Nyhed
Læsetid: 5 min.

Instrukskommissionen: I dag afhøres Henrik Grunnet – han kan rokke ved Støjbergs forklaring

Henrik Grunnet skal i dag afhøres i Instrukskommissionen, hvor han som tidligere direktør for Udlændingestyrelsen er et centralt vidne. Han kan fortælle, hvad der skete på et omdiskuteret chefmøde i Inger Støjbergs ministerium, få timer før ministeren den 10. februar 2016 udsendte en ulovlig instruks om adskillelse af unge asylpar
Henrik Grunnet var til stede under et chefmøde i Inger Støjbergs ministerium, få timer før ministeren udsendte en ulovlig instruks om adskillelse af unge asylpar. Han skal i dag afhøres i Instrukskomissionen.

Henrik Grunnet var til stede under et chefmøde i Inger Støjbergs ministerium, få timer før ministeren udsendte en ulovlig instruks om adskillelse af unge asylpar. Han skal i dag afhøres i Instrukskomissionen.

Sille Veilmark

Indland
15. maj 2020

Når den tidligere direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet fredag formiddag tager plads foran Instrukskommissionen, vil han med sikkerhed blive udspurgt om, hvordan han selv tilbage i foråret 2016 oplevede Inger Støjbergs (V) stærke ønske om at få adskilt de unge asylpar, hvor den ene var under 18 år.

Grunnet er nemlig et nøglevidne i forhold til den forklaring, som den tidligere udlændinge- og integrationsminister over for både Ombudsmanden og Folketinget er kommet med på, hvorfor hun ikke skulle have givet ordre til en ulovlig sagsbehandling: Nemlig at det mundtligt blev tilkendegivet over for Udlændingestyrelsen, at der ville være nogle af de unge par, som af hensyn til blandt andet FN’s Børnekonvention ikke skulle adskilles.

Denne angivelige mundtlige tilkendegivelse skulle blandt andet være givet på et koncerndirektionsmøde i Støjbergs ministerium, som fandt sted om formiddagen den 10. februar 2016 – få timer før ministeren om eftermiddagen udsendte den pressemeddelelse, som ifølge Ombudsmanden var ulovlig efter sit indhold, fordi den lagde op til en undtagelsesfri praksis. Som Ombudsmanden senere skrev i sin gennemgang af sagen, havde han ikke modtaget noget samtidigt skriftligt materiale, der dokumenterede, at der havde fundet sådan en mundtlig tilkendegivelse sted.

Grunnet deltog i koncerndirektionsmødet om formiddagen. Det i sig selv gør ham til et vigtigt vidne i forhold til Støjbergs forklaring om den mundtlige tilkendegivelse. Men Grunnet er endda helt central, for som Information tidligere har afsløret, så sendte styrelsesdirektøren få timer efter chefmødet en mail til nogle af sine ansatte i styrelsen. I mailen gav Grunnet udtryk for sit indtryk af diskussionerne på chefmødet.

Indtil videre er Grunnets mail det eneste samtidige skriftlige materiale, der fortæller om, hvad der foregik bag lukkede døre mellem Støjberg og hendes topembedsfolk.

Udlændingestyrelsens presseansvarlige havde fået nys om indholdet af den pressemeddelelse, som Støjberg ville udsende om eftermiddagen. Han skrev derfor en mail med overskriften: »Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle«. Budskabet var, at ingen mindreårig under 18 år måtte bo sammen med sin ægtefælle på et asylcenter.

En halv times tid senere besvarede Grunnet mailen fra sin iPhone: »Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.«

Grunnets dilemma

Denne mailudveksling blev ikke udleveret til Ombudsmanden, der først fik kendskab til den i forbindelse med Informations afsløring.

Ifølge Ombudsmanden kunne Grunnets mail umiddelbart forstås på to måder: Enten havde Støjberg givet udtryk for, at der skulle ske adskillelse af unge asylpar, uanset om det ville være i strid med Børnekonventionen. Eller også kunne teksten forstås sådan, at ministeren havde givet udtryk for sin politiske holdning, men uden at der heri lå, at der skulle ske adskillelse af par, hvor det ville være i strid med konventionen.

Den sidste tolkningsmulighed kunne Ombudsmanden ikke afvise, fordi han måtte basere sig på, hvad ministeriet havde oplyst, herunder om den mundtlige tilkendegivelse om mulighed for undtagelser på koncerndirektionsmødet.

I dag får offentligheden forhåbentlig at vide, hvordan Grunnet forstod ministerens udmelding.

Men Grunnet ender i lidt af et dilemma: Hvis han forstod Støjberg sådan, at der uanset Børnekonvention skulle ske adskillelse, hvordan håndterede han som styrelsesdirektør så en ministerordre, han burde vide var ulovlig? Omvendt, hvis der kun var tale om en politisk tilkendegivelse fra Støjberg, gjorde Grunnet så sine ansatte i styrelsen opmærksom på, at der kunne være undtagelser?

Som nævnt har Ombudsmanden ikke kunnet finde et eneste skriftligt spor, der kunne understøtte, at det skulle være tilfældet.

Et mystisk karriereskift

Forløbet af koncerndirektionsmødet er ikke den eneste ting, det vil være spændende at høre om. Også et hidtil uforklaret jobskift i Grunnets egen karriere vil sikkert blive belyst.

Kigger man i Kraks Blå Bog, har udlændingespørgsmål været en meget stor del af Grunnets karriere, siden hans juridiske embedseksamen fra Københavns Universitet i 1987: Sekretariatschef i Flygtningenævnet 1993-95, afdelingschef for Indenrigsministeriets Udlændingeafdeling 1996-2001, afdelingschef i Integrationsministeriet 2001-06 og direktør for Udlændingestyrelsen fra 2006.

Derfor kom det noget uventet, da Udlændinge- og Integrationsministeriet den 12. februar 2016 – altså to dage efter koncerndirektionsmødet – med en kortfattet pressemeddelelse oplyste, at Grunnet den 1. marts ville tiltræde en stilling som vicedirektør i Statsforvaltningen, »hvor han bl.a. får ansvar for EU-området og visse udviklingsopgaver på tværs, herunder procesoptimering«.

Stillingen som ny direktør for Udlændingestyrelsen ville blive slået op, sluttede pressemeddelelsen.

Klarheden blev ikke større, da det viste sig, at Grunnets kommende stilling var specielt konstrueret til lejligheden. Man havde simpelthen udskilt nogle opgaver fra en tidligere vicedirektørs ansvarsområde, og så oprettet den nye stilling.

Da Information senere søgte aktindsigt i sagen, kunne vi kun få oplyst, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde indgået en aftale om udlån af Grunnet til Statsforvaltningen. Men udlånet var forklaringen på, hvorfor stillingen ikke var blevet slået op, som gældende bekendtgørelse ellers tilsiger ved besættelse af stillinger i det offentlige.

Statsforvaltningen ville kun oplyse, at der skulle være indledt drøftelser af jobskiftet i januar – men ikke hvornår i januar. Datoen kan være vigtig, for det var den 25. januar 2016, at Støjberg på Facebook erklærede, at hun »omgående« ville have sat en stopper for indkvartering af barnebrude. Fra næste dag var Udlændingestyrelsen sat på opgaven.

Ifølge udlånsaftalen skulle Grunnet fortsætte som kongelig udnævnt tjenestemand i lønramme 40 frem til den 31. maj 2020, hvor hans åremålsansættelse ville udløbe. Udlånet var ifølge aktindsigten planlagt til at træde i kraft fra den 1. februar 2016, men aftalen blev først underskrevet den 23. februar og fik effekt fra den 1. marts. Først en måned senere tiltrådte en ny direktør i Udlændingestyrelsen.

Hvad var der sket? Hvorfor havde den ansete og udlændingeretskyndige styrelsesdirektør valgt at skifte sin arbejdsplads i Ryesgade i København – behagelig tæt på privatboligen ved Søerne – ud med en post i Aabenraa, hvor han skulle beskæftige sig med EU-sager og procesoptimering?

Og hvilken betydning havde det for Udlændingestyrelsens håndtering af Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af de unge asylpar, at direktøren for styrelsen var på vej til Aabenraa – og at der i hele marts måned, hvor styrelsen traf beslutning om adskillelse af en lang række unge par, endnu ikke var ansat en ny direktør?

Vi ved det ikke. Men med afhøringen af Grunnet i dag, kan det være, at offentligheden kommer nærmere en sammenhæng.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Walther

Det begynder at ligne en lille krimi, men i sidste instans, Inger S kan jo højst få en stor næse, og det hjælper jo ikke de mennesker ,der blev ramt af hendes misopfattelse om, hvad hendes opgave var i sådanne ting. Det kan ryste hendes image lidt, men nok ikke hendes position i Venstre og personlig tror jeg, hun er bedøvende ligeglad.

Hanne Ribens, Mogens Holme, søren ploug, Christian Skoubye, Karsten Lundsby, Nette Skov, Jens Flø, Lars Hansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bør en lovovertrædelse for en minister med ikke at fortælle Folketinget de korrekte oplysninger ikke føre til at ministeren fratages sin valgbarhed - fx for en årerække.
Det virker stærkt urimeligt at et flertal i Folketinget kan indføre dobbeltstraf til lovovertrædelser udført i de politisk udpegede boligområder og så det ikke gør noget ,at en minister endda flere gange kommer med urigtige oplysninger i Folketingssalen.

Lillian Larsen, Maia Aarskov, Thomas Tanghus, Hanne Ribens, jens rasmussen, Karen Grue, Flemming Berger, Mogens Holme, søren ploug, Helle Walther, Christian Skoubye, Ole Frank, Karsten Lundsby, Søren Cramer Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg, Nette Skov, Anker Heegaard, Anders Sørensen, Steen K Petersen, Gert Romme, Werner Gass, Jørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Søren Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen og Thomas Jørgensen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Hvis Støjberg dømmes vil hendes fanskare vil gøre hende til martyr.
Personligt synes jeg at hun skal dømmes til fylde et stilehæfte med sætningen:
"Det handler ikke om barnebrude, det handler om lovbrud"

Karen Grue, Mogens Holme, søren ploug, jørgen djørup, Helle Walther, Ole Frank, Karsten Lundsby, Anker Heegaard, Nette Skov, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Sven Elming, Birger Bartholomæussen, Torben Bruhn Andersen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Thomas Jørgensen

Hvis du havde lavet noget ligne i et job udenfor borgen var du blevet retsforfulgt eller fyret men ikke vores kære politikere ,de har sørget for de ikke kan stå til ansvar for noget som helst ....en næse uha da da

Lillian Larsen, Hanne Ribens, søren ploug, Helle Walther, Ole Frank, Karsten Lundsby, Søren Cramer Nielsen, Anker Heegaard, Nette Skov, Gert Romme, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Birger Bartholomæussen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er i den grad forskel på folk, som Dorte Sørensen så rigtigt påpeger.
Forbrydelse og straf er bare ikke det samme, når man henholdsvis ser ud ad vinduet i ghettoen og Borgen..

En ridse i lakken eller en stor næse betyder mindre end intet, så længe det ikke går ud over politikerens valgbarhed og popularitet, og ikke decimerer partiets vælgergruppe.

Uffe hin Gamle (Ellemann) samlede ligefrem på næser.

Lillian Larsen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Jørn Pedersen, søren ploug, Christian Skoubye, Ole Frank, Karsten Lundsby, Søren Cramer Nielsen, Nette Skov, Gert Romme, Werner Gass og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er i den grad forskel på folk, som Dorte Sørensen så rigtigt påpeger.
Forbrydelse og straf er bare ikke det samme, når man henholdsvis ser ud ad vinduet i ghettoen og Borgen..

En ridse i lakken eller en stor næse betyder mindre end intet, så længe det ikke går ud over politikerens valgbarhed og popularitet, og ikke decimerer partiets vælgergruppe.

Uffe hin Gamle (Ellemann) samlede ligefrem på næser.

Lars Hansen

@Helle Walther

Enig og helt generelt med disse undersøgelser er det jo sådan, at det altid er gårsdagens nyheder. Hvem gider interessere sig for Støjberg og hendes tvivlsomme instrukser, når hun ikke længere er minister, og vi er midt i en alvorlig krise? Der er andre og vigtigere ting på programmet nu.

Dorte Sørensen

Lars Hansen
Er det ikke et stort demokratisk problem, når en minister fra Folketingets talerstol overtræder Ministeransvarsloven ved ikke at komme med de rigtige oplysninger.

Sjovt nok kritiserer både Venstre og DF mv. MF og hendes regering for ikke at orienterer Folketinget ordentligt - og så er de ligeglade med ,at IS kom med meget forskellige fortællinger til Folketinget og hendes "bedrifter" i forbindelse med hendes instruks/pressemeddelelse eller hvad hun vil kalde den i dag.

Håber at sagen kan føre til faste regler over for en minister når, Ministeransvarsloven overtrædes og det ikke alene er op til Folketingets flertal at tillade sådanne lovovertrædelser.
Det er da vigtigt at "vi" kan stole på de oplysninger, som en minister kommer med. Andre minister er selv gået af for mindre forseelser og har på den måde vist respekt for det danske demokrati.

Lillian Larsen, Jesper Sano Højdal, Karen Grue, Mogens Holme, søren ploug, Ole Frank, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det lykkedes da for de Konservative at få sparket ministerskamlen væk under Eva Kjær Hansen, da de mente, at hun havde fyldt dem med løgn om tallene i landbrugspakken..

Underligt, dette 'retssind' ikke bæres videre.

Lillian Larsen, Jesper Sano Højdal, Karen Grue, Mogens Holme, Nette Skov, søren ploug, Ole Frank og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Dorthe Sørensen

Jeg forsvarer på ingen måde Støjberg. Jeg er bare enig med Helle Walther i, at det her efter al sandsynlighed ikke får nogen konsvenser for hende, fordi Venstres vælgere synes, hun gjorde det rigtige, og resten af os har vigtigere ting at gå op i nu.

Helle Walther

Jamen Søren Pind og Løkke dækkede begge over miseren, og DF har gang på gang reddet bagdelen på V ministre, Hjort Løkke, Støjberg, der forbrød sig mod loven. De måtte ikke fratræde jobbet, de fik højst en reprimande i form af en næse. De kunne lyve, snyde, m.m Det skete ikke en dyt.

Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Nette Skov, søren ploug og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Esben Lykke

Hvorfor er konsensus at hun højest kan få en næse? Hun kan vel i sidste instans komme i fængsel.

Lillian Larsen, Joy Nitav, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar