Læsetid: 8 min.

Forskningen taber stort på nedlukningen, men her er der ikke kommet nogen hjælpepakker

Universiteternes laboratorier står stadig næsten tomme efter anden fase af genåbningen. Nedlukning kan koste forskningen dyrt, og derfor er der behov for økonomisk hjælp, mener forskere, økonomer og universitetsfolk. »Det er galimatias,« mener en af de forskere, der taber flere hundredtusinder kroner om måneden
Nedlukningen af universitetsforskningen kan få store konsekvenser for de forskere, der konkurrerer internationalt, for eksempel her på Panuminstituttet.

Nedlukningen af universitetsforskningen kan få store konsekvenser for de forskere, der konkurrerer internationalt, for eksempel her på Panuminstituttet.

Sarah Hartvigsen Juncker

18. maj 2020

Der er god plads på de mørke fliseklædte gange i den gamle Panum-bygning, hvor størstedelen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har til huse. De knap 8.000 studerende og 4.800 ansatte har været sendt hjem i godt to måneder og er det fortsat.

Samlet set har landets universiteter fået lov til at give adgang til 1.700 specialestuderende og forskere siden slutningen af april, og fra 8. juni vil alle offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse, blive åbnet. Men allerede nu har nedlukningen kostet forskerne og universiteterne så dyrt, at det vil kræve hjælp, påpeger forskere, økonomer og Dansk Magisterforening.

Professor i bakteriologi Thomas Bjarnsholt, der forsker i kroniske infektioner og hudlidelser, viser vej i de tomme gange i Panum-bygningen. Han er en af de forskere, der er dybt frustreret over den stærkt begrænsede adgang til demikrobiologiske laboratorier og faciliteter.

Lige nu må i alt fire ud af afdelingens 40 forskere opholde sig på de to store og seks små laboratorier, fortæller Thomas Bjarnsholt og åbner den gule dør ind til et af store laboratorier på godt 100 kvadratmeter, hvor der selv med de påbudte to meters afstand sagtens kunne sidde 8-10 personer. I dag sidder der to kittelklædte forskerstuderende.

»Pengene fosser ud af kassen lige nu,« siger han med henvisning til, at de ti forskere i hans forskningsgruppe koster 350.000 kr. om måneden.

Pengene til forskningen kommer primært fra eksterne bevillinger fra private og offentlige fonde, og selv om fondene har givet forskere med bevillinger lov til at forlænge deres projekter, så er problemet, at der kun i særlige tilfælde følger ekstra penge med til for eksempel løn til de løstansatte ph.d.-studerende og postdocer.

Forskning kan falde sammen

En af de unge forskere er amerikanske Blaine Fritz, der lige var startet på sin fireårige postdoc, før alt blev lukket ned. I dag har han fået plads i laboratoriet til at undersøge de få patientprøver, som han nåede at få inden nedlukningen.

Godt nok har han haft data fra andre projekter, som han har kunnet bruge tid på at analysere derhjemme, men det har været frustrerende ikke rigtigt at kunne komme i gang, forklarer Blaine Fritz, der forsker i kroniske bakterieinfektioner.

»Det er stressende at føle, at man ikke rigtigt kan komme i gang, for den tid, jeg har til at nå frem til resultater, er jo begrænset,« siger den 29-årige forsker, der er i gang med at undersøge en af bakterieprøverne under et mikroskop.

»Lige nu har jeg måske ti prøver, men jeg har behov for flere hundrede, og især her i starten er det svært at komme i gang uden nok data at undersøge,« forklarer Blaine Fritz.

For Lene Bay, der er i gang med sidste år af sin postdoc og forsker i atopisk eksem, er nedlukningen endnu mere problematisk. Hun skulle have indsamlet de sidste prøver fra både raske og eksemramte patienter fra den 12. marts, men universitetet og alle forskningsprojekter på hospitalerne blev lukket ned dagen før. Og de nu tre måneders forsinkelse, hun kan se frem til, kan betyde, at patienterne slet ikke har eksem længere, da udbruddene oftest forsvinder i sommerhalvåret.

»Så den her forsinkelse kan jo i sidste ende betyde, at jeg ikke kan konkludere noget i mit forskningsprojekt,« siger Lene Bay, der ærgrer sig over, at regeringen ikke skelner mellem forskning og undervisning på universitetet.

»I sidste ende kommer jeg jo til at mangle lønmidler, og det ville være sindssygt ærgerligt, hvis hele mit projekt falder sammen, fordi jeg ikke har nok prøver, og det derfor ikke er statistisk holdbart,« forklarer Lene Bay.

Hjælp til forskningen

Nedlukningen af forskningen er ikke kun et problem for de unge forskere, men kan også få konsekvenser for patienterne, forklarer Thomas Bjarnsholt:

»Der er flere og flere mennesker, der får kroniske infektioner, og det her kan jo komme til at betyde, at vi ikke kan hjælpe dem.«

Thomas Bjarnsholt håber derfor, at politikerne og fondene får øjnene op for de store økonomiske konsekvenser, som nedlukningen har især for de natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsområder.

Sarah Hartvigsen Juncker

»Hvis universitetsforskerne kunne få samme adgang, som der er på hospitalernes forskningslaboratorier, så ville det være en stor hjælp,« siger Thomas Bjarnsholt.

Ovre på den anden side af vejen på Rigshospitalet kan 25 procent af forskerne nemlig få adgang til laboratorierne. De 1.700 personer, der alt i alt har adgang til forskningsfaciliteter på universiteterne, svarer til under ti procent af det samlede antal forskere.

»Det er jo galimatias, at der er den forskel. Filmen må være knækket et sted i systemet. Det virker mest som en bureaukratisk beslutning taget ud fra en mavefornemmelse, men nedlukningen af universitetsforskningen kan jo få store konsekvenser, fordi vi også internationalt ligger i benhård konkurrence med andre landes forskere,« siger Thomas Bjarnsholt. 

Sammen med en række andre forskere har han i sidste uge sendt et åbent brev til regeringen for at gøre opmærksom på problemerne for forskningen. Heri opfordrer de til at åbne op for økonomiske hjælpepakker til forskere for at kompensere for de tabte måneder.

Undervurdering af tab

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, peger på, at tabet ved at lukke universiteterne ned i knap et semester ifølge norske beregninger på coronanedlukningen er ca. 3,5 mia. kr. Størstedelen af tabet er dog på undervisningssiden, da de norske økonomer skønner, at flere studerende vil droppe ud eller blive forsinket på grund af nedlukningen.

»Men omkostningerne for forskningen er undervurderede,« siger Jes Søgaard og fortsætter:

»Det betyder jo, at de fleste politikere går rundt og tror, at det ikke betyder noget for universiteterne at være lukket ned, men det koster altså også noget, derfor burde man gå ind og kigge på en hjælpepakke, for det her kommer til at få stor økonomisk betydning for universiteterne.«

Anders Bjarklev, der formand for rektorerne på Danske Universiteter, vurderer, at universitetsforskningens tab er »milliardstort hver måned« nedlukningen varer.

»Det kan være, vi ikke får så store tab på forskningsprojekterne, hvis bevillingsgiverne eksempelvis siger, at ’det er ok, I kun når 90 procent’. Men det er klart, at det er en stor regning, vi kan se frem til, så hvis det ikke skal gå ud over forskning og uddannelse, vil det blive afgørende med en form for hjælp,« siger Anders Bjarklev.

I den danske økonomiske analyse af nedlukningens omkostninger fra sidste uge, fylder forskningen ikke det store, men det skyldes mest, at økonomerne primært har set på de kortsigtede økonomiske omkostninger ved fortsat at have lukket ned for forskellige dele af samfundet, forklarer professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, der har været med til at lave analysen.

Selv om der er et lavt smittetryk ved at genåbne universiteterne, så betyder timingen også en del. Undervisningen på universiteterne ville nemlig alligevel være stoppet mange steder nu, og de fleste eksaminer er allerede omlagt til at foregå online, og det gør det svært at argumentere for genåbning, forklarer økonomiprofessoren.

Når det gælder forskningens økonomiske betydning for samfundet, så er den som regel mere langsigtet, derfor vejer den ikke så tungt i økonomernes beregninger, forklarer Torben M. Andersen:

»Derfor har man ikke så travlt med at genåbne på det område, fordi det ikke gør den store forskel her og nu, men det er vigtigt at understrege, at det er på kort sigt. Hvis forskerne stadig ikke kan komme tilbage efter sommerferien, så vil det kunne mærkes ikke bare på de våde områder (de naturvidenskabelige og tekniske fag, red.), men også på de øvrige forskningsområder.«

Hjælpepakke nødvendig

Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, mener, at der mangler fokus på, hvad nedlukningen kommer til at koste universiteterne og dermed samfundet som helhed.

»Jeg er bekymret for, at vi går glip af ny forskning – især i en tid, hvor vi har al mulig brug for den. Jeg håber, at politikerne kan se, at der er brug for, at vi ikke taber unge forskertalenter, for selv om universiteterne kan forlænge deres kontrakter, så er der jo ikke noget budget til at dække forlængelserne på universiteterne, som de seneste år har været igennem store nedskæringer,« siger Camilla Gregersen med henvisning til VLAK-regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, der betød besparelser i milliardklassen.

DM-formanden håber, at der vil brede sig en trend, hvor de fonde, der har mulighed for at betale forlængelsen, vil bidrage.

»Men regningen for forsinket forskning kan blive uoverstigelig for både universiteter og fonde, og derfor er der brug for offentlig hjælp,« siger hun.

Oven i coronaforsinkelserne kan universiteterne nemlig se frem til, at den økonomiske krise også kan betyde færre penge til forskningen, fordi den er afhængig af størrelsen på Danmarks BNP, vurderer Camilla Gregersen:

»Det er en krisesituation, vi står i, men jeg håber også, politikerne kan se, at der er brug for en indsats på forskningsområdet, ligesom man har gjort det for andre vitale dele af samfundet.«

De Radikale, Venstre og DF har før anden fase af genåbningen kritiseret den sparsomme adgang til universiteternes laboratorier i Politiken. Trods kritikken blev der heller ikke under anden fase af genåbningen plads til flere forskere i universiteternes laboratorier før i juni måned.

De Radikales forskningsordfører Stinus Lindgreen forstår ikke, hvorfor grænsen stadig er sat så lavt for universiteternes vedkommende.

»Forskere i laboratorier er jo vant til at arbejde med handsker, hygiejne og håndsprit, så det er svært at se, hvorfor der ikke bliver lukket op for flere forskere. Især når den fortsatte nedlukning giver kæmpe udgifter i form af fondsmidler til løn med mere, som forskerne og universiteterne ikke får refunderet,« siger Stinus Lindgreen, der har spurgt ministeren, om der ikke er behov for hjælp til forskere, der er blevet forsinket.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at svare på, hvorfor forskerne må vente på genåbningen. Ifølge Socialdemokratiets forskningsordfører Kasper Sand Kjær, så skyldes det, at regeringen har været nødt til at tage hensyn til det samlede smittetryk i samfundet.

Genåbningen af universiteterne vil dog ifølge en ny analyse kun betyde et lavt smittetryk, mens den har stor samfundsøkonomisk betydning.

– Så hvorfor prioriterer man universiteterne lavere end for eksempel storcentre?

»Det har været en politisk prioritering efter forhandling mellem alle partier. Jeg er enig i, at forskningen har afgørende betydning for økonomien og vores virksomheder, men der har hele tiden været åbnet for den kritiske forskning især inden for sundhedsforskningen,« siger Kasper Sand Kjær.

Han håber, at de private forskningsfonde vil se med forståelse på, at der er forskere, der bliver forsinkede på grund af nedlukningen og »lægge lidt oven i bevillingen«.

Halvdelen af de eksterne forskningsmidler kommer dog fra offentlige forskningsfonde, og her har der ingen meldinger været om, at de kan give ekstra penge til forskere, der bliver forsinkede.

»Det ville jo være tudetosset, at vi ikke får forskning i mål på grund af der her, så det er klart, at vi kan blive nødt til at holde hånden under noget af forskningen, men første skridt er at få forskerne tilbage på arbejde. Vi må løbende vurdere, hvad der er behov for, i dialog med institutionerne, men der er ingen, der kommer ud af det her omkostningsfrit,« siger Kasper Sand Kjær.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jakobs

Omsider bliver det fremlagt: Forskningen bliver stedmodeligt behandlet nu, uden perspektiv sans af folketingets partier, som samlet forhandler genåbningen.

Er det mon bare fordi dens ansatte ikke betaler moms? Det er absurd fordi natur- , læge og ingeniør-videnskaber er essentielle for håbet om at redde menneskeheden fra
såvel den aktuelle sygdomskrise samt den tiltagende klimakrise!
Er det så rettidig omhu, at holde den omtrent udelukket ude fra sine laboratorierne, der er som vand for en fisk? Og til fordel for buffeter, værtshuse, storcentre, træningscentre, biografer og frisører kan åbne med deres enorme smitte potentiale?
Vort råstof i DK er stadig især viden.

Ete Forchhammer , Karsten Lundsby, Gert Romme, Erik Karlsen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

"Ane i kæret" er ligeglad - og så er regeringen det også.
Tænk at ha' to ministre der ikke kæmper for deres ressort!