Læsetid: 8 min.

Ny rapport kæder Danish Crown sammen med import af soja fra afskovede områder

Mindst halvdelen af den soja, som Danish Crowns underleverandører importerer til Danmark, kan være dyrket på afskovede områder i Sydamerika. Det viser en ny rapport. »Det er et postulat,« svarer Danish Crown, som dog anerkender, at de ikke ved, hvor sojaen kommer fra
En stor del af den soja, der bruges i dansk svinefoder, importeres fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde, viser en ny rapport.

En stor del af den soja, der bruges i dansk svinefoder, importeres fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde, viser en ny rapport.

Hanne Loop

4. maj 2020

Danish Crown producerer mere end ti milliarder måltider om året til mennesker over hele verden. Sådan står der på svinekødskoncernens hjemmeside. Så mange måltider kræver mange svin, og mange svin kræver meget foder. Og her opstår problemet.

Sojaen til dansk svinefoder importeres i stor stil fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde.

Det skriver Verdens Skove, den norske organisation Regnskogfondet og den internationale organisation Mighty Earth i en ny rapport, som udkommer mandag. I rapporten linkes Danish Crown direkte til afskovning i Sydamerika.

»En stor andel af den soja, Danish Crown importerer til Danmark gennem sine landmænd, mangler garanti for, at den ikke kommer fra afskovede områder,« står der i rapporten.

At Danish Crown ikke kan garantere, at deres underleverandørers sojaforbrug ikke er medvirkende til at fjerne regnskov, viser, at virksomheden ikke tager nok ansvar, mener Gry Bossen, der er politikkoordinator i Verdens Skove og medforfatter på rapporten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • lars søgaard-jensen
  • Niels Jakobs
  • David Zennaro
  • Karsten Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marianne Stockmarr
  • Peter Beck-Lauritzen
  • erik pedersen
  • Søren Kramer
  • Agnete La Cour
  • Lise Lotte Rahbek
  • Lars Jørgensen
Christian Skoubye, lars søgaard-jensen, Niels Jakobs, David Zennaro, Karsten Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Søren Kramer, Agnete La Cour, Lise Lotte Rahbek og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

De fleste er nok i stand til at regne ud
, at der ikke just stod et par tomme arealer i Sydamerika på 2 x Fyns størrelse klar til at dyrke soya til dansk svinelandbrug, da de fik behov.

Til Redaktøren: Hvorfor ledsages artiklen af et foto af frilandsgrise??? De fleste svin i Dansk svinelandbrug går indendørs i stalde hele deres liv. Det er derfor de skal have så meget soyafoder.

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Jacob Johansen, Jesper Sano Højdal, Gitte Loeyche, Christian Mondrup, Søren Bro, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Mogens Holme, John Andersen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Danish Crown er da ligeglade.

Torben Arendal, Mikkel Zess, Jacob Johansen, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Det er svært problematisk at gå efter svinekødsproduktionen, alene ud fra de absolutte tal. Klima og biodiversitets belastning fra oksekød er flere gange så stort alt en stund en ko skal have meget mere foder for at producere kød, og dermed lægger beslag på langt mere skovareal til foder produktion. En ko skal bruge ca 43 Kg foder for at tage 1 Kg på.
Og nej Aarhus Universitet. Der var sgu nok ikke en parkeringsplads før, på størrelse med sjælland stående ubrugt i sydamerika.
Vi ønsker ikke folk skifter fra svine til oksekød. Tværtimod.
Er der noget der kunne rykke kolosalt på denne her planet for klima og biodiversitet så var det at slippe for den forbandede oksekødsproduktion.

Charlotte Mortensen

Hvis ingen soja import er verificeret, så bliver den enkelte forbruger ligeledes skyldig - det kan synes svært (at forsøge) at være bevidst forbruger og stadig spise i disse tider ...

Per Torbensen, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Når nu alligevel hele landbrugssektoren , inklusive sideerhverv, stort set er en underskudsforretning, kunne man jo skære hele produktionen ned med 50-60%.
Så ville der også være plads til natur, dyr og mennesker ude på landet.

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Torben Arendal, Henning Haugaard, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Jeg går ud fra at al sydamerikansk soja er genmodificeret. Det må kunne medvirke til sporingen. Ligeså kvalitets-målingerne på sojaen. Spørg Bayer/Mondanto!

vi er nødt til at få landbruget mere over i retning af økologi og vi er nødt til at begrænse landbrugseksporten.

Niels Jakobs, Per Torbensen, Torben Arendal og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Flemming Kjelstrup:
Gider du ikke nuancere dine meget anti landbrugs argumenter en smule, for uanset den alvorlige problematik kan du jo ikke bare lige sige vi dropper det hele,da det alligevel giver underskud vel?
Men bortset fra det kan soja egentlig ikke dyrkes her? Findes der kyndige biologer her i tråden?

Lise Lotte Rahbek

Viggo Okholm
Problemet er areal.
I Danmark ER der ikke mere disponibelt areal at dyrke på, medmindre vi nedlægger alle skove.. og hvorfor ikke byerne også. ;-)
Spøg tilside: Vi har ikke mere plads at dyrke foder til svin på, når dyreholdet skal være så stort, for at der kan eksporteres svinekød til hele verden. 62% af Danmarks areal er i forvejen under plov.
https://www.dst.dk/nytpdf/24323
https://noah.dk/node/772

Niels Jakobs, Per Torbensen, Trond Meiring og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Nuancere? Det er ret simpelt. Danmark er et lille bitte land og samtidigt det mest opdyrkede land ii verden. Det giver da ingen mening. Slet ikke når der ikke er penge i skidtet. Fik markedskræfterne lov at styre ville det opdyrkede areal være meget meget mindre. Vi sejler kød til kina og snart også til japan. Hvis der er gode miljømæssige argumenter for det lyyter jeg spændt!

lars søgaard-jensen, Torben Arendal og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Soja har stor værdi for rigtig mange mennesker i verden og er til stor nytte mod fattigdom og arbejdsløshed i den tredie verden. Soja dyrkes hovedsageligt i USA, Sydamerika og Asien, hvor den længe har været en vigtig kilde til næring.

Det primære produkt fra soja er olien og restproduktet efter presning anvendes blandt andet som dyrefoder. Endnu et eksempel på bæredygtig fødevareproduktion.

Hvis regnskoven fældes i Sydamerika, var det bedre om vi hjalp dem hen mod en mere bæredygtig dyrkning frem for at afvikle vores egen fødevareproduktion. Det ville være klogt for ingen.

Jeg er enig i at fødevarerne er for billige i butikkerne, men sådan må det jo være, når vi sender en væsentlig del af prisen til Brussel, så de kan sende den videre til landmændene udenom butikkerne i sit eget lille flyttecirkus.

Flemming Schollert

Håber at den nuværende Regering forstår, at en af grundene til de er blevet valgt er netop, at få afviklet dansk storlandbrug så hurtigt som muligt.
Lad os bruge kræfterne på små bæredygtige øko landbrug istedet.
Jeg magter ikke, at vi alle skal blive ved med at betale til dette fallitbo, som ingen fremtid har...
500 milliarder i gæld venner. Finansieret af banker holdt oppe af Staten. Prøv lige at smage på det tal... Det er helt vildt

Peder Bahne

Du smigrer Mikkel. Skal vi være dus ?

Hvis vi kan trække co2 ud af atmosfæren og producere føde af forskellig slags til milliarder af mennesker og efterfølgende udlede den samme kulstof tilbage til atmosfæren, er der tale om klimatisk bæredygtig produktion. Vi kalder det kulstofkredsløbet.

Vi har selv fjernet det meste af vores naturlige skov for at kunne producere fødevarer uden bue og pil. Skoven er også en klimatisk bæredygtig biotop, men fordi vi formerer os hæmningsløst med unaturlig lille børnedødelighed, skal der høstes mere end det, og på længere sigt fjerner den naturlige skov ikke mere kulstof fra atmosfæren, end den udleder, men med vores markdrift har vi gjort det muligt at overleve.

Hvis vi går tilbage til skov her i landet, hvem mener du så skal bære konsekvenserne som sult ?

Indrømmer blankt at din fremgangsmåde kunne adressere problematikken omkring overbefolkning, men har du nosser til at tage ansvaret for den tilgang ?

Viggo Okholm

Ok den lille gamle bonde((det er længe siden)) får belært hvordan tingene hænger sammen her.
Jeg kan ikke afvise at mange af jer har ret og at ekspansion og stordrift er løbet løbsk og med kæmpe gæld som følge.
Jeg tror så der er mange årsager for hvis vi mennesker ville være blevet på landet med de afsavn det gav. ville det nok ikke være gået så galt. men de små alsidige landbrug,hvor der ikke var noget der hedder fridage af betydning og hvor der skal malkes to gange om dagen og så alt det andet. passer lige som ikke rigtig ind,med mindre det næsten er et kald.
Jeg er med på det ville være det idelle, men er det realistisk og hvem skal finansiere den omlægning?
Der er mange nuancer i denne proces og nogle her får det til at lyde så let og gad vide hvor mange af debattørerne her,som har haft jord under neglene og kender nogen der har .

Susanne Hansen

Jeg får 'jord under neglene', Viggo Okholm. Blev tidligt pensioneret og derefter flyttede vi til ø-natur. Købte to unge heste. De er nu 14 år ældre. Vi er flyttet til fastlandet, og denne gang købt lille landbrugs ejendom hvor vi kan 'bo sammen med' hestene. Jeg står tidligt op og arbejder fysisk meget, for at passe hestene. Bygger el-folde og træ-indhegning til græs ridebane. Alt ganske enkelt. Min mand har arbejde i Sparekasse. Vi holder virkelig meget af udsigt til landskab og himmel, heste og fugle. Vi følger tv Arte journal og deres re: udsendelser. Nu også abonnement på Information. Hvad mere kan man ønske sig? ...

Viggo Okholm

Susanne:
Ingen påstande og" beskyldninger" uden undtagelser, men jeg er ret sikker på du faktisk ved hvad jeg mener og jeg håber da at mine indlæg også bærer præg af en smule selv ironi.
Det jeg stillerspørgsmålstegn ved er påstandene om at vi bare kan skrotte vores landbrug som det e rnu-hvilket jeg tvivler på uanset de/vi trænger til en ny tænkning.

Sören Tolsgaard

NY RAPPORT VISER - men har vi ikke vidst det længe?

Som alle efterhånden burde vide, er det eneste der for alvor vil hjælpe, udover en langsigtet reduktion af folketallet, at kødforbruget, som især er højt i den rige del af verden, falder betydeligt.

Et afbalanceret dyrehold kan opretholdes, også af hensyn til miljøet. Nogle naturtyper skal afgræsses, så hvorfor ikke lade drøvtyggere, som er tilpasset denne natur, indgå som naturlige elementer i bæredygtigt antal?

Men den animalske produktion skal sænkes og vegetabilske produkter fremmes, hvis det for alvor skal lykkes at redde klima, regnskov og biodiversitet. Almenheden ændrer dog kun sjældent vaner før krisen er akut, jvf. covid-19.

Sören Tolsgaard

Pater Bahne: "på længere sigt fjerner den naturlige skov ikke mere kulstof fra atmosfæren"

En fejlagtig påstand, som ofte gentages. Men både en naturlig skov, mose eller eng akkumulerer muld, humus eller tørv, der med tiden blev til de enorme lag af olie og gas, som vi i øjeblikket brænder af.

Industrielt landbrug ødelægger som regel humuslaget, mens økologisk landbrug tilstræber at styrke det, dvs. jordlag, hvor planterødder og mikroorganismer trives i tæt symbiose.

Industrielt landbrug kan opnå større udbytte, men ofte på bekostning af erosion. Skal vi undgå sult og samtidig øge hensynet til naturen, må det nødvendigvis bero på, at animalske produkter erstattes med vegetabilske.

Det er grundlæggende unaturligt, at en art så talrig som Homo sapiens beror sig på animalsk ernæring. Vi skal et trin længere ned i fødekæden og i højere grad ernære os af planter, hvis der skal være plads til både os selv og naturens mangfoldighed.

Og vi behøver ikke vente på lovgiverne. Enhver kan påvirke verden via sit valg af fødemidler.

Søren Kramer, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar