Læsetid: 5 min.

Ingen modtagere af coronastøtte ser ud til at blive ramt af nye regler mod skattely

Nye regler mod skattely ser ikke ud til at kunne afskære et eneste af de selskaber, der foreløbig har fået tildelt hjælpepakker fra at få yderligere støtte. Det til trods for, at nogle af selskaberne er ejet fra sortlistede skattely
Flycateringselskabet Gate Gourmet er den tredjestørste modtager af lønkompensation og har fået bevilget 42 millioner kroner. Og selv om halvdelen af Gate Gourmet i Danmark i sidste ende er ejet af en fond i et sortlistet skattelyland, kan de nye regler ikke udelukke dem fra hjælpepakkerne, fordi den legale ejer er et selskab i Danmark.

Flycateringselskabet Gate Gourmet er den tredjestørste modtager af lønkompensation og har fået bevilget 42 millioner kroner. Og selv om halvdelen af Gate Gourmet i Danmark i sidste ende er ejet af en fond i et sortlistet skattelyland, kan de nye regler ikke udelukke dem fra hjælpepakkerne, fordi den legale ejer er et selskab i Danmark.

Christian Lindgren

20. maj 2020

Nye regler vil ikke afskære et eneste af de firmaer med ejere i skattelylande, der foreløbig har fået del i de danske hjælpepakker under coronakrisen, fra at få yderligere støtte.

Det viser en aktindsigt i de selskaber, som har fået tildelt lønkompensation via hjælpepakkerne, sammenholdt med et dataudtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister, som Information har foretaget.

Ingen af de 24.054 selskaber, der havde fået bevilget lønkompensation pr. 1. maj, inden de nye regler trådte i kraft, lever nemlig op til reglernes definition af, hvad det vil sige at have base i skattely.

Reglerne er ikke andet end et slag i luften, konstaterer Søren Friis Hansen, der er juraprofessor på CBS Law med speciale i selskabs- og skatteret.

»Det er, fordi vi er et demokratisk retssamfund, hvor man ikke på den måde kan regulere ud fra, om man kan lide nogen eller ikke lide nogen, men kun ud fra om de følger reglerne eller ej,« siger han.

En klar betingelse?

Nyheden gik ellers verden rundt, da Folketingets partier den 18. april blev enige om fremover at afskære selskaber »med base i skattely« fra de danske hjælpepakker. »Danmark blokerer firmaer registreret i skattely fra statshjælp,« lød overskriften eksempelvis hos det internationale nyhedsbureau Reuters.

I Politiken udlagde Socialdemokratiets skatteordfører Troels Ravn aftalen sådan, at »det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen«.

Allerede ved aftalens indgåelse stod det dog klart, at reglerne ikke ville gælde alle skattelylande, men kun de 12 lande, som EU-landene har kunnet enes om at sætte på unionens sorte liste.

Men det viser sig, at det også er stærkt tvivlsomt, om reglerne vil ramme selskaber ejet fra de sortlistede lande.

I en bekendtgørelse fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), der udmønter den politiske aftale, er kravet nemlig formuleret sådan, at »kompensation er betinget af, at virksomheden selv eller en legal ejer, der har kontrol med virksomheden, for eksempel i form af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 procent, ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over lande med skattely«.

Ifølge EU-retten er det nemlig »kun« muligt for myndighederne at se på den person eller virksomhed, der »umiddelbart står som legal ejer«, som Erhvervsstyrelsen lidt kryptisk har formuleret det i et svar til Information.

En legal ejer er defineret som en person eller virksomhed, der »direkte« ejer mindst fem procent af en virksomheds ejerandele eller stemmerettigheder, fremgår det af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Det betyder altså, at reglerne kun kan ramme selskaber, der er direkte ejet fra et af de sortlistede skattely. Hvis et selskab i Danmark på papiret er ejet af et selskab i eksempelvis Luxembourg, som igen er ejet af et selskab på de sortlistede Caymanøer, kan de ikke udelukkes fra hjælpepakkerne, forklarer Søren Friis Hansen.

Heller ikke, selv om det reelt er selskabet på Caymanøerne, der er den endelige ejer af det danske selskab.

»Danmark kan intet gøre over for et selskab med sådan en struktur, medmindre man har en konkret mistanke om, at der er tale om skatteunddragelse,« siger Søren Friis Hansen.

Han bakkes op af Karsten Engsig Sørensen, der er professor i selskabsret og EU-ret ved Aarhus Universitet.

»Når der i bekendtgørelsen står ’legal ejer’, så betyder det den direkte ejer. Det vil sige, at det selskab eller den person, som er umiddelbar ejer af de 25 procent af det selskab, der søger at opnå støtte, skal opfylde kravet,« siger han.

Gate Gourmet

Og der er altså ingen af de selskaber, der hidtil har fået støtte, der er direkte ejet fra Cayman eller andre af landene på EU’s sortliste. I de tilfælde, hvor et selskab ejet fra et sortlistet skattelyland har fået dansk coronastøtte, går ejerskabet via en kæde af selskaber.

Det gælder eksempelvis for flycateringselskabet Gate Gourmet, der er den tredjestørste modtager af lønkompensation i Danmark.

De 42 millioner kroner, som firmaet har fået bevilget i lønkompensation, er udbetalt til selskabet Gate Gourmet Denmark ApS, hvis legale ejer er et andet dansk selskab ved navn Gate Gourmet Northern Europe ApS. Som Information tidligere har beskrevet, er dette selskab ejet af et selskab i Luxembourg, og følger man kæden videre, skal man omkring selskaber i Schweiz, Hongkong og Singapore, før man når frem til de endelige ejere: investeringsfonden Temasek i Singapore og RRJ Capital Master Fund III på Caymanøerne.

Selv om halvdelen af Gate Gourmet i Danmark altså i sidste ende er ejet af en fond i et sortlistet skattelyland, kan de nye regler ikke udelukke dem fra hjælpepakkerne, fordi den legale ejer er et selskab i Danmark.

»Man kan kun gå efter dem, hvis de gør noget, de ikke må,« siger Søren Friis Hansen.

– Så for at skære det ud i pap: Vi har en virksomhed, der er ejet af en anden dansk virksomhed, der er ejet af et selskab i Luxembourg og så går til Cayman Island nogle led længere nede i kæden. Hvad kan danske myndigheder gøre der?

»Intet. Medmindre der er konkret mistanke om, at de er involveret i skatteunddragelse. Det er som sagt, derfor det hedder et demokratisk retssamfund.«

EL: Kan ikke passe

Information har siden i fredags forsøgt at få regeringen til at forholde sig til sagen. Mandag eftermiddag vendte skatteminister Morten Bødskov tilbage med et skriftligt svar, hvor han dog ikke forholder sig til de konkrete spørgsmål. I stedet skriver han, at regeringen mener, at »kampen mod skattely skal styrkes«.

»Derfor ansættes der alene i 2020 100 nye medarbejdere til denne indsats. Samtidig arbejder regeringen også for, at der bliver etableret højere standarder for kampen mod skattely både på globalt plan og i EU,« skriver Morten Bødskov og fremhæver blandt andet også, at Danmark har »robuste« regler mod skatteunddragelse.

Det har dog ikke noget at gøre med den problematik, Information beskriver.

Enhedslistens skatteordfører Rune Lund nægter at tro, at det kan være rigtigt, at reglerne kun rammer selskaber, der er direkte ejet fra sortlistede skattely.

»Vi holder fast i, at vi har en meget klar aftale. Sagen er jo, at alle de her selskaber, der er i skattely, de har en konstruktion i flere led. Så hvis vi havde godkendt en tekst, som sagde, at hvis bare man er organiseret i tilstrækkeligt maneg led, så kan man godt modtage hjælpepakker, selv om man er i skattely, så ville det ikke give nogen som helst mening overhovedet,« siger han.

Rune Lund bekræfter, at Enhedslisten har set og godkendt den bekendtgørelse, som Erhvervsministeren har sendt ud. En bekendtgørelse, hvor det altså fremgår, at reglen gælder selskaber med en legal ejer i et sortlistet skattelyland.

– Så har I vel selv nikket til, at man ikke kan gå længere op i kæden?

»Nej. Når bekendtgørelsen taler om kontrol, så plejer man i skatteretten at mene både direkte og indirekte. For ellers bliver bestemmelsen uden mening. Så er det fuldstændig ligegyldigt, det vi har aftalt.«

»Det er ellers enkelt: Man bidrager, når det går godt, og så hjælper statskassen, når det går skidt. Hvis ikke man bidrager, skal man heller ikke kunne modtage støtte,« siger Rune Lund fra Enhedslisten om sit forslag om, at coronakompensation ikke skal gælde virksomheder, der har aktiver i skattely.
Læs også
Foreløbig har flycateringsfirmaet Gate Gourmet modtaget mere end 42 millioner kroner i lønkompensation af den danske stat. Det gør selskabet til den tredjestørste støttemodtager her i landet, kun overgået af Københavns Lufthavn og modetøjskoncernen Bestseller.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Christian Mondrup
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
  • Jens Flø
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Anders Reinholdt
  • Oluf Husted
Espen Bøgh, Christian Mondrup, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Jens Flø, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Rasmussen

Så narrede de kloge endnu engang de mindre kloge, nemlig os skatteydere. Igen er vi til grin. Det ville være dejligt, hvis vi kunne få offentlige skattelister, som åbenbare de der snedige konstruktioner. Så kunne vi som forbrugere selv tage stilling til, om vi ville støtte foretagender i skattely.

Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Ole Bach, Lars Løfgren, Mette Overgaard, Ulla Søgaard, P.G. Olsen, Werner Gass, Ete Forchhammer , Michael Waterstradt, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Anker Heegaard, Tommy Clausen, Peter Beck-Lauritzen, Sven Elming, Anders Reinholdt, Kim Houmøller og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Oluf Husted

Siden 1988 har jeg foreslået en samlet forenkling af: "Skatte- og Forsikringslovgivningen"
Læs her: http://whistleblowers.dk/forslag-til-forsikrings-og-skattereform/

Med den tilføjelse, at alle skattelister, især den enkelte skatteyders, offentliggøres, fordi
intet demokrati kan består, uden fuld offentlighed omkring statens indtægter.

Norge havde en digital adgang til alle, incl. statsministerens og Anders Behring Breiviks
selvangivelser, fire år bagud, indeholdende formue, indtægt og betalt skat.
Også udlændingene havde adgang, på mindre end 20 sekunder.
Nu er denne adgang meget besværliggjort, den kom kort efter udåden på Utøya.

I USA skal kun én vise sine selvangivelser og se hvad deres "demokrati" ikke kan.

Danmark bør straks give adgang til samtlige firmaers og enkeltpersoners selvangivelser,
gerne 10 til 60 år bagud. ( Begynd gerne med mig, der betalte skat allerede i 1959)

Lad os begynde med Danske Banks ledelse, helt tilbage til 1990, en bank der er ekspert
i skatteoptimering og hvidvaskning, har måske også hjulpet ledelsens skattetrængsler.

Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Ole Bach, P.G. Olsen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Gert Romme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Jeg er af den holdning at hensynet til de skatteydere der mest direkte nyder godt af lønkompensationen, altså de ansatte der er hjemsendt med løn og dermed slipper for at blive fyret, må være det tungestvejende i den nuværende situation. Vi kan ikke løse problemet vha hjælpepakkerne og vi kan helt åbenlyst ikke løse det alene.

Anders Reinholdt

@Oluf Husted
Er enig i dit synspunkt omkring åbenhed. Man kunne tilføje at der også burde gøres noget ved lovgivningen omkring selskabskonstruktioner. Jeg ville i øvrigt give dig en anbefaling, hvis ikke du havde betegnet massakren på Utøya som en udåd. Det er en malplaceret eufemisme for en fuldkommen forfærdelig terrorhandling.
Apropos manipulation via sproget: skattely burde blive udskiftet med et ord der lyder mindre forsonende og beskriver hvad det reelt er - samfundsbedrageri.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Olaf H: nogle af lederne i Danske Bank aflønnes efter "forsker-ordningen" der giver lønmodtageren lav beskatning! Så Danske Bank et godt sted ar begynde.
Det næste er, hvem rådgiver regering i udfærdigelsen af lovene? The big four revisionsfirmaerne: KPMG, PWC, DELOITTE og Ey? Nogle af dem hjalp Lemann med løgnagtig og bedragerisk bogføring! Dertil kommer advokat firmaer, hvoraf nogle både kan hjælpe klienter mrd skatteunddragelse, samtidig med de fører skattesager mod samme for staten!
Måske er det en overvejelse værd, at få udredt interessekonflikterne!
Ser jeg på top-100 listen for selskabskattebetalere, glimrer revisionsfirmaer og advokatfirmaer ved deres fravær på listen, ligeså mange multinationale firmaer, selvfølgelig, så lagkagehusets fravær er vist bare en bagatel her! Macrons forslag om beskatning af omsætning, burde kunne realiseres i DK også!₩

B Larsen, Flemming Berger, Torben Arendal, Brian Lybech, Ete Forchhammer , Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Oluf Husted

@Anders Reinholdt.
"En fuldkommen forfærdelig terrorhandling" er da den rigtige benævnelse af ABB's Udåd.

Som formand for: "Scandinavian Stars Danske Støtteforening" (siden 2005) har jeg selv
måttet "leve med" at selv statsminister, justitsministre, rigsadvokater, journalister, borgmestre
højesteretsdommer og retsudvalgsmedlemmer, samt flere andre har brugt "ULYKKE" om de
160 ofre for: "Forbrydelsen Scandinavian Star" (Mordbrand med Statsstøtte)

Igennem de seneste 30 år har ovennævnte langsomt lært, at svinge sig op til at bruge:
Tragedie, (natur)katastrofe, "forfærdelige hændelse" og lignende, ved mindehøjtider og
forhandlinger i Folketinget, senest ved præsentationen af TV-serien, kom ULYKKE i brug.

@Peter Beck-Lauritzen
Tak for din fortsættelse af listen over demokrati-nedbrydere og skattesvindlere, jeg vil på-
stå, at vi danskere, for mindst 2/3's vedkommende, er "små" kriminelle, som amatør skatte-
svindlere, sort-arbejdende, smuglere, hælere, forsikringsbedragere o.m.a. og derfor uegnede
som whistleblowere.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

den der med at de kloge narrer de mindre kloge, er ganske enkelt noget sludder,
for man kan sagtens være smådum, men dybt uærlig og blottet for moral, og så kan selv kloge mennesker narres,
blandt andet fordi de selv er ærlige og forventer ærlighed af andre, det er de skruppelløse som narrer dem de kan, og det er simpelthen ikke muligt at lave regler som helt forhindrer det,
men man kunne i det mindste gøre et ærligt forsøg, i stedet for det sædvanlige spil for galleriet for at fremstå kompetent som politikere desværre er bedst til.

P.G. Olsen, Espen Bøgh, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Så er tiden vel kommet til at alm. lønmodtagere i fællesskab danner et selskab med en lign. konstruktion. Så kan vi se hvor mange skattekroner der for alvor er tilbage i statskassen.
Suk!

"Get, while the getting is good"

Torben Arendal, Oluf Husted, Espen Bøgh, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tomme løfter buldrer mest..

Godt vi stadig har gedigen graverjournalistik.

Maj-Britt Kent Hansen, Oluf Husted, Thomas Andersen, Espen Bøgh og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

"et demokratisk retssamfund" - Virkelig betegnelsen fremstår her nærmest Orwellsk

Oluf Husted, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

De snørklede elitære forklaringer eller retningslinjer fra ministeriernes veluddannede flok, giver ingen penge i statskassen fra virksomheder der ikke vil betale skat i demokratiske lande.

Disse virksomheder har "alle som een" en god forklaring på hvorfor netop de ikke selv syntes de skal betale skat i demokratiske lande, men samtidig gerne må skaffe sin indtægter årligt i demokratiske lande verden over.

Sidst hørte vi Ubers glade forklaring, - som Lagkagehuset har gentaget for os; "vi er i en opstartsfase, og har endnu ikke haft overskud til betaling af skat".

Mærkelig nok, så er der fortsat virksomheder der i over 25 - 50 år fortsat er i en sådan opstartsfase, og endnu ikke har kunnet mønstre et overskud til de lande de opererer i, men alligevel samtidig udbetalt overskud til aktionærerne, og ligeledes opnået større værdi på aktiemarkedet for virksomhedens aktier.

Eksempelvis Uber havde ganske små opstartsudgifter, - der typisk ville ligge i størrelsesordenen,omkring 5 mio., hvilket ligner en overkommelig opgave, - som man i øvrigt skal erindre sig afskrives som en engangsinvestering, - det plejer at være fortællingen, undtaget når den skal bruges som argument for ikke at betale skat, - sådanskifter opfattelsen af beløbet forståelsesramme i den kapitalistiske økonomiforståelse, alt efter behovet.