Læsetid: 7 min.

Ny analyse: Når vi de danske klimamål, kan vi spare 10-20 milliarder om året på sundhed

Et hold forskere har regnet på, hvad renere luft efter en grøn omstilling kan betyde i form af sparede dødsfald og sygdomstilfælde. Besparelsen tåler sammenligning med selve prisen for omstillingen, siger de
Omfattende beregninger viser, at de samlede danske udledninger i dag påfører det danske samfund sundhedsrelaterede udgifter på omkring 20 milliarder kroner årligt. De to kilder til luftforurening, der giver langt de største omkostninger, er vejtrafikken – primært dieselkøretøjer – samt brændeovne og biomassefyr i de private husholdninger.

Omfattende beregninger viser, at de samlede danske udledninger i dag påfører det danske samfund sundhedsrelaterede udgifter på omkring 20 milliarder kroner årligt. De to kilder til luftforurening, der giver langt de største omkostninger, er vejtrafikken – primært dieselkøretøjer – samt brændeovne og biomassefyr i de private husholdninger.

Johnny Madsen

25. maj 2020

Regeringen vil fremover afsætte 1,5 milliarder kroner årligt for at nå den første tiendedel af den nødvendige CO2-reduktion på vejen til det danske klimamål om 70 procent reduktion af udledningerne i 2030.

Det fremgik, da regeringen onsdag fremlagde første del af sit udspil til en klimahandlingsplan.

Når de øvrige ni tiendedele af indsatsen skal sikres, vil det kræve yderligere mange statslige milliarder foruden store private investeringer.

Nu viser danske forskere imidlertid, at realiseringen af de nationale klimamål i sig selv kan give så store økonomiske gevinster for samfundet i form af sparede helbredsomkostninger, at det tåler sammenligning med omkostningerne ved at realisere den grønne omstilling.

»Hovedbudskabet i vores analyse er, at de beregnede samfundsmæssige omkostninger ved at nå målet på 70 procent CO2-reduktion i 2030 stort set opvejes af de sundhedsmæssige besparelser, der via mindre luftforurening følger med omstillingen,« siger professor Jørgen Brandt, centerleder for iClimate ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Han har 20 års erfaring med denne type modelanalyser og var en af forskerne, der for nylig estimerede sundhedsgevinsten ved mindre vejtrafik og dermed renere luft under coronanedlukningen.

I en ny analyse af sundhedsgevinsten ved den grønne klimaomstilling viser et hold danske forskere, at omstillingen tilsvarende vil give renere luft med markant færre sundhedsskadelige stoffer og derved spare samfundet rigtig mange penge.

Deres beregninger, som offentliggøres mandag, sætter den økonomiske udfordring ved at realisere de danske klimamål i et helt nyt lys.

Nødvendig helhedsvurdering

Den opsigtsvækkende analyse er gennemført af Jørgen Brandt i samarbejde med overlæge Jakob Bønløkke, Aalborg Universitetshospital, professor Eigil Kaas, Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, samt Kenneth Karlsson og Mikkel Simonsen, begge systemanalytikere i konsulentvirksomheden Energy Modelling Lab.

Det sker ifølge Jørgen Brandt med mellemrum, at der ved større anlægsprojekter i for eksempel energi- og transportsektoren foretages samfundsøkonomiske analyser af projekternes miljø- og sundhedsmæssige omkostninger i forbindelse med de lovfæstede VVM-vurderinger (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af sådanne projekter.

»Når det gælder den overordnede danske klimamålsætning, hører man ofte udsagn om, at det bliver dyrt, og selv om omkostningerne beregnet af forskellige eksperter udgør en halv til én procent af BNP, løber det stadig op i mange milliarder årligt. Det er rigtigt, at der skal penge op af lommen up front til investeringer i grøn teknologi, men samtidig er der en lang række sparede miljøeffekter, der ofte ikke medregnes i disse analyser,« påpeger Jørgen Brandt.

Omkostningerne ved den grønne omstilling med realisering af de officielle klimamål er i forskellige opgørelser fra blandt andet Ea Energianalyse, Klimapartnerskabet for energi og forsyning, Klimarådet samt tænketanken Cepos opgjort til at ligge i intervallet 13-26 milliarder kroner årligt fra 2025 og frem. Disse beregninger tager imidlertid ikke eller kun i begrænset omfang hensyn til, at den grønne omstilling giver renere luft og dermed færre helbredsomkostninger.

»Vores beregninger viser, at alene sparede helbredsomkostninger som følge af lavere luftforurening kan give samfundet besparelser på over 10-20 milliarder kroner om året,« hedder det i den nye analyse.

Altså en gevinst, der er sammenlignelig med omkostningerne ved selve omstillingen af energisystemet, transportsektoren, industrien med mere.

Sundhedsrisici

De danske klimamål handler grundlæggende om at nedbringe udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser fra det fossilt baserede energisystem, transporten, landbruget med mere.

CO2-udledningerne skader klimaet, men giver ikke i sig selv anledning til luftvejssygdomme eller andre direkte helbredsskader. Det gør derimod andre udledninger knyttet til det eksisterende system, især små partikler, kvælstofilter, svovldioxid og ozon.

Hovedkilderne til disse forureninger er bilerne på vejene, brændeovnene i boliger, luft- og skibsfart, affaldsforbrænding, landbrug og i mindre grad kraftværker.

»Stofferne øger risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser, for lungesygdomme som bronkitis og KOL, som især rammer ældre, men risikerer også at forværre astma, som især rammer børn og unge. Partikelforureningen har endvidere betydning for forekomsten af lungecancer og skønnes at være årsag til 2-300 nye tilfælde årligt,« siger overlæge Jakob Bønløkke.

»Vores beregninger omfatter luftforureningens betydning for dødeligheden, forekomst af lungecancer og KOL, hospitalsindlæggelser for kredsløbs- og lungesygdomme og hyppigheden af sygedage og dage med nedsat produktivitet på grund af luftvejssygdomme.«

Der er tale om sygdomme, hvor dokumentationen for luftforureningens effekter er god, og hvor man derfor kan lave meget pålidelige beregninger.

Dertil kommer luftforureningens betydning for andre sygdomme som diabetes og demens, lungebetændelse og bihulebetændelse, nogle psykiske lidelser samt udvikling af astma hos børn. Her har man endnu ikke nok viden om den andel af sygdommene, der skyldes luftforureningen, og derfor er de ikke med i forskernes beregninger.

»Det er derfor sandsynligt, at den samlede effekt af reduktion i luftforureningen på sygelighed er større, end vores beregninger viser,« påpeger forskergruppen.

Beregningerne

De omfattende modelberegninger tager udgangspunkt i to scenarier for den grønne omstilling, der viser, hvordan man kan leve op til de officielle mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og nettonuludledning i 2050 – det vil sige scenarier, der gradvist omstiller energiproduktion fra fossil til vedvarende energi, erstatter benzin- og dieselbiler med elbiler, gennemfører energieffektiviseringer og så videre.

 

Forskellen på de to grønne scenarier er, at det ene supplerer de nævnte tiltag med indførelse af filtre på private brændeovne, pille- og halmfyr samt sætter en begrænsning på importen af biomasse til Danmark. Men begge scenarier lever altså op til klimamålene.

Det nuværende systems belastning af det danske luftrum med forurenede stoffer og partikler kan beregnes med avancerede modeller for udledninger fra de enkelte kilder kombineret med atmosfæriske spredningsmodeller. Når man herved opnår værdier for luftens koncentration af de forskellige forurenende stoffer henover året, kan man indsætte dem i såkaldte eksponeringsresponsfunktioner, der beskriver sammenhængen mellem udsættelse for luftforurening og virkning i form af dødsfald eller sygdom.

Næste skridt er at beregne omkostningerne for samfundet af disse helbredsskader. Det hele sker med et modelsystem kaldet EVA, udviklet på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Systemet indeholder værdier for de økonomiske omkostninger for samfundet af helbredseffekterne af hvert enkelt stof fra hver enkelt type kilde til forurening. Forurenende partikler fra biltrafikken koster for eksempel det danske samfund 917 kroner pr. kilo udledt stof, kvælstofilter fra affaldsforbrænding koster 128 kroner pr. kilo osv.

Modelberegningerne tager også højde for, hvor meget af udledningerne der virker på dansk grund, og hvor meget der blæser til udlandet.

»Det er en type beregninger, der indgår som fast element i det løbende danske luftovervågningsprogram NOVANA, som Aarhus Universitet varetager for Miljø- og Fødevareministeriet,« fortæller Jørgen Brandt.

Facit

De omfattende beregninger viser, at de samlede danske udledninger i dag påfører det danske samfund sundhedsrelaterede udgifter på omkring 20 milliarder kroner årligt. De to kilder til luftforurening, der giver langt de største omkostninger, er vejtrafikken – primært dieselkøretøjer – samt brændeovne og biomassefyr i de private husholdninger.

En stor del af udledningerne blæser ud af landet, og hvis man medregner helbredsvirkningerne i vore nabolande af de aktuelle danske udledninger, kommer regningen helt op på 46 milliarder kroner.

En grøn omstilling, der sikrer de officielle klimamål og derigennem reducerer luftforureningen, betyder ifølge forskernes beregninger, at de tilsvarende hjemlige helbredsomkostninger i 2030 bliver bragt ned med 8-11 milliarder kroner årligt og med 15-21 milliarder, hvis de mindskede påvirkninger og omkostninger i nabolandene medregnes.

Med realisering af det langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050 vil sundhedsomkostningerne herhjemme og i nabolandene blive reduceret med hele 28 milliarder kroner om året, viser beregningerne.

»Ved at fokusere på luftforurening, når vi planlægger omstillingen af det danske energisystem, kan vi spare samfundet for helbredsomkostninger i samme størrelsesorden som de bud, der ligger på ekstraomkostningen ved at opfylde regeringens 70 procentsmål i 2030 og nettonulmålet i 2050,« konkluderer forskergruppen.

Med andre ord: Regningen for den grønne omstilling bliver minimal for samfundet, hvis man laver det fulde regnskab og ikke kun ser på, hvad det koster at udbygge med vedvarende energi, omstille til elbiler osv.

»Vi foreslår, at helbredsomkostninger skal medtages, når man regner på, hvad den grønne omstilling koster samfundet,« lyder forskerholdets høflige henstilling til regeringen og Folketinget.

’Væsentlig rapport’

»Det er en absolut interessant og væsentlig rapport. Det er, som forfatterne skriver, åbenlyst vigtigt at indregne helbredsomkostninger, når effekten af klimatiltag vurderes,« siger Hans Henrik Lindboe, som er partner i konsulentvirksomheden Ea Energianalyse, i en kommentar til forskernes resultater.

Ea Energianalyse har selv gennem de senere år foretaget analyser af de helbredsmæssige omkostninger fra persontransporten og andre sektorer. I en analyse foretaget for fem år siden opgjorde man for eksempel helbredsomkostningerne fra benzin- og dieselkøretøjer til under én milliard kroner – i den aktuelle rapport er den danske persontransports omkostninger herhjemme og i nabolandene opgjort til syv milliarder kroner.

»Jeg forstår, at helbredsomkostningerne ved luftforurening i mellemtiden er sat dramatisk i vejret, men kender ikke baggrunden. Jeg konstaterer også, at størstedelen af omkostningerne ligger i udlandet,« siger Hans Henrik Lindboe, der kalder de samlede helbredsomkostninger i ind- og udland af de danske udledninger »overraskende høje«.

»En konklusion, jeg drager, er, at ikke kun Danmark, men også EU mangler at gøre noget effektivt ved så store grænseoverskridende skadesvirkninger. At få styr på dem, må have kæmpe betydning for EU som helhed.«

At beregningen af helbredsomkostninger kan stige så meget på fem år, gør Hans Henrik Lindboe bekymret over usikkerheden i beregningerne. Ikke desto mindre er det vigtigt, at de foretages og anvendes.

»Lige så vigtigt må det være, at helbredsomkostninger indgår retvisende i afgifter på kvælstofilter, svovldioxid og så videre, hvad de klart ikke gør i dag, hvis rapportens tal står til troende.«

Jakob Bønløkke fra forskergruppen gør opmærksom på, at »også forskning uden for Danmark har påvist tilsvarende store sundhedsrelaterede besparelser ved drivhusgasreduktioner, som kan opveje og endda i nogle tilfældeovergå udgifterne«.

Jørgen Brandt tilføjer, at en af flere grunde til, at forskergruppen når højere værdier end tidligere, er, at Finansministeriet har fordoblet den såkaldte ’værdi af statistisk liv’, som indgår i denne type beregninger, og at forskergruppen har kunnet inddrage mere detaljerede luftforureningsmodeller end tidligere.

Det nye udspil forventes at give reduktioner på to millioner ton CO2 i 2030. Til sammenligning skal Danmark have reduceret 19 millioner ton CO2 i 2030, hvis 70-procentmålet skal efterleves. Udspillet er altså en tiendedel af løsningen.
Læs også
De unge blev svigtet, da regeringen onsdag præsenterede første del af sit længe ventede forslag til en klimahandlingsplan. Forslaget leverer kun en tiendedel af den CO2-reduktion, der skal til, hvis målet 2030-målet skal nås
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Munk
  • Bent Gregersen
  • Kurt Nielsen
  • Fam. Tejsner
  • Ervin Lazar
  • Torben K L Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Johnny Christiansen
Christian Skoubye, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Bent Gregersen, Kurt Nielsen, Fam. Tejsner, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Olaf Tehrani, Klaus Lundahl Engelholt og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sygdom koster også på den menneskelige konto. Det er en stor belastning for dem, der er syge i lang tid.
Hvis landbruget samtidig bliver lagt om til øko, så bliver det endnu bedre. Vores drikkevand bliver ikke forurenet.
Og vi skal ikke deltage kollektivt i at ødelægge naturen og mishandle dyrene.
Det må jo have en dårlig indvirkning på os at gøre noget så skadeligt, selvom mange ikke tænker over det.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Gitte Loeyche, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Bent Gregersen, Carsten Munk, Estermarie Mandelquist, Mikkel Zess, Kristian Spangsbo og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Fantastisk :-)

"»Hovedbudskabet i vores analyse er, at de beregnede samfundsmæssige omkostninger ved at nå målet på 70 procent CO2-reduktion i 2030 stort set opvejes af de sundhedsmæssige besparelser, der via mindre luftforurening følger med omstillingen,« siger professor Jørgen Brandt, centerleder for iClimate ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet."
(...)
"»Vores beregninger viser, at alene sparede helbredsomkostninger som følge af lavere luftforurening kan give samfundet besparelser på over 10-20 milliarder kroner om året,« hedder det i den nye analyse.

Altså en gevinst, der er sammenlignelig med omkostningerne ved selve omstillingen af energisystemet, transportsektoren, industrien med mere."

Det siger bare det hele. Så hvad venter vi på. Det er da bare om at komme i gang!

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Bent Gregersen, Gitte Loeyche, Fam. Tejsner, Ervin Lazar, Torben K L Jensen, Niki Dan Berthelsen, Karen Grue, Estermarie Mandelquist, Kristian Spangsbo, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Høivang, Gert Romme og Birger Bartholomæussen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Besparelsen tåler sammenligning med selve prisen for omstillingen, siger de"

Og det er så lige præcis de samme synergieffekter man opnår ved og gennem velfærdsstaten. Velfærdsstaten er ikke en udgift, men en besparelse samlet set. Det kan eller vil det blå hold ikke forstå. Eller også magter de det bare ikke grundet mangel på ressourcer i deres tankegods. Eller bare af åndsfraværende simpel princip.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Holger Nielsen, Werner Gass, Niki Dan Berthelsen, Estermarie Mandelquist, Kristian Spangsbo og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det samme vil også gøre sig gælden ved omstilling til 100% økologisk landbrug. Hvad det koster at etablere og mindre afgrøde (indtil det er kørt ind) vil udløse en enorm besparelse på udgifter til genopretningen af de miljøskader landbruget forårsager.

Hvis man kikker samfundet efter i sømmene vil der være mange flere af sådanne muligheder. Foreksempel har forsøg vist, at en arbejdsdag på 6 timer er lige så produktiv som en arbejdsdag på 8 timer.

Det der bremser en udvikling af den proces er principper og en konservativ tilgang med at gøre som vi plejer. Dertil kommer mangel på fantasi i vise "moderne" politiske kredse til at forestille sig en anden vej.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis man regnede miljø og genopretnings omkostninger med i det kapitalistiske marked vil langt de fleste produkter ikke kunne betale sig at fremstille. Måske vil sådan en beregning vise at det i mange tilfælde bedst kan betale sig ikke at lave noget eller lave meget mindre.

Det kan gå hen at vise sig negativ vækst ligefrem betaler sig alt i alt. Men en sådan beregning ville jo være nærmest utilladelig og uforstålig. Ik. Også selv om den måske er rigtig.

Ole Svendsen, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Randi Christiansen, Pia Nielsen, Mikkel Zess og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nu er 10-20 mia. DKK et anseligt beløb. Og selvfølgelig skal man arbejde på at nå klimamålene, og man skal helst nå betydeligt længere.

Men måske skal man ikke alene gøre det for pengenes skyld. For i forhold til Danmarks BNP i 2019,, der var på 2.318,8 mia. DKK, udgør en besparelse på 20 mia DKK trods alt kun 0,086% - altså mindre end 1%.

Til gengæld er der mange andre presserende grunde - bl.a. hensynet til landets befolkning. For det er faktisk dem, der ejer samfundet, selv om visse politikerne sammen med visse erhvervsgrupper åbenbart mener noget andet.

Ole Svendsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Werner Gass, Mikkel Zess, Kristian Spangsbo, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Vi kunne jo starte med at forbyde rygning, så er 2 tredjedele af de milliarder allerede tjent hjem!

Hvis man ikke vil forbyde rygning, så kunne man jo starte med at forbyde den i offentlige forsamlinger og steder hvor rygningen uomtvisteligt ikke kan holdes inden for egne to lunger, f.eks. i hele værtshusmiljøet.

Bent Gregersen

Endnu en bekræftelse på at viden/videnskab med reference til usikkerhed og falsificering er den eneste kilde til ønskværdige fremskridt.

Jeppe Lindholm

Vi trænger til at få revideret vores opfattelse af hvad økonomier er, som i dag, gennem det neo liberale tankegods, kun anses for at være penge. Men økonomi er meget mere end det. Og den vigtigste økonomiske ressource er os mennesker, samt hele den begrænsede klode vi bor på med alle dens andre levende væsener og andre naturlige ressourcer. En økonomi, som vi idag driver hæmningsløs rovdrift på for at sige det mildt.

Dette kan selvsagt ikke fortsætte. Det siger sig selv. Det kan sagtens gøres meget bedre.

Men viljen og forståelsen mangler endnu at være tilstede. Måske vores børnehaver og folkeskoler ville være et godt sted at starte med at opnår en forståelse gennem undervisning af vores børn i en retning, som ser livet mere nuanceret end kun det "moderne" økonomiske tankegods de får sat i deres hoveder fra barns ben lige nu.

Ole Svendsen, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kunne frygte lidt at det får de blå til at kæmpe mere imod klima forbedringer.
De regner jo med at de skal tjene de 10-20 millader. Så i deres tankegang er det jo en dårlig ide.

Signe Hansen

Man spørger sig selv, hvordan økonomer slipper afsted med at undlade disse ting, når de beregner prisen. ? De har jo da en uddannelser ud over grundskolen, og skal som regel stå til regnskab????

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Logikken er at vi ved at omstille får vi en række besparelser på eksternaliteter som markedet ikke selv betaler for men overlader til staten.

Ole Svendsen, Flemming Berger, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Det der er godt for os er ikke nødvendigvis godt for markedet og omvendt.
Hvad gør vi ved det?

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Så det behøver således ikke at koste noget at omlægge så det glæder jeg mig til.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Kun up front pia, så hvem skal ha muldvarpeskindet frem? Nok dem, der sidder på kassen, men det vil de jo ikke. Et spørgsmål om magt og privilegier - hvem skal nu bestemme, nogen synes at mene, at det går galt, hvis det overlades til pøbelen. Ok, så lad alle få deres day in court. Der, hvor kun logikken hersker, som f.eks. i denne nye analyse. Og ikke noget med at snydepelsene hiver hidtil oversete skuffenotater frem af gemmerne og den slags bananrepublikanske metoder.

Eva Schwanenflügel

Fejlen er at vi åbenbart ikke skal passe på miljøet og biodiversiteten i samme ombæring, og at CO2-reduktioner kun kan laves ud fra erhvervslivets præmisser (!!!)

I weekenden kunne man således høre om, at miljøminister Lea Wermelin ikke havde beføjelser til at stoppe udledningen af 290.000 liter forurenet spildevand direkte ud i Øresund, foranlediget af byggeri på Nordhavn.
(Denne plan blev heldigvis sat på pause efter omfattende protester)

Og nu har Miljøstyrelsen sagt nej til at forbyde svampegift i landbruget, der beviseligt nedsiver i vores fælles grundvand.

"Enhedslisten kalder miljøministeren i samråd: Hun løber fra sit løfte om at passe på grundvandet"
https://www.altinget.dk/artikel/el-kalder-wermelin-i-samraad-hun-loeber-...

Der er næsten ingen ende på de samfundsmæssige og biologiske gevinster ved at stoppe forureningen.

Ole Svendsen, Trond Meiring, Randi Christiansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Ideen omkring den samlede politiske løsning på samfundets problemer - alle problemerne - kan man godt droppe. Borgerne er oppe imod alt for stærke kræfter, og borgerne har ikke ligefrem valgt politikere, der vil løse borgernes problemer.

Den eneste reelle løsningen er, at borgerne selv løser problemerne. Og i et markedssamfund er det forholdsvis enkelt, for man kan blot stemme med Dan-kortet. Forbrugerne har en enorm magt, for uden forbrugerne til at efterspørge varer og ydelser, flytter kapitalen væk fra virksomheden, og på dette tidspunkt er produktionen for længst stoppet.

Det eneste der mangler for at gøre det rigtig effektivt, er koordinering.

Eva Schwanenflügel

Gert Romme

Undskyld, men alle har brug for drikkevand, og hvad der sker ved kyster og i havet er dikteret af politikere og myndigheder.

Alt kan desværre ikke løses ved hjælp af forbruger-oprør..

Om tallene holder, skal jeg lade være usagt, men vi kan nå langt og hvis vi så også tager hul på rygning, alkohol, fedme, trafik, miljøgifte, økologi mv. kan vi sikkert nå endnu længere, ikke mindst hvis vi også kigger lidt på økonomisk ligestilling frem for økonomiske privilegier. Men det er nok for meget forlangt, så lad endelig Musk sprede sine små lysglimt på den lysforurenede himmel, de få glimt skæpper nok godt i kassen og vi får billigt bredbånd- Hvad er sundhed, miljø, velfærd imod billigt bredbånd???

Randi Christiansen

"Om tallene holder, skal jeg lade være usagt, men vi kan nå langt og hvis vi så også tager hul på rygning, alkohol, fedme, trafik, miljøgifte, økologi mv. kan vi sikkert nå endnu længere, ikke mindst hvis vi også kigger lidt på økonomisk ligestilling frem for økonomiske privilegier." Enig

"Men det er nok for meget forlangt," - overhovedet ikke

"så lad endelig Musk sprede sine små lysglimt på den lysforurenede himmel, de få glimt skæpper nok godt i kassen og vi får billigt bredbånd" uha, godt du følger op med denne spydighed : "Hvad er sundhed, miljø, velfærd imod billigt bredbånd???"

Nej vel, ai, virtuel intelligens og bill gatekeeper, darth wader og co har vundet første runde i starwars.