Læsetid: 8 min.

Ny forskning: Integrationsydelsen får flere mænd i job

Den lave integrationsydelse har en ’markant’ beskæftigelses-effekt på mænd, men får ikke kvinder hurtigere i job. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden. Integrationsminister Mattias Tesfaye mener, at ydelserne, som vi kender dem i dag, helt bør afskaffes for flygtninge og indvandrere
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for, at der er kommet »fakta på bordet« i diskussionen om integrationsydelsen, og at flere mandlige flygtninge kommer i arbejde som følge af den lave ydelse.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for, at der er kommet »fakta på bordet« i diskussionen om integrationsydelsen, og at flere mandlige flygtninge kommer i arbejde som følge af den lave ydelse.

Niels Christian Vilmann

11. maj 2020

For første gang siden den omstridte integrationsydelse blev indført i 2015, har forskere undersøgt beskæftigelseseffekten af den lave ydelse målrettet flygtninge og indvandrere.

Undersøgelsen lavet af Rockwool Fonden viser, at kvinderne hverken kommer hurtigere eller langsommere i arbejde, når de modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Den lave ydelse har til gengæld øget andelen af mandlige flygtninge, der har været i arbejde efter ti måneder fra de kom til Danmark, fra fire procent til knap det dobbelte.

Det er ifølge Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden og står bag undersøgelsen, en relativt stor beskæftigelseseffekt for mændene, idet gruppens beskæftigelsesniveau i forvejen er lavt ved ankomst.

»Det er klart, at det er marginalt, i forhold til hvor mange der stadig ikke er i arbejde. Men jeg vil betegne det som en markant beskæftigelseseffekt for mændene,« siger han.

Den socialdemokratiske regering nedsatte i efteråret den såkaldte Ydelseskommission, som skal komme med anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. Formand for kommissionen er forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs.

Han har læst Rockwool Fondens nye undersøgelse og siger, at datagrundlaget er vanskeligt, men at undersøgelsen ser »solid« ud, og at de i kommissionen vil granske materialet nærmere.

»Der er tale om en stor beskæftigelseseffekt relativt set med en fordobling for mændene. Det er dog ikke ualmindeligt, at man får store relative effekter, når gruppens udgangspunkt er meget lavt,« siger han.

Integrationsydelsen er en ydelse for flygtninge og indvandrere, der er halvt så stor som kontanthjælp. Den blev indført for at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde og for at nedbringe antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark. Den har samtidig været kritiseret for at skabe øget børnefattigdom.

Rockwool Fondens undersøgelse af integrationsydelsen viser også, at den lave indkomst har nogle utilsigtede effekter. Det gælder øget småkriminalitet og flere lægebesøg blandt kvinderne.

»Det bekræfter blot tidligere undersøgelser af et lavt ydelsesniveau. Nemlig at der alt i alt er både positive og negative effekter af ydelsen,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for, at der er kommet »fakta på bordet« i diskussionen om integrationsydelsen, og at flere mandlige flygtninge kommer i arbejde som følge af den lave ydelse.

»Men jeg synes fortsat ikke, at det er tilfredsstillende, hvor få det faktisk er, der er i arbejde,« siger han og fortsætter: »Udviklingen er god, men den går fra ret slem til rimelig slem, og derfor vil jeg ikke hæve armene over hovedet i ren begejstring, særligt ikke med kvinderne – det er trods alt det vigtigste.«

Kan ikke vise langtidseffekt

Undersøgelsen er lavet ved at sammenligne to grupper af flygtninge. Den ene gruppe kom til Danmark i august 2015 og modtog kontanthjælp. Den anden gruppe kom til i september 2015 og blev omfattet af den nye integrationsydelse. 

»Den primære forskel på de to grupper er, at de får en forskellig ydelse. Det er derfor, at jeg med rimelig god tiltro tillægger det en effekt af integrationsydelsen,« siger Jacob Nielsen Arendt, som forklarer, at der ikke er stor forskel på konjunkturerne i de to perioder, ligesom det også er en ensartet sammensætning af flygtninge, der primært kommer fra Syrien. 

Efter ti måneder udvidede regeringen integrationsydelsen til at omfatte alle dem, som havde været i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Det betød, at gruppen på kontanthjælp, som bruges i studiet til at sammenligne med gruppen på integrationsydelse, nu også kom på integrationsydelse.

»Når begge grupper har været næsten to år i landet, er der ikke nogen forskel på deres beskæftigelse. Den gruppe, der får nedsat sin ydelse senest, indhenter altså den gruppe, der får reduceret den ved ankomst,« forklarer Jacob Nielsen Arendt.

I 2019 udgav Rockwool Fonden et studie af starthjælpen, som blev indført i 2002 og ligner integrationsydelsen fra 2015. Dette studie viste, at beskæftigelseseffekten af den lave ydelse bliver mindre, jo længere tid der går. Efter ni år var beskæftigelseseffekten forsvundet. Her var hver tredje flygtning i arbejde, uanset om de var omfattet af kontanthjælp eller starthjælp.

Forskerne bag det nye studie har ikke haft mulighed for at se på den langsigtede effekt af integrationsydelsen, men overordnet peger resultaterne i samme retning som tidligere undersøgelser, vurderer Jacob Nielsen Arendt.

»Min bedste forventning vil være, at det er sandsynligt, at integrationsydelsens effekter ligner effekterne af starthjælpen på længere sigt. Så på den måde giver det ikke anledning til at tro, at det vil løfte gruppernes beskæftigelse på lang sigt,« siger han.

Det ændrer dog ikke ved, at beskæftigelsesgraden for gruppen af flygtninge som helhed stiger, understreger Torben Tranæs.

»Der er ikke en langsigtet effekt for den ankomstårgang, man følger, men beskæftigelsen stiger for den samlede gruppe af flygtninge i landet, også på langt sigt. De fleste beskæftigelsestiltag handler om at få en gruppe hurtigere i arbejde,« siger han.

Utilsigtede konsekvenser

Jacob Nielsen Arendt har på forskellige måder forsøgt at undersøge, hvordan det kan være, at integrationsydelsen ikke får flere kvinder i arbejde, når der er en beskæftigelseseffekt for mændene.

»Men umiddelbart har jeg ikke nogen forklaring på det, som er begrundet i data,« siger han.

Det er ifølge ham nærliggende at tro, at det handler om en forskellig arbejdsmarkedsadfærd i de lande, flygtningene kommer fra.

»Et godt bud er, at det er stærke normer og kulturer, der gør sig gældende.«

Det er ifølge Torben Tranæs »overraskende«, at der slet ikke er nogen beskæftigelseseffekt af de lave ydelser blandt kvinderne.

»Det vidner om, at beskæftigelsesudfordringen for kvinderne er meget vanskelig, når det har en effekt for mænd, men slet ingen effekt for kvinder. Havde der været en vis effekt for kvinder, havde det været en indikation af, at de generelt ikke var alt for langt fra arbejdsmarkedet,« siger han.

Selv om flere mænd kommer i arbejde, når de er på integrationsydelse fremfor kontanthjælp, er det dog som omtalt stadig en lille procentdel af den samlede gruppe. Det betyder også, at integrationsydelsen overordnet set har fået indkomstniveauet til at falde blandt flygtninge og indvandrere.

Det har fået Jacob Nielsen Arendt til at undersøge, hvilke utilsigtede konsekvenser der kan være af integrationsydelsen. Han påpeger, at man kan have en formodning om, at den lave ydelser er med til at »stresse deres hverdag«.

»Det er et meget lavt økonomisk råderum, de har. Så de gør sig formentlig tanker om, hvordan de kan klarer til dagen og vejen. Og i og med at det er en gruppe, der i forvejen har nogle traumatiske oplevelser, så kan man forestille sig, at det kan få nogle traumer og usikkerhedsmomenter til at blusse op,« siger han.

Flere småtyverier blandt kvinder

Først og fremmest har han undersøgt, om kriminaliteten i gruppen ville stige, og fandt, at flere kvinder begår kriminalitet. Der er tale om en relativt stor stigning, men et lille antal kvinder, som begår berigelseskriminalitet.

»Jeg ser det som en indikator for, at familierne er pressede. Og nogle vælger så at gå til yderligheder ved primært at begå butikstyverier. Formentlig madvarer og den slags,« siger han.

Endelig har han også set på, om den lave ydelse påvirker deres sundhed. Det gjorde han ud fra hypotesen om, at lave ydelser over for en gruppe med i forvejen komplekse problemer og traumer i bagagen kunne forværre deres mentale sundhed.

»De specifikke lidelser, som for eksempel om gruppen henvises til psykolog eller speciallæger, kan vi ikke se nogen ændring på. Men vi kan se, at kvinderne går mere til lægen – en ti procents forøgelse i en gruppe, der i forvejen går meget til lægen. Vi kan ikke sige hvorfor, men måske fordi der er forøgelse af milde symptomer på en mere stresset hverdag.«

Studier af starthjælpen viser, at der også kan være andre konsekvenser ved lave ydelser.

Flere har vist, at lave ydelser til flygtninge og indvandrere førte til en øget marginalisering. Det fremhæver Karen Nielsen Bredahl, integrationsforsker ved Aalborg Universitet.

»Dem med nedsatte ydelser led markant flere afsavn. Børn, der ikke kunne komme til fødselsdag eller dyrke fritidsaktiviteter,« siger hun og fortsætter:

»Vi ved, at hvis man er relativt fattigere end andre i samfundet, så betyder det noget. Og vi så også, da man nedsatte de her ydelser, at børnefattigdomsraterne steg markant i Danmark.«

Politisk reaktion

Det vigtigste mål med regeringens integrationspolitik er ifølge udlændinge- og integrationsministeren, at »flere børn kan se deres mor gå ud af døren om morgenen for at komme på arbejde eller i skole«.

»Der er stadig 70.000 børn med indvandrerbaggrund, der har en mor, som hverken går i skole eller på arbejde. Det har lavere ydelser altså ikke rykket ved,« konstaterer Mattias Tesfaye.

Han konkluderer således på baggrund af undersøgelsen, at der hverken kommer flere kvinder i arbejde ved at sætte ydelserne op eller ned.

»Dansk politik har i seneste to årtier været fastlåst i en diskussion om ydelsernes størrelse, og vi skal prøve at flytte vores fokus et andet sted hen,« siger han.

Nyankommne flygtninge skal slet ikke have en forsørgelsesydelse, som vi kender den i dag, mener ministeren. I stedet skal de, som ikke er i arbejde, tilbydes et integrationsprogram, hvor man får penge for hver time, man deltager.

»Vi skal ikke møde de her mennesker med passive ydelser fra dag ét. Jeg tror, at det er helt galt – uanset om de er høje eller lave.«

Således adresserer han en del af Socialdemokratiets udlændingeudspil fra 2018, som han planlægger at præsentere, efter, at Ydelseskommissionen har færdiggjort sit arbejde til årsskiftet.

»Vi må væk fra den her diskussion om, hvorvidt satserne skal lidt op eller ned og i stedet tale om, hvad det er for et system, man kommer til, når man kommer til Danmark. Jeg tror, at nogen gror fast i det her system. Det sociale netværk skulle gerne være et sikkerhedsnet, men det ender som en hængekøje.«

– Er det ikke et slags opgør med den socialdemokratiske, universelle velfærdsmodel?

»Jeg ser det mere som en tilbagevenden til en tæt sammenhæng mellem ret og pligt. Vi må nok erkende, at særligt for mange flygtningekvinder er penge fra kommunen endt som en rettighed, som ikke har en sammenhæng med deltagelse i det danske samfund,« siger Mattias Tesfaye.

Han afviser at komme med et bud på, om ydelsen for at deltage i integrationsprogrammet skal være højere eller lavere end den ydelse, der er nu.

»Her afventer vi fortsat ydelseskommissionen. Men den må ikke være højere end i vores nabolande, for vi ønsker ikke, at flere vælger at søge asyl i Danmark. Og så skal der være et gab op til mindstelønnen for en kassedame,« siger han og understreger, at der også skal være et hensyn til, at børnene i de pågældende familier ikke vokser op i fattigdom.

Ligesom under finanskrisen viser gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere sig nu her under coronakrisen at være særligt sårbare over for at miste deres job. Arkivfoto.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lisbeth Glud
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Søren Cramer Nielsen
  • Karen Grue
  • Søren Kramer
  • Steffen Gliese
  • Jens Flø
Lisbeth Glud, Kurt Nielsen, David Zennaro, Søren Cramer Nielsen, Karen Grue, Søren Kramer, Steffen Gliese og Jens Flø anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Jensen

Det vigtigste mål med regeringens integrationspolitik er ydmygelsen, flere børn skal se deres mor gå ned med stress symptomer over ikke at have til dagen og vejen. Vi har en regering som ikke har noget større ønske om at rehabilitere overklassen til at indse, at en rimelig fordeling af den samlede samfunds-velstand, og på den lange bane bekæmpelse af fattigdommen, er en nødvendighed for igen at samle landet. I stedet for virker det som om at politikerne hele tiden forbereder sig på selv at blive en del af overklassen, at forbedre deres egne fremtidsudsigter. Firs procent af politikerne taler udelukket om virksomhedernes behov.

Rockwool Inkvisitionen viser at Integrationsydelsen blev indført for at få flere flygtninge og indvandrere ned i fattigdom. Ydelsen er et studie i nedværdigelse, racisme og fattigdomsskabelse, og så midt i en tid med høj arbejdsløshed. Disse overgreb over for en gruppe med i forvejen komplekse problemer og traumer i bagagen, forværrer deres mentale sundhed, hvorfor de efterfølgende må henvises til psykolog eller speciallæger, fordi der er en forøgelse af alle symptomer på en yderligere stresset hverdag. Dem med nedsatte ydelser lider markant flere afsavn, som vi så, da man nedsatte ydelserne, hvor børnefattigdomsraterne steg markant i Danmark.

Det er en indikator for, at politikerne er pressede, og nogle vælger så at gå til yderligheder ved primært at begå overgreb overfor de mest sårbare grupper. Det bekræfter blot tidligere undersøgelser af et lavt følelsesniveau, nemlig at der alt i alt er både voldelige og ydmygende effekter af sadismen. Ydmygelsen er god, men den går fra ret slem til rimelig slem, og derfor vil jeg ikke hæve armene over hovedet i ren begejstring, særligt ikke med kvinderne – det er trods alt det vigtigste. Ministeren synes fortsat ikke, at sadismen er tilfredsstillende.

Det Danmark akut har brug for nu er et år uden fattigdom, et eksperiment hvor ingen skal leve af et beløb under et rimeligt niveau ville vise, om politikerne tager situationen alvorligt, eller om de bare trækker tiden, på trods af en tid hvor de fleste politiske partier talte om at være sociale. Lad os diskutere hvordan en simpel løsning ville se ud, så kan vi derigennem overskue den fattigdommen som hærger landet. Hvilke grupper er ramt, hvad lever de af - hvis de da har noget at leve af.

Bitten Jensen, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Søren Andersen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Jan Weber Fritsbøger, Poul Reynolds, Elisabeth From, Ole Frank, Viggo Okholm, Thomas Andersen, David Zennaro, Gitte Loeyche, Dorte Sørensen, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

EN ØJENÅBNER FOR VIDENSKABEN.

Ny forskning : Gammel forskning havde ret - historien gentager sig selv.

Hermed bekræftes den chokerende tese, at hvis man gentager et eksperiment på nøjagtig samme måde, bliver resultatet det samme.

Torben Jensen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Elisabeth From, Ole Frank, Thomas Andersen, Søren Cramer Nielsen, Gitte Loeyche, Dorte Sørensen, Birte Pedersen, Mikkel Zess, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Den undersøgelse er et magtværk da de to grupper ikke kan sammenlines. Hvis man tager om de var i job så så længe efter de kom tal landet, er der problemer med konkuturene der ikke er sammenlinlige, og hvis det er og det var i job på samme tid har de haft forskælig tid til af finde job og integration i samfundet.
men salfølgelig kan man med fatidomsydeser få prasset folk ud i af prasse lønen og det er vel et mål her.

Karsten Aaen, Jan Weber Fritsbøger, Elisabeth From, Ole Frank, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg kan huske, at Information bragte en artikel for mange år siden. Den omhandlede et forsøg i Norge, hvor indvandrere ikke kom ind i det sociale system, men et særligt integrationssystem. Her fik de en grundydelse, som ikke var høj. Men så snart de deltog i aktiviteter som kurser i sprog, kørekort, uddannelse, fik de ekstra i posen.
Det førte til, at mange flere indvandrere og flygtninge var i uddannelse eller arbejde efter to år.
Mærkeligt, at de resultater ikke er blevet brugt.
Men det ser ud til, at det netop er noget i den retning Tesfaye har tænkt sig at indføre.

Ole jakob Dueholm Bech, Lisbeth Glud, Helle Walther, Viggo Okholm, Rikke Nielsen, David Zennaro og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Politikerne ønsker at opdrage mennesker til, at de intet er værd udover deres nytteværdi på arbejdsmarkedet.
Punktum.
Det er indtil videre lykkedes meget godt.

Torben Jensen, Nikolaj Lykke Nielsen, Flemming Berger, Kim Øverup, Mogens Holme, Hans Larsen, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Herdis Weins, Alvin Jensen, Søren Andersen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Jan Weber Fritsbøger, Ole Frank, Ervin Lazar, David Zennaro, Dorte Sørensen, Søren Cramer Nielsen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

P1-morgen omtalte artiklen og udlagde den noget positivt - i det de fortalte, at for mænd var der kommet ca dobbelt så mange i arbejde. DR fortalte ikke ,at undersøgelsen bare viste at der var sket en stigning fra 4 % til næsten en fordobling - det må være til knapt 8%- MEN men det er da en meget lille del og endda været i et tidsrum hvor ledigheden var lav. Derudover kan det også være at Jobcentrene forsøger at være mere hjælpsomme med folk der er henvist af politikerne til den lavere ydelse.

Alvin Jensen, Karsten Aaen, Helle Walther, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg tror ikke, man skal undervurdere sprogets betydning. Dels er det ret meget nemmere at lære at tale og forstå norsk, dels er nordmændene meget mere indstillet på at forstå norsk talt med accent end danskerene er med dansk.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Karsten Aaen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det kan kun gå for langsomt med at få fjernet den ydmygende ydelse. Det kan vi ikke være b ekendt.

Der er kun én vej frem for en god integrationm, og det er ikke ydmygelser og fattigdom. Nej det er uddannelse fra dag ét, kombineret med en værdig behandling! Den norske model som Karen Grue fremhæver længere oppe, kan jeg rigtig godt lide. Der er et økonomisk incitement til at lære og komme igang i det nye og fremmede land.

Hvis Tesfaye mener, hvad han siger, hvilket jeg indtil videre tvivler på, så må han se at få fingeren ud. Og så for øvrigt se at få fjernet det latterlige håndtryk.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Herdis Weins, Helle Walther, Viggo Okholm og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg tror at hele det cirkus og system omkring det ikke at gøre "nytte" er et stort morads og blanding af
forsvar for faggrænser- det ikke at ville acceptere sprogproblemer- manglende behov for arbejdskraft- moralske opstød over at nogle får uden at give- og meget andet.
Danmark har ikke fundet sine ben endnu og vær bare ærlige: hvis valget står mellem et mellemøstlig navn eller somalisk og en lys dansker med de samme kvalifikationer: Hvem får jobbet?
Hvis det her skal lykkes skalalle mere eller mindre acceptere mangfoldighed og så må vi erkende at de der ikke er kommet i gang ikke kommer til det og så droppe kampen,men i stedet give dem et værdigt liv og glæde os over at disse familier har sat nye børn i verden som stort set gerne vil og så satse på dem. Jeg tror at tusinder af vore flygtninge m.v. fra den nu modne generation glæder sig over at mange af deres unge lever helt op til de idealer som vores samfund bygger på.
Jeg er meget overbevist om at det både vil være billigere og bedre bortset fra færre konsulent udgifter!

Steffen Gliese, Mogens Holme, Herdis Weins, Alvin Jensen, Lisbeth Glud, Helle Walther, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Elisabeth From og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg tror ikke, man skal undervurdere sprogets betydning. Dels er det ret meget nemmere at lære at tale og forstå norsk, dels er nordmændene meget mere indstillet på at forstå norsk talt med accent end danskerene er med dansk.
Min svoger kom fra Sørlandet i Norge , han forstod da han var på turnus dårligt hvad de sagde på Vestlandet. Jo sproget kan være en barriere, men det er da fuldkommen afhængig af hvilket arbejde du får. Rundt omkring er der tusindvis af polakker, lithauere og rumænere der ikke taler et ord dansk, men som knokler løs hver dag. Filipinske kvinder og thaikvinder gør rent på hotellerne. Det er sgutte meget dansk de taler. osv. Nu er det fire år siden disse mennesker kom. 8 % af mændene er i arbejde og stort set ingen kvinder er i job. Hvis man virkelig mener at det er i orden, så lad være med kurser og sprogundervisning og lad indvandrerne passe sig selv til en rimelig understøttelse. Måske er det billigere på den måde. Så slipper man for konsulenter, jobcentrer og hændervridende danskere der synes at det er menneskeforagt at bede dem om noget.

K

Anders Reinholdt

Hvis vi antager, at undersøgelsen fra den ellers ikke helt uvildige Rockwool Fond er lødigt og solidt lavet og korrigerer for konjunktursvingninger mv., så er nyheden ikke, at sænkede offentlige ydelser får flere i arbejde. Nyheden, som jo egentlig ikke er en nyhed, er, at det på trods af højkonjunktur og forstærket økonomisk tilskyndelse (i kraft af reducerede offentlige ydelser), kun er lykkedes 8% af de mandlige flygtninge at finde arbejde. Mere end 90% formår altså ikke at finde et job på trods af, at de lever nær eksistensminimum og det burde let at finde et arbejde. Hvordan kan det være?

Mit bud er, at de faktiske forhold er forløjede: der er ikke arbejde til alle, selvom stærke kræfter i erhvervslivet og på den liberalistiske højrefløj vil have det til at se sådan ud. Det er fx velkendt, at der selv her under højkonjunkturen til ufaglærte stillinger på overenskomstmæssige vilkår oftest er hundredevis af ansøgere - mange af dem oven i købet akademikere, der i desparation søger bredt.
Derudover kommer flygtningene bagest i køen af jobansøgere - primært som resultat af kulturelle forhold som fx sprogmæssige barrierer. Det er bare umådelig vanskeligt for flygtningene at begå sig på disse vilkår, og et hæderligt samfund ville sørge for stoppe individualiseringen af problemet.

Første skridt kunne være at oprette en statslig jobdatabase, hvor samtlige virksomheder og offentlige instanser var forpligtede til at slå ledige stillinger op, så man kunne få et reelt billede af jobudbuddet og nemmere kunne parre ledige (der modtog offentlige ydelser) med eventuelle jobs. Men den slags kommer aldrig til at ske, for så ville hele den neoliberale samfundsideologi blive afsløret som det den er: et bedrageri.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Mogens Holme, Karsten Aaen, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Jan Bisp Zarghami, Alvin Jensen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

@Jesper Pedersen Der skal ikke mere end en anden årstid til for af der er et andet arbejdsmarked. Tænk f.eks. på landbruget der ikke har brug for lige meget arbejdskraft hele året. Og i det hele taget skal der ikke meget tid til for af alt er noget andet.

Eva Schwanenflügel

@ Anders Reinholdt

For at supplere din glimrende analyse; det handler om at opretholde et kunstigt arbejdsudbud, for derigennem at holde lønningerne nede, samt stigmatisere de ledige, at individualisere ulykken, så det bliver den enkeltes egen skyld, at de befinder sig på samfundets bund, ildesete og forarmede, til skræk og advarsel, som i de ikke særlig gode, gamle dage med fattiggårde.

Sammen med de fattigste flygtninge på integrationsydelse, befinder sig mærkværdigt nok også flere etniske danskere.

Derudover er mange langtidsledige og syge havnet på kontanthjælp, hvor også de presses økonomisk af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og den gensidige forsørgelsespligt.
Alle fastholdes de i ledigheden ved at indgå i ordninger som ressourceforløb eller virksomhedspraktik i det uendelige.

Selvom det repeteres igen og igen, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, er der en hel del mennesker, som har befundet sig på denne lave ydelse i 20-30 år, fordi ingen kunne drømme om at ansætte dem, og/eller fordi de er for syge til at arbejde, selv i et fleksjob.

Logikken synes at være, at en konkurrencestat er afhængig af syndebukke.

Alvin Jensen, Mogens Holme, Kim Øverup, Karsten Aaen, Thomas Tanghus, Mikkel Zess, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Arbejde er kun en pligt, såfremt man ikke ejer nok jord og kapital til at profitere.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Kim Øverup, Karsten Aaen, Mikkel Zess, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hov, faktisk hedder det slet ikke integrationsydelse længere; det blev jo lavet om til at hedde "hjemsendelsesydelse" før valget.

Så nu er det ekstra surrealistisk, at Hans Jensen og Karen Madsen, før på integrationsydelse, nu skal sendes 'hjem hvor de kom fra', så de kan 'bidrage til at bygge deres land op igen'.
(I mellemtiden skal de så lige tage et par danskprøver for at optjene bonus..)

Hvad skulle vi dog have gjort uden 'Dansk' Folkeparti..

Alvin Jensen, Mogens Holme, Rikke Nielsen, Karsten Aaen, Thomas Tanghus, Mikkel Zess og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Så træder arbejderisten rigtigt i karakter, og blotter sin indre Støjberg. Kønt er det ikke.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Flemming Berger, Mogens Holme, Ebbe Overbye, Hans Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Dimittender, studerende og langtidsledige skal arbejde mindst et halvt år, hvilket frembringer den nødvendige vækst. Fysiske arbejde skal beundres og opleves af alle uanset om de er rige eller fattige. Jeg beder jer huske på at i lever i en tid hvor arbejde er afgørende, og at vi vil bygge et land, som værdsætter arbejdet for sin egen skyld, og respekterer dem der arbejder, fordi de udfører en essentiel opgave for landet.

Nyankommne skal slet ikke have en forsørgelse. Det sociale netværk er en hængekøje, ikke et sikkerhedsnet. Vi ophøjer arbejdet ved at sørge for at alle arbejder. Det er landets symbol for at overvinde den store krise.

Gæt årstallet

Der er en gruppe som arbejdsgiverne ikke vil se på de danske arbejdspladser. Ting som de elsker at lave begrænses derfor eller forbydes. Livet begrænses, og de kan gøre mindre og mindre. De slides op med nye påbud. De må ikke gå til barberen, de må ikke købe blomster. De må opgive deres cykler, dvs. de må cykle til arbejde, men ikke om søndagen, eller ved besøg.

De forbydes at køre og eje biler. Dette forbud rammer dem hårdt. At de kører i bil støder de danske trafikanter. Især når de arrogant benytter motorvejen, som er bygget af danske arbejdere.

Peder Bahne

@Eva Schwanenflügel
"PS. Arbejde er kun en pligt, såfremt man ikke ejer nok jord og kapital til at profitere"

...eller såfremt man er gået fra på pension som et snydeheldigt medlem af den allermest forkælede generation i fortid og fremtid så langt øjet rækker.

c",)