Læsetid: 2 min.

Græsprotein kan både gavne klima, regnskov og dansk natur

Danmark importerer årligt godt én million ton soja, der bruges som foderprotein til svin og kyllinger. Men rundt om i verden skader sojaproduktion både miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit
Danmark importerer årligt godt én million ton soja, der bruges som foderprotein til svin og kyllinger. Men rundt om i verden skader sojaproduktion både miljø og klima. Heldigvis har danske forskere et grønnere alternativ klar: græsprotein. Det fortæller Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet om i ugens afsnit
19. maj 2020

Danmark importerer årligt omkring én million ton soja, der bruges som protein i dyrefoder til grise, høns og kyllinger. Men verdens sojaproduktion har store konsekvenser for miljø og klima, da den er med til at rydde regnskov, hvilket forringer naturen og udleder drivhusgasser til atmosfæren.

Danske forskere har derfor længe arbejdet på at finde mere lokale og bæredygtige alternativer, der kan mindske Danmarks sojaimport. I ugens afsnit af Informations klimapodcast fortæller Morten Ambye-Jensen om, hvordan protein for græs og kløver kan være med til at erstatte den udskældte soja. Han er adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og forsker netop i udviklingen af teknologi til at udvinde protein fra græs og grønne biomasser.

»Græsprotein er noget naturligt protein, som vi har på de her breddegrader i Nordeuropa. Og det har en god sammensætning i forhold til essentielle aminosyrer, som både vi og dyr har brug for,« siger Morten Ambye-Jensen.

»Det kan erstatte noget af det sojaprotein, vi bruger til vores husdyr i dag,« siger han.

Ifølge Morten Ambye-Jensen er potentialet ved græsprotein som erstatning for sojaprotein »ret stort«. Han peger dog på, at behovet for protein også er stort, eftersom dansk landbrug blandt andet skal mætte de op mod 32 millioner svin, som hvert år produceres på landsplan.

»Men vi er gået i gang med at se på græsprotein og protein fra grønne biomasser, netop fordi det er et sted i dansk landbrug, som virkelig kunne produceres i stor skala.«

Vil gøre landbruget grønnere

Ifølge Morten Ambye-Jensen afhænger potenialet i græsprotein af, hvor meget af dansk landbrug der kan omlægges til netop græs og andre grønne biomasser.

»Hvis vi ser på importen i dag på omkring en million ton soja, så kan vi nok ikke erstatte det lige med det samme. Det ville kræve i omegnen af en million hektar jord,« siger Morten Ambye-Jensen og peger på, at cirka en tredjedel af det danske landbrugsareal i så fald skulle omlægges.

Det vil ikke kun være godt for regnskoven i eksempelvis Sydamerika, hvis dansk landbrug mindsker sojaimporten og i stedet anvender lokalt produceret græsprotein. Det vil også styrke den danske natur og biodiversitet, forklarer Morten Ambye-Jensen.

»I Danmark har vi områder, som på grund af stor risiko for nitratudvaskning og andre miljøudfordringer, ville have rigtig godt af at omlægge flere arealer til flerårige græsser,« siger han.

»Det hænger sammen med, at man kan have langt mindre nitratudvaskning og pesticidforbrug ved græsser og flerårige grønne planter. Samtidig vil man have en opbygning af kulstof i jorden. Så hvis man gør det på en smart måde, vil det komme med en betydelig miljøgevinst. Og det er noget, som dansk landbrug kunne have stor gavn af,« siger Morten Ambye-jensen.

Bliv klogere på græsprotein og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Vi står midt i en klimakrise, der kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der måske har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Grue
  • erik pedersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Karen Grue, erik pedersen, Estermarie Mandelquist og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Ebbehøj

Jeg har det bare lidt svært med at vi skal “sætte himmel og jord i bevægelse” for at fodre på 32 millioner grise, når vi bare kan spise græs- eller soyaproteinet selv, og udlægge mere landbrugsareal til natur.

Elisabeth Rasmussen

Og hvis 1/3 af det danske landbrugsareal skal omlægges om til græsproduktion, for at fodre svin, høns og kyllinger, skal der importeres de afgrøder/fødevarer, det der før blev dyrket på områderne.