Læsetid: 8 min.

Immunitet mod den nye coronavirus er omdiskuteret. Her er fem ting, du skal vide

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om immunitet ved den nye coronavirus. Men selv, hvis man kun bliver delvist immun eller ikke opnår fuldstændig flokimmunitet, kan det på længere sigt gøre sygdommen mindre farlig for vores samfund, understreger eksperter. Information giver et overblik over, hvad vi ved – og ikke ved – på området
Flokimmunitet er et ord, de fleste danskere er blevet bekendt med under coronaepidemien. Men spørgsmålet er, hvad det kan bidrage til, hvis store dele af befolkningen bliver smitter af virus.

Flokimmunitet er et ord, de fleste danskere er blevet bekendt med under coronaepidemien. Men spørgsmålet er, hvad det kan bidrage til, hvis store dele af befolkningen bliver smitter af virus.

ZUMA Wire

5. maj 2020

Immunitet var et ukendt fænomen, da den danske læge Peter Panum i 1846 besøgte Færøerne under et udbrud af den smitsomme sygdom mæslinger. Men her gjorde han en epokegørende opdagelse, der blev afgørende for grundlæggelsen af immunologien og epidemiologien. Peter Panum opdagede nemlig, at færinger over 65 år, der også levede under et tidligere udbrud af mæslinger i 1781, var beskyttede mod sygdommen.

De var blevet immune.

Så simpelt er det desværre ikke altid med immunitet, som den internationalt anerkendte epidemiolog og professor Marc Lipsitch fra University of Harvard har forklaret i et indlæg i The New York Times.

Fra virus til virus er der forskel på, i hvor høj grad de smittede bliver immune – og hvor længe det varer.

Det er ikke kun spørgsmålet, om man bliver immun, der stadig står ubesvaret hen for den nye coronavirus, SARS-CoV-2, der forårsager sygdommen COVID-19. Det er også uvist, om det gælder for alle, og hvor længe immuniteten i givet fald varer.

»Men med næsten alle andre virussygdomme opnår man en grad af immunitet, så jeg ved ikke, hvorfor det ikke også skulle fungere sådan med COVID-19,« siger Johan Giesecke, som er en internationalt anerkendt epidemiolog og professor emeritus ved Karolinska Institutet i Stockholm.

Også Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet, mener, at det er »en rimelig antagelse«, at man opnår en eller anden form for immunitet efter at have været smittet med den nye coronavirus.

»Men vi kan ikke sige noget med sikkerhed endnu. Hverken på kort bane i forhold til om de smittede kan blive gensmittet senere på året eller på længere sigt,« siger han.

Noget ved vi dog, og Information giver her et overblik over nogle af de vigtigste pointer.

1) Tidligere forskning kan give et vigtigt indblik

Ifølge Marc Lipsitch fra Harvard er vi nødt til at ty til forskning i tidligere coronavirusser for at få i indblik i immunitet ved SARS-CoV2, indtil vi ved mere om den nye virus.

Den bedste videnskab på området stammer ikke fra SARS- og MERS-epidemierne, men fra de hyppigt florerende forkølelses-coronavirusser, skriver han i sit indlæg i The New York Times.

I flere studier har forsøgspersoner frivilligt ladet sig inficere med forskellige milde coronavirusser, og forskerne bag har så et år senere undersøgt, om de stadig er immune.

Et studie fra 1984 med 18 forsøgspersoner viser, at de, som blev smittet med en stamme af coronavirussen, var helt immune over for den et år senere, mens de, der blev gensmittet med en anden stamme af samme virus, kun var delvist beskyttede. 

Et andet studie fra 1990 baseret på 15 forsøgspersoner viser, at de, der blev podet med coronavirus og fik det gentaget med samme virusstamme et år senere, denne gang fik mildere symptomer og mindre virus i kroppen.

Ifølge Marc Lipsitch tyder målinger af mængden af antistoffer i blodet hos mennesker, der har overlevet SARS og MERS, som er tættere beslægtet med den nye coronavirus, på, at de bliver i kroppen et stykke tid. Omkring to år for SARS ifølge ét studie, og knap tre år for MERS ifølge et andet.

2) Antistoffernes evne til at neutralisere virussen er afgørende

Det afgørende i forhold til immunitet er dog ikke nødvendigvis kun mængden af antistoffer, understreger Jens Lundgren, men også hvilke antistoffer der er tale om.

»Det fuldstændig afgørende er formentlig, hvor gode de antistoffer, som dannes, er til at neutralisere virussen. Så det, vi skal måle for at forstå immuniteten, er, hvor hurtigt de ’rigtige’ antistoffer dannes, og hvornår mængden af dem falder. Det arbejde er i gang, men ikke færdiggjort endnu,« siger han.

De studier, der er lavet af antistoffer efter SARS- og MERS-infektioner, viser, at antistoffernes evne til at neutralisere virussen allerede var faldende i løbet af de to-tre år, studiet stod på.

Ifølge Jens Lundgren kan det potentielt blive en behandlingsmulighed at give coronasmittede patienter neutraliserende antistoffer fra andre.

»Det er virkelig vildt, hvad der sker på det her område,« siger han, men understreger også, at intet er sikkert endnu.

Man ved fra tidligere virusser, at nogle er bedre til at udvikle de relevante antistoffer end andre, fortæller Jens Lundgren. Men om der eksempelvis er en sammenhæng mellem, hvor syg man bliver af coronavirussen, og hvor mange antistoffer man danner, ved forskerne ikke endnu. 

3) Hvis immunitet er helt umulig, er en vaccine det formentlig også

Selv om vi ikke med sikkerhed ved noget om immunitet i forhold til den nye coronavirus, giver det ifølge professor emeritus Johan Giesecke »ikke mening«, hvis smitte ingen beskyttelse skulle give.

Uden evnen til at danne de antistoffer, som gør os mennesker immune mod den nye coronavirus, ville det nemlig heller ikke være muligt at udvikle en vaccine mod den, understreger Johan Giesecke.

»Vaccinens formål er at snyde kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen. Det er den jo ikke bedre til end infektionen,« siger han.

Samme pointe lyder fra Lone Simonsen, der er epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet.

»Hvis immunitet er umuligt, kunne man lige så godt opgive at udvikle en vaccine. Hvad er chancen for, at forskerne i laboratoriet kan gøre det bedre end naturen?«

Det er dog ikke utænkeligt, at en fremtidig vaccine kan skabe mere effektiv eller længerevarende immunitet end ved smitte med den nye coronavirus. Det kunne eksempelvis ske ved flere vaccinationer. 

Det er ifølge Lone Simonsen også vigtigt at forstå, at immunitet ikke er så sort-hvid en ting, som det nogle gange gøres til i debatten. Graden af immunitet kan variere, og antistoffernes beskyttelse mod sygdommen behøver ikke nødvendigvis betyde, at man er sikret mod overhovedet at blive smittet igen, understreger hun.

»Man kan sagtens opnå en delvis immunitet, der beskytter en mod de mest alvorlige effekter af en virus. Det er et meget vigtigt aspekt,« siger hun.

At immunitet ikke nødvendigvis er det samme som fuldstændig sygdomsblokering kan også være forklaringen på de 91 sydkoreanere, der pludselig blev smittet med den nye coronavirus igen efter ellers at være blevet erklæret raske. Andre videnskabelige forklaringer har lydt, at den første test, de fik taget, var falsk positiv. Eller at virusinfektionen aldrig nåede at være overstået, og så pludselig blussede op igen. Men det er de færreste videnskabsfolk, som tror, at det skyldes, at de ingen immunitet havde opbygget.

4) Delvis immunitet kan også give beskyttelse

Selv en ukomplet immunitet kan spille en afgørende rolle for at værne os som samfund mod coronavirussen, påpeger Sunetra Gupta, som er professor i teoretisk epidemiologi ved Department of Zoology på University of Oxford. Hun mener også, at mange har tendens til at tænke »for endimensionelt« på immunitet.

»Men det er ikke sandt. Det, der sker, når en ny sygdom rammer en befolkning, er, at ingen har mødt den før, så mange er særligt følsomme over for både infektion, sygdom og død. Men når en sygdom har sat sig i en befolkning, så bliver folk gradvist udsat for den, fra de bliver født. Allerede anden gang, det sker, er risikoen for død meget mindre,« forklarer hun.

Dette fænomen sås ifølge Lone Simonsen i 2009 under influenzapandemien, hvor de ældre ikke døde – 95 procent af alle dødsfald var blandt personer under 60 år. Her kunne forskerne dokumentere beskyttende antistoffer i serum taget fra de ældre før pandemien.

»De var simpelthen beskyttede af de antistoffer, de havde dannet mod den første influenza, de blev ramt af i deres barndom, og som mindede om den virus, der kom i 2009,« siger Lone Simonsen.

5) Mindre end flokimmunitet kan også gavne samfundet

En anden ting, som har været diskuteret, er, hvor stor en andel af befolkningen, der skal være smittet, før der er tale om flokimmunitet.

Det tal, som typisk fremhæves, er 60 procent. Det skyldes et simpelt epidemiologisk regnestykke. Flokimmunitet udregnes nemlig ved formlen 1-1/R0. R0 er smittetrykket, altså hvor mange personer en coronasmittet videregiver sygdommen til – uden nedlukningstiltag og social afstand.

Forskerne mener, at R0 er omkring 2,5 for den nye coronavirus, og regnestykket lyder altså: 1-1/2,5 = 0,6. Omregnet til procent er det lig 60 procent.

For eksempelvis mæslinger, der har et højere smittetryk end den nye coronavirus, skal 95 procent af befolkningen være immune, før der er tale om flokimmunitet.

Men de 60 procent for coronavirussen er ikke mejslet i sten, understreger Jens Lundgren. Hvis smittetrykket viser sig, at være højere end 2,5, er der potentielt brug for, at en større andel udvikler immunitet, for at virussen ikke længere kan cirkulere i befolkningen. Hvis smittetrykket derimod viser sig at være lidt lavere, falder andelen tilsvarende.

Uanset det præcise tal for flokimmunitet, betyder det ifølge Jens Lundgren ikke, at en lavere andel af immune i befolkningen ikke også kan være gavnlig i kampen mod corona.

»Hvis 30-40 procent af befolkningen er blevet immune i en eller anden grad, så bliver størrelsesordenen af et nyt udbrud selvfølgelig mindre, end hvis kun tre procent er immune. Og det er jo også brugbart – det er jo netop størrelsesordenen af udbruddet, vi gruer for, når vi snakker om en eventuelt anden bølge,« siger han.

I Danmark håber man at holde smittespredningen under kontrol og blive på den berømte grønne kurve gennem forskellige tiltag, herunder social afstand. Når smittetrykket forbliver lavt, betyder det også, at ’naturlig’ flokimmunitet vil tage længere tid at opbygge, påpeger Lone Simonsen.

»Hvis vi kunne fastholde den nuværende situation, som vi har tilkæmpet os over de seneste seks uger, med meget lavt smittetryk og få smittede ved at teste og isolere dem, som smitter, så kan vi skabe en situation, hvor vi har flere frihedsgrader til at åbne samfundet og dermed leve et mere acceptabelt liv, indtil der kommer en bedre behandling eller en vaccine.«

Jens Lundgren er enig i, at det giver god mening at prøve at udskyde så meget sygdom som muligt, indtil vi ved mere om den nye coronavirus. Også selv om, det betyder, at flokimmuniteten må vente.

»Jeg har en tyrkertro på, at vi i hurtigt tempo bliver bedre til at forstå, og dermed behandle, denne her sygdom. Så tid betyder noget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Recep Inal
  • John Larsen
  • Per Klüver
  • Erik Karlsen
  • Mads Greve Haaning
  • Olaf Tehrani
  • Agnete La Cour
  • Christian Mondrup
  • Sören Tolsgaard
  • ulrik mortensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Steffen Gliese
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
Kurt Nielsen, Recep Inal, John Larsen, Per Klüver, Erik Karlsen, Mads Greve Haaning, Olaf Tehrani, Agnete La Cour, Christian Mondrup, Sören Tolsgaard, ulrik mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, Klaus Lundahl Engelholt, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Flokimmunitet er en drøm fra fortiden. Derimod bliver det godt at finde ud af om infektionsvira udvikler sig til uskyldige forkølelses vira over tid. Nye vira og mutationer vil komme og gå og springe mellem dyr-mennesker igen og igen. Vi er nødt til at acceptere skrappe sikkerheds-regimer fremover især rejserestriktioner, sikring mod super-smitte i store forsamlinger - og håndhævelse af forbud mod salg af vilde dyr på markeder.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Citat fra artiklen: "Forskerne mener, at R0 er omkring 2,5 for den nye coronavirus, og regnestykket lyder altså: 1/2,5 = 0,6. Omregnet til procent er det lig 60 procent. For eksempelvis mæslinger, der har et højere smittetryk end den nye coronavirus, skal 95 procent af befolkningen være immune, før der er tale om flokimmunitet." Er der ikke noget galt her? Har mæslinger ikke et LAVERE smittetryk end Covid-19? Jeg får R0 fra mæslinger til 1,05 (1/0,95 = 1,05), altså hver mæslinge-patient smitter 1,05 personer, mens hver Covid-19-patient smitter 2,5 personer. Hvor går jeg galt i byen?

Olaf Tehrani

@ Agnete La Cour
Mæslinger angives at skulle have en Ro på mellem 12 og 18!

Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Claus Mortensen

Det regnestykke lurede jeg også på :-)
Det er fordi formlen hedder 1 minus 1/R0.
1 - 1/2.5 = 0.60
Så R0 for mæslinger er = 20.

Eva Schwanenflügel, Rune Mariboe og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Agnete La Cour, du skal ikke dele 1 med 0.95, men med det tal, der får regnestykket til at give resultatet 0,95 - altså 1 - (1/20) = 0,95. Ifølge Wikipedia har luftbårne mæslinger et smittetryk på 12-18, så med det sidste tal som udgangspunkt er de 95 % ikke helt galt.

Eva Schwanenflügel, Rune Mariboe og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Tak, Olaf Tehrani. Men så vil den, iflg. artiklen, skønnede flokimmunitet = 1/Ro i tilfældet mæslinger være 1/18 - 1/12 = 0,06 - 0,08, dvs 6 - 8 procent og ikke 95 procent som hævdet i artiklen. Jeg tror på din oplysning, men vil stadigvæk ikke være i stand til at beregne flokimmuniteten - for hvad er den rigtige omregningsfaktor?

Agnete La Cour

Tak bidragere! Jeg har fundet min fejl. Flokimmuniteten er 1 - 1/Ro. IKKE 1/Ro. Jamen så passer det hele fint!

Olaf Tehrani, Claus Mortensen, Per Klüver og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

når man laver fejl i den brugte formel vil resultatet altid være forkert sært nok ;o)
men matematik er kun svært når man ikke har helt styr på det

Thomas Dynesen

Der er et eller andet rivgalt med den formel. Hvis den skal forstås som (1 minus 1)/R0 så er det = 0/R0 = 0 uanset værdien af R0. Hvis vi kalder tælleren x får vi for corona: x/2,5 = 0,6 hvilket giver x=1,5. Hvis vi kigger på mælslinger hvor R0 = 18 får vi: x/18 = 0,95 hvilket giver x = 17,1. Tælleren er med andre ord variabel, men hvad der egentlig skal stå kan jeg ikke lige gennemskue.

Claus Mortensen

Thomas Dynesen, det skyldes at der er underforstået parentes ved brøker.
Altså: 1 - ( 1/20 ) = 0,95
Eller sagt på en anden måde, hvis R0 er lavere end 1 er der ikke behov for flokimmunitet ;-)

Ari Arnold, Per Klüver, Rolf Andersen og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Rune Mariboe

Thomas « Det er vist længe siden, du havde din folkeskolematematik :)
Addition og subtraktion har større værdi end multiplikation og division, hvorfor a-b/c = a-(b/c) og ikke (a-b)/c, som er lig a/c-b/c. Tilsvarende er a+b*c = a+(b*c) og ikke (a+b)*c, som er lig a*c+b*c.
Det giver også mening, når du husker, at faktorernes orden er ligegyldig; a+b*c = a+c*b. Det ville slet ikke hænge sammen at påstå, at (a+b)*c = a*c+b*c var lig (a+c)*b = a*b+c*b :)

Lars Hansen

Det kan også tilføjes, at R(o) for en sygdom ikke er mejslet i sten. Den afhænger af, hvordan vi opfører os, hvilket igen blandt hænger sammen med, hvor vi bor. R(o) vil alt andet lige være højere i en storby end på landet. Hvis vi ved små adfærdsændringer som at vaske hænder og holde afstand kan sænke R(o) til 1,5, så kræver fuld flokimmunitet kun, at >33% er immune.

Peter Høivang, Ari Arnold og Claus Mortensen anbefalede denne kommentar
Stig Larsen

...når en ny sygdom rammer en befolkning, er, at ingen har mødt den før, så mange er særligt følsomme over for både infektion, sygdom og død. Men når en sygdom har sat sig i en befolkning, så bliver folk gradvist udsat for den, fra de bliver født. Allerede anden gang, det sker, er risikoen for død meget mindre...
-
og hvor mange gange kan man så blive født?

Klaus Jespersen

"Vi er nødt til at acceptere skrappe sikkerheds-regimer fremover især rejserestriktioner, sikring mod super-smitte i store forsamlinger - "

Selvom vi på nuværende tidspunkt ved, at covid ikke er mere dødelighed end influenza for 85% af befolkningen under 70, (og 2-3 gange mere for folk over) så taler flere herinde fortsat for umenneskelige overgreb på vores civilsamfund, demokrati, og alle de svage, fattige, sårligt stillede i sårbare jobs, mens selv det medicinske regnskab på ingen måde er gjort op.

SSIs nye data, og alle kurverne i hele verden, der har samme længe og form, viser (og har vist i flere måneder), uanset metode, at det her ikke bliver værre end ca. dobbelt så slemt som en influenza. Hvorfor i alverden vil man stadig hævde, at vi stadig skal have "skrappe sikkerheds-regimer og forsamlingsforbud og ødelægge hele vores samfund for at beskytte det mod en trussel, vi nu kender omfanget af, og som aldrig bliver en førende dødsårsag ift kræft, demens, hjertekarsygdomme? Hvilken form for snæversyn kan skabe denne form for udsagn, at covid-svaret skal ødelægge og overrule alt sandet? Er det virkelig hjernevaskelsens produkt, at man ender med at tænke sådan?

Det er den helt irrationelle frygt der netop har gjort, at vi har nedlukket samfundene, dræbt formentlig hundretusinder af mennesker med social isolation, underdiagnosticering og fattigdom.
(½ milliard estimeret kastet ud i fattigdom, 18000 ekstra døde bare på kræftunderdiagnosticering i England alene, depression, social isolation, dehydrerede gamle sårbare mennesker i små lejligheder i sydeuropa indlåst i 1½ måned osv osv.) Det medicinske regnskab er måske ikke engang på lockdowns side. Hvilket menneske kan ignorere de her frygtelige omkostninger?

Vore børn skal betale for de hundredevis af milliarder, der bruges nu. Penge vokser ikke på et pengetræ. De vil miste velfærd (sundhed f.eks.) for at betale, da skatten ikke kan dække de her beløb. Der kommer langt værre vira senere (inkl. måske en værre version af covid, klimaforandringer, depressioner, krige). Lockdown-fortalere er de største egoister i vores levetid.

Hvad med alle de børn og unge, der kunne have bygget naturlig immunitet gratis? Vi har arbejdet langt under kapacitet hele vejen igennem, både her, i Sverige, og i UK.

De, der stadig er tilhængere af lockdown, vælger at sætte hele samfundet og fremtidige generationer over styr for en nu velkendt, overskuelig trussel mod dem selv. Det er formentlig offentligt og privat ansatte i gode jobs, der sidder hjemme med fuld løn ved computerne og har tid til at ytre disse holdninger, mens resten af samfundene bløder både økonomisk, menneskeligt, og medicinsk.

Dertil kommer den helt store usikkerhed om den *næste* version af covid bliver langt farligere. Og vi står uden naturlig immunitet fordi nogen, bl.a. her på debatten, har forhindret os i at få det på noget, der er som en influenza for alle under 70 (SSIs sidste rapport).

Med den viden vi har nu, er det på alle måder usmageligt fortsat at tale for hårde restriktioner af vores samfund.

Jeg går ud fra, man ved alt, hvad der er sagt af fakta i dette indlæg. Hvis ikke, synes jeg, man skal læse op, inden man kaster menneskeskæbner i grams igen.

Vi bør også have et regnskab gjort op for den forfærdelige misinformation, der er foregået i medierne. Men lad os starte med at tænke som mennesker, på hele menneskehedens vegne, og ikke kun på os selv, lige nu, i Danmark, i år.

Recep Inal, ulrik mortensen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Carl Chr Søndergård

Tak Klaus J - denne massepsykose orkestreret af en uhyggelig regering og logrende presse er gået for vidt!

Peter Høivang

Flokimunnitet er en meget usikker strategi ift. Corona.

Det er ikke noget vi kan gå udfra sker i en sådan grad, at samfundet kan åbnes her og nu.

Dette stemmer overens med meldingerne fra Sydkorea og Kina.

"Jens Lundgren er enig i, at det giver god mening at prøve at udskyde så meget sygdom som muligt, indtil vi ved mere om den nye coronavirus. Også selv om, det betyder, at flokimmuniteten må vente."

Som der også bliver sagt i artiklen, så smitter Corona markant mere end influenza og derfor ser man også flere dødsfald i alt, end ved selv den værste influenza.

Så det er soleklart, at Corona er ikke ligesom influenza og tiltagende med, at lukke samfund ned, har reddet en masse liv.

Et af verdens rigeste lande, DK har valgt at sætte liv over økonomi, hvor er det flot!

Som bonus, så betyder nedlukningen ikke kun, at der reddes mennesker fra at dø af covid19.

11.000 i Europa og over 100.000 i Kina har undgået at dø pga. Luftforurening.

Derudover kommer dødsfald pga influenza, trafikdrab o.lign.

Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Peter Højvang

Og der kommer en enorm regning, som der skal betales af på de næste mange år, og som blandt andet kan medføre et ringere sundhedsvæsen, end vi ellers kunne have haft. Hertil kommer øget dødelighed af andre sygdomme, som ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

Måske er dette ikke noget kæmpe problem i Danmark, men i udviklingslande er folk blevet forhindret i at nå frem til hospitaler pga. paniske lock-downs, som er inspireret af blandt andet Danmark, og mange er som følge heraf allerede døde. Sygdomme som malaria stortrives, fordi de syge ikke bliver fundet og behandlet og så videre.

Peter Høivang

@ Lars Hansen

Selvfølgelig kommer der en regning. Det meste af den var kommet uanset om det danske samfund var lukket ned eller ej.

Det ville også koste penge og aflyste behandlinger hvis samfundet forblev åbent.

Om det har en velfærdsmæssig konsekvens afgøres af den førte politik.

At du mener at et Afrikansk land har skelet til lige nøjagtig Danmarks håndtering for inspiration, kræver en god fantasi.

Derudover så mener jeg, at enhver leder, uanset hvor ens land ligger, er forpligtet til, at se på hvilke løsninger der passer til det land man er leder i.

Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

"Selvfølgelig kommer der en regning. Det meste af den var kommet uanset om det danske samfund var lukket ned eller ej."

Ja fordi andre lande også har overreageret. Vi påvirker hinanden gensidigt, men det bliver dårlige beslutninger altså ikke bedre af. Grundlæggende handler det om, hvorvidt man tror, det er muligt at udrydde SARS-COV2 ved testning og opsporing mv. Og det tror jeg simpelt hen ikke på. Altså er vi nødt til at leve med SARS-COV2 i hvert fald i en periode, til der måske er udviklet en effektiv vaccine. Hvilket i øvrigt heller ikke er muligt, hvis vi ikke udvikler immunitet.

Peter Høivang

@ Lars

Lige min pointe, det koster kassen uanset strategi.

Jeg mener så bestemt, at det er den bedste beslutning på det grundlag der var og er.

Prøv at tænk hvor mange aflyste operationer, mistillid til myndigheder/regeringen og en følelse af svigt af samfundets sårbare, der ville have været hvis DK skulle være forblevet åben.

Det havde skabt mere ulighed og bragt mere brænde til debatten om ung Vs gammel, uddannet Vs. Ufaglært og land vs. by. Det ville gå udover sammenholdet og solidariteten i samfundet.

Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Peter Høivang

Det kunne nok godt forsvares at lukke nogen ting ned for 2 måneder siden ud fra et forsigtighedsprincip. Dengang troede man jo, at der selv med nedlukning ville blive langt flere smittede, end der faktisk gjorde, og man ønskede at forhindre et kollaps i sundhedssektoren.

Problemet ligger i at kravle ned fra træet igen, når medicinen viste sig mere effektiv end forventet. Mange ting i Danmark har nu været lukket ned i to måneder, og det burde være indlysende, at det ikke kan fortsætte for evigt. Heller ikke i et af Verdens rigeste lande.

Ifølge en nylig artikel er danskerne nu mere bekymrede for økonomien end for at blive smittet med SARS-COV2, og det er fuldstændig rationelt. Jeg håber derfor for Danmarks skyld, at Folketinget bliver enige om at genåbne langt de fleste private arbejdspladser fra på mandag.

Der er selvfølgelig mange, der stadig vil have nedsat omsætning, men nedsat omsætning er dog bedre end ingen omsætning. Og gør det i øvrigt også lettere for kunderne at holde afstand til hinanden.

Peter Høivang

@ Lars

Jeg er enig i det du skriver.

Jeg tænker at test, test, tes og isolering af smittede som i Sydkorea er vejen frem til et åbent DK.

Så jeg forventer at Regeringen og Folketinget åbner op for endnu mere testning og åbner op for DK.