Dramatisk første dag i Instrukskommissionen: Embedsmændene kæmpede med Støjberg

Hvis nogen havde forventet en dramatisk start på Instrukskommissionens afhøringer, blev deres forventninger til fulde indfriet. Ikke så meget på grund af de forklaringer, der kom fra de tre embedsfolk, der blev afhørt, men på grund af de for offentligheden hidtil ukendte mails, som blev vist på storskærm i retslokalet.

Mailsene kaster lys over forløbet forud for, at Inger Støjberg om eftermiddagen den 10. februar 2016 udsendte en pressemeddelelse, hvorefter samtlige unge asylpar, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles – også selvom parrene måtte have barn sammen.

Allerede under den første afhøring torsdag formiddag præsenterede udspørgeren, advokat Lars Kjeldsen, en mail, der satte niveauet.

Mailen, hvis afsender ikke kendes, var dateret den 10. februar kl. 14.26. Det er nogenlunde samtidig med, at Inger Støjberg udsendte sin pressemeddelelse. En pressemeddelelse, der også fik karakter af instruks til Udlændingestyrelsen, og som senere blev kategoriseret som ulovlig af ombudsmanden, fordi den var undtagelsesfri og ikke åbnede for, at nogle af parrene kunne få lov at blive sammen.

Indholdet af den hidtil ukendte mail er opsigtsvækkende. Her bliver der nemlig redegjort for, hvad der ifølge den ukendte afsender var sket på et møde for Inger Støjbergs øverste chefer om formiddagen forud for udsendelsen af pressemeddelelsen.

Ved mødet havde den daværende afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensen ifølge mailen oplyst, at der var »meget stor risiko for brud på børnekonventionen«, hvis f.eks. en 16-årig blev adskilt fra sin 24-årige samlever, med hvem pigen havde et barn. Hertil havde Inger Støjberg »højlydt« sagt: »Den risiko tager jeg gerne!«

Dermed rokker mailen – som er en intern mail fra Udlændingestyrelsen – kraftigt ved den tidligere ministers hidtidige forklaring. Kort fortalt går den ud på, at selv om hun personligt hellere end gerne så, at samtlige unge asylpar, hvor den ene var under 18 år, blev adskilt, gav hun ikke sit embedsværk ordre til en ulovlig praksis. Tværtimod blev det gjort klart for dem, at der kunne være undtagelser til beskeden om, at parrene skulle adskilles.

Ifølge mailen blev Lykke Sørensen, der videregav en vurdering fra Justitsministeriet, af Inger Støjberg beskyldt for, at hun og de andre embedsfolk »åbenbart godt vil ha’ barnebrude«. Vurderingen fra Justitsministeriet vender vi tilbage til.

Mailen fortsætter: »Så var der krig. Hun skaber splid. Uffe (den daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen, red.) og Lykke kæmper med hende.«

Den opsigtsvækkende mail blev fremlagt under afhøringen af Kasper Højvang Kyed, direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Han havde selv deltaget i koncerndirektionsmødet om formiddagen.

Han kunne ikke genkalde sig ministerens præcise ordvalg, men han huskede, at da Inger Støjberg, Lykke Sørensen og Uffe Toudal Pedersen i samlet flok ankom til mødet, fik han det indtryk, at de tre kom lige fra et andet møde, og at deres diskussion nu bare fortsatte på koncerndirektionsmødet. Han huskede også, at Lykke Sørensen havde været meget følelsesmæssigt berørt.

»Hun virkede oprevet,« fortalte han.

Kæmpede med deres minister

De næste mails, som udspørger Lars Kjeldsen fremlagde, dokumenterede, hvordan Inger Støjbergs embedsværk – herunder også departementschefen, afdelingschefen og kontorchef Jesper Gori – dagen i forvejen havde »kæmpet« med deres minister.

De havde forsøgt at finde frem til »en kattelem« i den pressemeddelelse, som Inger Støjberg agtede at udsende om adskillelse af de unge par. Embedsværket ønskede således, at der skulle være en mulighed for at undtage unge par, der havde fælles børn, og de prøvede f.eks. med formuleringer om, at unge par som »den absolutte hovedregel« skulle adskilles, og at ordningen skulle administreres »ud fra nødvendige menneskelige hensyn, bl.a. hensynet til barnets tarv«.

Et andet forsøg på en kattelem var at åbne for, at unge par, hvor aldersforskellen ikke var for stor, og som havde kendt hinanden gennem længere tid og havde et barn, kunne få lov til at blive indkvarteret på samme asylcenter, om end ikke på samme værelse.

Et tredje forsøg var en formulering om, at »børn som udgangspunkt ikke kan indkvarteres med ægtefælle/samlevere, medmindre dette (åbenbart) vil stride mod barnets tarv.«

Men alle disse formuleringer blev tilsyneladende afvist af Inger Støjberg.

Sent om aftenen den 9. februar 2016 måtte Lykke Sørensen i en mail til Jesper Gori konstatere, at »Inger og Mark (Thorsen, Støjbergs politiske rådgiver, red.) ikke kan tilslutte sig forslaget. Det er vist stadig ønsket, at der ikke skal være en kattelem.«

Derfor ville Lykke Sørensen forsøge næste morgen tidlig at få kontakt til den anerkendte jurist Nina Holst Christensen fra Justitsministeriet. Og efter alt at dømme var det en vurdering fra hende, som Lykke Sørensen bragte frem på koncerndirektionsmødet, og som fik Inger Støjberg til at sige, at embedsværket åbenbart gerne ville ha’ barnebrude.

Da Inger Støjberg om eftermiddagen den 10. februar fik udsendt sin pressemeddelelse, var enhver form for kattelem forsvundet. Ifølge pressemeddelelsen skulle samtlige unge par adskilles, uanset om de havde børn sammen eller ej, og det fik Udlændingestyrelsen besked om at sætte i gang.

Statsministeriet fik besked

Det var ikke sidste gang, at Nina Holst Christensen fra Justitsministeriet blev involveret i sagen. Godt en uge senere, den 19. februar, skulle Inger Støjbergs ministerium besvare en henvendelse fra Jyllands-Posten, der ville vide, hvordan adskillelsen af de unge par stemte overens med konventionerne. Endnu en gang vendte Inger Støjbergs embedsfolk sagen med Justitsministeriet.

Det er endnu ikke fremlagt i kommissionen, hvad Nina Holst Christensen rådede til at svare, men svaret kan ikke have behaget Inger Støjberg.

I hvert fald skrev Lykke Sørensen i en mail, at »det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagelser. Jesper og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen. Vores besvarelse til avisen skal derfor også godkendes af både Uffe og ministeren samt Mark. Jeg tror ikke, at vi kommer igennem med en besvarelse som anført nedenfor, men det skal vi selvfølgelig forsøge, og vi må skrive, at det har været forelagt JM (Justitsministeriet, red.)«

I begyndelsen af marts var daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen indkaldt til en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor spørgsmålet om de unge asylpar måske kunne blive et emne. Derfor skulle Inger Støjbergs embedsfolk udarbejde nogle talepinde til statsministeren.

Indholdet af talepindene er endnu ikke fremlagt i kommissionen, men det blev derimod en mail, der viste, hvordan Statsministeriet så på indholdet.

Tanja Franck, der dengang var departementsråd i Statsministeriet, kvitterede nemlig for modtagelsen med disse ord i en mail til ministeriets daværende departementschef Christian Kettel Thomsen:

»Tænker at indholdet er fint. Men vi skal nok skrive noget igennem, da man ikke helt kan høre det komme ud af STM’s (Lars Løkke Rasmussen, red.) mund. Men nok vigtigt, at han får at vide, at UIBM’n (Inger Støjberg, red.) har meldt hårdere ud end juraen kan holde til.«

Med andre ord blev departementschefen i Statsministeriet på et meget tidligt tidspunkt bibragt en opfattelse af, at en af regeringens ministre var længere ude, end juraen kunne holde til.

Men om kommissionen får afdækket, hvordan Statsministeriets departementschef reagerede på den besked, er ikke sikkert. I hvert fald er der ingen embedsfolk fra Statsministeriet på listen over de, der skal afhøres.