Læsetid: 16 min.

Ejvind Larsen: »Jeg er glad og taknemmelig over, at jeg nu oplever en ny storhedstid på Information«

Der er mange store linjer fra grundlæggelsen af Information som illegalt nyhedsbureau under besættelsen og frem til i dag. Men én rød tråd går gennem Ejvind Larsen, som har været med siden 1955, skændtes med grundlæggeren og siden forklaret alle efterfølgende chefredaktører, hvad der er meningen med Information. I dette interview fortæller han om sine 65 år med og på Information
Ejvind Larsen har været på Information siden 1955. Han har igennem de 60 år på avisen oplevet både op- og nedture, men kan ikke huske, at der er mere brug for Information end nu på grund af klimakrisen.

Ejvind Larsen har været på Information siden 1955. Han har igennem de 60 år på avisen oplevet både op- og nedture, men kan ikke huske, at der er mere brug for Information end nu på grund af klimakrisen.

Anders Rye Skjoldjensen

5. maj 2020

En sen aften i april gik jeg i gang med at skrive Ejvind Larsens nekrolog. Jeg var blevet ringet op og havde fået at vide, at det så alvorligt ud. Larsen var blevet fundet med vejrtrækningsproblemer i sin lejlighed, hulen på Esplanaden, som vi kalder den. Han havde fået lungebetændelse og var blevet smittet med coronavirus. Han havde i forvejen pacemaker og led af hjerteflimmer, og så var han snart 84 år gammel.

Der var stadig håb, sagde de fra hospitalet. Og man ved godt, den er gal, når det, man har tilbage, er håb.

For mange af os, som det seneste halve århundrede er kommet på Information, har Ejvind været en vejleder, en inspirator og en dæmon:

»Nu skal vi snart i gang,« råber den gamle i telefonen. Han taler altid i fremtidsform om det, »vi« skal udrette. »Vi« betyder her, at han råber og dirigerer og sætter verdenssituationen på spidsen og citerer Shakespeare og Grundtvig, og vi andre skal lave resten af arbejdet.

Redde verden fra klimakatastrofen gennem Information, vise vejen frem mod det økonomiske demokrati og skabe betingelser for den store samtale, hvor alle får mulighed for at være med til at bestemme og erkender deres forpligtelse og ansvar over deres egen situation og samfund. Og få Informations oplag til at stige.

Larsen har givet hele sit voksne liv til Information og sagt, at det var en lykke for ham, selv om det ofte har ødelagt hans liv og sendt ham i lange depressioner i hulen på Esplanaden. Men han havde trods alt en skæbne, siger han stolt og citerer Karen Blixen.

Der er mange linjer i Informations historie fra grundlæggelsen som illegalt nyhedsbureau under besættelsen og frem til i dag. Men en rød tråd går gennem Ejvind Larsen. Han er Informations ild og vanvid. Han skrev i over 60 år på avisen, han har skændtes med avisens grundlægger Børge Outze om meningen med Information, og han har til alle chefredaktører til og med i dag erklæret, at »nu skal det være«, og »nu skal vi i gang«.

Jeg kunne og kan ikke forestille mig en verden, hvor Ejvind ikke råber fra sin hule på Esplanaden om meningen med det arbejde, vi andre laver.

Så da de sagde, han var kommet på hospitalet, gik jeg i gang med at tage noter til nekrologen. Det er en måde at gøre noget konkret på, når der i virkeligheden ikke er noget at gøre. At skrive om det.

Men næste morgen kom en ny melding fra hospitalet. Han havde siddet op i sengen og læst Information. Afkræftet og ude af stand til at snakke havde han læst avisen.

De næste dage meldte de om fremskridt og tilbagefald fra hospitalet. Vi håbede og håbede og skrev sms’er til den gamle. Om at han skulle kæmpe og blive hængende hos os.

Der gik et par dage uden nyheder, og vi blev bange igen.

Men så en morgen kunne vi se, at Ejvind som den første havde »liket« en artikel om verden efter pandemien på information.dk. De skrev igen fra hospitalet, at han læste avisen og Hamlet og nød udsigten. Og at han så ud til at komme sig.

Der skal mere til at slå den gamle ihjel.

Bedstefars abonnement

Nogle dage senere blev han udskrevet fra hospitalet, og nu sidder han over for mig på mit kontor på Information. Solbrændt, smilende, stolt og bestemt og behørige to meter væk:

Han vil ikke tale mere om sin sygdom, han er kommet for at fortælle om sine over 60 år på Information.

– Hvordan stiftede du første gang bekendtskab med Information?

»Det gjorde jeg, da jeg var 13. Det har været sidst i 40’erne. Min bedstefar, som boede i overetagen i den knaldhytte på Amager, hvor vi boede, holdt Berlingske Tidende, og mine forældre, som boede i stuen, holdt Kristeligt Dagblad. Men så en dag kom min onkel Haakon og sagde, at han måtte altså erkende, at Information var mere spændende. Navnlig var der én, som hed Outze, som skrev nogle meget interessante ledere. Det måtte vi bestemt prøve, sagde Haakon.«

Ejvinds far, som var værkfører på en konservesfabrik på Amager, købte derefter Information på vej hjem fra arbejde et par gange. Han kunne godt lide, at radioprædikenen blev anmeldt hver mandag i avisen, men Information kunne alligevel ikke måle sig med Kristeligt Dagblad. Det meddelte han så onkel Haakon.

Men Haakon gav ikke op, han forærede i stedet et kvartalsabonnement på Information til Ejvinds bedstefar:

»Det betød så, at jeg hver dag, når jeg kom hjem fra skole, gik op til min bedstefar og spurgte, om jeg kunne låne avisen. Jeg synes, det var så spændende, at vi ikke kunne få lavet et nordisk forsvarsforbund, og at vi skulle under USA’s beskyttelse for at bevare vores selvstændighed. Alt det skrev Information om, og jeg var vild i varmen over det.«

 – Hvad syntes din bedstefar om avisen?

»Jeg tror faktisk ikke, at min bedstefar nogensinde har åbnet den. Året inden havde han nemlig lagt sig ud med en anden af sine svigersønner, som tillod sig at holde Politiken. Da erklærede bedstefar, at det svineri ville han ikke se i sin datters hjem, og han kylede bladet over i hjørnet.

Men bedstefar havde den store fordel, at jeg kom op ovenpå for at hente Information, og dermed sikrede han sig en daglig lille snak med barnebarnet. Da gaveabonnementet udløb, gentegnede han det. Og det blev han faktisk ved med, helt indtil jeg fik arbejde på avisen. Så mente han nok, at jeg kunne tage den med hjem.«

Kriminalreporter Larsen

Da den unge Larsen blev student, overvejede han to forskellige retninger. Den ene var at studere historie på universitetet, den anden var at blive journalist.

Han besluttede sig for at gå ind på avisen i Skt. Annæ Passage og bede om en samtale med den legendariske chefredaktør Børge Outze. Da var han 19 år gammel:

»Jeg gik op til Outzes sekretær og sagde, at jeg lige havde taget studentereksamen og nu ville ansættes på Information.«

Sekretæren sendte ham en etage ned for i stedet at tale med Ove Martin, som var avisens redaktionschef. Larsen forklarede ham, at hvis han ikke kunne blive ansat på Information, ville han studere i stedet:

»Ove Martin sad i sin læderjakke og kiggede målløst på mig. Så sagde han: ’En 19-årig med en dårlig studentereksamen kommer her til Information og siger, at dansk presse, danske medier risikerer at miste ham for tid og evighed, hvis ikke Information ansætter ham som journalistelev. Det har jeg aldrig været ude for før. Så det synes jeg, at vi skal prøve’.«

Larsen blev herefter ført ned til en kriminalreporter, der hed Falcon, og blev præsenteret med ordene:

»Ja, her har vi en mand, som vil redde dansk presse for tid og evighed, hvis vi er så venlige at give ham en chance. Han skal ikke have noget i løn, men han kan da prøve at vise, hvor meget han kan.«

Børge Outze var også startet som kriminalreporter, så det var et fornemt spor, som blev lagt ud for Larsen. Han fik besked på at møde hver morgen klokken seks. Ringe rundt til landets politistationer og høre, hvad der var sket.

En morgen blev Ove Martin rasende på Larsen. En dansk kvinde havde været forsvundet i Soho i London, hun havde været eftersøgt i flere dage, og nationen fulgte efterforskningen intenst. Da hun omsider blev fundet og vendte hjem, forsømte den unge Larsen at dække modtagelsen af hende ude i lufthavnen. Han sad bare inde på avisen.

»Jeg vidste ikke, at det var en begivenhed, vi skulle dække. Det gjorde alle de andre jo. Martin sagde, at vi skulle gøre det på vores egen måde. Vi skulle være ligesom Ekstra Bladet, men endnu frækkere end Ekstra Bladet, og vi skulle være ligesom Le Monde i Paris, men endnu klogere end Le Monde. Det var for Martin hemmeligheden bag Information.«

Larsen fortsatte som kriminalreporter, men han var stærkt tiltrukket af kulturredaktionen. Han ville gerne beskæftige sig med ideer og åndsliv. Og en aften var han til et arrangement på Krogerup Højskole med digteren og højskolelæreren Erik Knudsen. Efter foredraget gik Larsen op til Knudsen og sagde, at han gerne ville interviewe ham, men han kunne ikke love, det blev optaget i avisen. Den var Knudsen helt med på, og han inviterede journalisteleven med hjem:

»Erik Knudsen var en ægte pædagog. Han sagde først til mig, hvad jeg skulle spørge ham om. Bagefter formulerede han sine egne svar, og til sidst forklarede han mig, hvordan jeg skulle skrive det hele ned. Så jeg gik hjem på avisen og fulgte alle hans anvisninger. Jeg afleverede artiklen til Ove Martin. Tre kvarter efter kom han op og sagde: ’Ejvind Larsen! Du er et geni! Det er en fantastisk artikel’.«

Larsen blev ansat på avisen og fik lov til at brede sig. Sit store gennembrud fik han, efter han i Kristeligt Dagblad havde set, at statsminister Viggo Kampmann havde læst Kierkegaards samlede værker. Han fik lov til at bede statsministeren om et interview, hvis han lovede, at han udelukkende ville tale om kultur og ideer med ham og på ingen måde berøre politik.

Larsen cyklede ud til Kampmanns hus på Amager og lavede det interview, hvor statsministeren sagde det, der siden skulle blive berømte ord om forholdet mellem kultur og magt, mellem kunstnere og politikere i velfærdsstaten:

»Blot de kulturelt interesserede ville forlade deres kritiske stade og begynde at rådgive os på kærlighed og forstående måde, ville meget være vundet. De kan naturligvis trække sig tilbage, men må være klar over, at regeret bliver der alligevel«.

Interviewet blev anledning til store møder mellem forfattere og politikere på Krogerup Højskole og Louisiana, som førte til oprettelsen af Statens Kunstfond.

Ejvind Larsen havde fundet sin plads på Information, mellem hverdagens drama og åndslivet, og han lærte at bruge avisen til at undersøge alle de store spørgsmål.

Homo, porno og hash

Information var i de første årtier en borgerlig avis. Stærk støtte af NATO, fuld opbakning til USA og modstander af alt, hvad der mindede om kommunisme og socialisme. Børge Outze var ikke længere så meget på avisen i 1960’erne. Han var optaget af at holde foredrag om besættelsen og skrive sit firebindsværk om Danmark under besættelsen.

Information var altid i krise, oplaget var faldende, og flere gange appellerede avisen til læserne om økonomisk hjælp for at overleve.

Men en ny generation af journalister kom i 60’erne på avisen og satte en ny dagsorden. De skrev om kampen for legalisering af hash og pornografi, om opgøret med autoriteterne i uddannelsesvæsnet og anerkendelse af homoseksuelle.

Larsen var blevet chefredaktør i 1966 og troede på den nye linje. Oplaget begyndte at stige. Men de gamle modstandsfolk følte sig svigtet af den avis, de havde troet på.

De kørte rundt og indsamlede opsigelser på avisen.

»Jeg blev enig med Børge om, at vi måtte invitere kritikerne til nogle møder om Informations linje,« fortæller Larsen i dag. Kritikerne klagede over, at avisen var blevet alt for kritisk over for USA og NATO. Forsvarschefen var også tilstede.

»Men så kommer der et øjeblik, hvor Børge tager ordet og på klingende fynsk siger: ’Den her avis kæmper altså for homo, porno og hash’. Han lagde ikke skjul på, at det var ham selv modbydeligt. Alle tre ting. Men han sagde, at der altså er mennesker, der kun kan være frie, hvis de får lov at kæmpe for homo, porno og hash. En af dem tog sin klapseng med ind på avisen og sov derinde. Det var sådan nogle som ham, Information var skabt for.«

Børge Outze vendte sig ifølge Larsen mod forsvarschefen og sagde: »Hvis du er utilfreds, har jeg et udvidet kosteskab, du kan overtage. Så kan du skrive alt, hvad du vil, om NATO og USA og hvad ved jeg. Men det er altså herinde, at det foregår.«

Netop det er ifølge Ejvind Larsen det særlige ved Information, som Børge Outze stod for:

»En chefredaktør, som kæmper for det stik modsatte af, hvad han selv kan holde ud. Fordi det skal frem. Der er mennesker, der bliver undertrykt, fordi vi har indrettet os sådan, som vi har. Og det skal de have plads til at bekæmpe i Information.«

En socialistisk avis

En dag i starten af det næste årti blev Larsen ringet op af Outzes sekretær: »’Nu er han altså vred’, sagde hun, ’meget vred’.«

Larsen skulle stå skoleret for avisens grundlægger.

– Var du bange for Børge Outzes vrede?

»Nej, men jeg vidste, at han kunne blive meget hidsig. Jeg havde oplevet, hvordan han havde reageret, da én af dem, som havde givet mig min journalistiske opdragelse, Erik Nørgaard, havde stavet en modstandsmands navn forkert. Han hed Pedersen med d, men Nørgaard var kommet til at skrive hans navn med t, Petersen. Så ringede Børge og skreg: ’Du er fyret!’. Erik Nørgaard gik hjem, og vi tænkte alle sammen: ’Hvad fanden sker der?’ Men næste dag mødte Erik bare på arbejde igen.«

Da Erik Nørgaard dukkede op på avisen, spurgte Outze: »Fyrede jeg ikke dig i går?« Hvortil Nørgaard skulle have svaret: »Jo, og det må du aldrig gøre igen.«

Det var intense tider på Information. Engang kom medarbejderne op at slås til en fest og smed stole efter hinanden, som røg ud på gaden. Politiet kom og stoppede festen og tog flere af medarbejderne med i detentionen. Indtil Ove Martin bad om at få dem ud igen, så han kunne få lavet avisen. Det var ikke usædvanligt med dramatiske konflikter.

Men Larsen havde denne gang gjort sig skyldig i noget, der var endnu værre end at stave en modstandsmands efternavn forkert. Og nu skulle han stå skoleret for Outze.

»Jeg kom ind på hans kontor, og så skældte han mig ud. Meget havde jeg gjort ved hans avis. Så nævnte han homo, porno, hash og kritikken af USA igen. ’Det er jeg med på’, sagde Børge. Men ikke socialisme! Hvad er det, du har skrevet i lederen i dag? Det kan jeg godt sige dig, vi går ikke ind for socialisme i min avis!’.«

– Hvad svarede du ham?

»Jeg sagde til ham, at det var bare noget, alle vores læsere ville have, at vi kaldte det. Det handlede om, at folk ville have lov til at sige, hvad de mente uden at få en fyreseddel eller en kugle mellem øjnene. Så sagde Børge: ’Jamen, hvad fanden! Det er jo det, jeg har kæmpet for hele mit liv’. Jeg svarede ham, at det jo var derfor, at vi fortsatte.«

Outze kunne ikke forstå, at det nu skulle kaldes socialisme. Men Larsen svarede, at det var, fordi det passede til noget, som deres nye læsere havde studeret på universitetet. Og så følte de sig klogere, når de læste om det i Information.

»’Ejvind’, sagde han så: ’Jeg kan ikke hitte rede i alle de der -ismer. Så fortsæt med det, men kan vi ikke kalde det noget andet?«

– Men når man ser på Information i de år, blev I vel også ungdomsoprørets medløbere? I gav også medløb til en masse ideologisk og autoritært vanvid?

»Jeg opfatter Information sådan, at vi hjælper hvem som helst med at gøre sig fri, som vil gøre det på en måde, så vedkommendes frihed ikke går ud over andre. Alle mulige er jo kommet på den her avis gennem årene med hvert deres forslag til avisens frelse. Og så kan det være meget svært at finde den rigtige balance. Det er da klart, at vi ofte er blevet revet med og har været for dårlige til at give modstand. Men vi oplevede en fantastisk fremgang i de år. Til sidst var vi oppe på 34.000 abonnenter – næsten det dobbelte af, hvad vi havde været nogle år forinden.

Medarbejderejets storhed og fald

Ungdomsoprøret på Information kulminerede med, at avisen blev medarbejderejet. Der blev indført ligeløn, så de, der pakkede avisen og sad i receptionen, fik det samme i løn som chefredaktørerne og direktøren. Og der blev indført rotation, så medarbejderne skiftede pladser og ansvarsområder.

– Hvorfor gik det galt med medarbejderejet?

»Nu bliver det patetisk,« siger den solbrændte mand foran mig på kontor. Han gnider sin håndflade hen over panden og lukker øjnene:

»Men det er det største nederlag, jeg har lidt i mit liv, at vi måtte opgive det. Ungdomsoprøret var forbi. Det hele var vendt i 1980’erne. Thatcher var kommet til magten i Storbritannien, og Reagan var blevet præsident i USA.«

Det prægede også meningsdannelsen i Danmark, forklarer Larsen. Nu var Konservativ Ungdom blevet til de toneangivende unge, og yuppien, the young urban professional, blev et kulturelt forbillede:

»Jeg kan bare sige, at tidsånden ikke længere var med os. Den var imod os. Jeg mente, at hele Informations mening var at udvide demokratiet. At når vi havde fået politisk demokrati, så måtte næste fase være økonomisk demokrati. Så kunne vi ikke overlade det til støttepædagogerne i Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening at tilrettelægge arbejdet. Det måtte vi selv tage ansvaret for. Men 68’erne gav op, og pludselig var det slut. Det led bladet under, og oplaget faldt år for år.«

»Det var ikke skideskægt.«

Nu skal vi i gang

De næste årtier var hårde for Ejvind Larsen. Han var stærkt engageret i miljøkampen, men oplevede, at meget få uden for Information tog det alvorligt. Han skrev gang på gang, at det krævede en ny økonomi og et nyt demokrati at gøre op med naturødelæggelserne. Larsen var i den periode dobbelt vred: Vred over miljøkatastrofen og vred over, at ingen andre var vrede over det.

– Du var altid stærkt engageret, men du var også langt nede i lange perioder. Fortrød du aldrig, at du valgte Information som din skæbne?

»Eller også valgte Information mig. Men nej, det gjorde jeg ikke. Bladet kæmper jo et eller andet sted for det gode imod det onde og det sande imod løgnen – samtidig med at lige meget, hvad man siger og gør, så er det jo også forkert. Vi kæmper for, at man kan være i tvivl om alting og tvivle om alting, samtidig med at noget alligevel er det gode og det rigtige, når det virkelig gælder. Den kamp slår én ud gang imellem«.

Larsen sukker dybt og puster luften ud gennem næsen. Og gnider igen håndfladen hen over panden:

»Den kamp har også slået mig ned i perioder.«

Men så lyser den gamle mand op igen:

»Men nu er vi jo et fantastisk sted. Jeg kan ikke huske, at der har været så meget brug for Information, som der er nu. Nu har Information naturvidenskaben med sig. Outze blev drevet af det i sind og skind indlagte frihedsbehov, som hos nogle kan slå ud i regulær modstandskamp mod enhver form for undertrykkelse. Men nu indskærper naturvidenskaben, at den frihed skal, hvad det materielle forbrug angår, udfoldes inden for de grænser, som selve planeten Jorden sætter, ellers går det galt.«

Larsen har i årtier investeret alt, hvad han havde i at få verden til at erkende klimakrisens radikalitet. Og for at få så mange som muligt til at forstå, at de har brug for Information.

Han er nu lykkelig for, at avisen gennem flere år har fået flere og flere abonnenter, og at vi nu har det højeste oplag i 25 år. For Ejvind Larsen er der ingen tvivl om, at der er en direkte sammenhæng mellem menneskenes frigørelse og chancer for at redde sig og størrelsen på Informations oplag. Det er sådan en sammenhæng, der kan virke lige så mystisk for folk udefra, som den er indlysende for os på avisen.

Ikke mindst fordi Larsen har brugt årtier af sit liv på at slå det fast.

»Vi skal altså have andre samfundssystemer indrettet,« råber han på mit kontor.

»Og det er jo nøjagtigt, hvad Information bedriver i dag. Så udtrykkeligt, at bladets menu på internettet tilbyder en helt selvstændig sammenfatning under betegnelsen ’Information Klima’. Som med stigende styrke skitserer de nye samfundsformer, der også giver Greta Thunbergs generation en fremtid at glæde sig til. I den forstand har Information aldrig stået stærkere, og jeg er glad og taknemmelig over, at jeg nu får lov at opleve og endda direkte overleve i kraft af Informations nye storhedstid.«

Han laver store armbevægelser foran mig på kontoret. Citerer klimarapporter og Shakespeare og henviser til Grundtvig og fremhæver coronakrisen som en erkendelsesproces. Han ligner ikke én, som for et par uger siden lå på hospitalet med lungebetændelse og coronavirus og ikke kunne tale, fordi han ikke kunne få vejret. Han siger, at han i hvert fald bliver nødt til at holde ud fem år mere. Mindst. Han vil nemlig også opleve Informations firsårsfødselsdag.

Det er mere end 65 år siden, han dukkede op på avisen og meldte sig til tjeneste.

Nu læner han siger frem og knytter næverne:

»Nu skal vi snart i gang«, siger han: »Og den her gang skal vi jokke den helt i bund.«

Det er latterligt og arrogant med en avis, som tror på, at den med afsløringer, undersøgelser og nye ideer kan være med til at redde verden. Men nu har vi gjort det i 75 år – og vi er kun lige begyndt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Jesper Eskelund
  • Eva Schwanenflügel
  • Lisbeth Glud
  • Thomas Tanghus
  • lars søgaard-jensen
  • Jacob Mosgaard
  • Poul Erik Riis
  • Torsten Jacobsen
  • Kim Folke Knudsen
  • ingemaje lange
  • Ivan Mortensen
  • Hanne Ribens
  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • John Larsen
  • Jørgen Hedevang
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Henrik Brøndum
  • Marianne Stockmarr
  • Adrian Liechti
  • Kurt Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Mikael Witte
  • Carsten Munk
  • Finn Jakobsen
  • David Zennaro
  • Steen K Petersen
  • Agnete La Cour
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jeppe Lindholm
  • Freddie Vindberg
  • Anker Nielsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steffen Gliese
  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Niels Møller Jensen
  • Trond Meiring
  • Oluf Husted
  • Maria Francisca Torrezão
  • Niels-Simon Larsen
Svend Erik Sokkelund, Jesper Eskelund, Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud, Thomas Tanghus, lars søgaard-jensen, Jacob Mosgaard, Poul Erik Riis, Torsten Jacobsen, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Ivan Mortensen, Hanne Ribens, Katrine Damm, Dorte Sørensen, John Larsen, Jørgen Hedevang, Anne-Marie Krogsbøll, Henrik Brøndum, Marianne Stockmarr, Adrian Liechti, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Mikael Witte, Carsten Munk, Finn Jakobsen, David Zennaro, Steen K Petersen, Agnete La Cour, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Jeppe Lindholm, Freddie Vindberg, Anker Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese, Lars Myrthu-Nielsen, Niels Møller Jensen, Trond Meiring, Oluf Husted, Maria Francisca Torrezão og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Pragtfuldt interview Rune har lavet med Ejvind. Muntert og dybtgående.
Tillykke og alt godt i fremtiden!

Svend Erik Sokkelund, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Anna Louise Finck-Heidemann, Søs Jensen, Erik Pedersen, Jakob Dahl, lars søgaard-jensen, Erik Kall, Allan Nørgaard Andersen, Torsten Jacobsen, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Steen Obel, Hanne Ribens, Helle Hewau, Ib Jørgensen, Ole Beckman, Inge ambrosius, Per Christiansen, Olav Storm Jensen, Steen Meyer, Marianne Stockmarr, Gitte Loeyche, Aksel Gasbjerg, Kurt Nielsen, Christian Mondrup, Jan August, Ole Henriksen, David Zennaro, Steen K Petersen, Agnete La Cour, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Jeppe Lindholm, Maj-Britt Kent Hansen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Lars Myrthu-Nielsen, Niels Møller Jensen, Ete Forchhammer , Trond Meiring og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Annette Knudsen

TAK til Ejvind og Rune for vores levedygtige INFORMATION.
Klar projektør på fremtiden, som 'Informations Venner' følger. Støt op om venneforeningen! alle I, som synes om avisen. Vi savner unge medlemmer.
Annette Knudsen

Eva Schwanenflügel, Søs Jensen, Kim Folke Knudsen, Ari Arnold, Marianne Stockmarr, Gitte Loeyche, David Zennaro, Niels-Simon Larsen, Jeppe Lindholm, Oluf Husted, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Oluf Husted

Tak til Rune! For IKKE at ha' en færdig nekrolog på Ejvind.

Til Ejvind "GodeOrd":
Tillykke med at ha' overlevet Corona-Bæstet og tak for dine "Likes", især i de seneste
par måneder, samt din smukke nekrolog over min hustru "Nan" (Henningsen) i 2004.
Du var en af Nan's seks hjertesønner.

Eva Schwanenflügel, Søs Jensen, lars søgaard-jensen, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Steffen Gliese, Agnete La Cour, Gitte Loeyche, David Zennaro, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Verden ville være meget fattigere uden Ejvind Larsen og Information. Og klimaet er hvor tids vigtigste spørgsmål. Falder klimaet falder alt - Sådan er det.

Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Steffen Gliese, Ari Arnold, Hanne Ribens, Helle Hewau, Ib Jørgensen, Agnete La Cour, Marianne Stockmarr, Gitte Loeyche, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Sikk'et menneske. Gid han må leve mange år endnu, så han fortsat kan være med til at holde Information på ret køl. Hans slags hænger desværre ikke på træerne.

Svend Erik Sokkelund, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Torsten Jacobsen, Kim Folke Knudsen, Steen Obel, Steffen Gliese, John Larsen, Ib Jørgensen, Marianne Stockmarr, Gitte Loeyche, Kurt Nielsen, Jan August, Oluf Husted, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kirsten Monrad Hansen

Tak, Ejvind, bare tak.

Eva Schwanenflügel, Jeppe Lindholm, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Oluf Husted, Dorte Sørensen, John Larsen, Agnete La Cour og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Ejvind er en optimistisk mand, men han er også antikapitalist. Så det han ikke selv kan sige, siger jeg så: Der er for lidt Ejvind i Information (og for meget Rune). For en på 87 er det opmuntrende, at Ejvind er kommet godt ud af coronaen.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Steen Obel, Oluf Husted, John Larsen, Trond Meiring og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Længe Leve Ejvind Larsen
Længe Leve Rune Lykkeberg

Længe Leve Information og alle I gode ildsjæle på redaktionen:

Information - Frihedens Flamme siden 1945

Avisen som får os til at forstå hinanden selvom vi er så pokkers optaget af at komme med vores egne budskaber og diskutere med hinanden. Jeg tænker, er det ikke det som er så fantastik ved Information, at du indser at alle klicheerne jeg er liberal du er socialist. De falder på stribe for der er så mange gode kræfter i det her land, som kommer med vidt forskellig baggrund og sammen bringer vi debatten videre fremad.

Det her er for mig friheden til at ytre sig og blive mere rig på oplevelser af at åbne sin avis digitalt eller i den gode gammeldags papirudgave.

Tak Ejvind.

Eva Schwanenflügel, Anna Louise Finck-Heidemann, Niels-Simon Larsen, Oluf Husted og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Information får mig til at både føle med, føle mig forstået, og føle mig mere vidende end jeg er. Hver dag kan jeg tage afsæt i en enkelt artikel og åbne en regn af relevant andet, hvis jeg vil. Det er jeg SÅ taknemmelig for.

Eva Schwanenflügel, Jeppe Lindholm, Niels-Simon Larsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Dette fine interview skæmmes kun af at Rune Lykkeberg gentager den af højrefløjen knæsatte version af bevægelserne på venstrefløjen i perioden efter ungdomsoprøret, idet han konfronterer Larsen med at "I gav også medløb til en masse ideologisk og autoritært vanvid?".
Larsen tvinges til spagfærdigt at forsvare sig, for det var jo netop dette" ideologiske og autoritære vanvid" der kom til udtryk i eksperimentet med medarbejdereje og ligeløn. Et eksperiment som Ejvind Larsen beklager blev underløbet af et skred i tidsånden, til fordel for noget som man vist roligt kan sige var temmeligt meget mere ideologisk og autoritært vanvittigt, og som hersker den dag i dag.
Jeg begyndte at læse Information i 2.g i 1974 og blev forbløffet over at erfare hvor mange forskelige, indbyrdes stridende, men alternative måder samfundet kunne opfattes på, i forhold til dem jeg hidtil havde mødt. Og især blev jeg begejstret for hvordan "Det nye venstre" (som betegnelsen var i Inf.) insisterede på og eksperimenterede på "flad struktur" og "græsrodsarbejde" og "basisdemokrati".
Det er ærgerligt at den nuværende, og ellers så fortræffelige, chefredaktør nu kolporterer højrefløjens italesættelse af forsøget på at finde andre syn på samfundet og flade organisationsformer som autoritært vanvid. Det ville have virket decideret uhøfligt i interviewet, hvis ikke det kunne undskyldes med ungdommelig uvidenhed.

Eva Schwanenflügel, Agnete La Cour, Niels-Simon Larsen, Oluf Husted, Trond Meiring og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Allan Nørgaard Andersen: Fint. Du kommer ind i de inderste rum med din kommentar. Det ‘ideologisk og autoritære vanvid’ er ikke noget, der kun var dengang. Det der der hele tiden, også nu, det har bare antaget andre former.
‘Flad struktur, græsrodsarbejde, og basisdemokrati’ er gamle begreber nu. Det er ikke de unges sprog. De multinationale selskaber, der kører verden nu, og som de unge bliver nødt til at underordne sig, vedkender sig ikke de ord.
Og så er vi fremme ved forskellen mellem Ejvinds verden og Runes. Ejvind havde og har Grundtvig. Hvem har Rune? Ejvind kom i Vartovmenigheden. Hvor kommer Rune? Hvad er journalisternes og Informations åndelige grundlag i dag? Er alle ikke faldet til patten, folkekirken, markedet og den ironiske distance? Og hvis jeg tager fejl, hvad er retningen så nu? Hvad er det nye venstre i dag? Det kan da ikke passe, at Ejvind med sine 84 år er det mest vilde, ungdommelige og visionære element på Information.

Oluf Husted, Agnete La Cour og Trond Meiring anbefalede denne kommentar