Nedtur
Læsetid: 13 min.

DF har sikret »danske værdier siden 1995«. Men er partiets storhedstid forbi?

Der var engang, hvor Dansk Folkeparti nærmest kunne gå på vandet. Til tider virkede det, som om partiet bestemte det meste i dansk politik. Det er efterhånden længe siden. I sidste uge fik partiet i en meningsmåling rekordlave 6,8 procent af stemmerne. Spørgsmålet er, om der overhovedet er en fremtid for Dansk Folkeparti
Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, får af baglandet kritik efter de nyeste meningsmålinger viser rekordlav tilslutning til partiet: Han er for akademisk og usynlig menes det.

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, får af baglandet kritik efter de nyeste meningsmålinger viser rekordlav tilslutning til partiet: Han er for akademisk og usynlig menes det.

Indland
2. maj 2020

Til tonerne af Liverpool-hymnen »You’ll Never Walk Alone« strøg formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl ned ad den røde løber for at møde et hav af hujende partisoldater og blinkende kameraer.

»You will neeeeever waaaalk aloooone,« sang han og konstaterede med et smil fra øre til øre: »Ja, det er fantastisk.«

Resultaterne ved Folketingsvalget i 2015 var lige rullet ind, og der var ikke længere nogen tvivl: Dansk Folkeparti ville få et kanonvalg og endte på 21,1 procent af stemmerne. Det var kulminationen på mange år med stor gennemslagskraft i dansk politik, hvor det stort set kun var gået én vej for det snart 25 år gamle parti – nemlig fremad.

Det var dengang. I dag er historien en anden, og de kronede dage for Dansk Folkeparti virker langt væk.

Den 20. april landede en meningsmåling fra Voxmeter, som viste en vælgertilslutning på blot 6,8 procent. Det er det laveste resultat for DF i de 19 år, analyseinstituttet har lavet meningsmålinger. En uge senere kom en ny meningsmåling lavet for DR og Altinget.dk, hvor partiet stod til 8,3 procent af stemmerne. Fredag var opbakningen igen faldet, denne gang til 7,2 procent. Det fremgik af en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2

Dansk Folkeparti er altså langt fra den valgsejr, partiet kunne fejre i 2015, hvor det fik mere end hver femte af de afgivne stemmer, og partiet derved blev Danmarks næststørste. Fire år senere, ved valget for knap et år siden, blev partiet mere end halveret. Ikke i én eneste meningsmåling siden er det lykkedes at indhente noget, der minder om det tabte.

Spørger man Erik Meier Carlsen, tidligere chefredaktør på BT og Information og mangeårig iagttager af dansk politik, er Dansk Folkepartis storhedstid forbi. Han mener sågar, at der er »en risiko for, at partiet går helt i sig selv«.

Det »vil blive svært« at komme tilbage til det topniveau, Dansk Folkeparti befandt sig på i 2015, erkender partiets moder, Pia Kjærsgaard. Men hun er ikke nervøs for fremtiden.

Spørgsmålet er, hvordan det kan lade sig gøre at vende skuden i en tid, hvor det er svært at få øje på partiets tætte allierede på Christiansborg, og hvor coronakrisen får alle til se mod Mette Frederiksen, alt imens flere lokalformænd rundtom i landet savner gennemslagskraft hos deres partiformand, Kristian Thulesen Dahl.

En favorabel alliance

At Dansk Folkepartis laveste meningsmåling nogensinde kommer under coronakrisen, er næppe tilfældigt. Alle Folketingets partier taber vælgere – undtagen regeringspartiet Socialdemokratiet, som går markant frem. Det er typisk sådan, at ledelsen i et land belønnes af vælgerne i begyndelsen af en samfundskrise.

Men man skal meget længere tilbage for at forstå Dansk Folkepartis historisk lave vælgertilslutning, mener Erik Meier Carlsen, som flere gange har forudset begivenhedernes gang for det gule parti. Kimen til krisen blev allerede lagt, da Dansk Folkeparti mistede sin unikke position i 00’ernes alliance med Venstre.

Netop alliancen med Venstre og et parløb mellem den smalle ledelseskreds i Dansk Folkeparti på den ene side og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og finansminister Thor Pedersen fra Venstre på den anden blev partiets adgangsbillet til magtens centrum, fortæller Erik Meier Carlsen.

Mellem dem var der en grundlæggende enighed om, at Dansk Folkeparti skulle tildeles en markant og tydelig rolle i dansk udlændingepolitik. Det indebar primært, at partiet høstede æren for symbolske sejre på udlændinge- og ældreområdet. Samtidig kunne regeringen få sin politik gennemført på andre områder.

»Det fungerede helt vildt godt i knap ti år,« siger Erik Meier Carlsen.

Men allerede da Anders Fogh Rasmussens gik af som formand for Venstre i 2009, ændrede relationen mellem de to partier sig. Lars Løkke Rasmussen havde som Venstreformand og statsminister ikke den samme velvillige indstilling over for Dansk Folkeparti, og det blev tydeligt, at Løkke ikke var særligt indstillet på at levere »symbolske sejre til DF«, som Erik Meier Carlsen ydtrykker det.

Paradoksalt nok blev problemet kun større for Dansk Folkeparti, da partiet opnåede rekordstor opbakning ved valget i 2015 og fik flere mandater end Venstre.

»Det betød faktisk en trussel mod partiets centrale rolle i dansk politik,« siger Erik Meier Carlsen og uddyber: »Enhver indrømmelse, Venstre gav, var et svaghedstegn for dem og en tilsvarende stor triumf for DF.«

Efter valgnederlaget i 2019 lød analysen fra flere kommentatorer og DF’ere i baglandet, at en del af tilbagegangen skyldtes, at Dansk Folkeparti ikke gik med i regering og tog det ansvar, der følger med at være Danmarks næststørste parti.

Erik Meier Carlsen peger på, at det var Lars Løkke Rasmussen, der ikke ønskede at få DF med i sin regering. Herefter fulgte en periode og en række finanslovsforhandlinger, hvor det blev tydeligt, at DF ikke fik noget politik igennem længere.

»Det, der havde været en sikker, årlig gevinst for DF, blev forvandlet til et nederlag.«

Klokken er 20 på valgnatten, og de første meningsmålinger er lige kommet. Det ser dårligt ud for Dansk Folkeparti, og Kim Larsen-coverbandet, som ellers er blevet hyret til at skabe en fest, spiller: »Hvad gør vi nu, lille du?«.

Klokken er 20 på valgnatten, og de første meningsmålinger er lige kommet. Det ser dårligt ud for Dansk Folkeparti, og Kim Larsen-coverbandet, som ellers er blevet hyret til at skabe en fest, spiller: »Hvad gør vi nu, lille du?«.

En farlig flirt

Det var i nogenlunde samme periode, at Dansk Folkeparti indledte et nyt og opsigtsvækkende samarbejde med Socialdemokratiet. 

Alliancen blev manifesteret offentligt i et interview med Fagbladet 3F, hvor Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl sammen kritiserede Lars Løkke Rasmussens planer om at hæve pensionsalderen. Samtidig lød det fra Thulesen Dahl, at positionerne i dansk politik ikke var »støbt i cement«. Mette Frederiksen forudså, at der frem mod næste valg ville komme »flere bogstavlege«.

En række politiske kolleger og kommentatorer roste den nye alliance i dansk politik. Det var også umiddelbart oplagt, eftersom de to partier i stadig højere grad var begyndt at nærme sig hinanden: Socialdemokratiet med viljen til at gennemføre udlændingestramninger og Dansk Folkeparti med modviljen mod skattelettelser og velfærdsforringelser.

Men strategisk set var det ifølge Erik Meier Carlsen »en enorm fejl« af Dansk Folkeparti. For Thulesen Dahl kom pludselig til at ligne en socialdemokrat.

»DF fik kun mulighed for at gennemføre socialdemokratisk politik uden at få egne dagsordener igennem,« siger Erik Meier Carlsen.

Det er en opfattelse, som flere af partiets lokalformænd rundtom i landet deler. En af dem er viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune Lars Prier. Ledelsen i Dansk Folkeparti var for hurtig til at »blåstemple Socialdemokratiet i forhold til en skrappere udlændingepolitik«, mener han. 

»Man skal lade være med at gå ud og omfavne S. Der er ikke brug for to socialdemokratier. Det kan skabe tvivl i nogle valgkredse. Når man klapper Mette Frederiksen på skulderen, vil nogle vælgere mene, at de lige så godt kan gå tilbage til Socialdemokratiet.« 

Ifølge Lars Prier er der brug for, at partiledelsen gør det klart, hvad Dansk Folkeparti står for – og at Socialdemokratiet har stået for noget andet i mange år.

»De har ikke villet lytte, før det var for sent. Socialdemokratiet pynter sig med lånte fjer,« siger han.

Det forvirrer også vælgerne, når Dansk Folkeparti flere gange har indgået aftaler med Socialdemokratiet, mener Meiner Nørgaard fra Morsø lokalforening.

»Vi er borgerligt parti, det skal vi synliggøre. Det er vi blevet meget bedre til end for et til to år siden.«

I dag erkender gruppeformand Peter Skaarup også, at det var en fejl, at hans parti bejlede til Socialdemokratiet. Det blev ifølge ham en alliance, som fyldte alt for meget, mens danskerne blev i tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti ville støtte Mette Frederiksen som statsminister eller pege på en borgerlig regering.

»Og det var ikke meningen. Det har vi lært af, og det vil vi ikke gøre igen.«

Pia Kjærsgaard synes derimod, at alliancen førte gode ting med sig. Samarbejdet med Socialdemokratiet kunne ifølge hende sætte en stopper for Lars Løkke Rasmussen, når han lagde op til skattelettelser eller ønskede at hæve pensionsalderen.

»Der kunne vi også bare have sagt ’Nå, vi er regeringens støtteparti og går med’. Det gjorde vi ikke. Jeg mener overhovedet ikke, at det var en fejl.« 

Kristian Thulesen Dahl til Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg på valgaften i 2019.

Kristian Thulesen Dahl til Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg på valgaften i 2019.

Anders Rye Skjoldjensen

En diplomatisk formand

Kristian Thulesen Dahls valgtale den 5. juni sidste år var en noget anden end den ekstatiske Liverpool-sang fire år tidligere.

Her røg Dansk Folkeparti fuldstændig uden for nævneværdig indflydelse, og efter nederlaget lød det fra Thulesen Dahl, at han ville tage til kaffemøder rundtom i landet for at lytte til ris og ros fra partiets lokale medlemmer. Til TV Midtvest forklarede han, at man efter et »så træls valg som i 2019« grundigt måtte evaluere vælgerflugten.

»Her handler det om at tale med vores lokale folk,« sagde partiformanden.

Det er også fra Dansk Folkepartis bagland, at der ad flere omgange det seneste år har lydt kritiske røster.

En af de ting, som har skabt ballade i baglandet, er partiets tradition for topstyring.

I et lækket internt brev fra den 20. marts i år forsøgte samtlige partiets lokalformænd i Østjyllands Storkreds at begrænse partitoppens magt ved at udvide DF’s 12 mand store hovedbestyrelse med ti af baglandets folk. Det kunne man læse om i Ekstra Bladet.

Knud N. Mathiesen, der er formand i Dansk Folkepartis aarhusianske lokalforening, var en af underskriverne på brevet til formanden. Men han havde »ingen udtalelser overhovedet« om den sag.

Også partiets lokalformænd i Sydjylland havde ifølge Ekstra Bladet kort før jul afleveret et brev personligt til Kristian Thulesen Dahl, da han var på baglandsturné. I brevet beder de ligesom deres partifæller i Østjylland om indflydelse i hovedbestyrelsen.

»Vi har jo samlet op på det, vi hører fra folk herude, og tiden er inde til, at der lyttes mere til os her i hovedlandet. Det skal ikke bare være københavnere eller folk i de store byer, der høres,« sagde Frode Flyvbjerg Kristensen, lokalformand i Varde, til Ekstra Bladet.

Ingen af de andre sønderjyske lokalformænd ønskede at udtale sig til avisen.

Men der har også været en mere personlig kritik af formand Kristian Thulesen Dahl: Han er for akademisk og usynlig. Nogle mener endda, at han mangler den skarphed og gennemslagskraft, som forgængeren Pia Kjærsgaard havde.

»I ordets bogstavelige forstand er han for usynlig. Han skal markere sig mere,« som Poul Rikardt Jørgensen, lokalformand i Ishøj, sagde til DR i marts sidste år.

»Det efterlyser jeg stadig,« lyder hans kommentar i dag.

Han mener, at Dansk Folkeparti skal være bedre til at fremføre sine synspunkter og finde på nye tiltag.

»Der skal noget mere kød på, Kristian må godt være mere hård i filten i sine udmeldinger. I det hele taget køre mere stærkt ud,« siger Poul Rikardt Jørgensen.

Lars Prier fra Høje Taastrup Kommune savner, at der »bliver talt et sprog, folk kan forstå«.

»Det var det, Pia Kjærsgaard var så god til. Det må ikke blive for akademikeragtigt. Vi må ikke være for grove, men det skal heller ikke pakkes ind,« siger han.

Pia Kjærsgaard afviser, at hendes efterfølger skulle være for passiv.

»Han har sin stil, jeg har min,« som hun siger.

Ifølge hende er det ikke overraskende, at man fra baglandets side har brug for at hænge sin frustration op på noget konkret. Men Pia Kjærsgaard mener ikke, at der er brug for at lægge partiets stil om til den, hun lagde for dagen. I forrige valgperiode var hun formand for Folketinget, men er nu tilbage med masser af gåpåmod, understreger hun.

»Og den kombination af, at jeg er tilbage, og at Thulesen Dahl er en dygtig politiker, der ved, hvordan tingene hænger sammen og har styr på økonomien, det tror jeg egentlig er ganske godt.«

Flere lokalformænd i Dansk Folkeparti understreger også, at der siden lavpunktet ved folketingsvalget sidste år har været mere lydhørhed over for deres frustrationer over partiet under Kristian Thulesen Dahl.

Mange nævner, at partiet nu har formuleret en klimapolitik og sat Morten Messerschmidt i front, efter at det blev efterspurgt fra flere sider. Samtidig hæfter flere sig ved, at Kristian Thulesen Dahl har holdt møder med lokalafdelinger i alle afkroge af Danmark for at imødekomme deres kritikpunkter.

»Jeg har oplevet en anden åbenhed og lydhørhed. Det er selvfølgelig ikke det samme, som at man altid får, hvad man har af ønsker i sin egen gavekasse,« siger Lars Prier.

Også i Aabenraa Kommune, hvor Eiler Schütt er viceborgmester for Dansk Folkeparti, har man »stor sympati« for, at ledelsen er begyndt at »komme ud til græsrødderne«. 

»Det har været et gennemgående træk, at de har haft for lidt kontakt til os i baglandet. Det er man opmærksom på nu og kører på med fuld kraft,« siger han.

Det lyder dog også fra flere i Dansk Folkepartis bagland, at coronakrisen helt har sat en stopper for de gode takter, der var blevet sat i gang fra ledelsens side.

»Lige nu drukner det hele i corona,« som Poul Rikardt Jørgensen fra Ishøj siger.

DF under og efter coronakrisen

Spørgsmålet er, hvordan Dansk Folkeparti skal agere under coronakrisen. For kan man overhovedet genvinde tabt terræn i en krisetid? Knud N. Mathiesen, lokalformanden i Aarhus, kunne godt have ønsket sig, at hans parti gjorde sig mere bemærket og spillede »en mere fremtrædende rolle« under epidemien.

Han peger på, at DF’s rådmand i Aarhus, Jette Skive, har presset på for at åbne for besøg på plejehjem, hvilket også er lykkedes i mindre målestok.

»Thulesen Dahl har nævnt det, men ikke fået det til at slå igennem,« siger Knud N. Mathiesen.

Samtidig synes han, at DF fra begyndelsen af coronakrisen kunne have kæmpet for at lukke grænserne »totalt« for asylansøgere.

»Vi skal ikke have nogen, der har passeret en masse europæiske lande, som kommer til Danmark. Vi skal lukke for dem, der vil søge asyl,« siger han.

Det er ifølge Peter Skaarup naturligt, at Dansk Folkeparti i begyndelsen af coronakrisen har været mindre synligt end i andre sammenhænge.

»Vi er helt klar over, at sådan vil det nok være i en periode under coronakrisen med Mette Frederiksen, der sidder på al information, deltager ved pressemøder og udtaler sig,« siger han.

Han understreger samtidig, at DF sammen med resten af oppositionen nu presser på for, at Folketinget kan komme i gang med arbejdet igen.

’Den ægte vare’

Coronakrise eller ej så har Erik Meier Carlsen dog svært ved at se, hvad Dansk Folkepartis fremtidige rolle i dansk politik skal være. De borgerlige kan ifølge ham ikke vende tilbage til den gamle alliance med partiet, blandt andet fordi der er splittelse på udlændingeområdet.

Samtidig har Socialdemokratiets kursændring i forhold til flygtninge og indvandrere betydet, at Dansk Folkeparti ikke længere har denne dagsorden for sig selv. Han peger på, at der er stor sandsynlighed for, at der kommer et bredt forlig på udlændingeområdet.

Det efterlader Dansk Folkeparti med »ingenting«, mener Erik Meier Carlsen.

Det eneste, der ifølge ham er »en lille smule mening i«, er Morten Messerschmidts åbning for at gøre partiet mere nationalkonservativt med centrale temaer som den danske historie og kristendommen.

»Men her skal de slås med De Konservative om deres vælgere. Og samtidig betyder det et farvel til den meget vigtige vælgergruppe, arbejderklassen, som de erobrede fra Socialdemokratiet omkring årtusindskiftet,« siger han.

– Hvad med de ældre – er det ikke en stærk vælgergruppe, Dansk Folkeparti stadig kan satse på?

»Jo, men hvis de bliver det her snævre interesseparti uden mange alliancer i dansk politik, så er det et spørgsmål om, hvad de kan udrette.«

Foreholdt Erik Meier Carlsens analyse lyder det fra Pia Kjærsgaard, at hun er »evigt træt af klogeåger, der sidder ved deres støvede skriveborde og ved lige præcis, hvordan andre skal handle«.

Hun fastslår, at partiet ikke behøver råd fra kommentatorer.

»Jeg sætter ikke min lid til dem overhovedet.«

Dansk Folkeparti vil ifølge stifteren komme ovenpå igen ved at stå fast på udlændingepolitikken og socialpolitikken og her vise, at det har kant.

»Vi har måske været lidt for tilbøjelige til at være meget forhandlingsvenlige. Det skal vi også være, men vi skal sætte spor og have klare holdninger, og det kan vi roligt gøre i øjeblikket, fordi vi er opposition,« siger hun.

For Dansk Folkeparti handler det om at vise, at det er »the real thing«, siger Pia Kjærsgaard. Et udtryk, som gruppeformand Peter Skaarup også bruger flere gange under interviewet med Information. De to politikere mener begge, at flere partier, særligt Socialdemokratiet, har lagt sig tæt op ad Dansk Folkeparti på udlændingeområdet.

»Vi er glade for, at de har gjort det, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det også har været taktisk fra deres side. Jeg forventer klart noget honnør fra folk, der siger, at vi har været med hele vejen og taget tæskene. For det har været hårdt, det kan jeg sige roligt, for jeg ved det personligt,« siger Pia Kjærsgaard.

Peter Skaarup supplerer ved at sige, at DF er et parti, der »vedholdende og hårdt har arbejdet for de danske værdier siden 1995«. Han peger på, at det siden dengang har arbejdet for en stram rets- og udlændingepolitik, og tror ikke på, at Socialdemokratiet kommer til at føre en lige så stram politik, som regeringspartiet ifølge Skaarup har lagt op til.

»DF er godt stillet, fordi vi har et godt, stærkt hold med folk, der har været med fra starten, og som ved, hvad det her handler om. Vi er den ægte vare – ligesom Coca-Cola.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Reippuert Knudsen

1.9% og vi kan forhåbentlig vende til en normal politisk diskurs og fukusere på de rigtige udfordringer der er forsømt de seneste 20år.

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Lars Løfgren, Lisbeth Glud, Steffen Gliese og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det kommer jo nok ikke til at ske. Men man har da lov at håbe dette besynderlige parti forsvinder fra klodens overflade, så Danmark kan blive Danmark igen.

Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Hanne Ribens, Lars Løfgren, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Helle Walther, John Andersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Jeg vil hellere have DF til at samle højrefløjen op end Nye Borgerlige og Stram Kurs (eller hvad Rasmus Paludan nu kalder sig i dag). Jeppe Lindholm, hvilket Danmark er det, du gerne vil have igen - Danmark før Fremskridtspartiet eller Danmark før DF? Før Fremskridtspartiet diskuterede jeg med socialdemokratiske arbejdskammerater, om indvandrerne skulle 'blive oppe i de træer, de var så gode til at klatre i', eller om Stengadebranden, hvor 8 indvandrere omkom var en velsignelse for vores perfekte land eller ej for 'Den slags mennesker yngler jo som rotter'. De mennesker stemte sandsynligvis på Fremskridtspartiet ved 'Jordskredsvalget', selv om meget få ville indrømme det. Det var noget i retning af forræderi ikke at stemme S dengang. Så Jeppe: hvad er det for et Danmark, du vil have igen? Jeg vil meget hellere have et Danmark, hvor landets ledere efter befolkningens ønske gør en indsats for at udrydde den dødsensfarlige racisme, som så tit byggere på angst og usikkerhed, og hvor landets ledere efter befolkningens ønske arbejder for et ægte demokratisk samfund med både politisk og økonomisk demokrati. Det vil tage sin tid at nå derhen, men tålmodighed er en dyd - - -

Lars Jensen, Peter Hansen, Henriette Bøhne, Ari Arnold, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Lars Løfgren, Lisbeth Glud, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Marianne Pedersen, Ole Frank, Ole Svendsen, Hannibal Knudsen, Freddie Vindberg og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

"Peter Skaarup supplerer ved at sige, at DF er et parti, der »vedholdende og hårdt har arbejdet for de danske værdier siden 1995«."

"Vi er den ægte vare – ligesom Coca-Cola."

Lidt pudsigt, at det bedste eksempel på 'den ægte vare', så er et amerikansk produkt, - med al den såkaldte 'danskhed' skulle man da ellers tro, det havde været muligt at finde et dansk produkt at referere til - eller hur....

- Og hold bare mig ude af jeres såkaldte 'danskhed', jeg synes fx at tolerance og empati ville være nogle kønnere værdier at sigte efter.

Men DF kan jo, hvor det trist det end er, glæde sig over at det er lykkedes dem, at få flere partier til at overtage deres synspunkter på udlændinge/flygtninge-området :(

Niki Dan Berthelsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Marianne Pedersen, Jesper Sano Højdal, Ole Frank, Ole Svendsen, Klaus Lundahl Engelholt, John Andersen, Hannibal Knudsen, Agnete La Cour og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Danske 'værdier'?

Det er nok mere danske fantasier!

Finn Jakobsen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Lars Løfgren, Agnete La Cour, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

"Til tonerne af Liverpool-hymnen »You’ll Never Walk Alone« strøg formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl ned ad den røde løber for at møde et hav af hujende partisoldater og blinkende kameraer."

Det må være selve definitionen af en plastik-nationalist at synge en engelsksproget sang når man lige er blevet det største parti i det danske folketing for et parti uden andet end frikadeller og grænselukninger på programmet.

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Ole Svendsen, John Andersen, nils valla, Ervin Lazar, Hannibal Knudsen, Agnete La Cour og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Ervin Lazar

He-he: 'ligesom coca cola', brun, sødlig og uendelig usundt? Brrrrrr

Per Faurholt Jensen, Henriette Bøhne, Jens Thaarup Nyberg, Birte Pedersen, Per Christiansen, Lisbeth Glud, Agnete La Cour, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Marianne Pedersen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Og akkurat som danskerne sang "We are the Champion" efter vundet EM-1992 ;-(

DF = den danske udgave af Trump.

jens peter hansen

Socialdemokratiet har overtaget Df's udlændingepolitik. Df's vælgere har i meget høj grad været utilfredse socialdemokrater. Læg mærke til at hvor DF har tordnet imod muslimske indvandrere, har
socialdemokraterne og venstrefløjen tordnet imod migrantarbejdere i en tone der ikke lader DF meget efter. Så bliver der jo ikke meget tilbage til partiet at skrue sig op på. Nyrup sagde at stuerene blev de aldrig. Det var formentlig den største gave til partiet, fordi han på den måde pissede på sine egne. Socialdemokratiet har i mellemtiden lukket et helt koppel af hunde ind i stuen og DF har derfor set til at flokken er søgt ind i varmen uden at kunne stille noget op.

Finn Sørensen, Henriette Bøhne, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Jens Ole Mortensen, Carl Chr Søndergård, Ole Svendsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

At Dansk Folkeparti tager patent på "Danske Værdier" er latterligt.

DF lever af uvidenhed, fremmedfrygt, racisme, nationalisme og intolerance. De lever af at fodre den indre svinehund ved at genere udlændinge i almindelighed og muslimer og flygtninge i særdeleshed.

Denne menneskefjendske propaganda, som DF står for er IKKE "Danske værdier".

Værdier som åbenhed, tolerance, frisind, venlighed og alm. menneskelig anstændighed er universelle værdier, som deles af mange mennesker verden over - og heldigvis også i Danmark.

Mogens Holme, Finn Jakobsen, Jane Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hannibal Knudsen, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Lisbeth Glud, Rolf Andersen, Agnete La Cour, Curt Sørensen, Steffen Gliese, Freddie Vindberg, Jan Fritsbøger, Rikke Nielsen og Marianne Pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Nyrup sagde ganske rigtigt om DF: "Stuerene bliver I aldrig"
Han havde dog næppe forestillet sig, at S en dag ville holde op med at være det.

Det er sørgelig at S har smidt så meget af deres "anstændighed" ud med badevandet ved at efterabe DF. Det samme kan man sige om V og K.

Mogens Holme, Finn Jakobsen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Lars Løfgren, Per Christiansen, Agnete La Cour, Jan Fritsbøger, Rikke Nielsen, Marianne Pedersen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

jeg glemte at skrive at Nye Borgerlige har taget sin del også. De få der kan sælge varen nu er Morten Messeschmidt, jeg tror ikke at EU-fiflerierne betyder en dyt, Blixt og måske Kofod i EU, men jeg vil ikke give DF gode råd. DF kan være besynderlig, men vel næppe mere end venstrefløjen der bombastisk går ind for private skoler og uden blusel sætter deres eget afkom i dem, mens de dåner over den grimme tone i udlændingedebatten, mens ikke vover at sætte Malthe og Matilde i samme skole som Ahmed og Zainab. På den måde er alle partier besynderlige.

Finn Sørensen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Stengadebranden husker jeg udmærket. Min bror boede i Stengade i denne ejendom indtil et halvt år før branden. Der døde 9 mennesker, en indvandrerfamilie på fire og en jysk familie på fire samt en ældre dame der døde af røgforgiftning. En frygtelig historie, men med mindre Agnete la Cour , mener at en jysk familie også var indvandrere, hvad de på sæt og vis vel var, men almindeligvis vist ikke betegnes som sådan, så var det altså fire indvandrere der omkom.
Jeg arbejdede fra 1970 til 73 på en kartonnagefabrik i Glostrup. Der var mange fremmedarbejdere som de hed dengang. Vi hadede alle vores idiotarbejde, hvad der gjorde at vi holdt sammen´. En jugoslav var dog efter Yomo en kæmpestor mand fra Kenya. Yoma hviskede til ham da det blev for meget at han havde været aktiv i mau-maubevægelsen og fik øjeblikkelig fred. Ja der var rasisme, men der var også sammenhold.

Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Agnete La Cour og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Pedersen

Jeg har en drøm - en drøm om et samfund der giver plads til alle mennesker der vil alles bedste og som derfor altid har det fælles bedste for øje. Ikke alle kan yde det samme; nogle har mere behov for hjælp end andre, men alle yder hvad de kan, og ingen skal mistænkeliggøres fordi de ikke kan det samme som naboen, men alle tager ansvar for både sig selv men også for fællesskabet, både her og nu, men også i fremtiden.
Jeg drømmer om den dag, hvor vi alle kan gå med oprejst pande og være sikre i vores inderste om, at alt hvad vi har brug for har vi også ret til, og skal ikke sige undskyld fordi vi ikke længere kan det samme som vi kunne engang.
Det er et samfund der er tolerant og indfølende, men som også er styret af en ligeværdighed for alle mennesker og hvor alle udfylder en plads der er relevant, og med ansvar for sig selv og sine omgivelser og alt hvad man kommer i berøring med.
Rent ideologisk er det venstrefløjen der besidder flest af disse værdier, alene fordi de som regel har mennesket i centrum, og de værdier skal være til stede hvis vi ønsker et samfund der er værd at leve i som menneske. Hvis vi vil leve som maskiner eller dyr, ja så skal vi bare fortsætte i de spor vi kører i nu - og som de fleste højrefløjspartier kører i.
Jeg vil helst leve som menneske med plads til alle mennesker, og jeg er nød til at stole på, at alle mennesker vil leve som mennesker og ikke som dyr eller maskiner. Nogen skal starte med at vise tillid til hinanden, lad os starte der.

Steffen Gliese, Hannibal Knudsen, Flemming Berger, Birte Pedersen, Karsten Aaen og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
jens peter hansen
Helle Walther

Hvis man skal være reel, og det bør man være selv om man, som jeg, ikke bryder sig om DF, så har de sat fokus på nogle ting, som skulle ændres. Mere omsorg for de ældre, og en mere realistisk indvandrer og flygtninge politik. Jeg vil hverken eje eller have Nye borgerlige eller Stram kurs, så er DF dog at foretrække, hvis det kommer dertil. Jeg tror, DF kommer på et realistisk tal, på max 10 %, men kun hvis de to andre partier kommer under spærregrænsen . LA tror jeg rammer bunden og det samme gør Alternativet. S SF R Ø og V og K vil være de partier vælgerne stemmer på, og skal det nogensinde igen blive med borgerligt flertal kræver det DF med. Men alt kan kastes op i luften og ingen ved hvor det lander. Tror dog nuværende regering fortsætter måske med et eller to partier mere. Vi ser.

Rikke Nielsen

"De få der kan sælge varen nu er Morten Messeschmidt..."
Overhørte engang en ældre kvinde udtale, at hun havde stemt på Morten Messerschmidt, fordi "han er sådan en pæn ung mand".... så ja, charme kan også slå fødderne væk under vælgerne ;-)

Dennis Tomsen

Danske Folkeparti har nu en endda temmelig stor eksistensberettigelse i mine øjne solidt plantet ude på venstrefløjen.
At være modvægt og mindske (eller helt ophæve) Radikale Venstres indflydelse på socialpolitikken.

Erik Fuglsang

Tankevækkende at DF oplever sådan en styrtblødning.

Hvad er forklaringen mon?

Er indvandrings-skepsissen mon ved at sive ud af danskernes holdninger, så vi nu har haft det sidste udlændingevalg ? Kan temaet genaktiveres ? Og hvis ja, under hvilke omstændigheder?

Eller er forklaringen mon snarere, at socialdemokraterne i al væsentligt har kopieret DFs udlændingepolitik, således at DF er blevet overflødiggjort for mange af dets kernevælgere?

Eller er der andre vigtige forklaringer?

Hvad siger forskningen og de lødige vælgerundersøgelser om dette tema?

Agnete La Cour

Jens Peter Hansen. Tak for din bedre hukommelse - jeg tror på din rettelse af antal døde i Stengadebranden. Men jeg håber, du forstår, at antallet af døde indvandrere egentligt ikke var det centrale i min kommentar, det var min arbejdskammerats racisme og ualmindeligt modbydelige bemærkning om dem og deres voldsomme død

Kim Folke Knudsen

Dansk Folkeparti har kapitaliseret på en underliggende frygt som har ligget hos os i en længere periode.

Danmarks Historie viser mørke punkter hvor Danmark og danskerne var truet på eksistensen som en selvstændig nation som et selvstændigt og " homogent " folk. Den 9 April 1940 er en af de dystre datoer, hvor hele nationens overlevelse var omgærdet af tvivl og angst ledsaget af det brutale tyske overfald på Danmark og Norge.

Mange har efterfølgende set med skepsis på EU og flere internationale organisationer, som magthavere, der kunne finde på at køre Danmark over at spinde os ind i et net af beslutninger, hvor vi ikke længere er herre i eget hus.

Den bekymring anser jeg for legitim og helt rimelig.

Ligeså med indvandring. Racismen er desværre urgammel og eksisterer formentlig i alle samfund med mennesker. Fornyelig hørte jeg om danskere, som ikke er kommet hjem fra Argentina inden COVID19 epidemien lukkede landet, at de føler sig negativt behandlet og betragtet som uønsket i landet.

Det er ikke DF som har skabt denne udvikling racismen fremmedhad og intolerance, det har desværre ligget i samfundets knap så lyse kroge hele tiden. DF har fået vind i sejlene, fordi magtfulde medieinteresser her i landet så partiet som et nyttigt instrument til at forandre de eksisterende regeringsbærende partier. Den udvikling må siges at være lykkedes med næsten 18 år, hvor DF sad med de afgørende mandater fraregnet perioden med Helle Thorning Schmidt som Statsminister.

Spørgsmålet er så om denne angst for som lille land og et lille folkeslag at blive kørt over og miste sin egen identitet, om DF er den rette til at tackle den frygt og det problem ?.

Det mener jeg ikke, men vi er nød til at have en åben debat her i landet om de spørgsmål, for ellers så vokser myter og løse påstande sig store i det skjulte.

Der er ikke noget galt i at diskutere, hvad vil det sige at være dansk hvad vil det sige at holde af danske traditioner hvilke værdier som vi har nu hvilke af de værdier vil vi kæmpe for.

Men jeg er på vagt hvis et hvilket som helst parti begynder at tale om at tage patent på danske værdier, for det kan intet parti gøre. Det er hele samfundet, vores historie og vores kultur så mangfoldig den er som sammen former det Dansk Folkeparti kalder for " Danske værdier ". Fortolkningen af disse værdier er ligeså mangfoldig som der er forskellige meninger blandt os danskere.

Agnete La Cour, Jane Jensen, Ari Arnold, Karsten Aaen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Her vil jeg gerne trække det her frem:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-rein...

For 50 år siden stod medlem af DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), som nu er nedlagt og sagde de her ord på Folketingets talerstol:

"Ministeren indrømmer ganske rigtigt, at danske arbejdere er så fornuftige, at de i videst muligt omfang søger til de bedst lønnede fag og områder. Heldigvis. Vi har en høj organisationsprocent i vor fagbevægelse og trods alt en nogenlunde slagkraftig fagbevægelse. Men når det samtidig fremhæves, at fremmedarbejderne vil komme til at tage det lavest betalte arbejde, så indrømmer man faktisk fra ministerens side den løntrykkende indflydelse, som fremmedarbejderne får, og det står faktisk også imellem linjerne i redegørelsen, at det kan være hensigtsmæssigt for det hellige og ukrænkelige erhvervsliv og dets ret til at udbytte mennesker i videst muligt omfang."

og
"Lad mig igen henstille, at vi ved en eventuel tilgang af fremmedarbejdere holder os til visse sprogområder, så vi kan intensivere sprogundervisningen, og at man inden indvandringen giver virkelige oplysninger om vores inflation, vores kæmpeskatter og vores bolignød. Hr. Aksel Larsen var inde på, at de måske ikke ønskede sig boliger af standard som vore. Det tror jeg nok de gør, men de skal i hvert fald inden have besked på, hvad de koster, for det kan jo godt være, det afskrækker nogle fra at tage herop. Der bliver ganske rigtigt ikke meget tilovers, når huslejen og skatten er betalt.

Lad mig til sidst sige, at man godt i denne forbindelse - det er så moderne i visse kredse - kan lade være med at misbruge ordet internationalisme. Det, at danske arbejdere ikke kan finde beskæftigelse på grund af erhvervslivets strukturproblemer, og det, at udenlandske arbejdere i nød og elendighed drager verden rundt, det har ikke noget med internationalisme at gøre. Det, der er internationalt i denne sag, er, at både danske og udenlandske arbejdere må finde sammen for at bekæmpe de arbejdsgivere, der udbytter dem og benytter sig af deres, desværre, svage samfundsmæssige stilling.

Og så vil vi i øvrigt gerne endnu en gang fremhæve kravet om et øjeblikkeligt stop for indvandring af flere fremmedarbejdere."

Det forekommer mig, på baggrund, at de her ord Reintoft, H. - at vi ikke er kommet så meget længere....

Jo, til den forkerte side - måske - som jeg ser det :(

Nu vil Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, og Stram Kurs :( havde alle (muslimske) indvandrere og efterkommere ud af DK!

Ghetto-pakker tvinger indvandrerfamilier, og danske familier med lav indkomst ud af deres boliger, så kapitalen kan bygge dyre boliger, som de ikke har råd til at bo i!

osv. mm. og mv.

Men grundlæggende er vi ikke kommet videre siden 1970

ser det ud til!

Håber det er de danske vælgere der er blevet klogere. Tit bliver der lagt er slør over fakta. Se blot hvor politisk de forskellige aviser fremstår i deres håndtering af corona krisen. Aldrig har jeg set Politiken så Radikal og Berlingske så konservativ osv.

Erik Jensen

DF har nok nærmet sig socialdemokratiet, men en anden vigtige sandhed er, at socialdemokratiet, og en række andre tidligere stuerene partiet, har nærmet sig DF.

Der har været kapløb på Borgen, for at indføre grænsebevogtning og for at opstille mere - eller mindre relevante krav til migranterne. Altsammen idéer DF har promoveret - og høstet stemmer på i årevis.
Vi er alle tvunget til at indse, at DF's synspunkter "har sejret ad helvede til", og at dette kan koste partiet livet, medens synspunkterne trives i bedste velgående i store dele af det politiske spekter.

Partiet taber således terrain, fordi det aldrig har turde tage ansvar, og fordi dets mærkesager er adopteret bredt i de politiske spilleregler, så vidt jeg kan se.

Kim Folke Knudsen, Agnete La Cour og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Som man kan læse i ovenstående, så viser det tydeligt at venstrefløjen farer forvildet rundt, uden mål og med.

I 1970’erne kæmpede venstrefløjen imod den borgerlige import af fremmedarbejdere.
I dag kæmper venstrefløjen for at tage imod så mange indvandrere som muligt.

I 1970’erne kæmpede venstrefløjen for at pigerne kunne gå topløse ned af Strøget.
I dag kæmper venstrefløjen for at pigerne kan iklæde sig burka.

I 1970’erne havde enhver god socialist været på kibbutz ophold i Israel.
I dag tordner venstrefløjen imod den israelske besættelse af vestbredden.

Jeg kan hermed konstatere, at venstrefløjens målsætning er vendt 180°.
Hvor, det man kæmpede for, før, er man nu imod, og omvendt.

Og dette er nok også årsagen til de manglende resultater på venstrefløjen, - at man er simpelthen ikke målbevidst nok.

Den første forudsætning for at vinde en kamp imod en stærk modstander, er at man er i stand til at fokusere på målet.

@torben-nielsen.

Jeg formoder dit indlæg var forenklet? Bliver i hvertfald lidt unuanceret.
Men jo, det er sværere holde styr på tingene når man så gerne vil så meget.
Langt enklere gik det for højrefløjen, de gik kun efter pengene :-)