Læsetid: 3 min.

Klimaaktivismen skal pege på de ømme punkter og tvinge politikerne til at handle grønt

Klimaaktivismen er vigtig i forhold til den grønne omstilling, fordi den bliver ved at lægge pres på beslutningstagerne. Aktivisterne spiller en afgørende rolle for at forhindre det status quo, der ellers er stærke økonomiske og politiske interesser i at fastholde, fortæller lektor Stine Krøijer fra Københavns Universitet i denne uges afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning
Klimaaktivismen er vigtig i forhold til den grønne omstilling, fordi den bliver ved at lægge pres på beslutningstagerne. Aktivisterne spiller en afgørende rolle for at forhindre det status quo, der ellers er stærke økonomiske og politiske interesser i at fastholde, fortæller lektor Stine Krøijer fra Københavns Universitet i denne uges afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning

Sofie Holm Larsen

2. juni 2020

Hvis man følger bare lidt med i nyhedsstrømmen, har de næsten været umulige at undgå de seneste år. Klimaaktivisterne.

Anført af svenske Greta Thunberg har skoleelever verden over i bevægelsen Fridays for Future demonstreret for en bæredygtig fremtid. Og det har skabt overskrifter, når gruppen Extinction Rebillion har lavet civil ulydighed i klimakampens tegn.

Men hvilken rolle spiller klimaaktivisterne egentlig for den grønne omstilling? 

Det spørgsmål giver lektor i antropologi på Københavns Universitet Stine Krøijer sit bud på i denne uges afsnit af Informations videnskabspodcast Den grønne løsning. 

»Klimaaktivismen er vigtig, fordi den bliver ved at lægge pres på beslutningstagerne. Den er irriterende, når den er bedst, og peger på nogle ømme punkter, så de, der sidder ved magten, bliver nødt til at handle på problemet og forsøge at indoptage nogle af forslagene i deres politik. Og så kan klimaaktivismen også gå foran og udvikle alternativer,« siger hun.

Stine Krøijer har selv lidt en dobbeltrolle i forhold til sit engagement i klimaaktivismen. Hun er nemlig både forsker og aktivist. Ud over at være ansat på Københavns Universitet er hun formand for Mellemfolkeligt Samvirke og medforstiller af et borgerforslag mod gasrørledningen Baltic Pipe. Den kombination har hun gjort sig mange tanker om. 

»Som forsker synes jeg, at man som samfundsborger har en ret og pligt til at være politisk engageret. Men helt konkret har jeg organiseret mig på den måde, at jeg som forsker ikke beskæftiger mig direkte med den klimaaktivisme, jeg selv er engageret i,« siger Stine Krøijer.

Aktivisterne risikerer at blive skuffede

Ifølge Stine Krøijer stiller den klimaaktivisme, vi ser i dag – som eksempelvis Fridays for Future og Extinction Rebellion – sig på skuldrene af den miljøaktivisme, der opstod i 1970’erne. 

»Mange af de bevægelser, der først var engageret miljø, er nu optaget af klima,« siger hun. 

Klimaspørgsmålet blev for alvor sat på dagsordenen med klimatopmødet i den brasilianske storby Rio de Janeiro tilbage i 1992, mener hun. Siden er de tilbagevendende klimatopmøder blevet centrale for klimaaktivisterne. Det gjaldt også COP15-topmødet i København tilbage i 2009.

»Forventningen dengang var fra mange sider, at det ville blive det afgørende øjeblik i klimakampen. Men det endte i en frygtelig skuffelse. Inden for de seneste år er der kommet en ny ung klimabevægelse, der tager gamle aktionsformer op såsom strejke, blokade og protester på pladsen foran beslutningstagerne,« siger hun.

»Men min fornemmelse er, at vi måske står over for et nyt topmødeøjeblik, hvor bevægelserne igen bliver utroligt skuffede.«

Klimaaktivisterne har haft stor succes med at få sat klimaet på dagsordenen, mener Stine Krøijer. Ikke mindst i en dansk sammenhæng med vedtagelsen af klimaloven. 

»Men det er langt hen ad vejen en proceslov, som kan betyde, at der sker meget lidt i meget lang tid. Det kan skabe skuffelse og frustration hos aktivisterne,« siger hun. 

Derfor spiller klimaaktivismen ifølge hende en afgørende rolle de kommende årtier for at holde politikerne oppe på de grønne ambitioner, der ikke altid er i overensstemmelse med erhvervslivets eller vælgernes interesser. 

»Aktivismen har en vigtig rolle i forhold til at skabe opmærksomhed på problemet, gå på gaden for at aktionere og iscenesætte en konflikt mellem dem, der vil mere, og dem, der vil mindre på det grønne område. Historien viser os, at det er vigtigt, at klimaaktivisterne bliver ved med at presse på, fordi der er så stærke interesser for, at der ikke sker så meget,« siger Stine Krøijer og afslutter:

»Det mener jeg både som forsker og som aktivist.«

Bliv klogere på CO2-afgifter og andre løsninger på klimakrisen i Informations ugentlige klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

  • De stadig hyppigere oversvømmelser viser, at klimaforandringerne er kommet til Danmark

    20. oktober 2020
    Mens mange steder i verden vil blive mere tørre som følge af det varmere klima, så vil Danmark opleve flere oversvømmelser. Derfor bliver vi nødt til at klimatilpasse vores land til at kunne håndtere vandmasserne, fortæller Birgitte Hoffmann i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, der er tilbage i en ny sæson
  • I den økonomiske genopretning kan mindre ulighed være med til at skabe et grønnere samfund

    26. juni 2020
    Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning
  • Det gode liv handler ikke kun om forbrug. Det kan udnyttes i den grønne omstilling

    16. juni 2020
    Med den viden, psykologien har om menneskelig adfærd, motivation og identitet er det muligt, i hvert fald et stykke af vejen, at forene den grønne omstilling med trivsel. Det fortæller forsker i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard fra Aarhus Universitet om i denne uges afsnit af klimapodcasten ’Den grønne løsning’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
  • Per Christiansen
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Anker Heegaard
erik pedersen, Per Christiansen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marie Sanne Caroline Malmros

Uporpulære massive store og indgribende moms og afgifter, der påvirker forbruget af klimatunge ting, som flyrejser, privatbilisme, oliefyr, oksekød m.v. er ekstremt nødvendige nu. Ja faktisk fra igår af.

Derudover skal vi have atomkraft, atomkraft atomkraft! Det er også fra igår af.

Niveauet af f.eks. flyrejser og kødspiserii skal tilbage til niveauet fra start 50 erne.

Gratis p piller og uddannelse til piger og kvinder i resten af verden især ulandne. Også det er fra igår af!!

Og så bør vatikanet nedlægges og paven bør retforfølges for forbrydelse imod menneskeheden i det den katoske doktrin øger befolkningstallet, fattigdom, klimaforandringer og presset på jordens ressourcer!