Læsetid: 4 min.

Grønne ngo’er og fagforeninger bag nyt borgerforslag: Stop oliejagten i Nordsøen nu

I et år har offentligheden nu ventet på regeringens stillingtagen til den såkaldte 8. udbudsrunde, der kan give fire olieselskaber lov til ny olie- og gasproduktion helt frem til 2056. At fortsætte oliejagten er at sabotere de danske klimamål, så nu må eventyret stoppe, mener forslagsstillerne
Tilbage i 2018 åbnede Klima- og Energiministeriet den såkaldte 8. udbudsrunde, der skal give olieselskaber ret til at lede efter og udvinde olie og gas helt frem til 2056 og samtidig begynde eventuelle nye produktioner inden da. Men afgørelsen er imidlertid blevet udsat af klimaminister Dan Jørgensen (S) med henvisning til, at beslutningsgrundlaget ikke er godt nok endnu.

Tilbage i 2018 åbnede Klima- og Energiministeriet den såkaldte 8. udbudsrunde, der skal give olieselskaber ret til at lede efter og udvinde olie og gas helt frem til 2056 og samtidig begynde eventuelle nye produktioner inden da. Men afgørelsen er imidlertid blevet udsat af klimaminister Dan Jørgensen (S) med henvisning til, at beslutningsgrundlaget ikke er godt nok endnu.

Magnus Holm

28. maj 2020

Nu prøver en række civilsamfundsorganisationer at gentage succesen med at få Folketinget til at behandle og vedtage et borgerforslag. Denne gang er det jagten på nordsøolien, det gælder.

For ganske nylig vedtog Folketinget det borgerforslag om en dansk klimalov, som blev søsat af de grønne organisationer i starten af 2019 og på blot et par uger samlede mere end de nødvendige 50.000 underskrifter, der skal til for at få et forslag op i Folketinget. Det var første gang, Folketinget godkendte et sådant forslag stillet af borgerne. 

Nu har repræsentanter for blandt andre Greenpeace, Klimabevægelsen i Danmark, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Verdens Skove, Care og 92-gruppen sammen med Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen IDA igangsat en underskriftindsamling på borgerforslag.dk for at presse Folketinget til at bremse yderligere efterforskning og produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

For Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, handler det om at sende et »klart politisk signal«.

»Det er tid til, at politikerne træffer beslutning om at stoppe med at lede efter olie og gas i Nordsøen. Beslutningen har ligget på klimaministerens bord i snart et år. Og der er ikke nogen god grund til, at man ikke bare siger nej. Vi skal ikke finde flere fossile reserver i undergrunden. Vi skal lave grøn omstilling,« siger han til Information.

Tilbage i 2018 åbnede Klima- og Energiministeriet den såkaldte 8. udbudsrunde, der skal give olieselskaber ret til at lede efter og udvinde olie og gas helt frem til 2056 og samtidig begynde eventuelle nye produktioner inden da.

Fire olieselskaber har for længst søgt om tilladelse, og efter planen skulle der være truffet beslutning allerede sidste sommer. Afgørelsen er imidlertid blevet udsat af klimaminister Dan Jørgensen (S) med henvisning til, at beslutningsgrundlaget ikke er godt nok endnu.

Derudover er ministeren under pres fra sine støttepartier, der med henvisning til truslen mod klimaet vil have 8. udbudsrunde annulleret.

Nu forsøger så de grønne organisationer og de to fagforeninger at skabe en afklaring via borgerforslaget ’Stop oliejagten NU’

Det er første gang, at to fagforeninger blander sig i debatten om Nordsøen.

»Vi træder nyt land her i fagforeninger ved at gå ind på den grønne sti,« siger Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.

»Men i virkeligheden ligger det i tråd med fagbevægelsens tradition om at være en samfundsforandrende kraft, der tager ansvar for, hvilket samfund vi skal have,« siger hun.

Camilla Gregersen glæder sig over den nye alliance mellem fagbevægelse og grønne organisationer om den grønne omstilling.

»Vi skal lytte til klimaforskernes budskab om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Og med til den omstilling hører, at der ikke kontinuerligt skal være ny jagt efter olie i Nordsøen,« siger hun.

Minimale skattegevinster

Som også Information tidligere har beskrevet, er de økonomiske gevinster ved ny oliejagt minimale. Tal fra Skatteministeriet har således vist, at de mulige indtægter i konsekvens af 8. udbudsrunde måske ikke bliver på mere end 1,75 milliarder kroner for hele perioden frem til 2056.

Men de samfundsmæssige risici er enorme, mener forslagsstillerne.

»Og vigtigst af alt har klimakrisen og de fremtidige generationer brug for handling. Derfor bør Folketinget vise globalt lederskab og ikke mindst rettidig omhu og stoppe olie- og gasjagten. Nu,« skriver de i borgerforslaget.

»Begrundelsen er, at det vil være helt urimeligt overfor fremtidige generationer at give tilladelser til ny oliejagt, når videnskaben klart og tydeligt siger, at vi skal begrænse produktionen af olie og gas for at undgå massive klimaforandringer.«

Forslagsstillerne henviser til det officielle danske mål om at sikre klimaneutralitet i 2050. En olie- og gasudvinding, der fortsætter efter det, giver ikke mening, mener de.

»Sidste år udgav FN’s miljøprogram, UNEP, en rapport, som viste, at verdens lande lige nu har planer om at producere 120 procent flere fossile brændsler frem mod år 2030 end det der er mulighed for, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Rapporten understreger, at det er nødvendigt, at lande genovervejer deres produktionsplaner og undlader at bidrage til overproduktionen af kul, olie og gas,« hedder det i borgerforslaget.

Forslagsstillerne mener, at det handler om at »sende et kraftfuldt signal til omverdenen« om, at Danmark tager Parisaftalen om klimavidenskaben alvorligt.

»Danmark kan ikke med troværdighed opfordre andre lande til at lade deres reserver blive i undergrunden, hvis vi samtidig selv har tænkt os at lede efter nye reserver,« mener forslagsstillerne.

Ringe økonomisk betydning

Allerede i dag er udvindingen i Nordsøen af begrænset økonomisk betydning for Danmark. På grund af de kendte felters udtømning er skatteindtægterne til staten således faldet fra omkring 30 milliarder kroner i 2011 til to milliarder kroner i 2016. 

Ikke desto mindre beskæftiger aktiviteterne i Nordsøen fortsat en række mennesker i olie- og gasindustrien, som over tid vil miste jobbet som følge af udfasningen af oliejagten. Det bekymrer dog umiddelbart hverken Thomas Damkjær Petersen fra IDA eller Camillia Gregersen fra Dansk Magisterforening. De mener, at nye jobs vil opstå inden for grønne teknologier.

Men netop derfor er det vigtigt at holde »den sociale dimension« for øje, mener Camilla Gregersen.

»Regeringen bør lave en plan for efteruddannelse og jobs for dem, som ikke længere skal arbejde inden for olie og gasbranchen, men som i fremtiden skal arbejde med grøn energi,« siger hun.

I borgerforslaget påpeges det desuden, at de tilladelser, som gives efter gældende lovgivning, vil således kun kunne annulleres, hvis der betales erstatning. 

»Man må forvente betydelige erstatningskrav, skulle det ske. Det ville med andre ord blive ekstra dyrt i fremtiden at føre en anstændig klimapolitik,« hedder det.

»Det er vigtigt, at vi tænker os om nu. Er tilladelserne til ny oliejagt først givet, er det ikke nemt at trække dem tilbage igen,« påpeger organisationerne.

Borgerforslaget har et halvt år til at samle de 50.000 underskrifter, der vil forpligte Folketinget til at behandle anmodningen fra borgerne. Som nævnt nåede borgerforslaget om en klimalov den magiske grænse på blot to uger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Munk
  • Hanne Utoft
  • Rikke Næraa
  • Steen K Petersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Trond Meiring
  • Esben Lykke
  • Thomas Tanghus
Pia Nielsen, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Hanne Utoft, Rikke Næraa, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Esben Lykke og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esben Lykke

Støt, støt, støt og kommenter, så flere finder artiklen!

Alice Hjorth, anne bach, Søren Fosberg og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Regeringens afvisning af at lægge afgifter på fossilt CO2 handler bl.a. om ikke at genere fossilindustriens aktiviteter i Nordsøen. Man kan ikke på den ene side invitere til yderligere olie og gasudvinding og på den anden side ramme fossilindustriens konkurrenceevne med store kulstofafgifter. Det siger sig selv. Ligesom man ikke lægger afgifter på flyvning mens der investeres 20 milliarder kr i udbygning af lufthavnen. Alt er selvfølgelig aftalt på forhold med erhvervslivet og de politiske forhandlinger om en klimaplan er kun på skræmt. Kun forslag stillet af erhvervslivet kan regeringen gå ind for. Sådan må det jo være når en regering har påtaget sig rollen som erhvervslivets repræsentant og trofaste væbner.

Spørgsmålet så blot om der stadig og på trods af regeringens ekstreme hjælpsomhed overfor fossilindustrien er interesse i at hente olie op fra Nordsøen. Priserne er jo helt i bund og fremtiden kulsort :-) for denne forældede og skadelige industri som alle med en smule fornuft ønsker afviklet hurtigst muligt. Alle undtagen klovnen og Svend Auken "beundreren" Dan Jørgensen.

Lars Kristensen

Vi har et folketing der består af 179 partisoldater og stemmekvæg, som på ingen måde repræsenterer den danske befolkning.

Var der blot et medlem der repræsenterer befolkningen, ville dette ene medlem i flere tilfælde fremlægge beslutningsforslag om flere borgerforslag, som end ikke har opnået 50.000 underskrifter.

Der er intet i lovgivningen eller folketingets forretningsorden der forbyder et medlem at fremlægge et beslutningsforslag på vegne af dele af befolkningen.

Nu når der ikke findes et sådant medlem, kan vi konstatere, at der ikke findes et eneste folketingsmedlem med menneskemod og -hjerte, der repræsenterer befolkningen og er velvillig til at fremlægge beslutningsforslag i folketinget, på vegne af dele af befolkningen.

Det er da nogle sølle og svage medlemmer af folketinget, vi som vælgere har fået valgt ind som lovgivende repræsentanter for den danske befolkning.

Hanne Utoft, Flemming Berger og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jeppe Lindholm: nej vil skal reducere forbruget af olien. Det sker ved at prisen går i vejret pga af afgifter. Og inden du begynder at tale om at det går ud over de svage, så bemærk lige at afgifterne kan bruges til at omfordele købekraften til fordel for de med laveste indkomster. Som bl.a. foreslået af EL.

Jeppe Lindholm

Der bliver så lange køer ved benzin stationerne i Flensborg. Ligesom der igen kommer godt gang i salget af fyringsolie, hvor danskere kommer langvejs fra med en 200 liters tromle op traileren. Sidst det var aktuelt kunne man i Danmark leje trailere med en 200 liters tromle monteret.

Der er ikke mange med lave indkomster som har råd til at købe en elbil til 300, 400, 500 eller 600.000 kr.. Så der kommer til at køre benzin/diesel drevne biler i mange mange år frem endnu i Danmark. Og når først en elbil er over 5 år vil batteriet have mistet betydeligt på kapacitet. Efter 10 år skal batteriet skiftes, da det så er ved at være nedslidt. En elbil, som kun kan køre 100 km på en opladning er nærmest værdiløs. Pris på nyt batteri? Thjaaa. På en Tesla ryger der vel hurtig 150.000 til 250.000 kr..

Der køre op mod 2.000.000.000 benzin og diesel køretøj rundt om kloden hver dag. Og der kommer milioner til hvert år. Også de næste mange år frem. Måske bliver det ikke tilladt at sælge dem i Danmark og EU efter 2030. Men i store dele af resten af verden, hvor en elbil er for dyr, vil salget fortsætter. Ligesom store mængder af brugte benzin og diesel drevne vil blive eksporteret til de lande i verden, hvor de fortsat må sælges. Det er kun de velhavende som har råd til en elbil.

Desuden. Olie bliver brugt til meget andet end til benzin/diesel.

Esben Lykke

Jeppe Lindholm: Oliefyr i sig selv bliver brandbeskattet, så du behøver ikke være nervøs for folk, der henter olie i Tyskland.

Jeppe Lindholm

I Danmark vil det om 30 år se ud som på Cuba med gamle fossile køretøjer hoster rundt skruet sammen på de mest fantasifulde måder for at få skidtet til at køre. Der er i dag i ti tusindvis af mennesker, som har brug for en bil for at få livet til at holde sammen med den måde samfundet med arbejde er skruet sammen. Mennesker, som ikke har og aldrig vil få en løn, som tillader at bruge 100 tusindvis af kroner på en bil. Mange har et budget på 25.000 kr. til anden bil, når det bliver nødvendigt. Og i dag kan du faktisk få en ganske udmærket bil for 25.000 kr.. Det kommer aldrig til at være tilfældet med en elbil.

Hvis ikke en omstilling tager højde for de muligheder de lavtlønnede har for anskaffelse af en bil for fremtiden, kan vi godt glemme alt om det.