Læsetid: 6 min.

Jens Lilleøre er en del af Indre Mission i Vinderup. Han er overbevist om, at coronakrisen er begyndelsen på fordærvet

Under coronakrisen har Jens Lilleøre fra Vinderup måttet undvære den ugentlige gudstjeneste i kirken. Bibelcampen, som han ellers nyder at tage på hver sommer, er også aflyst. Vi er dårligt rustet til kriser som corona uden vores tro, mener han. Han håber derfor, at pandemien kan få flere til at finde Gud, ligesom han selv har gjort
Jens og Agnete Lilleøre holder morgenandagt i deres hus i Vinderup. De sidder altid ved det lille bord i køkkenet. Jens læser højt fra det sted i bibelen, som de er kommet til ifølge deres bibellæseplan.

Jens og Agnete Lilleøre holder morgenandagt i deres hus i Vinderup. De sidder altid ved det lille bord i køkkenet. Jens læser højt fra det sted i bibelen, som de er kommet til ifølge deres bibellæseplan.

Sarah Hartvigsen Juncker

2. juni 2020

På bordet foran 74-årige Jens Lilleøre ligger den bibel, han fik i konfirmationsgave. Siderne er gulnede i kanten, og den er holdt sammen af et læderetui med lynlås. Man er ikke i tvivl om, at den er blevet brugt hyppigt.

»Så skal de da vide, at denne Guds frelse er blevet sendt,« læser han op.

Det er morgen, og Jens Lilleøre er midt i andagten sammen med sin kone Agnete Lilleøre. Sådan begynder og slutter de hver dag – med bøn og oplæsning fra biblen.

 »Det er stadigvæk lige så aktuelt, som det var dengang. Det er med hjertet, man tror,« konstaterer han om dagens tekstbid.

»Ja,« nikker hans hustru gennem 50 år. De sidder ved køkkenbordet med rødternet voksdug og drikker sort kaffe af musselmalet kongeligt porcelæn.

Jens og Agnete Lilleøre bor i den lille vestjyske by Vinderup, som Information er taget til for at få svar på, hvordan corona har påvirket Danmark. Ægteparret er begge en del af Indre Mission, der historisk set har stået stærkt i den del af landet, som nogle kalder for ’bibelbæltet’.

Troen har for Jens Lilleøre været et vigtigt holdepunkt under de seneste måneders nedlukning af samfundet. Vi har været dårligere stillet med corona, fordi så få tror, mener han. Han er ikke sikker på, at verden nogensinde bliver den samme som før.

»Jeg kan selvfølgelig tage fejl. Men vores situation er på vej fuldstændigt skråt ned. Alt det, vi tror, vi har, som er fantastisk – at vi kan få alt, hvad vi peger på – det kan godt blive fortid inden for ganske få år.«

Mødet med Jesus

Jens og Agnete Lilleøre bor på en nedlagt gård ved et vejkryds lige uden for Vinderup. Det er »den bedste adresse i byen«, mener de. Her er en velholdt køkkenhave, et gyngestativ til børnebørnene, og indkørslen er dækket af perlesten. Væggene indenfor i den gamle gård er fyldt med religiøse citater.

»Her i mit hus ej bandes må, men hellere ud af døren gå. Thi Gud det hør i himmerig, han dømmer både dig og mig,« står der på et broderet skilt lige ved hoveddøren.

I stuen hænger et maleri fra et bønnemøde i Vestjylland. Der er også opstillet et lille alter med et par runde læsebriller lagt oven på en bibel og lys i stager på begge sider. »Menukort« står der på en tekst på en guldstander. Nedenunder er gengivet et religiøst vers.

Ægteparret er begge opvokset i troende hjem. De har også opdraget deres fem børn, som Agnete Lilleøre har været hjemmegående med, i den kristne tro.

Sarah Hartvigsen Juncker
Jens Lilleøres barndom foregik i Harboøre, der under en fiskerulykke i slutningen af 1800-tallet blev ramt af den såkaldte Harboøre-vækkelse, en af de mest kendte indremissionske vækkelser i Danmark.

Men det var først som 19-årig, at Jens Lilleøre for alvor selv blev troende. Det skete på cykel på vej hjem fra en fest, hvor hjulet pludselig drillede. Han væltede og oplevede ud af det blå at »kigge ned i afgrunden«.

»Helvedes afgrund var lige for øjnene af mig. Det var, som om mit hjerte lyste op. Det var den daw, det var det. Der kom Jesus til mig. Jeg fik fred i min sjæl.«

Efter den religiøse oplevelse skyndte Jens Lilleøre sig hjem på teenageværelset og smed alt det ud, der repræsenterede hans gamle liv: Alkohol og det pæne tøj, han gik til fester i. Fra den ene dag til den anden stoppede han med at drikke. Da en ven et par dage senere spurgte, om han ville med til bal, rystede Jens Lilleøre bare på hovedet.

»Siden dengang har jeg været en lykkelig mand,« siger han.

Derfor er det også en stor sorg for ham, at så få i dag tror på Gud. Han bliver våd i øjenkrogen, når han taler om, at ungdommen »har tabt troen«. Svære tider som coronakrisen viser, hvorfor det er så vigtigt at have et større holdepunkt i livet, mener han.

»De unge mennesker har ingen steder at komme. Det liv, det er et helvede for dem, for de ved ikke, hvor de skal gå hen. De har kun dem selv.«

Jens Lilleøre husker fra sin egen ungdom, at han levede lige så frit, rodløst og ubekymret, som han mener, de unge gør i dag.

»Det var så fantastisk at feste og drikke. Men når du kommer hjem, går i seng, og lyset bliver slukket, så ruller tomhedsfølelsen ind over dit liv,« sukker han.

»Det er derfor, jeg har så ondt af den nye generation.«

Jens Lilleøre forsøger at give troen videre til sine 14 børnebørn. Men han kan allerede mærke på de ældste, at der er andre ting, der trækker. 

»Jeg prøver at række dem det bedste, jeg har, mens de er små. For når først de når en anden alder, bliver det svært.«

Onlineprædiken

Normalt går Jens og Agnete Lilleøre til gudstjeneste i Struer Kirke, der ligger knap 15 kilometer fra deres hjem. Vinderup har ellers sin egen kirke, men her er en kvindelig præst, og det mener ægteparret er i strid med »Guds ord«.

»Det har ikke noget med kvinder at gøre. De er det bedste, vi har, hvad skulle vi gøre uden vor mor eller vor frue. Men når Gud siger, at en præst skal være en kvindes mand, så hjælper det ikke, at vi siger, at det bare kan være lige møj,« siger Jens Lilleøre.

De seneste måneder er prædikenerne dog – ligesom så meget andet – rykket online. Ægteparret har set med fra deres iPad klokken 10.30 hver søndag, samme tidspunkt som de plejer at være til gudstjeneste.

Jens Lilleøre har savnet kirkens rum. Det er slet ikke det samme at lytte til Guds ord online, mener han.

»Nejnej! Hør nu her, du kunne jo spørge en, der tager til koncert, om der er noget ved at sidde derhjemme i stedet. Det er ik’ det samme. Hele ånden og fællesskabet med sang og snak om Guds ord efter prædikenen mangler. I stedet er du bare alene om det.«

Sarah Hartvigsen Juncker
Jens og Agnete Lilleøres årlige uge på bibelcamp er også aflyst på grund af corona. Det er et af Indre Missions faste sommerarrangementer. Her er bønnemøder, sang og andre fælles aktiviteter, hvor de deltagende stimler sammen om Guds ord. Ægteparret plejer at have deres børn og børnebørn med.

»Bivelcamp er en fantastisk form for ferie,« siger Jens Lilleøre.

Han synes, det er lidt »hysterisk«, at alle kirker har været nedlukket. Selv er han ikke bange for at blive smittet.

»Vi har ingenting at frygte, vi er ikke overladt til os selv. Men vi prøver da at være lovlydige, det gør vi selvfølgelig,« siger han.

Coronakrisen er en del af fordærvet

Forleden faldt Jens Lilleøre i snak med en anden vinderupborger, da han var i SuperBrugsen for at handle. Medborgeren var med Jens Lilleøres ord »vældigt optaget af det, der foregik med corona«. Jens Lilleøre sagde til ham, at han tror, Jesus snart vender tilbage til jorden.

Det er det, mange kristne fra Indre Mission venter på – at Jesus kommer og tager de troende med til en ny og bedre verden. Men forud for det går fordærvet.

»Den civilisation, vi har, hvor vi bare har kunnet skrabe til os og har haft nok i os selv, den holder ikke,« mener Jens Lilleøre.

For ham at se er coronakrisen en manifestation af det fordærv, som skal afløses af Jesu genkomst. Ligesom miljø- og klimakrisen er det. Vi er selv skyld i de problemer, samfundet er plaget af, mener Jens Lilleøre – fordi så mange mennesker har mistet troen.

»Hele verden er lukket ned. Det er jo aldrig set før i historien. Det er min fulde overbevisning, at det er begyndelsen på fordærvet. Men når vi mennesker har valgt troen fra, så må vi selv bære smerten fra det, der kommer.«

Det var han ikke enig i, medborgeren nede i SuperBrugsen, fortæller Jens Lilleøre.

»Så sagde jeg til ham, at det behøvedes han slet ikke at være. Jeg vil bare have lov til at fortælle om det.«

Morgenandagten er ved at være slut. Jens Lilleøre reciterer dagens bøn. Ordene falder hurtigt og rutineret.

»Vi beder til, at coronatiden må lade nogle finde deres tro. Vi beder for dem, der sidder i vore sygehuse og i vore fængsler. For de ensomme og syge. Og vore plejehjem, og dem, der skal passe vore gamle. Må du også velsigne vor ungdom, nu hvor der er åbnet op for vore skoler, kære Jesus.«

Så kigger Agnete og Jens Lilleøre på hinanden og tilføjer i kor:

»Amen.«

Serie

Vinderup og virussen

Hvordan rammer coronakrisen Danmark? Information er taget til den lille by Vinderup i Vestjylland for at lede efter svaret. Vinderup er en by som så mange andre, og her har man også oplevet konsekvenserne af den historiske krise. Virussen er kommet ind på plejehjemmet, medarbejdere fra handelsgaden er sendt hjem på lønkompensation, og den årlige byfest, Kyllingefestivalen, er aflyst.

I denne serie fortæller Information historien om, hvad der skete, da coronakrisen ramte Vinderup. Og om hvordan byen langsomt er ved at vågne igen.

Seneste artikler

  • I Vinderup er Open by Night et tegn på, at det værste er overstået

    6. juni 2020
    I den lille vestjyske by Vinderup er forretningsdrivende, beboere og lokalpolitikere optimistiske. De kan se en ende på coronakrisen. Fredag kunne de eksempelvis afholde Open by Night, dog med tilføjelsen ’hver for sig’. For selvom tingene igen går i den rigtige retning, er der også meget, der stadig er helt anderledes. Dette er sidste artikel i serien om Vinderup
  • Som gammel kan man dø af corona. »Men man kan også dø af kedsomhed«

    27. maj 2020
    Det er langtfra alle ældre i den vestjyske by Vinderup, som er bange for corona. Også selv om virussen potentielt kan slå dem ihjel. De coronarestriktioner, som skal beskytte de ældre, kan også blive et fængsel i den sidste tid, mener plejehjemsbeboer
  • Vinderup genåbner: »Jeg vil ikke afvise, at et par af eleverne står og kysser nede i skoven«

    23. maj 2020
    I denne uge tog den vestjyske by Vinderup hul på anden fase af genåbningen. Eleverne er tilbage på efterskolen, og stamgæsterne kan igen besøge den irske pub. Men for de involverede rummer genåbningen et dilemma: Hvordan vender man tilbage til et frit samfund fuld af coronaregler?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Mads Greve Haaning
  • Jon Mangerel
  • Carsten Mortensen
  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Søren Nielsen, Viggo Okholm, Mads Greve Haaning, Jon Mangerel, Carsten Mortensen, David Zennaro, Erik Karlsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Religion: menneskehedens svøbe.

Mikael Højgaard, Mogens Holme, Birte Pedersen, Hanne Ribens, Mikkel Zess, jens christian jacobsen, Danny Hedegaard, Uffe Juul og lone hansen anbefalede denne kommentar

Enhver er salig i sin tro - men den enkelte må holde den for sig selv.
Mht »Den civilisation, vi har, hvor vi bare har kunnet skrabe til os og har haft nok i os selv, den holder ikke,« så kan jeg da lige komme i tanke om, at den katolske kirke i den grad har raget til sig. I den danske folkekirke er der såmænd også en pæn besiddelse af jord og sognegårde, kirkehuse mv. Og det er ikke selve kirkebygningerne, jeg tænker på,

Mogens Holme, Niels K. Nielsen, Niels Makholm, Birte Pedersen, Danny Hedegaard og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jon Mangerel

Da er da en dejlig artikel. Jens kommer frem til mange af de samme (gode) pointer som alle os andre oplyste ikke-troende, har læst i Politiken og Svend Brinkmanns seneste bog.

Jeg vil personligt langt hellere høre om Jesu' coronagenkomst, end endnu en landsbytosse der reciterer seneste ligegyldige offentlige mening om corona...

Benta Victoria Gunnlögsson

Troende eller ej. En ting er sikkert, Moder Jord råber på hjælp. Og jeg tror, at vi kun har set toppen af isbjerget.

Claus Bødtcher-Hansen, Vibeke Hansen, Birte Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Fred være med familien Lilleøre, og alle andre, der ikke gør en kat fortræd med deres religion. Hvis alle praktiserede den tro, ville verden se bedre ud, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Benta Victoria Gunnlögsson, Birte Pedersen, Dan D. Jensen, René Arestrup, Flemming Berger, Søren Nielsen, Viggo Okholm og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

@lone hansen
Familien Lilleøre tilhøre Indre Mission. Det er en kristen trosretning, der hverken hylder katolicismen eller lutheranerene i folkekirken. Missionshusene er små og enkle, helt uden pomp og pragt. Du rammer derfor ved siden af skiven med din kommentar ;-)

Dan D. Jensen, René Arestrup, Roald Pettersen, Søren Nielsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Robert Pedersen og Jon Mangerel anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Ansvarsfralæggelse og bøn virker som et overordenligt dårligt svar på en virus der skal bekæmpes med logistik og medicin og på stort set alle andre problemer jeg kan komme i tanke om. Det menneskelige sind er i sandhed skrøbeligt.

Mikael Højgaard, Mogens Holme, Søren Bro og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Hej Erik Jensen
du kan jo mene, jeg rammer ved siden af skiven.
Ikke desto mindre har jeg mødt flere medlemmer af indre mission, der har været gode til at puge til sig. Ingen, hverken undertegnede eller indre mission er fejlfri

I en ikke så fjern fortid, hvor der var mange små landbrug,blev det ofte sagt, at køber du en ko af en missionsmand er den højst sandsynligt 3-pattet. Og nej, man skal ikke skære alle over en kam, så langt fra. Dog går der sjældent røg af en brand uden at de rhar været ild i den.

Niels Makholm, Birte Pedersen, Mikkel Zess, John Damm Sørensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg har ikke noget til overs for Indre Mission, men jeg har på den anden side altid haft svært ved at forstå det had, som venstrefløjen traditionelt har næret til bevægelsen. Hans Kirk kaldte dem rotter, der skulle udryddes, i en artikel i Kritisk Revy. Specielt undrer man sig, når man ser, hvor blød i knæene samme venstrefløj er over for islam, der da ellers ikke står tilbage, hvad verdensfjern formørkelse angår.

jens christian jacobsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Religion er harmløs for øvrigheden, så længe dem der tror, ikke tror mere, end at de værdsætter dens rituelle sammenhænge, og så i øvrigt praktiserer deres tro diskret og privat.

Det er når du tror stærkt, og missionen er dit kald, at religion kan blive farlig i et oplyst udviklet samfund.
For missionen udgør budskaber, hvis mål er at de skal udvikle sig som normsættende, også for os der ikke tror.

Det er kun uskadeligt så længe stærkt troende er fåtallige, og fragmenterede.

Bliver de mange nok, som Indremission har været lokalt, og som Islam idag er lokalt, så udfordrer de vores sekulære samfund på vores sekulære værdier.
Så bliver de en belastning for både ikke troende, og kultur religiøse.

Massebøn i Pakistan, og Ultraordokse jøder i Israel, begge trodsede forsamlings forbud og udviklede epicentre for smittespredningen med Corona.

Også herhjemme har røster talt for at åbne kirker og gudshuse.

Religionen udfordrer konstant et lands legale autoriteter, og dens potentielle skadevirkning kan kun holdes nede, af at religion i almen forstand forbliver en svag faktor ,der ikke kan gennemtvinge dens agenda.

I USA demonstrerer kristne med budskabet om at Jesus er vores vaccine, og en opportunistisk inkompetent og demagogisk præsident, hælder benzin på bålet med udtalelser om at åbne kirkerne, da folket ikke har brug for mindre, men mere bøn.

Heldigvis har Indre Mission ikke den position længere, som de havde i den gamle tv serie Fiskerne, og den magt må hverken de eller andre religioner igen få i Danmark.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Mette Marie Thomsen, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Søren Bro og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, man skal lade disse troende være i fred for egne penge, - i hvert fald så længe de ikke forlanger noget af os andre. Til gengæld syntes jeg, at man skal droppe skatteyderbetalte penge til drift af den danske folkekirke.

jeg bor i et samfund, hvor man har 3 store religioner, katolsk, ortodoks, og muslimsk samt visse steder også hebraisk. Det giver absolut ingen problemer, og de gør faktisk det for egne penge - altså måske lige de katolske, der hele tiden får nye kirker, og desuden får solide drifttilskud af Vatikanstaten .

Nogle mener endda, det er en fordel, da det giver temmelig mange helligdage over året - herunder jul og nytår 2 gange.

Også for de gejstlige, giver det ingen problemer. De ses hver formiddag på en fortovsrestaurant i hinandens hyggelige selskab, medens de drikker en lille kop ualmindelig stærk kaffe og et glas vand. Og dem der henvender sig med et problem, får ofte gode råd af dem alle, - de kender jo gud og hver mand her byen.

Claus Bødtcher-Hansen

02/jun/2020

Kære Venner,
således ser og forstår jeg det:

Gud skabte Universet, Livet og Kærligheden, og tak for det :-) ...

Men ... hvem skabte grådighed, magtbegær og grusomhed :-( ?

Venlig hilsen
Claus

Benta Victoria Gunnlögsson og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Det er en menneskeret at tro og det er lige så stor menneskeret ikke at tro.
Personligt synes jeg det er glædeligt at Information tager en anden side af vores verden op,og jeg som nu er 74 er opvokset blandt troende eller de omvendte/missionske,frelste og ja der var brydninger,men menneskelig set kunne jeg ikke se forskel mellem de der troede og dem midt imellem
Troen dengang var så stærk at min første husbond som tjenestedreng i fuldt alvor påstod at Jorden er 7000 år gammel,det stå i bibelen..
Som menneske var han rar og græd da jeg rejste fordi jeg havde fået mere skæld ud end jeg fortjente!
Men grundlæggende ved vi ikke en kæft om hvad der sker når vi er væk-ud over at det hylster vi har går i opløsning og det jeg vi tror vi har nok aldrig bliver det samme jeg igen uanset om vi tror på et evigt liv i en himmel eller et Helvede eller noget helt andet.
PS: har valgt buddhismen på mine ældre dage..

Dan D. Jensen, Flemming Berger og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

’Jeg kan selvfølgelig tage fejl. Men vores situation er på vej fuldstændigt skråt ned. Alt det, vi tror, vi har, som er fantastisk – at vi kan få alt, hvad vi peger på – det kan godt blive fortid inden for ganske få år.’

Tjae, jeg synes faktisk det er en udmærket analyse med en næsten profetisk logik.

Benta Victoria Gunnlögsson og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

Det er da en mærkelig fordomsfuld antagelse at medlemmer at Indre mission har en særlig pligt til at udøve ærlighed --- det er nok rigtigt at det ikke er i IM at man skal finde de værste konkursryttere, eller skattelys formuende udbyttere -
Men en særlig forpligtelse til godhed nej det er vist en hjemmedyrket fordom !

Niels Makholm

Viggo Okholm. Det med at ens arbejdsgiver, vræler:"at man har fået mere skælud end fortjent, ved ens afgang. "Er hjerteskærende hyklerisk, - kunne hans selvgodhed, så ikke i stedet, have svunget sig op til at: "sige undskyld." Efter at han, (sikkert i arrigskab), havde gjort dig uret.? Alle burde vide: "at man ikke kan fortryde et spejlæg." Det er bare ""lidt"" sent, for en arbejdsgiver, grædende at søge tilgivelse, på skiftedagen... Så kan han være så god, - men det burde han altså, at have været noget før.

@lone hansen
02. juni, 2020 - 14:10

Dit første indlæg drog paralleller mellem IM, katolicisme og folkekirken. Der rammer du ved siden af, som jeg allerede har dokumenteret. IM har netop fraskrevet sig disse to trosretninger, både i teori og i praksis.

Nu hævder du så, at IM skulle tiltrække flere småsvindlere end gennemsnittet, at lysten til at snyde andre skulle være fremherskende i IM-kredse. Du stigmatiserer og dømmer en hel gruppe troende mennesker, og det gør du udelukkende på baggrund af gamle vandrehistorier og ordsprog om ild og røg.

Jeg er slet ikke med dig, Lone. Dit andet skud rammer heller ikke skiven, efter min mening ;-)