Coronaepidemien har »vendt op og ned på forberedelsen« af overenskomstforhandlingerne for offentlige ansatte. Sådan skriver fagforeningernes Forhandlingsfælleskab i et oplæg, hvor de redegør for de mulige konsekvenser for de kommende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte.
Overenskomstforhandlingerne skulle være afsluttet i 2021, men ifølge et flertal i fællesskabets forhandlingsudvalg anbefales det at forlænge den gældende overenskomst og dermed udskyde forhandlingerne om den nye til 2022.
»Selvfølgelig betyder usikkerheden i økonomien noget. På det offentlige område er vi afhængige af den ramme, der kan afsættes til at forhandle inden for,« siger formand for Forhandlingsfælleskaber og FOA, Mona Striib.
Overenskomstforhandlingerne for de offentlige ansatte har tidligere skabt stor debat, ikke mindst i forhandlingerne om den arbejdsgiverbetalte spisepause i 2018 og om lærernes arbejdstid i 2013.
I diskussionsoplægget om forløbet for overenskomstforhandlignerne i 2021 står der blandt andet, at de seneste uger og måneders økonomiske krise har ændret forudsætningerne for overenskomstforhandlingerne for de offentlige ansatte, og at det med »så stor økonomisk usikkerhed« kan »blive vanskeligt at gennemføre et traditionelt forhandlingsforløb«.
Mona Striib understreger, at man i fagforeningernes Forhandlingsfælleskab ikke har taget nogen endelig beslutning endnu.
»Det er tale om et oplæg til diskussion. Vi iagttager situationen og økonomien. Hvordan trækker krisen ud, og hvordan vil vi være i stand til at rejse os bagefter? Vi ved endnu ikke, om det kommer til at betyder noget for forhandlingerne om OK 21. Det diskuterer vi.«
Forhandlingsfællesskabet er et fællesskab af fagforbund, som til sammen repræsenterer 565.000 ansatte i kommuner og regioner. I fællesskabet har man sendt diskussionsoplægget ud til medlemmerne, som blandt andet omfatter BUPL og HK Kommunal. Medlemsorganisationerne skal ifølge oplægget vende tilbage med deres holdning, ikke mindst om de bakker op om en udsættelse.
Mona Striib har endnu ikke et overblik over tilbagemeldingerne.
»Kan man mødes 5.000 medlemmer i en stor hal?«
Der er ifølge Mona Striib flere årsager til, at man overvejer muligheden for at udskyde overenskomstforhandlingerne et år.
For det første betyder den økonomiske usikkerhed i Danmark og resten af verden, at der også er usikkerhed om de økonomiske rammer for forhandlingerne mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.
For det andet har det ikke været muligt at mødes i større forsamlinger de seneste måneder, hvilket ellers er en del af forarbejdet og forhandlingerne op til overenskomstforhandlingerne.
»Vi har ikke været ude til de traditionelle debatter med medlemmerne og indhentelse af krav. Hvis vi fortsætter med forarbejdet til OK 21 i efteråret med det normale medlemsdemokrati, hvor man indhenter krav og diskuterer perspektiver, så bliver det selvsagt et noget sammenpresset forløb. Vi plejer normalt allerede at være i gang med den proces i den sene forårsmåneder. Men kan man for eksempel mødes 5.000 medlemmer i en stor hal? Nej, det kan man ikke,« siger hun.
Overenskomstforhandlingerne for de offentlige ansatte skulle være begyndt i efteråret med formulering af krav fra de faglige organisationer og afsluttet i foråret 2021 med en aftale mellem forbund som FOA og BUPL på den ene side og arbejdsgiverne i kommunerne og regionerne på den anden.
Men som der står i diskussionsoplægget: »Der er brug for at overveje nye veje«. Og de nye veje kan ifølge Mona Striib også betyde også noget andet: Nye krav.
– Kunne det være andre krav til lønstigninger?
»Det kunne det blandt andet være. Det kommer an på, hvad vi vil være i stand til at få hjem som ramme for forhandlingerne.«
– Betyder det, at man som offentligt ansat skal nedjustere sine forventninger til en eventuel lønstigning?
»Nej. Vi har medlemsgrupper, som ligger alt for lavt. Det har ikke ændret sig. Corona er et bump, vi skal over, men så skal vi tilbage. Men det er klokkeklart for enhver, at med en kæmpe stor økonomisk krise, der får det også betydning for forhandlingerne på det offentlige område. Det kan ingen lukke øjnene for.«
– Kunne man ikke sige, at nogle grupper som for eksempel sygeplejersker netop havde gjort sig fortjent til at få forhandlet en overenskomst og en lønstigning?
»70 procent af de offentligt ansatte har været på arbejde i coronatiden. Det er hjemmehjælperen, dem, der kører ambulancer, mammografiassistenter. Jeg kan nævne et hav af faggrupper, som har været på arbejde og ikke været hjemsendt. Så der er en bred vifte af offentlig ansatte, som har en berettiget forventning om anerkendelse, men vi skal tage bestik af, hvornår man vil være i stand til at indfri en sådan anerkendelse. Sådan må det være,« siger Mona Striib.
Der forventes at blive truffet beslutning om en eventuel udsættelse af overenskomstforhandlingerne i løbet af sommeren.
Hvorfor ikke benytte sig af at udvide medlemsdemokratiet vie indsendelse af forslag osv. direkte fra medlemmerne og så samle og vurderer forslagene, der kan debatteres i grupper på nettet gennem de lokale faglige afdelinger.
Hvad vil en udsættelse betyde for de enkelte medlemmer og hvad med lærernes arbejdstidsaftale skal den aldrig vedtages ??? Hvad med bedre normeringer ????
Hvorfor ikke benytte krisen til at få etablerer et bedre samarbejde og medindflydelse på medlemmernes arbejdsdag. Mon ikke det kunne styrke arbejdsglæden og give et godt pust for hele samfundet. Væk med de mange mellemledere og ind med flere i den direkte kontakt til brugerne.
Det synes jeg ikke, man skal. Der må findes måder, det kan håndteres på. Lærernes arbejdstids aftale skal løses nu ved denne overenskomst. Det er vigtigt at disse ting også håndteres til tiden. Danskerne dur ikke til at have modgang ret længe.
Der er jo gået politik i Covid-19. Man finder hår i suppen fra opposition og hos radikale samt mediernes side, puster den op, angriber, selv om der beviseligt i forskellige sager er tale om arbejdspres 24/7 i flere ministerier m.m. så der sker fejl. SSI laver fejl, som i realiteten ikke har den store betydning, når man går i i det via eksperter, men nej der skal være noget forkert. Så hvis nu også overenskomsterne udsættes, så går der helt kuk i kagekassen. Vi har været plaget i to mdr. med ændret adfærd , og vi jamrer løs. Hvad ville ske, hvis vi som andre lande, virkelig blev udsat for en katastrofe, ?? Man hakker løs på en udenrigsminister, som mod bedrevidende har udtalt sig om nogle respiratorer, som ikke var okay. og det er noget møg, men han vidste ikke bedre på det tidspunkt. Nu skal han i samråd herom. Selv om man ved, han udtalte sig på det tidspunkt med det, han vidste. At han knoklede i døgndrift en-to måneder for at få folk ude i verden hjem, det er glemt, næ ingen ros, men hakkes skal der, for regeringen får målinger der ikke tåles i de blå partier. Så finder man det svage led i kæden og slår til. Politik når det er grimmest.
PS: Det virker også noget mærkværdigt, at Blå-blok herunder RV og med Venstres folketingsgruppes næstformand tidligere skatteminister i spidsen vil have en uvildig undersøgelse af regeringen og myndighedernes handlinger gennem sundhedskrisen - når de uden RV ikke selv ønskede at lægge noget frem i forbindelse med Danmarks krigsdeltagelse - osv.....
Var det ikke bedre at begynde med at ændre "Mørklægningsloven" så befolkningen, medierne og oppositionen fik en reel chance at være orienteret.
Der sker ikke nok ikke alverden ved at vente et års tid.