Instrukskommissionen: I dag afhøres Henrik Grunnet – han kan rokke ved Støjbergs forklaring

Når den tidligere direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet fredag formiddag tager plads foran Instrukskommissionen, vil han med sikkerhed blive udspurgt om, hvordan han selv tilbage i foråret 2016 oplevede Inger Støjbergs (V) stærke ønske om at få adskilt de unge asylpar, hvor den ene var under 18 år.

Grunnet er nemlig et nøglevidne i forhold til den forklaring, som den tidligere udlændinge- og integrationsminister over for både Ombudsmanden og Folketinget er kommet med på, hvorfor hun ikke skulle have givet ordre til en ulovlig sagsbehandling: Nemlig at det mundtligt blev tilkendegivet over for Udlændingestyrelsen, at der ville være nogle af de unge par, som af hensyn til blandt andet FN’s Børnekonvention ikke skulle adskilles.

Denne angivelige mundtlige tilkendegivelse skulle blandt andet være givet på et koncerndirektionsmøde i Støjbergs ministerium, som fandt sted om formiddagen den 10. februar 2016 – få timer før ministeren om eftermiddagen udsendte den pressemeddelelse, som ifølge Ombudsmanden var ulovlig efter sit indhold, fordi den lagde op til en undtagelsesfri praksis. Som Ombudsmanden senere skrev i sin gennemgang af sagen, havde han ikke modtaget noget samtidigt skriftligt materiale, der dokumenterede, at der havde fundet sådan en mundtlig tilkendegivelse sted.

Grunnet deltog i koncerndirektionsmødet om formiddagen. Det i sig selv gør ham til et vigtigt vidne i forhold til Støjbergs forklaring om den mundtlige tilkendegivelse. Men Grunnet er endda helt central, for som Information tidligere har afsløret, så sendte styrelsesdirektøren få timer efter chefmødet en mail til nogle af sine ansatte i styrelsen. I mailen gav Grunnet udtryk for sit indtryk af diskussionerne på chefmødet.

Indtil videre er Grunnets mail det eneste samtidige skriftlige materiale, der fortæller om, hvad der foregik bag lukkede døre mellem Støjberg og hendes topembedsfolk.

Udlændingestyrelsens presseansvarlige havde fået nys om indholdet af den pressemeddelelse, som Støjberg ville udsende om eftermiddagen. Han skrev derfor en mail med overskriften: »Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle«. Budskabet var, at ingen mindreårig under 18 år måtte bo sammen med sin ægtefælle på et asylcenter.

En halv times tid senere besvarede Grunnet mailen fra sin iPhone: »Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«

Grunnets dilemma

Denne mailudveksling blev ikke udleveret til Ombudsmanden, der først fik kendskab til den i forbindelse med Informations afsløring.

Ifølge Ombudsmanden kunne Grunnets mail umiddelbart forstås på to måder: Enten havde Støjberg givet udtryk for, at der skulle ske adskillelse af unge asylpar, uanset om det ville være i strid med Børnekonventionen. Eller også kunne teksten forstås sådan, at ministeren havde givet udtryk for sin politiske holdning, men uden at der heri lå, at der skulle ske adskillelse af par, hvor det ville være i strid med konventionen.

Den sidste tolkningsmulighed kunne Ombudsmanden ikke afvise, fordi han måtte basere sig på, hvad ministeriet havde oplyst, herunder om den mundtlige tilkendegivelse om mulighed for undtagelser på koncerndirektionsmødet.

I dag får offentligheden forhåbentlig at vide, hvordan Grunnet forstod ministerens udmelding.

Men Grunnet ender i lidt af et dilemma: Hvis han forstod Støjberg sådan, at der uanset Børnekonvention skulle ske adskillelse, hvordan håndterede han som styrelsesdirektør så en ministerordre, han burde vide var ulovlig? Omvendt, hvis der kun var tale om en politisk tilkendegivelse fra Støjberg, gjorde Grunnet så sine ansatte i styrelsen opmærksom på, at der kunne være undtagelser?

Som nævnt har Ombudsmanden ikke kunnet finde et eneste skriftligt spor, der kunne understøtte, at det skulle være tilfældet.

Et mystisk karriereskift

Forløbet af koncerndirektionsmødet er ikke den eneste ting, det vil være spændende at høre om. Også et hidtil uforklaret jobskift i Grunnets egen karriere vil sikkert blive belyst.

Kigger man i Kraks Blå Bog, har udlændingespørgsmål været en meget stor del af Grunnets karriere, siden hans juridiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1987: Sekretariatschef i Flygtningenævnet 1993-95, afdelingschef for Indenrigsministeriets Udlændingeafdeling 1996-2001, afdelingschef i Integrationsministeriet 2001-06 og direktør for Udlændingestyrelsen fra 2006.

Derfor kom det noget uventet, da Udlændinge- og Integrationsministeriet den 12. februar 2016 – altså to dage efter koncerndirektionsmødet – med en kortfattet pressemeddelelse oplyste, at Grunnet den 1. marts ville tiltræde en stilling som vicedirektør i Statsforvaltningen, »hvor han bl.a. får ansvar for EU-området og visse udviklingsopgaver på tværs, herunder procesoptimering«.

Stillingen som ny direktør for Udlændingestyrelsen ville blive slået op, sluttede pressemeddelelsen.

Klarheden blev ikke større, da det viste sig, at Grunnets kommende stilling var specielt konstrueret til lejligheden. Man havde simpelthen udskilt nogle opgaver fra en tidligere vicedirektørs ansvarsområde, og så oprettet den nye stilling.

Da Information senere søgte aktindsigt i sagen, kunne vi kun få oplyst, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde indgået en aftale om udlån af Grunnet til Statsforvaltningen. Men udlånet var forklaringen på, hvorfor stillingen ikke var blevet slået op, som gældende bekendtgørelse ellers tilsiger ved besættelse af stillinger i det offentlige.

Statsforvaltningen ville kun oplyse, at der skulle være indledt drøftelser af jobskiftet i januar – men ikke hvornår i januar. Datoen kan være vigtig, for det var den 25. januar 2016, at Støjberg på Facebook erklærede, at hun »omgående« ville have sat en stopper for indkvartering af barnebrude. Fra næste dag var Udlændingestyrelsen sat på opgaven.

Ifølge udlånsaftalen skulle Grunnet fortsætte som kongelig udnævnt tjenestemand i lønramme 40 frem til den 31. maj 2020, hvor hans åremålsansættelse ville udløbe. Udlånet var ifølge aktindsigten planlagt til at træde i kraft fra den 1. februar 2016, men aftalen blev først underskrevet den 23. februar og fik effekt fra den 1. marts. Først en måned senere tiltrådte en ny direktør i Udlændingestyrelsen.

Hvad var der sket? Hvorfor havde den ansete og udlændingeretskyndige styrelsesdirektør valgt at skifte sin arbejdsplads i Ryesgade i København – behagelig tæt på privatboligen ved Søerne – ud med en post i Aabenraa, hvor han skulle beskæftige sig med EU-sager og procesoptimering?

Og hvilken betydning havde det for Udlændingestyrelsens håndtering af Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af de unge asylpar, at direktøren for styrelsen var på vej til Aabenraa – og at der i hele marts måned, hvor styrelsen traf beslutning om adskillelse af en lang række unge par, endnu ikke var ansat en ny direktør?

Vi ved det ikke. Men med afhøringen af Grunnet i dag, kan det være, at offentligheden kommer nærmere en sammenhæng.