, at planen vil skabe en »generel fremgang i den disponible indkomst på knap 3 pct. for alle indkomstgrupper« dog »undtagen den tiendedel, der tjener mindst«, står der i DI-notatet. 

Det tilføjes, at »for den tiendedel, der tjener mindst er faldet dog meget lille (ca. 0,2 pct. af den disponible indkomst) og skal derudover ses i sammenhæng med, at DI samtidigt foreslår at lette en række forbrugsafgifter.«

Kent Damsgaard uddyber:

»Det er rigtigt, at uligheden øges, fordi de indkomstgrupper, der har den største indkomst i forvejen, får en større fremgang end de andre. Det er en følge af, at vi får skabt over 100.000 arbejdspladser og en langt højere vækst.« 

Han sammenligner situationen med, at det lykkes at skabe en virksomhed med 1.000 ansatte i en provinsby i Danmark. Det vil betyde arbejdspladser, vækst og øgede forbrugsmuligheder. Størst til direktøren og mindre til lagermedarbejderne, og resultatet betyder større ulighed, end hvis alle 1.000 havde været på kontanthjælp.

»Det er jo et valg,« siger Kent Damsgaard: »Vil man hellere have en samlet højere indkomst og forbrugsmuligheder eller et mere lige samfund. I vores plan får man højere vækst, flere arbejdspladser og højere forbrugsmuligheder, men så også den efterfølgende ulighed. Det afgørende for os er, at alle indkomstgrupper vinder.«

’Neoliberal og vild klimapolitik’

Da Dansk Industri i efteråret kom med sin klimaplan og opbakning til 70-procentsmålet, mødte det ros fra flere politikere, som mente, at Dansk Industri havde meldt sig ind i klimakampen.

Men både Birthe Larsen og Jakob Egholt Søgaard hæfter sig ved, at de initiativer i planen, der påvirker indkomstfordelingen mest, ikke har meget med klimaindsats at gøre.

»Hvis man læser det her som en grøn reform og ser, hvor meget den øger uligheden, så vil man sige, at så kan vi ikke lave en grøn reform,« siger Jakob Egholt Søgaard.

»Men det er, fordi man har blandet den grønne reform sammen med mere klassisk liberal skattepolitik. Politisk står det selvfølgelig frit for at kombinere forskellige reformer, men det er mere hensigtsmæssigt at skille tingene af. Diskussionen om topskatten har grundlæggende ikke meget at gøre med klima.«

Dansk Industris ønske har dog ifølge Kent Damsgaard været at lave en plan, der ikke kun skaber klimahandling, men også sikrer vækst og arbejdspladser.

»Vi har en ambition om, at vi skaber et meget velstående samfund, for vi har brug for penge til at investere i både klima og velfærd. Men hvis man nu alene vil investere i klima, kan man godt nøjes med lavere vækst.«

Efter at have modtaget Finansministeriets svar på sit spørgsmål retter Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, skarp kritik af Dansk Industris plan, som hun mener vil medføre en »ekstrem skævvridning af samfundet«. Hun siger, at den grønne omstilling »bestemt ikke skal ske ved, at vi øger uligheden« i landet.

»Vi kan sagtens bibeholde en velstand i Danmark, samtidig med at vi omfordeler mere og skaber et grønnere samfund. Det er klart, at nogen skal betale regningen, og der mener jeg, at det må være dem, der i årevis har fået skattelettelser. Men det er meget tydeligt, at Dansk Industri lobbyer for lige præcis dem, som har mest,« siger Mai Villadsen.

– Men hvorfor skal hensynet til mere lighed stå i vejen, hvis vi kan skabe klimahandling og mere velstand til alle i samfundet, som Dansk Industri siger?

»Det er et lidt søgt argument, at hvis det regner på præsten, så drypper det på degnen. At hvis de allerrigeste får flere midler, så generere det en hel masse arbejdspladser. Vi kan sagtens skabe grøn omstilling på en klog måde, som også omfordeler mere. Jeg tror, at hvis man gennemførte Dansk Industris plan én-til-én, så ville det medføre et enormt oprør i befolkningen. Det er neoliberal og vild klimapolitik, som jeg virkelig ikke håber, der er mange på Christiansborg, der abonnerer på,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Thomas Tanghus
  • Flemming Berger
  • Viggo Okholm
  • Carsten Svendsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Bent Gregersen
  • Johnny Christiansen
  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Svend Erik Sokkelund
  • Kurt Nielsen
  • Karen Grue
  • Søren Kramer
  • Poul Anker Sørensen
Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Viggo Okholm, Carsten Svendsen, Ib Gram-Jensen, Bent Gregersen, Johnny Christiansen, David Zennaro, Ervin Lazar, Klaus Lundahl Engelholt, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Karen Grue, Søren Kramer og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er ikke meningen, at nogen skal blive rigere, det er meningen, at alle skal sikres et anstændigt, men ikke prangende liv, der til gengæld er tilfredsstillende for den enkelte i forhold til at udleve sine færdigheder til glæde for én selv og andre.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Hans Ditlev Nissen, Hans Iver Schelde Hjort, Jette Steensen, Henrik Leffers, Hanne Ribens, Viggo Okholm, Gitte Loeyche, Ib Gram-Jensen, Flemming Jensen, Randi Christiansen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, B Larsen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, Lars Løfgren, Werner Gass, David Zennaro, Helle Walther, Jan Weber Fritsbøger, Thomas Barfod, peter juhl petersen, Klaus Lundahl Engelholt, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Jon Mangerel, Jacob Schmidt, Ib Christensen, Jakob Sulsbrück Møller, Esben Lykke, Estermarie Mandelquist, Achim K. Holzmüller, Brian W. Andersen, Lars Jørgensen, Niki Dan Berthelsen, Mikkel Zess og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Afskaffelse af topskatten vil efter DI give et grønnere miljø i Danmark!!! Ligesom omlægning af SU til lån på kandidatuddannelsen og afskaffelse af den grønne check. Så mener DI Danmark er godt på vej til at reducere CO2 udslippet i Danmark med 70 % inden 2030.

Det kan kun henslynges som ren og skær galimatias, samt sludder og vrøvl. Men hvad andet kan man forvente af sådan en organisation og lignende som Landbrug og Fødevare for den sags skyld. Alt kan jo fordrejes og forskrues til netop det formål man ønsker nu om dage. Og kommer der mod argumenter kan man jo, rigtig moderne, bare stille sig dum.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Alvin Jensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Carsten Svendsen, Holger Nielsen, Randi Christiansen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Lars Løfgren, Kim Saxman, Erik Karlsen, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Ervin Lazar, Per Kortegaard, peter juhl petersen, Klaus Lundahl Engelholt, Kurt Nielsen, Jacob Schmidt, Ib Christensen, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Kim Houmøller, Torbjørn Methmann, Cristina Nielsen, Kirsten Lindemark, Lars Jørgensen, Mikkel Zess, Henrik Peter Bentzen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis der skal omstilles til grøn energi, må man tage den ekstraordinært store købekraft fra dem, der bruger denne til at holde co2-overforbruget oppe.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Anne Svendsen, Hanne Ribens, Jes Enevoldsen, Minna Rasmussen, Olaf Tehrani, Randi Christiansen, Ole Henriksen, Lars Løfgren, Werner Gass, Helle Walther, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Achim K. Holzmüller, Cristina Nielsen, Lillian Larsen, Mikkel Zess, Karin Mette Petersen, Henrik Peter Bentzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

”Sammen Skaber Vi Grøn Vækst” hedder DI's rapport. Med Vi og sammen mener DI deres venner som CEPOS. Det er i hvert fald ikke den almindelige dansker der her er ment.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt, David Zennaro, Pia Nielsen, Mogens Holme, peter juhl petersen, Klaus Lundahl Engelholt, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Jacob Schmidt, Kim Houmøller, Poul Anker Sørensen, Martin Mortensen, Mikkel Zess og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Piet Aagaard

Og lad os fjerne milliard støtten til fossile firnaer

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Bent Gregersen, Ole Henriksen, Lars Løfgren, Mogens Holme, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Corona krise, klima krise, finans krise. Ja, alverdens kriser vil blive misbrugt af det blå segment inkl. Dansk Industri som argumenter af nødvendigheden at skære ned på overførelsesindkomster som folkepension, kontanthjælp, SU, dagpenge, barselsorlov og alle andre goder, som kommer den store brede befolkning til gode. Ikke for at rede Danmark ud af nogen krise, men udelukkende for at skabe minimalstaten efter amerikansk forebillede, hvor det kun er DI og deres kammerater som er velhavende. Alle andre kan kun lige tolereres så længe de kan yde.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Henrik Leffers, Hanne Ribens, Carsten Svendsen, Bent Gregersen, Randi Christiansen, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt, Werner Gass, Pia Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Ervin Lazar, Steffen Gliese, peter juhl petersen, Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Cristina Nielsen, Carsten Hansen, Britta Hansen, Lars Jørgensen, Mikkel Zess og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De er skøre i DI hvis de tror deres plan bliver udgangspunktet for de forhandlinger - dog - det skal lige siges at "Bull -Shit" forslaget blev skrevet før corona-virusset smed neo-libralismen og løntrykkende arbejdsudbud på lossepladsen - de vil ikke forlange reformer men tigge og bede om penge og i den forbindelse har Jacob Elleman-Jensen udtalt at svage virksomheder ikke skal støttes økonomisk (Det samme som : lad falde hvad ikke kan stå) tiden er inde til økonomisk demokrati med staten som stor-investor i den nødvendige omstilling til et bærbart samfund.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Bent Gregersen, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen, Lars Løfgren, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Ib Christensen, Torbjørn Methmann, Carsten Hansen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Uanset hvad sager /problemer/kriser drejer sig om, så er det de riges opfattelse at de svage skal betale så de rige får endnu mere.
Den samme sang gang på gang.

Selv om DK hører til de mest lige samfund betyder det ikke at det er godt nok; Vi skal i modsatte retning.; Mod mere lighed.
Al den snak om at det genererer flere arbejdspladser når de rige bliver rigere har vi hørt før. Garanti er der ikke.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Carsten Svendsen, Karsten Nielsen, Mikkel Zess, Bent Gregersen, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, Kim Saxman, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Flemming Nielsen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Dan D. Jensen, Jeppe Lindholm og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

USA rige. Super. Følger der grønne madkuponner med?

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Carsten Svendsen, Mikkel Zess, Randi Christiansen, Flemming Nielsen, Steffen Gliese, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

DI's klimaplan forekommer som gammel vin på nye flasker og minder meget om '80ernes Reaganomics og Trickle-down-teorien. Skal berigelsen af idefolk gå konform med en grøn reform? Denne spagat må være udsprunget af syge hjerner, som holder majoriteten i samfundet for nar.

Ligesom de to US-økonomer Paul Krugman i 2008 og Joseph Stiglitz i 2012 ikke sparede med en sønderlemmene kritik om virkningen af denne teori, så er DI's ide, at forbinde en Trickle-down lignende kur med en effekt til en grøn omstilling en endnu mere hårrejsende historie.

Hvis den røde regering bare skænker DI's klimaplan med et ør gehør og kaster med et øje blikket på denne skændsel af en plan, så burde det skade stærk deres troværdighed.

I tilfælde af, væsentlige dele af DI's plan danner grundlæg for regeringens handling, burde det være grund til en revolution for mere lighed i forbindelse med klimakampen.

Ole Svendsen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Jeppe Bundgaard, Flemming Berger, Henrik Leffers, Hanne Ribens, Carsten Svendsen, Mikkel Zess, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen, B Larsen, David Zennaro, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Torbjørn Methmann anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er vel ingen som havde forventet andet af DI ? En interesseklub for dem som ejer..

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jette Steensen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Hanne Ribens, Carsten Svendsen, Mikkel Zess, Bent Gregersen, Ib Christensen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, David Zennaro, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Fra overskriften
"DI anerkender øget ulighed, men mener, at alle bliver rigere"

Når de først har taget fra kassen, så må resten komme til. Og skulle det vise sig de sidste, ikke blev rigere alligevel, så bliver det ,"UPS, man kan ikke ramme rigtigt hver gang, men bedre held næste gang"

Men nu har DI i årevis skummet fløden af løntilskud betalt for at opkvalificere folk. Så DI må da kunne glæde sig over, at de efter så mange år's løntilskud, nu står med en meget kvalificeret arbejdstyrke. De må stå meget bedre end i lande hvor det private intet har gjort for at opkvalificere. /s

Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Carsten Svendsen, Mikkel Zess, Minna Rasmussen, Randi Christiansen, Michael Waterstradt, Jan Weber Fritsbøger, Ervin Lazar, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jacob Schmidt

Jeg bliver nødt til lige at komme med en (eller måske flere) kommentar. Energitunge virksomheder kan ikke undværes. Den virksomhed jeg arbejder for nu bruger kolossale mængder diesel hver dag. Det er nødvendigt når man skal stikke pinde i jorden, som man kan bygge ovenpå. Og det er nødvendigt, fordi vi er for mange til, at vi kan bo i lerklinede hytter uden på heden. Der hvor jeg arbejdede før, bruges der også meget brændstof. Det var et vognmandsfirma. Jeg kørte fødevarer ud til butikkerne om natten. Sådan et vogntog kører godt og vel 2 km pr L diesel. Jeg kørte ca 300 km hver. Hver nat kørers der mindst 100 lastbiler ud, alene fra ferskvarerterminalen i Hasselager. Lav selv regnestykket. Også denne opgave kan ikke undværes med mindre vi vender tilbage til hytten med tilhørende jordstykke. Vi har altså en række opgaver, som skal udføres og som kræver energi og blot at sige; det er virksomhedernes ansvar at gøre noget vil fordyrer vores liv og det i en sådan grad, at kun de rige kan betale. Det må derfor være en bunden opgave, at prisen for en grøn omstilling bæres af alle. Nu mener jeg jo også at have læst, at DIs idekatalog indeholder “gode ideer”, men at det ikke kan bruges(!).

Niels Jakobs, Ditte Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Til Jacob Schimdt har jeg et forslag.

Byerne skal anlægge en modtagelse i udkanten af byen, og derfra skal tingene vidrebringes til byens butikker af mindre elbiler. Eller butikkerne skal selv sørge for den sidste del af transporten.
Lyskryds og andet i byerne sænker ikke brændstofforbruget pr kørte kilometer, og koncentrationen af forurening i byerne er stor nok allerede.

Jeg er enig i vi ikke bare kan lukke for skadeligt forbrug fra den ene dag til den anden.
Jeg tror vejen frem er mange bække små, og så håbe på den skabte Å tager fart.

Vi er også en del af det frie marked, så billige laboratorier og miljø katastrofer som følge af billigst muligt kan vi ikke helt vaske vores hænder for.

Tænk globalt, handel bæredygtigt!

Karsten Lundsby, Jette Steensen, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Kim Saxman, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek og Flemming Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

The only thing that trickles down
Is the bill for destroying the town

Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Torbjørn Methmann, Alvin Jensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Niels Jakobs, Mikkel Zess, Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvordan vi skal nå de 70 % om ti år, jeg tror ikke på, det kan nås så hurtigt, fordi folk er ikke villige til at betale, hvad det koster. Eller omstille sig. Jeg tror ,det kan nås til 2040, fordi coronakrisen har sat alt tilbage. Hvis man så sætter målet til 2035, og starter nu med alt, hvad der er muligt, men i en balance, så det ikke får uligheden til at stige markant. Det kunne man også regne på. I sidste ende er det et valg man tager, Alle skal bidrage for det skal lykkes, nogle mere end andre, men hvor skal trykket ligge ??

Jacob Schmidt

Fint nok, Ib, men omlæsning er hellere uden omkostninger og som altid er der kun en til at betale - slutbrugeren - det vil sige dig!
Men for at give et konkret eksempel på mulige løsninger: et datterselskab til den virksomhed jeg arbejder for nu har indkøbt en bulldozer med hybriddrift. Den er både nemmere at betjene (moteren skal bl.a. ikke op i omdrejninger før den vil noget) måske vil den også være billigere i vedligehold, men prisen er også meget højere og entreprenørmaskiner skifter man ikke ud hvert 5. år. De kører sommetider 10, 15, 20 år før de skiftes ud.
Så vi kan ikke bare kræve at ting ændres fra dag til dag, uden at alle må til mulvarpeskindet.

Per Christiansen

Hvorfor sidder jeg her og ikke er overrasket?
Nærmest bare bekræftet.

Steen K Petersen, Mikkel Zess, Hanne Ribens, Carsten Svendsen, Susanne Kaspersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Jacob Schmidt

Nej vi kan ikke bare droppe dårlige vaner fra den ene dag til den anden. Men første skidt skal tages, for ellers kommer næste skridt heller ikke.

Lyder godt der findes grej med hybrid drift, det er da også et skridt.

Har også tænkt på om vi ikke har byer hvor en højbane kunne finde vej. Hvis vi så finder ud af at få den til at håndtere både transport af kunder såvel som vare til butikkerne.
Og blev den drevet af gas/el lavet på byens organiske affald burde sådan en højbane være en gevinst på flere niveauer.

Steen K Petersen, Mikkel Zess, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

det er decideret stupidt at tale om at øge væksten, klimaproblemet skyldes at vi ( vores beslutningstagere ) ikke i tide indså at der er grænser for vækst, godt nok opdagede nogen det for mange år siden, og skrev en seriøs bog om det, men når den sygelige grådighed styrer alle tanker fortrænges alle argumenter som kunne dæmpe overforbruget,
vi skal ikke have vækst hvor overfloden allerede er voldsom, kun de fattigste har brug for vækst ikke samfundet som helhed,
de seneste års besparelser har på ingen måde været nødvendige, men er indført for at gøre de rigeste rigere, man har med vilje øget uligheden, og samtidig øget klimaskaden da overflod jo typisk bruges på unødvendigt forbrug,
og det er netop dette overflodsfænomen som er årsag til klimaskaden, hvis vi i stedet havde reduceret uligheden så ville det reducere klimaskaden da det ville eliminere noget af det fuldstændig unødvendige overforbrug blandt de mest velstillede,
og vi kunne uden videre fjerne arbejdsløsheden og skabe alle de jobs vi ønsker, ved at regulere arbejdstiden dynamisk, altså sætter man timetallet ned i stedet for at fyre i den enkelte virksomhed, og i en situation hvor der evt er mangel på arb.kraft kunne man tilsvarende øge arb.tiden
men pengemagten ønsker faktisk en "passende" ledighed da den kan dæmpe lønniveauet, og så kan ledigheden jo bruges som et pseudo-argument for at der er brug for vækst, og det samme kan nedskæringerne i velfærden selv om den jo også er sket for at øge de riges rigdom, nu kan man så undre sig over hvorfor politikerne ser det som deres opgave at gøre den privilegerede klasse endnu mere privilegeret, men en del af forklaringen er jo at de selv tilhører den privilegerede klasse, lønniveauet og privilegierne man får som folketingsmedlem giver dem en synsvinkel så de får mere forståelse for overklassens "behov" og mindre for almindelige menneskers, altså burde lønnen være på niveau med almindelige menneskers, eller måske ligefrem på niveau med de fattigstes, dette ville eliminere levebrødspolitikere og dermed give et folketing som er der af ideologiske årsager, mennesker som vil et bedre samfund for alle egner sig jo bedre end mennesker som "vil frem i verden" idag er stort set alle politikere drevet af personlige ambitioner/grådighed, for høj indkomst øger faktisk grådigheden, er jo derfor at folk ikke kan få nok, selv når de lever i absurd overflod
forestil dig at enhver grådighed blev kureret hos alle mennesker på en gang, hvordan ville det ændre samfundet ? ville det gøre livet bedre eller ringere ?
en verden hvor ALLE har alt de har brug for og som alligevel ikke belaster klimaet er mulig, hvis altså ingen ragede til sig i absurd grad.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Torbjørn Methmann, Michael Waterstradt, Alvin Jensen, Hasse Poulsen, Steen K Petersen, Kent Bajer, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, David Adam, Carsten Svendsen, Trond Meiring, Bent Gregersen, Mikkel Zess, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg savner di's argument for at øge uligheden. Er det den gamle traver om trickle down? Hvis det er tilfældet, forstår jeg, at de putter med det. Hvis det er mere i retning af jacobs pointer, må det med alle vor veluddannede djøf'ere være muligt at lave målrettede prioriteringer. Men selvfølgelig som det allervigtigste er spørgsmålet, om hvad det teoretiske forvaltningsgrundlag er? Er det hensigtsmæssigt at overlade størstedelen af den beslutning til det private erhvervsliv? Er det demokratisk?

Vi overlader i høj grad forvaltningen af fællesejet til de folkevalgte. Men når vi ser på, hvordan fællesejet forvaltes, er tilfredsheden hermed omvendt proportional med indkomsten. Så hvor er demokratiet? Infrastruktur frasælges og privatiseres. Hvad er f.eks. det rigtige i, at få udvalgte kunne høste meget store formuer ved sammenlægningen af mange små elselskaber til eet stort? Et forhold som er veldokumenteret men som ingen - hverken medier, politikere eller andre - vil undersøge nærmere. Og så videre - man kender smøren af mere eller mindre horrible sager.

Holger Nielsen

Jeg tænker på, om der er nogen, der kan give en fornuftig forklaring på, hvad hjælper det, at DK bliver 100 % klimaneutral, de velhavende scorer kassen, vi andre betaler. Men kender vejret forskel på grænser? DK. 70% CO2 neutral, (måske 100%), men så kommer der blæst fra Tyskland eller Polen, de bruger kul, forureningen blæser lige over DK. De velhavende får flere penge til ferie, som regel foregår det med fly, tror de selv på, at det hjælper at plante "lidt" skov, når de kommer hjem fra deres ferie? Hvis der skulle plantes skov nok til det, ville der ikke være plads til, hverken asfalt eller landbrug i hele landet. Tænker de mon på, om deres store biler forurener? Næh de bruger jo "kun" en lille smule sort energi.

Jacob Schmidt

Holger Nielsen, jeg tror at hvis vi viser at man kan tjene penge på en grøn omstilling så skal de andre nok følge. Money rules the world :)

Jeppe Lindholm

Ved at forhindre 75% af de mindst bemidlede borgere i Danmark til ikke at have økonomi til at forbruge andet end en gammel cykel og havregrød kan de mest velhavende 25% fortsætte med at svinde som hidtil og sågar mere. Og alligevel kan Danmark nå målet om 70% reduktion af CO2 i forhold til 1990.

Ja, der er jo mange muligheder for at løse problemer på. I middelalderen brændte man dem, som udfordrede magten levende på et bål. Det hjalp da lidt på trangen til oprør. Ik.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Undskyld mig, men ville I ikke blive mere overraskede over, hvis DI foreslog noget andet end netop denne model?

Men det kan jo godt være, de har forslag til interessante klimaforbedrende tiltag, investeringerne kan jo bare tænkes anderledes end, hvad de forerslår.

Jeppe Bundgaard

DI skal til at advokerer for et skolesystem efter USAs forbillede hvor fordummelse var endemålet, så man kunne bilde en befolkning ind, at det var en god ide, at give de rigeste alle skattelettelser.
Her efter coronakrisen, hvor det er blevet tydeligt for selv de mest liberale, at USA er en forfejlet stat, er det da pinligt det her.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Michael Waterstradt, Jacob Schmidt, Ib Christensen, Steen K Petersen og Achim K. Holzmüller anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Man skal ikke have så meget velfærdsstat, at lønslaverne opdager, at de bliver udnyttet af den ene procent. Systemkritik og oprør skal koste liv og brød. Så fungerer det for den økonomiske elite.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Hvad jeg ikke forstår, er at de mange hæderlige og anstændige arbejdsgivere, der trods alt findes i dette land, vil lade sig repræsentere af foreninger der er så ideologisk forblændede og rent ud sagt ekstreme.

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Anders Reinholdt, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Michael Waterstradt og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En formueskat, kombineret med oprustning af skattevæsenet samt lukning af skattely, ville snildt finansiere den grønne omstilling.

Bare kom igang !!

Ole Svendsen, Steen K Petersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar