Læsetid: 8 min.

Som gammel kan man dø af corona. »Men man kan også dø af kedsomhed«

Det er langtfra alle ældre i den vestjyske by Vinderup, som er bange for corona. Også selv om virussen potentielt kan slå dem ihjel. De coronarestriktioner, som skal beskytte de ældre, kan også blive et fængsel i den sidste tid, mener plejehjemsbeboer
’Hakkedrengene’ er er alle pensionerede håndværkere i slutningen af tresserne. De har ikke selv fundet på navnet. Det kalder de lokale dem bare – fordi de river og hakker stierne og plænerne i Anlægget.

’Hakkedrengene’ er er alle pensionerede håndværkere i slutningen af tresserne. De har ikke selv fundet på navnet. Det kalder de lokale dem bare – fordi de river og hakker stierne og plænerne i Anlægget.

Sarah Hartvigsen Juncker

27. maj 2020

78-årige Ove Kristiansen er for længst blevet færdig med alle sine lydbøger. Han plejer gerne at tage sin elscooter ned på biblioteket, når han har lyttet sig igennem sin lånte stak CD’er – for at låne en ny. Men det har han ikke kunnet gøre i snart to måneder.

»Nu har jeg lyttet til flere af dem mere end én gang,« siger han.

For den seneste tid har Ove Kristiansen været isoleret på plejehjemmet Bakkebo i Vinderup. I dag har han undtagelsesvist fået lov til at forlade plejehjemmet for at tale med Information om, hvordan det er at være gammel under corona. Han har gråt hår, briller og en ternet kortærmet skjorte på.

I begyndelsen af april kom det frem i lokalaviserne, at flere beboere og ansatte på Bakkebo var testet positive for COVID-19. Nogle beboere var også blevet indlagt. Derfor skulle alle blive på deres værelser i flere uger, og pårørende var forment adgang.

»Det var der ikke megen glæde ved,« som Ove Kristiansen udtrykker det.

Under coronakrisen er ældre og svækkede borgere igen og igen blevet fremhævet som dem, det er allervigtigst at passe på. Og mens samfundet genåbner, lever mange ældre stadig med restriktioner for at undgå smitten. 

Spørgsmålet er, hvad de ældre selv tænker om både virussygdommen og den sociale isolation, flere af dem er endt i for ikke at blive smittet med den. Det er Information taget til den lille vestjyske by Vinderup for at få svar på.

’Min kone er en af de sårbare’

Svend Åge Jensen stiger ud af sin bil med træskoene først. Han er iklædt arbejdsbukser med smæk, og på hovedet har han en hvid bøllehat.

»Der er sket en misforståelse,« siger han og kigger ned på de nyrevede grusstier i Vinderups parkområde Anlægget.

»Der er en, der har kørt her med en rive. Det er jo vores job.«

Det bliver klart, hvem skurken er, da en grøn John Deere-traktor lidt efter kommer kørende med en rive bagpå. Svend Åge Jensen skuler efter den.

Han er lige mødtes med fem jævnaldrende venner. De er alle i slutningen af tresserne, pensionerede håndværkere, og sammen udgør de ’Hakkedrengene’. De har ikke selv fundet på navnet. Det kalder de lokale dem bare – fordi de river og hakker stierne og plænerne i Anlægget.

Det har de holdt fast i under coronakrisen. Svend Åge Jensen er ikke bange for at få corona. Så længe man har sin sunde fornuft og helbred i behold, som han siger.

»Når man er oppe i alderen som jeg, så er jeg en af dem, der er mest i faregruppen – men så skulle man gerne have lidt dårligt helbred, og det har jeg ikke,« fastslår han.

Lidt fra ham er Bent Gludsted, en af de andre hakkedrenge, ved at rive noget ukrudt sammen.

Han har været lidt nervøs for corona, især da epidemien var på sit højeste herhjemme.

»For min kone, hun er en af de mere sårbare. Hun har haft kræft for otte-ni år siden, så hendes immunforsvar er ikke alt for godt,« fortæller Bent Gludsted, som har mørkeblå kasket på og er iført arbejdsbukser og træsko.

Derfor er det i øjeblikket Bent Gludsted, der klarer alle indkøbsture derhjemme. De første måneder af coronakrisen så han slet ikke sine børnebørn. Men han holder fast i at mødes med Hakkedrengene.

»Det er jo udendørs, og vi sørger for at holde afstand. Jeg skal jo passe på, jeg kan også komme til at hive corona med hjem til min kone. Men det er vigtigt at holde sig i gang og rask – især nu.«

Hvor sarte er vi?

Ove Kristiansen fra Bakkebo er med sine 78 år en af de yngre beboere på plejehjemmet. For ham er det sidste stop inden døden. Men den er han ikke bange for.

Det på trods af, at en tredjedel af alle, der er døde med COVID-19 i Danmark, er plejehjemsbeboere. Det viser Statens Serum Instituts tal fra 23. april. Og dødeligheden for den nye coronavirus stiger markant med alderen.

»Når man er sådan et sted som på Bakkebo, så ved man jo, at det er endestationen. Og der er mange, der går bort hele tiden. Det ka’ jo ik’ undgås. Det ved de også, for det er jo klientellet. Og dem her på Bakkebo, som døde af coronavirus, de var meget gamle,« siger han.

Holstebro Kommune ønsker ikke at oplyse, hvor mange der er døde med COVID-19 på Bakkebo. Af kommunens hjemmeside fremgår det, at virussen i alt har kostet 19 borgere, som plejes i Social- og Sundhedsforvaltningen, livet pr. 20 maj – men det er uklart, hvor mange der er på Bakkebo.

»Udfordringen når vi kommer ned i små antal er, at oplysningerne er personhenførbare,« forklarer Lone Becker Kjærgaard, direktør for Social og Sundhed i Holstebro Kommune.

Andre plejehjem har ellers oplyst et præcist dødstal. Det »undrer« Lone Becker Kjærgaard sig over. 

»Vi har undersøgt det her område juridisk ad flere omgange og derudfra besluttet, at vi ikke vil oplyse så specifikke, små dødstal,« siger hun.

Ove Kristiansen fortæller, at han forleden talte med en 94-årig dame, efter beboerne nu har fået lov til at spise middag sammen med god afstand. »Jeg vil lige så gerne dø nu som at leve i det her,« sagde hun til ham.

Der er de seneste uger åbnet op for, at beboerne på plejehjem som Bakkebo kan få udendørs besøg af deres pårørende. Hvis det er dårligt vejr, kan de sidde i et hvidt telt opstillet til formålet. Men det er ikke det samme, mener Ove Kristiansen. Han savner at kunne invitere sin datter, sit barnebarn eller den besøgsven, der plejede at komme en gang om ugen for at snakke med ham, til kaffe indenfor.

»Den hygge, det er ved at have besøg, den kan ikke mærkes,« siger han og bliver stille et øjeblik.

»Jeg savner dem så vældigt.«

Det er plejehjemsbeboerne, som er dem, der kommer til at mærke konsekvenserne af coronakrisen længst, tror Ove Kristiansen. Det vil han gerne »sætte spørgsmålstegn ved«.

»Myndighederne passer møj godt på, men spørgsmålet er, om det er for møj. Du kan høre på Mette Frederiksen, at vi skal passe på de gamle, for vi er sarte. Men hvor sarte er vi?«

Ove Kristiansen ved godt, myndighederne og politikerne »bare gerne vil passe godt på os«.

»Det er jeg glad ved, det er jeg. Men på den anden side, så tænker jeg, at enten dør vi af corona, eller også dør vi af kedsomhed. Hvad forskel er der på det?«

Min mand med corona

Elly Hansens 81-årige mand Bill bor også på Bakkebo i Vinderup og var en af de beboere, der i april blev testet positiv for COVID-19. I begyndelsen måtte Elly Hansen slet ikke besøge ham på grund smitterisikoen.

»Jeg tænkte, kan det virkelig være rigtigt, at det er så alvorligt. Men det var det jo.«

I maj, lige op til store bededag, blev hun iklædt alle værnemidler – overtøj, maske og handsker – sprittet godt af og fik lov til at komme ind på hans værelse. Her sad hun i en halv time for at holde ham lidt i hånden – med handskerne på.

»Han sagde ikke meget, men jeg fik et bette smil fra ham. Jeg blev glad, for jeg kunne se, at han var der endnu,« fortæller Elly Hansen, som er en lillebitte dame med nyredt gråt hår.

Efter tre-fire ugers sygdom blev Bill Hansen testet negativ for COVID-19. Selv om han officielt er rask, er han dog stadig svagelig. Derfor isolerer Elly Hansen sig, så godt hun kan, så hun fortsat kan få lov til at besøge ham nogle gange om ugen. Det betyder så også, at hun ikke kan besøge deres datter.

»Jeg føler mig mere ensom, end jeg plejer. Men jeg er glad ved, at jeg kan komme og se til ham. Nogle gange giver jeg ham lidt at spise.«

Hun tror, at der går meget lang tid, før tingene bliver normale for hende og hendes mand. Det har hun forståelse for.

»De er utroligt gode til at passe på deroppe på Bakkebo. Jeg kan ikke sige andet, end at vi må indordne os under sådan noget som det her.«

Bedst at være pensionist

Hakkedrengen Niels Jørgen Kristiansen er gået ind i redskabsskuret i Anlægget for at finde et skuffejern frem. Alle kalder ham bare Krølle – for under hans kasket gemmer sig små hvide krøller i det tykke hår. Hans hvide skæg er formet som et cykelstyr.

68-årige Krølle er vokset op i Sevl lidt uden for Vinderup. »Jeg har drukket min første øl her i Anlægget,« fortæller han.

Under coronakrisen har Hakkedrengene kun mødtes en enkelt gang i anlægget for at luge. Krølle har savnet sine venner i denne tid. Men herudover mener han ikke, der er meget at klage over.

»Vi pensionister er sgu nok dem, der har det allerbedst under corona. Det rammer ikke os så fandens meget‚« siger han og begynder at luge ukrudt med skuffejernet.

Når Hakkedrengene er færdige med at ordne parkanlægget, plejer de at få kaffe og rundstykker, men det er droppet på grund af corona. Det var nok ikke så smart, at de sad der og rørte ved det samme, blev de enige om.

I stedet følger en ældre dame fra Vinderup med online, når de koordinerer, hvem der møder op til havearbejdet i Anlægget. Så tæller hun sammen og kommer i løbet af formiddagen forbi med et tilsvarende antal kolde øl.

»Det er nu ikke den værste erstatning,« som Svend Åge Jensen konstaterer.

Ønsker sig friheden tilbage

Tilbage på Bakkebo er det endelig lykkedes Ove Kristiansen at få nye lydbøger. Han har fået en bibliotekar til at udvælge en stak til ham. De bliver afleveret afsprittet i en pose foran plejehjemmet.

»Det sætter jeg pris på,« siger han.

Men Ove Kristiansen længes efter sin frihed. Så snart det er muligt, vil han køre ned ad bakken fra plejehjemmet på sin elscooter og tage i SuperBrugsen for at købe ind. Og så vil han på biblioteket for selv at udvælge de bøger, han vil lytte til.

»Det er ikke, fordi jeg synes, der behøver at være store forsamlinger eller sådan nogle ting. Bare jeg kunne komme frit ud igen – ligesom jeg altid har kunnet før.«

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Serie

Vinderup og virussen

Hvordan rammer coronakrisen Danmark? Information er taget til den lille by Vinderup i Vestjylland for at lede efter svaret. Vinderup er en by som så mange andre, og her har man også oplevet konsekvenserne af den historiske krise. Virussen er kommet ind på plejehjemmet, medarbejdere fra handelsgaden er sendt hjem på lønkompensation, og den årlige byfest, Kyllingefestivalen, er aflyst.

I denne serie fortæller Information historien om, hvad der skete, da coronakrisen ramte Vinderup. Og om hvordan byen langsomt er ved at vågne igen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
Mads Greve Haaning, David Zennaro og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Der er ikke langt fra, at nogen ikke er bange for at dø, og til at nogen vil klage over, at de slår de gamle ihjel, som nogen har gjort i Sverige.
Ofte er det sådan, at når en 70-80-90 årig har ligget i sengen 1-2 uger med corona/influenza, så kommer de ikke op at gå igen.

Mads Kjærgård

Ja sådan er det sædvanligvis med influenza! Men frygt driver masserne, og det har de sidste måneder været et godt eksempel på. Havde jøderne fået skylden, så havde det ikke gjort nogen forskel! Bare det så bare Hannemand, men det er jo hele verden, der er gået i panik. Over hvad? En smule influenza!

Per Langholz

Undskyld, men denne artikel er ikke sober journalistik!. "Spørgsmålet er, hvad de ældre selv tænker om både virussygdommen og den sociale isolation, flere af dem er endt i for ikke at blive smittet med den. Det er Information taget til den lille vestjyske by Vinderup for at få svar på." Konklusionen står i overskriften " Som gammel kan man dø af corona. »Men man kan også dø af kedsomhed«". Der er kun en af de ældre i artiklen der siger dette, har de øvrige ældre der er omtalt i artiklen nikket ja til overskriften?.
Der er en enkelt person der kommer med at man også kan dø af kedsomhed, hvorfra har Information at de øvrige ældre i artiklen også bakker dette udsagn op?

Rikke Nielsen, Søren Bro, Anne Grete Øker og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Mads Kjærgård

Det er jo ikke en almindelig influenza, ikke efter det jeg har fået af info. Måske du kan lede mig hen i retning mod beviser/viden/eksperter på området der siger, at det bare er en influenza?

Jeg har flere gange i debatten skrevet nedenstående, det må du kunne tilbagevise med gode argumenter eller??

Hvis vi tager USA som eksempel, så kostede den værste influenza sæson i 10 år, 61.000 menneskeliv.

Dette tal er estimeret tal, hvilket vil sige, at det fx. inddrager folk der dør hjemme eller på plejehjem.

Influenza sæsonen er ca. 5 måneder.

På nuværende tidspunkt er der næsten 100.000 døde af covid19 i USA.

Dette er døde der er testet positiv for covid19 og dermed ikke et estimeret tal.
Det er dermed et lavere tal end det estimeret tal for influenza.

Dertil kommer også, at Corona kun har været i USA i 3-4 måneder hvilket vil sige, at tallet vokser, hvis Corona varer lige så længe eller længere end influenza.

USA har indført restriktioner, hvilket betyder at uden disse ville der være endnu flere døde af covid19.

https://www.cdc.gov/flu/about/burden/past-seasons.html

Steen K Petersen, Henriette Bøhne og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Peter Høivang

COVID-19 er mere dødelig end sædvanlig influenza, det er efterhånden fastslået via mange studier. Men når det er sagt, så ligger de godt 100.000 dødsfald i USA dog I samme størrelsesorden som de 60.000 fra den værste influenza-sæson. Tallet er ikke 10 gange højere eller 100 gange højere.

I Sverige, som jo har fået meget opmærksomhed i Danmark, er der indtil videre cirka 4.200 døde, og der har været talt meget om dødeligheden på landets plejehjem samt blandt de ældre. Nogen har ligefrem advaret mod "svenske tilstande" som noget aldeles skrækkeligt, der for enhver pris bør undgås.

Men hvordan er dødeligheden i Sverige egentlig sammenlignet med tidligere år? I perioden 1. januar til 30. april var der 11.000 dødsfald på svenske plejehjem mod 10.000 i samme periode i 2019. Så ja der er flere i år, men det ligger dog i samme størrelsesorden, og det har ikke ligefrem været en dødsdom at bo på svensk plejehjem.

For den samlede befolkning over 70 år lå dødeligheden i de to værste uger i april på cirka 140 per 100.000 indbyggere. Det er 40% over det normale for årstiden, men inden for de sidste 5 år har der været flere uger, hvor dødeligheden har ligget omkring 130 per 100.000 indbyggere over 70 år i influenzasæsonen.

Så igen er der lidt flere døde som følge af COVID-19, men det har dog immervæk ligget i samme størrelsesorden som influenza og ikke hverken en faktor 10 eller 100 højere. Hvilket selvfølgelig delvis er pga. de tiltag til at stoppe smittespredning, som også Sverige har gennemført.

Men alligevel har man blandt andet her på Informations debatsider kunne læse hysteriske beskyldninger om, at Sverige nærmest er i gang med at myrde sine ældre, fordi man ikke har lukket samfundet ned i samme omfang, som f.eks. Danmark gjorde i en periode.

Peter Høivang

@ Lars Hansen

Jeg er glad for at du har taget dele af vores debat til efterretning. Det er nemlig en mere dødelig sygdom end influenza.

De af mine argumenter som du glemmer og tidligere har glemt er:

1.
Influenza sæsonen er ca. 5 mdr.

Vi ved ikke hvor lang tid Corona sæsonen er, men alt tyder på at den er længere end influenza og der er risiko for, at den blusser op igen.

Så det kan være alt imellem 5 og 10 mdr på et år.

Covid har været aktiv i ca. 4 mdr i USA.

Derfor vil tallet nå mere end 100.000, nok nærmere 120.000 bekræftede dødsfald pga. Covid-19.

2.

De 61.000 fra den værste influenza sæson i 10 år, er estimeret tal, som jeg skrev i mit oprindelige indlæg.

Dette tal er med døde i eget hjem og på plejehjem.

Det estimeret tal for Covid-19 vil derfor være højere end det bekræftet tal. Meget højere.

3.

Uden de forskellige karantæne tiltag, ville tallet være endnu højere. Hvilket igen betyder at hvis man blot havde set dette som en almindelig influenza, så ville dødstallet være endnu højere.

4. Influenza lukker ikke sygehusvæsenet ned, det gør Covid-19.

Så dette er ikke bare endnu en influenza i min bog.

At du mener at 3 - 4 gange flere døde ift. Influenza er i samme boldgade som influenza er en mening jeg ikke deler.

Lars Hansen

@ Peter Høivang

1) I og med at jeg sammenligner antallet af døde på toppen af udbruddet i Sverige, så har jeg dermed taget højde for, at COVID-19 udbruddet ikke er slut endnu.

2) Dine tal fra USA antyder, at USA rammes mindre af sæsoninfluenza end Danmark og Sverige, og så bliver forskellen selvfølgelig større for dem.

3) Ingen ud over typer som Bolsanaro og Timotjenko har påstået, at COVID-19 "bare er en lille influenza". I Sverige lukker man ikke gymnasier og voksenundervisning hvert år i influenza sæsonen. Man opfordrer heller ikke til hjemmearbejde, forbyder forsamlinger over 50 eller indfører forbud mod besøg på hospitaler og plejehjem.

4) Enig. Belastningen af sundhedsvæsenet er et selvstændigt problem ved COVID-19. Mange ikke-akutte operationer er blevet udsat, hvilket også har menneskelige og økonomiske omkostninger.

Peter Høivang

@ Lars

Igen kan vi konstatere, at vi er tæt på enige, ikke at det er et mål i sig selv. Derfor er mit indlæg også ment til: "typer som Bolsanaro og Timotjenko" eller Mads Kjærgård som kalder det "en smule influenza".

Steffen Gliese

Forskellen er, at folk dør af influenza, fordi vi ikke gør andet end at tilbyde en vaccine, der måske rammer ved siden af den influenza-type, der ender med at ramme. Det er, såvidt jeg har forstået, hvad der er sket i de værste influenzaår.
Med COVID-19 har vi taget drastiske midler i brug, og den når alligevel et dødstal som en almindelig influenzasæson, mens influenzaen i år brat ophørte, da vi tog forholdsreglerne imod COVID-19 i anvendelse.