Nyhed
Læsetid: 7 min.

Hvis vi vil, kan de danske drivhusgasudledninger reduceres med mere end 70 procent i 2030

Det viser detaljeret modelanalyse af klimapartnerskabernes rapporter. Der er ingen undskyldning for at vente, siger både eksperterne bag modellen og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen
Scroll ned for at se en interaktiv version af grafen. 

Scroll ned for at se en interaktiv version af grafen. 

Infografik: Sune Sølund & Amalie Gran

Indland
6. maj 2020

Det er »absolut økonomisk overkommeligt« at nå klimamålet om 70 procent reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030.

Det siger energisystemanalytiker Kenneth Karlsson, direktør for konsulentvirksomheden Energy Modelling Lab, der i dag offentliggør en detaljeret analyse af rapporterne fra 12 af de 13 klimapartnerskaber i erhvervslivet, som i marts afleverede deres bud på branchevis klimahandling til regeringen. Det 13. partnerskab, luftfarten, ligger underdrejet af coronakrisen og har derfor tilbageholdt sin rapport.

De nye beregninger, udført med et avanceret modelværktøj, viser, at den samlede grønne omstilling kan foretages mærkbart billigere end de 15 milliarder kroner pr. år i 2030, der typisk er nævnt i debatten.

»Det er faktisk lidt til grin at snakke om ekstraomkostninger ved den grønne omstilling, så længe vi vælger fornuftige løsninger og tænker systemerne i sammenhæng, så vi for eksempel ikke kommer til at gøre mest i sektorer, hvor det er dyrest,« siger Kenneth Karlsson.

»Det, der kan blive dyrt, er, hvis vi ikke kommer i gang med det samme.«

 

Analysen fra Energy Modelling Lab underbygger vurderingen, som Klimarådet kom med forleden. Her fastslog rådet, at 70 procentmålet kan nås via de mange tiltag, som branchepartnerskaberne har peget på.

»Vores granskning af rapporterne viser, at vi faktisk kan nå lidt længere end 70 procent reduktion i 2030 i forhold til basisåret 1990. Og så mangler endda det meget vigtige bidrag, der kan komme ved en mulig omlægning af bilafgifterne,« siger Kenneth Karlsson.

Han henviser til, at biltrafikken er holdt ude af klimapartnerskabernes arbejde, fordi man afventer resultaterne fra den regeringsnedsatte transportkommission, der med Anders Eldrup som formand skal vise veje til en grønnere bilbeskatning.

Modellen

Energy Modelling Lab (EML) har udarbejdet et interaktivt værktøj, der gør det muligt at sammenholde og sammenligne klimapartnerskabernes virkemiddelkataloger, herunder granske omkostningerne ved de enkelte branchers forslag.

Værktøjet bygger på en international energimodel kaldet TIMES, der oprindelig er skabt sammen med Det Internationale Energiagentur og med Kenneth Karlsson i en central rolle. Energistyrelsen og DTU har tilpasset modellen til Danmark i form af varianten TIMES-DK, der anvendes af Energistyrelsen foruden af EML.

»TIMES-DK er en såkaldt optimeringsmodel, der sammensætter det billigste energisystem under hensyntagen til energi- og teknologipriser, diskonteringsrente, tekniske begrænsninger samt hvordan teknologierne udvikler sig, og hvilke nye teknologier vi forventer bliver tilgængelige,« forklarer Kenneth Karlsson.

Professor Peter Birch Sørensen, tidligere formand for Klimarådet og tidligere overvismand, beskriver TIMES-DK som »bestemt et nyttigt værktøj, når man skal udarbejde Danmarks klimaplan.«

»Modellen giver et meget detaljeret billede af energisystemet,« siger han, men understreger også – ligesom Kenneth Karlsson – at en sådan model af virkeligheden har indbyggede begrænsninger.

»Modellen fanger således ikke de afledte virkninger på den samlede økonomi af aktiviteten i energisystemet, og den antager, at alle private og offentlige aktører er strengt rationelle og altid vælger de mest omkostningseffektive løsninger.«

Ved at bruge modellen på klimapartnerskabernes rapporter kan man ifølge EML tydeliggøre, hvor der er de største klimagevinster at hente, og hvor man kan hente gevinster til de laveste omkostninger.

I denne omgang har analytikerne medtaget alle input fra de enkelte klimapartnerskaber, sikret sig, at de ikke overlapper hinanden, og implementeret dem i modellen. Det giver en reduktion i drivhusgasudledningerne på hele 70-75 procent i 2030.

Men modellen kan også bruges til at identificere, hvilke af tiltagene der bør prioriteres.

»Modellen er beregnet på også at besvare spørgsmålet: Hvis vi vil nå 70 procent reduktion af udledningerne i 2030, hvilke løsninger skal vi så tage fra de forskellige partnerskaber, således at vi får den billigste løsning? Modellen leder så at sige i kataloget af de mange virkemidler efter den eller de kombinationer, der sikrer de 70 procent til de laveste omkostninger.«

»Det er fint, at regeringen har aktiveret så mange sektorer til at give bud på deres bidrag til den grønne omstilling. Men det vigtige er, at der bliver taget fat på de sektorer, der virkelig batter i klimaregnskabet. Det handler om el- og fjernvarmesektoren med udledninger i dag på otte millioner ton CO2, vejtransporten med 15 millioner ton, den tunge industri med to-tre millioner ton samt landbrug og fiskeri med 13 millioner ton. Tilsammen står disse sektorer i dag for omkring 90 procent af de danske drivhusgasudledninger. Hvis vi ikke starter med dem, bliver alt andet ligegyldigt,« siger Kenneth Karlsson.

 

Omkostningerne

Energy Modelling Labs modelberegninger på Energi- og Forsyningspartnerskabets rapport viser, at en gennemførelse af partnerskabets identificerede virkemidler i perioden 2025-30 vil give en ekstraomkostning, der stiger fra to til 15 milliarder kr. årligt i perioden 2025-30. Derefter vil omkostningerne forbundet med det omstillede system blot være to-tre milliarder kr. højere årligt end omkostningerne ved at drive systemet uændret videre.

Omkostningerne forbundet med reduktioner i landbruget bliver ifølge modelberegningen i størrelsesorden 1,5 milliarder kroner årligt i perioden 2021-30. Det er mærkbart lavere end beløbet angivet i rapporten fra fødevare- og landbrugspartnerskabet og skyldes, at rapporten herfra angiver beløbsposter, som også er medtaget i rapporten fra energipartnerskabet. For ikke at tælle dobbelt er disse beløb pillet ud af landbrugsberegningen i EML-modellen.

»Når regeringens bilkommission og partnerskabet for luftfart på et tidspunkt kommer med deres udspil, vil det blive inkluderet i vores modelberegninger,« siger Kenneth Karlsson.

»I dag er det sådan, at over halvdelen af de gældende omkostninger i det danske energisystem kan henføres til transportsektoren, hvor indkøb og drift af biler vejer meget tungt. Kan vi klare os med færre personbiler ved for eksempel at fokusere på samkørsel og delebiler, så kan vi rigeligt frigøre midler til at dække den grønne omstilling.«

 

Uløst problem

Et uløst problem i rapporterne fra erhvervslivets klimapartnerskaber er ifølge Energy Modelling Lab klimabelastningen fra international luft- og skibsfart. Ikke så meget fordi rapporten fra luftfartsbranchen fortsat holdes tilbage, men fordi de danske klimamål simpelthen ikke omfatter denne internationale transport.

Det er helt i overensstemmelse med FN’s regler i Parisaftalen for de nationale klimaregnskaber, men det gør ikke problemet mindre i den klimatiske virkelighed.

»Nok er der internationale organisationer, som bør tage hånd om disse grænseoverskridende sektorer, men fremtidens brændsler til skibe og fly skal produceres i nationalstaterne. Og forbruget af brændstof i disse sektorer er så stort, at produktionen heraf markant ændrer strukturen i landenes energisystem og udnyttelse af især biomasseressourcer,« forklarer Kenneth Karlsson.

»I klimapartnerskaberne er der endnu ikke taget hånd om flysektoren, og derfor tager de løsninger, som vi får med i modelleringen, ikke højde for den efterspørgsel efter grønne brændsler, der kommer fra fly i fremtiden. Det er først, når vi kigger frem mod 2050 og tager produktion af bio-kerosen, ammoniak, brint osv. med i beregningerne, at ekstraomkostningerne stiger til de 10-15 milliarder kr. årligt, som flere andre studier kommer frem til.«

Hurtig handling er afgørende

Et af forslagene fra finanssektorens klimapartnerskab er at sikre billigere lån til vedvarende energi og energibesparelser. Det kan man ifølge EML gøre via statsgaranterede lån med for eksempel to procent lavere forrentningskrav, svarende til en lavere diskonteringsrente.

»Det vil ifølge modelberegningerne betyde, at de samlede omkostninger i det omstillede system faktisk kan blive lavere end i et fortsat system uden denne grønne omstilling. I så fald er der reelt ingen pris at betale for den grønne omstilling,« understreger Kenneth Karlsson.

Peter Birch Sørensen siger, at han »gerne ville tro på« konklusionen om, at drivhusgasudledningerne kan reduceres med mere end 70 procent i 2030, og at det vedtagne mål kan nås endnu billigere end hidtil vurderet. Han er dog skeptisk på grund af de begrænsninger, en model som denne rummer.

»Når man ikke indregner samspillet mellem energisystemet og makroøkonomien og ser bort fra trægheder og tilpasningsomkostninger, kan man let komme til at undervurdere den samlede omkostning ved den grønne omstilling,« siger han.

Prisen for at nå 70 procentmålet er særdeles overkommeligt, påpeger Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og tidligere formand for klimarådet.

Prisen for at nå 70 procentmålet er særdeles overkommeligt, påpeger Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og tidligere formand for klimarådet.

Lars Laursen
»Det ændrer dog ikke ved, at prisen for at nå 70 procentmålet under alle omstændigheder er særdeles overkommeligt, og netop i de nærmeste år, hvor der er udsigt til ledige ressourcer i kølvandet på coronakrisen, kan det faktisk blive billigere at investere i den grønne omstilling, end det ellers ville have været,« påpeger Peter Birch Sørensen.

Det allervigtigste er ikke at tøve med de nødvendige initiativer, mener Kenneth Karlsson.

»Det, der kan blive dyrt, er, hvis vi ikke kommer i gang med det samme. Der bør fra i dag af ikke sælges en eneste ny olie- eller gaskedel, og i 2025 bør 80 procent af alle solgte biler være el- og hybridbiler, og det skal være oppe på 100 procent inden 2030. For hvis vi køber teknologier, der ikke flugter med Danmarks klimamålsætninger, så bliver vi nødt til at skrotte dem før tid og dermed smide en masse penge ud ad vinduet,« siger EML’s direktør.

Han pointerer, at klimapartnerskaberne har udpeget en række virkemidler, altså fysiske løsninger til at reducere udledningen af drivhusgasser.

»Man har i mindre grad peget på, hvilke politiske tiltag der bliver nødvendige for at sikre, at den ønskede udvikling realiseres. Det er derfor nødvendigt, at der hurtigst muligt bringes politiske tiltag på banen, som kan sende de nødvendige økonomiske signaler til alle,« siger Kenneth Karlsson.

»Jeg er enig med EML i, at det bare gælder om at komme i gang med at implementere en klimaplan: Der er ikke nogen undskyldninger for at vente,« supplerer Peter Birch Sørensen.

»Partnerskaberne har vist, at løsningerne er der – nu skal politikerne bare sikre rammerne,« siger Kenneth Karlsson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg må have misset noget.
Det er en ny model, som viser at det er muligt at opnå målet.
Men 'hvordan' - det fremgik ikke særlig klart.

Connie Brask Jensen

Whauu. Så skal de megastore svine landbrug lukkes, - da de står for 70 % af Danmarks samlede CO2 udledninger. Danmark er, målt på areal, er det land i verden der producerer flest svin.

Jens Christian Jensen

Fremragende ide Connie. Det indbringer ca. 30 milliarder om året til Danmark.
Du må meget gerne lige anvise hvor pengene skal komme fra.
Hvilke områder skal der så spares på ? Skolerne, de ældre eller hvem ?

Peter Fenger Lund, Ole jakob Dueholm Bech og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Nu er 30 Mia. DKK ikke noget lille beløb. Men i forhold til at det danske samfund genererer et overskud (BNP) på mere end 2.000 Mia. DKK om året, er det til gengæld et totalt ligegyldigt beløb, som Danmark let kan undvære. Og Danmark vil formentligt være et mere attraktivt land at leve, hvis svineproduktion en kom ned på en rimelig størrelse.

Jens Christian Jensen

Gerd. Kan du ikke lige dokumentere at DK har et overskud på 2.000 mia. om året. Overskud betyder som bekendt penge der er tilovers når alle udgifter er betalt.

At vi let kan undvære 30 mia. er noget af en udsagn. Jeg er sikker på at alle økonomer ikke lige kan se at det er et ligegyldigt beløb.