Læsetid: 8 min.

Vi kan i høj grad selv styre, om epidemiens anden bølge bliver et skvulp eller en tsunami

Selv om vi har formået at kontrollere coronavirussens smittespredning, og indlæggelsestallet falder, har vi fortsat en stor opgave foran os. Anden bølge af epidemien kan stadig ramme, og det er i høj grad op til samfundet, hvor voldsom den bliver
Både i Singapore og Japan oplevede man en anden bølge af smittespredning, da samfundets restriktioner blev ophævet, efter at coronavirussen i første omgang syntes nedkæmpet.

Både i Singapore og Japan oplevede man en anden bølge af smittespredning, da samfundets restriktioner blev ophævet, efter at coronavirussen i første omgang syntes nedkæmpet.

BEHROUZ MEHRI

7. maj 2020

Coronaepidemien er ved at dø ud i Danmark.

Hvis danskerne fortsætter deres nuværende adfærd, og måske endda løsner lidt op, er det overvejende sandsynligt, at epidemien går i sig selv.

Sådan lyder konklusionen i den nyeste rapport fra Statens Serum Institut, som er bestilt af regeringen og skal danne grundlag for anden fase af genåbningen af Danmark.

Rapporten skal dog læses med en række forbehold, som Information skriver i en anden artikel i dag. Og selv om den hurtige og ukontrollable udbredelse af COVID-19 aftager, er coronavirussen ikke bekæmpet. Vi har blot formået at holde den nede ved vores ændrede adfærd.

Spørgsmålet er derfor også, i hvor voldsom grad corona kommer tilbage, når vi begynder at åbne samfundet mere op. Der er nemlig en »betydelig risiko for, at der kommer en anden bølge af epidemien«, fordi så få danskere er nået at blive smittet med coronavirussen, som seruminstituttet understreger i sin rapport.

At epidemien er ved at dø ud, gælder altså kun på »kort sigt«, står der.

Flere modeller har forudset en anden bølge af coronapandemien. I marts udgav nogle af verdens førende epidemiologer fra Imperial College London et studie, der viser, at anden bølge kan blive særlig voldsom, hvis smitten holdes i bund i epidemiens første fase. Derfor var eksperter også tidligt ude at opfordre regeringsledere til at fremlægge en exitstrategi, som skal sikre, at dette ikke sker.

Den danske regering har endnu til gode at fremlægge den langsigtede strategi for genåbningen af samfundet, som de har lovet at komme med.

Og den bliver afgørende. Hvor meget vi skal frygte coronapandemiens anden bølge, afhænger i høj grad af vores egen adfærd.

Unaturlige bølger

Den spanske syge for 100 år siden viser, hvor galt det kan gå, når epidemier rammer i bølger. Her blev langt flere smittet i anden omgang og med større dødelighed til følge.

Virussygdommen gik fra at ramme ældre til primært at ramme unge og ellers raske mennesker. Noget tydede altså på, at den havde muteret eller ændret genetik og var blevet mere aggressiv.

Men ifølge Lone Simonsen, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, bør vi holde op med at bruge den spanske syge som skræmmeeksemplet på anden bølge. Hun påpeger, at det er det eneste eksempel blandt alle de pandemier, hun har studeret, hvor en virus er blevet mere aggressiv i anden bølge. Det er derfor ikke noget, vi skal regne med.

»Den nye coronavirus har formentlig lavere dødelighed, og så er det nogle andre befolkningsgrupper, nemlig de ældre og kronisk syge, der er i risikogruppen,« siger hun.

Til gengæld kan der være andre ting ved virussens natur, som påvirker, hvor voldsomt en eventuel anden bølge rammer. Her taler flere eksperter om vejret.

Vi ved allesammen, at det oftest er om vinteren, at vi bliver lagt ned med forkølelse og influenza. Det er muligt, at det samme gælder for den nye coronavirus.

I et nyt Harvard-studie, som handler om smittemønstre efter den første bølge af coronapandemien, påpeges det blandt andet, at årstidsbestemt virussmitte generelt fører til mindre udbrud i begyndelsen af epidemien. Til gengæld bliver udbruddene større om vinteren. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science den 14. april, og det er blandt andre den anerkendte epidemiolog Marc Lipsitch, som står bag.

Her beskrives det, hvordan geografiske forskelle også kan spille en rolle, i forhold til i hvor høj grad smittetrykket – altså hvor mange personer en smittet videregiver sygdommen til – påvirkes af årstider. Forskerne sammenligner med influenza, hvor smittetrykket falder med 40 procent i New York i løbet af sommeren, mens det kun falder med 20 procent i Florida.

Falder smittetrykket med 40 procent for den ny coronavirus hen over sommeren, vil det betyde mindre smitte i pandemiens første bølge. Det indebærer, at der ikke opbygges særlig meget immunitet i befolkningen. Og det kan så til gengæld føre til et større udbrud i anden bølge, skriver forskerne.

I den nye rapport fra Statens Serum Institut beskrives det ligeledes, at »effekten af årstider endnu ikke er kendt og kan have uforudsete konsekvenser for den fremtidige smittespredning«. Hvis COVID-19 opfører sig som influenza, kan risikoen for en anden bølge til efteråret være forøget, med mindre en større del af befolkningen når at blive immun inden, lyder det. 

Ifølge Søren Riis Paludan, professor i virusinfektioner ved Aarhus Universitet, er der dog ikke meget, der tyder på, at den nye coronavirus er påvirket af årstider i »betydelig grad«, ligesom det eksempelvis er tilfældet med influenza, men også med andre forkølelsescoronavirusser.

»Pandemierne er eksploderet kraftigt i Italien og Spanien, på trods af at de har haft varmegrader op i 20’erne,« siger han.

Samtidig anser han det heller ikke for særligt sandsynligt, at den nye coronavirus ændrer karakter og bliver enten mildere eller mere aggressiv.

»Virussen vil formentlig forblive ret uændret i mange år. Det er ikke ligesom influenza, hvor der hver eneste vinter kommer en ny variation. Coronavirus muterer ikke i lige så høj grad som influenza,« siger han.

Der er altså ifølge Søren Riis Paludan ikke coronavirussens naturlige udvikling, som bliver afgørende for, hvordan anden bølge vil udvikle sig. Men i højere grad menneskelig adfærd.

»Lige nu er vi som samfund i gang med kunstigt at undertrykke virussen. Når vi så åbner samfundet igen, slipper vi trolden ud af æsken til en ikkeimmun befolkning og starter en ny bølge. Størrelsen af bølgen afhænger af, hvor meget vi åbner op, og hvor mange der har immunitet.«

På den måde mener han også, at vi skubber en problemstilling foran os i modsætning til for eksempel Sverige, som formodentlig har haft flere smittede end Danmark. 

»Lige nu er det tilfredsstillende at kigge på tallene og sige, at vi er gode, fordi vi har lukket samfundet så drastisk ned i Danmark og banket smitten helt i bund. Men hvis man har en ikkeimmun befolkning og åbner et land op, så er man mere modtagelig end lande, som har delvis immunitet efter en betydelig første bølge.«

Uklar dansk strategi

Flere asiatiske lande, der er længere fremme i epidemien end vi her i Danmark, har netop oplevet konsekvenserne ved at skubbe problemet foran sig.

Både i Singapore og Japan oplevede man en anden bølge af smittespredning, da samfundets restriktioner blev ophævet, efter at coronavirussen i første omgang syntes nedkæmpet.

»Det er ikke bare en teoretisk risiko, vi har allerede fået syn for sagen,« siger Lone Simonsen.

Med de rigtige tiltag er det dog muligt at undgå det scenarie, mener Yaneer Bar-Yam, der forsker i pandemier ved det amerikanske forskningsinstitut og tænketanken New England Complex Systems Institute.

»Risikoen for en anden bølge afhænger af, om folk tager de rigtige forholdsregler for at undgå den,« skriver han i en mail til Information.

I lande som Sydkorea og Island forsøger man med test, isolation og smitteopsporing at holde sygdomsspredningen helt i bund. Mens man i vores naboland Sverige går efter at blive på den såkaldte grønne kurve og lade smitten sprede sig i samfundet, uden at det overbelaster hospitalerne.

Ifølge Yaneer Bar-Yam er den svenske strategi forfejlet.

»Den måde, man undgår en anden bølge på, er at reducere smitte i samfundet til tæt på nul og så bruge kontaktopsporing for at forhindre et nyt udbrud,« skriver han i mailen til Information.

Han mener, at »nøglen« til at sikre sig mod en anden bølge er, »at alle nye tilfælde og deres kontakter er isoleret eller sat i karantæne«. Isolationen bør ikke foregå derhjemme, understreger han, for ifølge flere studier sker op mod 80 procent af al smittespredning i hjemmet.

Herudover er det afgørende at bruge effektive og præcise virustest, understreger han.

Men strategien om at undertrykke coronasmitten har også sine potentielle ulemper i forhold til at minimere en anden bølge af pandemien, påpeger Lone Simonsen.

»Risikoen ved at bekæmpe corona helt i vores samfund er, at så få udvikler en eller anden grad af immunitet, at hvis sygdommen pludselig blusser op og kommer ud af kontrol, er der potentiale til en stor bølge – for her kan selv en ringe grad af flokimmunitet gøre en forskel,« siger hun og fortsætter:

»Men det kan vi forhåbentlig undgå ved de rigtige tiltag. Som samfund har vi vist, at det er muligt at åbne aktiviteter langsomt op, uden at det ender i en ukontrolleret anden bølge,« siger hun.

Selv er Lone Simonsen dog en smule forvirret over, hvilken strategi vi egentlig forfølger i Danmark – den svenske grønne bølge-strategi eller den islandske smitteundertrykkelsesstrategi.

»Det er jo også relevant for, hvilke udsigter der er for kommende bølger af smitteudvikling. På grund af den effektive indsats de seneste måneder er vi stadig i den tidlige fase af pandemien. Men jeg kan ikke gennemskue, om den danske strategi har ændret sig, nu hvor vi har meget større testkapacitet.«

Det er Søren Riis Paludan enig i. Han vurderer, at det var klogt at lukke Danmark ned i marts, da vi på det tidspunkt kun havde skrækscenariet i Italien som eksempel.

»Men jeg synes også, at vi nu kan se, at beslutningstagerne ikke helt kan finde ud af, hvad strategien egentlig er. Forsøger de at inddæmme smitten helt og så skubbe problemstillingen foran sig? Eller vil de følge en model, der ligner den svenske,« spørger han.

Vi venter på kur og vaccine

Alvoren af coronasmittens anden bølge afhænger dog ikke kun af dens omfang. Men i høj grad også af dens dødelighed. Her bliver en kur eller vaccine afgørende.

Søren Riis Paludan mener ikke, at en vaccine når at blive klar, så den kan forhindre en eventuel anden smittebølge.

»Vaccinen skal vi vente længe på, så det bliver ikke aktuelt,« siger han.

Hvis coronavirussen bliver iblandt os, er det til gengæld ikke utænkeligt, at en fremtidig vaccine mod den kan blive en fast del af et vaccineprogram, mener han.

En kur derimod vurderer Søren Riis Paludan, at vi godt kan få glæde af under en eventuel anden bølge, også hvis denne skulle ramme os allerede til efteråret.

»Hvis antivirale stoffer bliver tilgængelige, kan de både bruges til behandling af kritiske syge og til inddæmning via forebyggende behandling. Det vil sige, at når man finder en, der har været smittet, så bliver alle vedkommendes tætte sociale kontakter sat i behandling,« siger han og understreger, at det selvfølgelig er afgørende, at en eventuel kur kun anvendes på denne måde, når man er sikker på, at der ikke er nogen uønskede bivirkninger.

Hvornår kuren – eller vaccinen – bliver klar, kommer også til at blive afgørende for, hvilken strategi der ruster os bedst som samfund mod en eventuel anden smittebølge, mener Lone Simonsen.

»Hvis kuren eller vaccinen bliver tilgængelig inden for en overskuelig fremtid, så har vi med Danmarks strategi forhindret nogle dødsfald, som er nået at ske i Sverige. Men hvis de ikke kommer, så står Sverige bedre i en anden bølge, fordi flere formentlig er blevet immune,« siger hun.

»Kun historiebøgerne vil kunne vise, hvem der får ret.«

Der er modsatrettede tendenser i de data, der ligger bag den nye rapport fra SSI: På den ene side falder antallet af indlagte, men på den anden side er der tegn på, at befolkningen udviser mindre forsigtighed end i begyndelsen af epidemien. SSI påpeger derfor, at det er uklart, om vi endnu har set de fulde konsekvenser af den første del  af genåbningen.
Læs også
Omfattende testning, overvågning og begrænset bevægelsesfrihed er ifølge eksperter afgørende for at undgå en ny smittebølge af coronavirus, når samfundet åbner op igen. Spørgsmålet er, i hvilken grad det kan realiseres i et frit demokrati som Danmark
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • Katrine Damm
Morten Wieth og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Louise Schou Drivsholm & Laura Friis Wang

I artiklen tages udgangspunkt i, at man opnår immunitet overfor coronavirus efter 1. gang smitte.

Jeg har zero uddannelsesmæssige forudsætninger indenfor virologi -
med det forbehold så har jeg altså læst artikler om italienere, der blev smittet for 2. gang.

Så spørgsmålet er, om denne 2. gangs smitte skyldes fejlmålinger ved 1. eller 2. test -
eller manglende opnåelse af immunitet ved smitte 1. gang !!

Selvfølgelig håber alle på fejlmåling; men er sagen afgjort, så vi er sikre på at opnå immunitet overfor coronavirus efter 1. smitte ??

Annita Svendsen, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

"Coronavirus muterer ikke i lige så høj grad som influenza". Den skal vist forklares bedre. På Island muterede Corona 40 gange, og andre steder har man nævnt 100 gange. Taler vi om det samme, eller handler det om at den kan vende tilbage i en anden aggressivere form?

Coronaepidemien er på vej tilbage i Danmark. Smittetrykket er på vej op, fra 0,6 til 0,9 og i øjeblikket formentligt højere, en fordobling er ikke udelukket, da man ikke har styr på tallene, men dog skal det siges at antallet testede er stærkt stigende, hvilket er eneste mulighed for at kende sandheden.

Problemet er, at allerede for uger siden gik Radikale sammen med blå blok for at tvinge Regeringen til at åbne tidligere end WHO anbefaler. De Radikale slog sig sammen med oppositionen og dette flertal i Folketinget tvinger Regeringen til at genåbne tidligere end den ønskede.

Der er mange som ikke endnu har indset at vi allerede har forpasset chancen for de afgørende samfundsændringer som Corona gav os. Fattigdommen er garanteret ved samarbejdet i år fremover mellem S og V, Udligningsreformen sørger for at de sociale forhold ikke ændrer sig. Aktierne er næsten tilbage til niveauet ved årets start. Arbejdsløsheden stiger og det samme gør uligheden.

På Christiansborg er der kun en ting som tæller, og det er pengene. Politikerne har intet gjort for klimaforandringerne, de har ikke reduceret med bare en procent siden Folketinget genåbnede efter valget, og politikerne ønsker at øge antallet af biler, selv om det ikke er til at komme til i storbyerne og på motorvejene. Corona medførte en nedgang i forureningen med 40 % og CO2-udledningen faldt med over 4,4 %. Men nu er vi på vej igen i samme retning som før. Vi kan i høj grad ikke selv styre, om magthavernes anden bølge bliver et skvulp eller en tsunami, beslutningerne er allerede taget, verden over vender landene tilbage til det som var før. Der findes simpelthen intet vi.

Anders Graae, Hanne Utoft, B Larsen, Rolf Andersen, uffe hellum, Per Christiansen, Jan Weber Fritsbøger, Birte Pedersen, Karsten Nielsen, Sören Tolsgaard, Jane Doe, Mogens Holme, Erik Winberg, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Anne-Marie Krogsbøll og David Adam anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Selvfølgelig kan vi det. Med mindre der går politik i det. Særligt blå blok politik.

Kim Houmøller, Ole Frank og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vi er en hel del borgere som fremover nok bliver nødt til at isolere os endnu mere. Restaurant besøg? Ikke de næste 2år!

Randi Christiansen

Jens, det er næsten ubegribeligt hvormegen selvoptaget uenighed, der kan tilsløre sagens rette sammenhæng - ihvertfald for amatører. Som den almindelige borger, hvem disse vacine og smittescenarier påvirker dybt, jo er.

Og kan man som borger stole på, at det er almenhedens vel, der bestemmer forvaltningernes beslutninger? Hvis man ser på resultaterne, synes jeg, man kan tillade sig at tvivle.

Den store samfundsdebat handler jo om, hvad dysfunktionaliteten skyldes. Det giver f.eks. ikke anledning til tillid, at bill gates har så store økonomiske interesser i både 5g og big pharma.

Heri må søges meget af årsagen til, at evt forkerte forklaringer vinder udbredelse.

Randi Christiansen

Ja torben, og forklaringen er meget logisk og efter al sandsynlighed den, at man ikke udvikler antistoffer, hvis man ikke bliver syg, selvom man er smittet. Hvilket netop var tilfældet for den pågældende mand.