Læsetid: 8 min.

Erfaring fra coronaskolen: »Udeskolen har virkelig givet lærere og elever gnisten tilbage«

Efter genåbningen af skolen oplever både lærere og skoleledere, at hverdagen trods hygiejneregler er blevet langt mindre konfliktfyldt og undervisningen mere varieret. Information har spurgt forskere, lærere og skoleledere om, hvad vi kan lære af coronaskoletiden
På Stolpedalskolen i Aalborg optræder 0. klasse i nøje opmålte felter, da statsministeren er på besøg mandag d. 18. maj. Både lærere, eksperter og nogle politikere har den oplevelse, at den anderledes undervisning, som coronakrisen har ført til på skolerne, har mange fordele.

På Stolpedalskolen i Aalborg optræder 0. klasse i nøje opmålte felter, da statsministeren er på besøg mandag d. 18. maj. Både lærere, eksperter og nogle politikere har den oplevelse, at den anderledes undervisning, som coronakrisen har ført til på skolerne, har mange fordele.

Henning Bagger

25. maj 2020

»Folkeskolen er bedre nu, end før corona gjorde sit indtog,« skrev lærer Sarah Urgaard i et indlæg på folkeskolen.dk godt en måned efter, at skolen blev genåbnet for de yngste elever. Som klasselærer for 4. klasse på Kobberbakkeskolen i Næstved har hverdagen efter genåbningen trods strikse retningslinjer om afstand og håndvask nemlig været præget af langt mere ro og gladere børn, forklarer hun til Information.

Selv om Sarah Urgaard har haft flere lektioner efter genåbningen, så har hun også oplevet større ro og mere overskud, fordi hun kun har undervist i dansk og praktisk-musiske fag. Normalt underviser Sarah Urgaard i otte forskellige fag, men efter genåbningen har hun virkelig kunnet fokusere og gå i dybden.

»Det her er jo alt det, man ønsker og drømmer om som lærer,« siger Sarah Urgaard.

Når der er mere ro og færre konflikter, så skyldes det også, at de mange mål og test for skolen er sat på pause, mener Sarah Urgaard:

»Jeg behøver ikke at halse efter at opfylde samtlige fælles mål og årsplaner. Jeg kan sænke skuldrene, og vi behøver ikke skynde os, og det kan eleverne mærke. Den der mere legende tilgang, hvor vi lærer det, når vi har lyst til det, det synes de er fedt, fordi de får medbestemmelse.«

Det betyder ikke, at børnene ikke lærer noget, forklarer Sarah Urgaard, der på grund af de mindre hold, som hendes elever har været delt op i, har haft langt bedre tid til at hjælpe børnene individuelt. Især de fem ordblinde elever i klassen har hun haft bedre tid til. Og selv om hun godt ved, at den sidste måned i skolen har været en parentes, så mener hun, at de gode erfaringer fra coronaskolen kan lære os noget om, hvordan vi også burde indrette skolen fremover.

»Vi kan se, at børnene har det meget bedre, og konfliktniveauet er minimalt, så hvis vi vil have sunde og velfungerende børn, så er det værd at overveje, om vi ikke bliver nødt til at sætte tempoet ned, for børn har brug for mere tid og nærvær. Når børnene har kortere skoledage, så bliver de ikke så udkørte, inden de har fri, og så glæder de sig også mere til at komme i skole igen,« forklarer Sarah Uhrgaard, der håber, at coronaerfaringerne i skolen fører til færre timer og færre elever per lærer.

Undersøg erfaringerne

I Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen kan de godt genkende Sarah Uhrgaards beskrivelse af gladere børn og færre konflikter. Både lærerne og skolelederne opfordrer derfor til, at der bliver lavet en systematisk undersøgelse af, hvad både den digitale undervisning under nedlukningen og den genåbnede skole har betydet.

Formand for lærerne Anders Bondo Christensen mener, at perioden med coronaskolen viser, at større frihedsgrader til skolen og lærerne er med til at skabe en god skole.

»Det har vi fået bekræftet i det her forløb, hvor lærerne virkelig har rykket sig med både digital undervisning og udeundervisning. De lidt kortere skoledage har også hjulpet på det, derfor tror jeg virkelig, det er værd at bruge kræfter på at finde ud af, hvad vi har lært af det her forløb,« siger Anders Bondo Christensen.

Formand for skolelederne, Claus Hjortdal, mener også, der er behov for en undersøgelse af, hvad der er sket i skolen både i forhold til den digitale undervisning under nedlukningen og lige nu, hvor alle skoleelever er tilbage i skole, men i langt færre timer end normalt.

»Vilkårene for den digitale læring har været meget snævre, mens vi efter genåbningen har haft enormt brede rammer, fordi skolen ikke har været underlagt de samme mål. Det har betydet, at en masse elementer fra skolereformen om bevægelse, udeskole og større kontakt med lokalsamfundet pludselig er kommet ind i skolen, og lærerne har leveret på en måde, som de ikke har gjort i mange år, fordi de ikke haft lov og tid til det. Så når verden bliver normal igen, bør refleksionen være, hvad skal den nye normal for skolen være,« siger Claus Hjortdal.

Potentiale i mere frihed

Også ude i kommunerne er erfaringerne fra genåbningen af skolen så positive, at Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, mener, at det bør føre til ændringer af skolen.

»Den mest afgørende forandring er, at lærerne har fået mere kvalitetstid med børnene, fordi skoledagen er kortere, og der er færre børn sammen. Det har gjort konfliktniveauet lavt og gør også, at der er mere tid til at tage sig af børn med særlige behov,« forklarer Thomas Medom.

Trods de detaljerede krav fra sundhedsmyndighederne, så mener skolerådmanden også, at der er frigjort en stor kreativitet og virkelyst hos lærerne, fordi de lige nu ikke er underlagt de samme detaljerede krav, som de ellers er.

»Der er et enormt potentiale i at sætte skolen og lærerne mere fri. Jeg tror, vi kunne få en skole, der er bedre, hvis der ikke var så mange bindinger på, hvad man skulle nå i form af fælles mål, nationale test, elevplaner og prøver. For alle de mange krav tager jo tid væk fra undervisningen og pædagogikken. Lige nu bruger lærerne primært tiden sammen med eleverne og ikke alt muligt andet,« siger Thomas Medom.

På skolerne i Aarhus har det givet større trivsel og færre konflikter, at eleverne har mere tid sammen med lærerne, forklarer skolerådmanden. Og så er skolen blevet sanselig, fordi lærerne har skullet undervise udendørs.

»Udeskolen har virkelig fået gnisten tilbage i øjnene på rigtig mange lærere og elever. Folk, der brænder for læring, ved godt, at det er, når man oplever, leger og prøver ting af, at den viden, du får, virkelig sætter sig fast,« siger Thomas Medom.

Skole-hjem reddede skolen

Også skoleforskerne følger med stor interesse, hvad der sker med skolen lige nu. Professor i pædagogik på Københavns Universitet Karen Borgnakke indsamler i øjeblikket coronadagbøger både fra nedluknings- og genåbningsperioden, hvor både lærere, elever og forældre kan skrive om, hvad de oplever. Karen Borgnakke hæfter sig ved de dagsaktuelle meldinger, at læringsbetingelserne er blevet bedre siden genåbningen, fordi der er mere tid og afveksling mellem at være ude og inde i løbet af skoledagen.

»Det pædagogiske arbejde i skolen passer egentlig slet ikke til den ellers herskende PISA-kultur, hvor der er mindre tid og flere krav. Vi skal ned i gear for at få en skole, der kan rumme de pædagogiske og didaktiske refleksioner i hverdagen. Når lærerne beretter om genåbningen, så fortæller de om mere plads og luft til at bruge det, de kan. Og lige nu har de tid til det,« siger Karen Borgnakke.

Også perioden med digital undervisning derhjemme, mener hun, repræsenterer interessante erfaringer med potentiale for ændringer af skolen.

»Skole-hjem-samarbejdet har jo nærmest reddet skolen i en periode. Det bliver spændende at se, om det lærerige fremover bliver en større del af hverdagen i hjemmene efter corona,« siger Karen Borgnakke.

Tid er lig med trivsel

Louise Klinge, der er skoleforsker og selvstændig skolekonsulent, har systematisk været i kontakt med skoleledere i hele coronaperioden. Hun er især imponeret over at høre om børnenes, lærernes og pædagogernes glæde og engagement, selv om de er underlagt et større hygiejneregime.

Ifølge Louise Klinge er en af de vigtigste ting, skolen kan lære ved coronaperioden, at når de voksne har mere tid sammen med færre børn, så trives børnene bedre.

»Det er fuldstændig centralt, fordi det er langt mere overskueligt for både børn og voksne, og forskningen viser også, at det gør en markant forskel, når antallet af børn per lærer er under 15,« siger Louise Klinge.

Den øgede brug af udeundervisning, projektarbejde og mindre fokus på fælles mål, mener hun, er en del af forklaringen på, at der er flere glade elever, lærere og pædagoger.

»Når børn arbejder aktivt med indhold, der er vedkommende for dem, så forsvinder mange af de problemer, der er i skolen med uro og manglende koncentration. Børnene kan bedre fordybe sig, hvis de kan relatere til det, som de beskæftiger sig med, og være med til præge retningen i stedet for bare at se det i en lærebog,« forklarer Louise Klinge.

Den mere varierede undervisning og de færre timer er desuden medvirkende til at mindske konflikterne i skolen, forklarer hun. »Mængden af konflikter stiger sidst på dagen, og det er ikke kun børnene, der bliver trætte, men også de voksne,« siger Louise Klinge, der håber, at coronaerfaringerne åbner op for kortere skoledage, som i stedet kunne veksles til mindre klasser eller mere holddeling, så der blev mere tid og ro til de enkelte børn.

Pres for færre timer

Den vigtigste lære fra coronaskolen er ifølge Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik på Aarhus Universitet, at kræfterne er blevet samlet om det væsentlige, fordi der har været skruet ned i timetal og den lange række af fag i skolen.

»Ingen savner det meget høje timetal, som Danmark er oppe på, så jeg tror, at det pres, der i forvejen er for at sænke timetallet, vil blive forstærket,« siger Per Fibæk Laursen.

Han tror også, at der efter coronaperioden i skolen vil blive sat spørgsmålstegn ved de mange fælles mål, som lærerne skal nå i undervisningen.

»Jeg tror, at de mange fælles mål, timer og test, som ofte har en tendens til at rydde den skolepolitiske dagsorden, vil fremstå som mindre vigtige på den anden side af krisen. For når de er skubbet i baggrunden, som de er nu, så opdager man jo, at det skete der ikke noget ved, og at man måske helt kan undvære det,« siger Per Fibæk Laursen.

Det, der til gengæld er vigtigt, er den mere varierede undervisning, som eleverne får lige nu med mere udeundervisning og mere bevægelse og mere lærerkontakt.

»Det kan man håbe vil give et skub i retning af, at eleverne får en bedre skoledag, med færre timer, mere ro og koncentration om det væsentlige,« siger Per Fibæk Laursen.

Han mener ikke, at det er urealistisk at slække på timetallet, hvis man via coronaperioden kan se, at eleverne klarer sig bedre fagligt og trivselsmæssigt, selv om de har haft færre timer.

»Med skolereformen er de mange timer blevet fremstillet som et vidundermiddel til øget faglighed og trivsel, men nedlukningen har understreget, at det er en illusion,« siger Per Fibæk Laursen og tilføjer, at de gentagne evalueringer af reformen heller ikke har vist, at det øgede timetal har den ønskede effekt.

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • ingemaje lange
  • Viggo Okholm
Ervin Lazar, ingemaje lange og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Er det egentlig ikke bare så simpelt, at de alle har fælles mål.

En ting, et fællesskab.

Kunne vi blot gør det til et varigt fællesskab.
Så anbefaler lærer og elever at gøre sagen, til sagen for en verden, der ikke skaber virusser.
I dag bruger vi på at gøre i morgen bedre.

Lars Madsen

Oh, blame it on the Stones is finally through. Decent folks, teachers, have said it for years and years. Those of us who kind of managed to survive in a non- reflecting system can finally breathe freely again. You don´t have to prove yourself all the time - just be you. You can´t always get what you (or your parents-culture-generation-network, leaders and platform) want - and it doesn´t matter. We´re here for you.Just be you, learn, grow, have fun, be free.

Viggo Okholm

Egentlig pudsig at eksperter nu ser guld i den nye adfærd og nødvendighed for at "beskytte" mod smitte.
Egentlig kunne man vel forestille sig at det har disse eksperter m.v. vidst hele tiden?
Hvem er det der styrer og bestemmer børns liv?.
Men hvis bare vi trods alt har lært en smule af krisen her og bruger den viden spontant,så er meget nået.
Men fri mig for dyre fordybelser og diverse afhandlinger med nye konsulenter med nye dyre foredrag og kurser som så tager alle de midler fra den daglig menneskene (inkl.børn) skal fungere i.

Bjarne Bisgaard Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Dejligt at høre om alle fordelene, og skønt hvis vi kan bruge det videre frem. Tak for en oplysende og konstruktiv artikel.

Ole Svendsen, ingemaje lange og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Meget af det der sker nu i folkeskolen, bortset fra ekstra hygiejne, er jo de tanker der lå til grund i den nye skolereform, nu får de det ind på anden vis og tak for det. Corona er og har været en hård tid for alle mere eller mindre. Selv går jeg i byen og handler kl. 7 til 8 i supermarkedet, ingen folk, ingen kø, og de mindre detailhandlende ,når de åbner 9 / 9.30 og igen ingen kø, god snak om varen osv. God plads overalt. Det vil jeg gøre fremover. Som ældre, hvor man er i risikozonen, er det et godt valg.

Rune Stilling

Er der ikke snart nogen, der sender Claus Hjortdal på pension? Han har fra dag et forsvaret folkeskolereformen og især det øgede timetal, på trods af at alle med kendskab til og forstand på børn fra starten kunne se, at det var et meningsløst og børneskadeligt projekt. Og selv nu, hvor den helt store faktor i den øgede trivsel synes at være det nedsatte timetal plaprer han løs om alt muligt andet.

Det var også Claus Hjortdal, der ikke mente at nogen skoler overhovedet skulle have mulighed for at åbne lidt op for undervisning af ældre elever, hvis skolerne kunne gøre det forsvarligt, for det var "synd" for de skoler, som ikke kunne. Vi skal alle have det lige dårligt. Det er vist Claus Hjortdals grundliggende princip.

Helle Walther

Claus Hjortdal er særdeles kompetent som formand af skolelederforeningen, hvad i alverden skulle han dog pensioneres for. RS må tale for sig selv.

Rune Stilling

@Helle - Jeg kender ikke noget til CH's kompetencer som leder af skolelederforeningen, men jeg har hørt ham talrige gange udtale sig i debatten om folkeskolereformen, som jeg personligt anser for at være den største politiske skandale i nyere tid. Børnene og lærerene er blevet kørt så godt og grundigt over at det savner enhver rimelighed. Én af de mange groteske komponenter i reformen er det øgede timetal selv helt ned i de små klasser, og på trods af fagfolks, børns, forældres og fritidslivs protester tog det 6 år før, der blev lempet blot en smule, men skaden er sket. CL's har i den forbindelse hele vejen igennem for mig stået som systemets mand. Jo tak, indpakket i en masse velmenedhed, men ikke desto mindre fodslæbende og "giv mere tid" hele tiden i stedet for at tage tyren ved hornene og erkende, at børnene mistrives.

Helle Walther

Hørte CH i morges. Alt det man ikke kunne få lærerne til mht. til den nye skolereform og kreativitet og bevægelse i undervisningen, er nu sket, alle trives langt bedre. De svage børn nås bedre. Det er en win win situation, men skal klart evalueres og det bedste medtages og så skal de have ordentlige arbejdstider og betingelser og resurser, de gode lærere. Få en anden forhandler end Bondo, han er nemlig passe.

Erik Jensen

Helle Walther, jeg håber din undskyldning er, at du ikke har noget med folkeskolen at gøre. Det er nemlig ren og skær nonsens du fremlægger.Den nuværende situation, er den stik modsatte af skolereformens rammer - lige bortset fra det med at være mere udenfor klasseværelset.

Først og fremmest, er alt idiotiet med dokumentation, formaliseret planlægning (læs: kassetænkning), evaluering og tests helt sat ud af kraft. Lærerne kan arbejde kreativt og innovativt, uden at skrive afhandlinger om alle enkeltheder. Dernæst, er timetallet sat betydeligt ned, og det samme gælder for klassekvotienten. Endelig, har forældrene opdaget værdien af folkeskolen og lærerne. Opbakningen er vendt tilbage, efter en destruktiv politisk dirigeret hetz mod lærerne, der har været ren gift for folkets skole..

Alt dette giver energi, arbejdsglæde og luft under vingerne, til folkeskolens dygtige og kreative lærere. Det smitter af på eleverne samt deres læring og trivsel, og dette smitter igen af på forældrene. Spiralen er positiv! Reformen har den stik modsatte effekt, hvis du ikke skulle have opdaget det.

Tal evt. med en voksen med tilknytning til folkeskolen, hvis ikke du forstår sammenhængen.

Ole Svendsen, ingemaje lange og Rune Stilling anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

De gode erfaringer med skolen viser, med al tydelighed, at skolereformen baserede sig på en tankegang, som er ude af trit med virkeligheden.

Det er en tankegang, som baserer sig på mål, kontrol, test og mistillid.
Kombineret med et regeltyranni, der tager glæden fra lærerne.

Men dette er ikke bare et problem i folkeskolen. Det er et helt grundlæggende problem med "New public management". Dette gælder nemlig ikke kun i skolen. Det gælder inden for rigtig, rigtig mange arbejdsområder.

Drop regeltyranni, test & mistilllid. Dette vil frigive umådelige ressourcer, der bliver spildt på meningsløse opgaver. Det vil både frigive ressourcer i form af et enormt antal regulære arbejdstimer og det vil frigive mentale og følelsesmæssige ressourcer.

Det er nu engang frustrerende at skulle bruge tid på meningsløse registreringsopgaver, som tager tid fra kerneopgaven, som man brænder for. Det nuværende regeltyrrani med test og kontrol koster samtidig på både medarbejderens velbefindende og præstationer.

Hav i stedet tillid til dine medarbejdere, lad dem få lov til at koncentrere sig om deres kerneopgave og se hvordan de blomstrer op og hvordan de mennesker de hjælper også blomstrer op, fordi de bliver mødt af nærhed, interesse og kvalificerede medarbejdere som brænder for deres fag.

Det behøver ikke engang til at koste flere penge. At droppe det nuværende "kontrol-regime baseret på mistillid" vil frigive millioner af timer. Timer, der pt. bruges i det danske samfund til kontrol og test for kontrollens egen skyld, vil gøre meget mere gavn, hvis de samme timer bruges til at de gode medarbejdere kan få lov til at fokusere på kerneopgaverne.

Det vil give glade medarbejdere, glade kunder, bedre kvalitet i løsningen af opgaverne, og det behøver ikke koste flere penge. Kære folketingspolitikere - hvad venter I på?