Nyhed
Læsetid: 8 min.

Ny rapport kæder Danish Crown sammen med import af soja fra afskovede områder

Mindst halvdelen af den soja, som Danish Crowns underleverandører importerer til Danmark, kan være dyrket på afskovede områder i Sydamerika. Det viser en ny rapport. »Det er et postulat,« svarer Danish Crown, som dog anerkender, at de ikke ved, hvor sojaen kommer fra
En stor del af den soja, der bruges i dansk svinefoder, importeres fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde, viser en ny rapport.

En stor del af den soja, der bruges i dansk svinefoder, importeres fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde, viser en ny rapport.

Hanne Loop

Indland
4. maj 2020

Danish Crown producerer mere end ti milliarder måltider om året til mennesker over hele verden. Sådan står der på svinekødskoncernens hjemmeside. Så mange måltider kræver mange svin, og mange svin kræver meget foder. Og her opstår problemet.

Sojaen til dansk svinefoder importeres i stor stil fra Sydamerika, og en stor andel af den soja kan være fra områder, hvor regnskov er blevet fældet for at dyrke den proteinrige afgrøde.

Det skriver Verdens Skove, den norske organisation Regnskogfondet og den internationale organisation Mighty Earth i en ny rapport, som udkommer mandag. I rapporten linkes Danish Crown direkte til afskovning i Sydamerika.

»En stor andel af den soja, Danish Crown importerer til Danmark gennem sine landmænd, mangler garanti for, at den ikke kommer fra afskovede områder,« står der i rapporten.

At Danish Crown ikke kan garantere, at deres underleverandørers sojaforbrug ikke er medvirkende til at fjerne regnskov, viser, at virksomheden ikke tager nok ansvar, mener Gry Bossen, der er politikkoordinator i Verdens Skove og medforfatter på rapporten.

»Når Danish Crown er så stor en spiller på markedet, så har de et ansvar og en mulighed for at gå forrest, både i forhold til at vise vejen og også i forhold til at lægge pres på deres leverandører,« siger hun.

Også Greenpeace har set rapporten, der linker Danish Crown til skovrydning. 

»Rapporten giver en god beskrivelse af, hvorfor dansk import af soja primært til dyrefoder hverken er bæredygtigt eller afskovningsfrit. Importen er med til at ødelægge sydamerikanske skove, den er forbundet med et stort udslip af drivhusgasser, og den er med til at fastholde en alt for stor animalsk produktion i Danmark,« siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver i Greenpeace Danmark.

Danish Crown er Danmarks største svinekødsproducent. Virksomheden slagter cirka 70 procent af de grise, der slagtes i Danmark, og er samtidig en af verdens største eksportører af svinekød.

Preben Sunke, viceadministrerende direktør i Danish Crown, anerkender, at koncernen ikke ved, om den gennem sine underleverandører importerer soja fra afskovede områder.

»Det kan vi ikke afvise, at vi gør. Hvis vi vidste præcis, hvor vores soja kom fra, kunne vi. Den kan ligeså godt komme fra de gamle landbrugsområder (hvor der ikke fældes skov, red.), men jeg kan ikke dokumentere det,« siger han.

Ifølge Preben Sunke er problemet, at Danish Crown i dag ikke kan dokumentere sojaens vej gennem hele forsyningskæden, selv om virksomheden gerne ville.

Han kan heller ikke med sikkerhed sige noget om, hvor stor en del af underleverandørernes sojaimport, der er certificeret afskovningsfri – og som dermed med sikkerhed ikke har bidraget til afskovning.

»Jeg er ikke i stand til at fremlægge dokumentation for, hvor stor en del fysisk soja (soja, som er certificeret afskovningsfri og ikke blandet med anden soja undervejs, red.), der kommer. Jeg er overbevist om, at en stor del af det, vi får, kommer fra o.k. områder, men jeg kan ikke dokumentere det.«

Danish Crown kan ikke se sig fri

I 2018 importerede Danmark 1,7 millioner ton soja. Det gør Danmark til den sjette største sojaimportør i Europa. Sojaen, vi importerer, fylder et areal i Sydamerika, der svarer til to gange Fyns areal. Af de 1,7 millioner ton går 0,9 millioner ton til grisefoder.

Ifølge Aske Skovmand Bosselmann, lektor i landbrugsværdikæder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forfatter til flere rapporter om dansk sojaimport, er det et generelt problem, at soja er ekstremt svær at spore, fordi logistikken bag den globale handel er meget svær at rykke ved og endda kortlægge.

»Der er aldrig blevet lavet et ordentligt system til at følge de enkelte producenters soja. Derfor er der meget lidt sporbarhed gennem kæden,« siger han.

Ud af de 1,7 millioner ton soja, Danmark importerede i 2018, var kun 20 procent garanteret afskovningsfrit.

Ifølge et notat, udført af Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, aftager Arla de 20 procent i form af kreditter. Fordi det er tilfældet, konkluderer notatet, at nul procent af den soja, der importeres til Danmark er certificeret afskovningsfri.

Men selv om soja ikke er certificeret afskovningsfrit er det ikke det samme som, at den med garanti har været skyld i skovrydning.

For at finde ud af, hvor den danske soja kommer fra, har organisationerne bag rapporten blandt andet brugt lokationsdata. Fra højrisikoområder i Argentina, hvor skov ryddes for at opdyrke soja, har de sporet soja til siloer i to argentinske havne og videre med containerskibe til siloer i danske havne. Herfra aftager Danish Crowns danske landmænd sojaen. I de danske siloer er der muligvis soja, som er afskovningsfri, men det blandes med soja fra højrisikoområder.

Selv om organisationerne bag rapporten ikke kan fremlægge dokumenter, der viser, at sojaen i Danish Crowns produktion kommer fra afskovede områder, mener de altså, at de blandt andet gennem sporingerne påviser, at det importerede soja til dels kommer fra højrisikoområder – og derved kan have været skyld i afskovning. 

Organisationerne bag rapporten når via et regnestykke frem til, at mindst halvdelen af den soja, Danish Crowns underleverandører importerer, kan være fra afskovede områder.

Regnestykket baserer sig blandt andet på, at cirka 53 procent af den importerede soja bruges i svineproduktionen, og at Danish Crown står for at slagte cirka 70 procent af svinene fra denne produktion.

For at helgardere sig lader Verdens Skove de 20 procent garanteret afskovningsfri soja, som importeres, indgå i Danish Crown-regnestykket, selv om Københavns Universitet kan dokumentere, at Arla aftager den.

– Gry Bossen, Verdens Skove, rapporten viser jo ikke, at Danish Crown er med til at rydde skov, men bare at de ikke kan garantere, at der ikke er blevet ryddet skov?

»Det er rigtigt, at vi ikke kan følge den enkelte sojabønne fra marken i Sydamerika til Danish Crowns grise. Men alle, der aftager soja fra siloerne, aftager noget af den problematiske soja, og det kan Danish Crown ikke se sig fri for, især ikke, når de ikke ved, hvor deres soja kommer fra.«

– Hvad tænker du om at placere så stort et ansvar hos Danish Crown i rapporten, når I ikke kan bevise, at deres soja rydder skov?

»Når Danish Crown ikke har lavet foranstaltninger for, hvor deres soja kommer fra, bærer de et ansvar for, at den soja, de får, med stor sandsynlighed har forårsaget afskovning.«

Men at hele halvdelen af den soja, Danish Crown importerer gennem sine leverandører, muligvis skulle være medvirkende til afskovning, som rapporten anslår, er ifølge Preben Sunke et postulat.

»Det kan godt være, de har ret, men det er jo antagelser og gennemsnitsbetragtninger. Jeg kan ikke dokumentere, at jeg har ret, og de kan heller ikke dokumentere omvendt. Det bliver påstand mod påstand. Men jeg tror desværre, de har ret i, at vi får soja fra afskovede områder, for jeg kan ikke dokumentere andet,« siger Preben Sunke fra Danish Crown.

Afskovningsfri soja i 2025

Torsdag kom Danish Crown med en handlingsplan for den soja, som i fremtiden vil indgå i deres produktion. Målsætningerne kommer, fordi Danish Crown er medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, som har til formål at sikre, at soja importeret til Danmark ikke bidrager til afskovning.

I Danish Crowns handlingsplan står der blandt andet, at al soja i koncernens danske produktion skal kunne spores gennem forsyningskæden og være afskovningsfrit i 2025. I overgangsfasen dertil vil de opkøbe kreditter til at dække deres danske produktion.

De nye krav gælder for Danish Crowns slagterier i Danmark, og det, der leveres og eksporteres herfra. De danske slagterier svarer til 68 procent af virksomhedens samlede produktion.

Verdens Skove ser positivt på, at Danish Crown anerkender et ansvar og vil skabe sporbarhed, så man kan følge sojaen helt til den mark, den er høstet på. Men det er ikke godt nok, at de først vil implementere tiltagene i 2025, mener Gry Bossen.

»Det er too little, too late. Det betyder, vi har fem år endnu, hvor de accepterer afskovning i deres kød. Det er ikke o.k. Det kan de godt gøre bedre,« siger hun.

Hos Greenpeace mener man, det er et skridt i den rigtige retning, at Danish Crown nu anerkender problemet og har en ambition om, at underleverandørernes sojaimport ikke skal have skovrydning på samvittigheden. Alligevel mener de ikke, det er løsningen.

»Brug af kreditter og certificering løser ikke det grundlæggende problem, som er en stor og stigende vækst i efterspørgslen efter soja til dyrefoder,« siger Tarjei Haaland fra Greenpeace Danmark. For at løse problemet mener organisationen, at import af soja til dyrefoder skal udfases helt senest i 2030.

Preben Sunke forklarer, at målet er at kunne etablere en adskilt forsyningskæde. Derfor stiller de nu krav til deres underleverandører om at skabe fysisk adskillelse af den afskovningsfri og ikkeafskovningsfri soja, eksempelvis med ekstra siloer på havnene. Det vil skabe sporbarhed og mulighed for dokumentation af den afskovningsfrie soja.

Verdens Skove mener, at en væsentlig mangel i handlingsplanen er, at Danish Crown ikke sigter efter, at deres leverandører skal være 100 procent afskovningsfri i hele deres forsyningskæde, så de ikke leverer afskovningsfri soja i Danmark, og soja, der medvirker til fældning af skov, i udlandet.

Preben Sunke vil lade Verdens Skove om at drive politik, siger han.

»Vi driver virksomhed, vi driver ikke politik. Man kan jo ønske sig mange ting i lovgivning og regulering rundt i verden. Vi sender nogle klare signaler om, hvad vi vil have. Vi kan desværre ikke bestemme, hvad en virksomhed i Sydamerika laver, men vi kan stille krav til forsyningskæden, og det tror vi på kan drive en udvikling. Men de kan jo lave ting, vi ikke kan se, så jeg er også realistisk,« siger han.

Lektor i landbrugsværdikæder ved Københavns Universitet, Aske Skovmand Bosselmann, mener, at en ting er at kunne sige, at den soja, man selv importerer, er fin nok. Noget andet er det globale perspektiv.

»Hvis man har et globalt udsyn, og det skal man jo have, når det handler om klimaet, så kan man sige, at enhver efterspørgsel på soja i sidste ende er med til at øge den samlede efterspørgsel og dermed med til at drive en udvikling, der fører til afskovning,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

De fleste er nok i stand til at regne ud
, at der ikke just stod et par tomme arealer i Sydamerika på 2 x Fyns størrelse klar til at dyrke soya til dansk svinelandbrug, da de fik behov.

Til Redaktøren: Hvorfor ledsages artiklen af et foto af frilandsgrise??? De fleste svin i Dansk svinelandbrug går indendørs i stalde hele deres liv. Det er derfor de skal have så meget soyafoder.

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Christel Gruner-Olesen, Mikkel Zess, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Jacob Johansen, Jesper Sano Højdal, Gitte Loeyche, Christian Mondrup, Søren Bro, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Mogens Holme, John Andersen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Danish Crown er da ligeglade.

Torben Arendal, Mikkel Zess, Jacob Johansen, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Det er svært problematisk at gå efter svinekødsproduktionen, alene ud fra de absolutte tal. Klima og biodiversitets belastning fra oksekød er flere gange så stort alt en stund en ko skal have meget mere foder for at producere kød, og dermed lægger beslag på langt mere skovareal til foder produktion. En ko skal bruge ca 43 Kg foder for at tage 1 Kg på.
Og nej Aarhus Universitet. Der var sgu nok ikke en parkeringsplads før, på størrelse med sjælland stående ubrugt i sydamerika.
Vi ønsker ikke folk skifter fra svine til oksekød. Tværtimod.
Er der noget der kunne rykke kolosalt på denne her planet for klima og biodiversitet så var det at slippe for den forbandede oksekødsproduktion.

Charlotte Mortensen

Hvis ingen soja import er verificeret, så bliver den enkelte forbruger ligeledes skyldig - det kan synes svært (at forsøge) at være bevidst forbruger og stadig spise i disse tider ...

Per Torbensen, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Når nu alligevel hele landbrugssektoren , inklusive sideerhverv, stort set er en underskudsforretning, kunne man jo skære hele produktionen ned med 50-60%.
Så ville der også være plads til natur, dyr og mennesker ude på landet.

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Torben Arendal, Henning Haugaard, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Jeg går ud fra at al sydamerikansk soja er genmodificeret. Det må kunne medvirke til sporingen. Ligeså kvalitets-målingerne på sojaen. Spørg Bayer/Mondanto!

vi er nødt til at få landbruget mere over i retning af økologi og vi er nødt til at begrænse landbrugseksporten.

Niels Jakobs, Per Torbensen, Torben Arendal og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Flemming Kjelstrup:
Gider du ikke nuancere dine meget anti landbrugs argumenter en smule, for uanset den alvorlige problematik kan du jo ikke bare lige sige vi dropper det hele,da det alligevel giver underskud vel?
Men bortset fra det kan soja egentlig ikke dyrkes her? Findes der kyndige biologer her i tråden?

Lise Lotte Rahbek

Viggo Okholm
Problemet er areal.
I Danmark ER der ikke mere disponibelt areal at dyrke på, medmindre vi nedlægger alle skove.. og hvorfor ikke byerne også. ;-)
Spøg tilside: Vi har ikke mere plads at dyrke foder til svin på, når dyreholdet skal være så stort, for at der kan eksporteres svinekød til hele verden. 62% af Danmarks areal er i forvejen under plov.
https://www.dst.dk/nytpdf/24323
https://noah.dk/node/772

Niels Jakobs, Per Torbensen, Trond Meiring og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Nuancere? Det er ret simpelt. Danmark er et lille bitte land og samtidigt det mest opdyrkede land ii verden. Det giver da ingen mening. Slet ikke når der ikke er penge i skidtet. Fik markedskræfterne lov at styre ville det opdyrkede areal være meget meget mindre. Vi sejler kød til kina og snart også til japan. Hvis der er gode miljømæssige argumenter for det lyyter jeg spændt!

lars søgaard-jensen, Torben Arendal og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Soja har stor værdi for rigtig mange mennesker i verden og er til stor nytte mod fattigdom og arbejdsløshed i den tredie verden. Soja dyrkes hovedsageligt i USA, Sydamerika og Asien, hvor den længe har været en vigtig kilde til næring.

Det primære produkt fra soja er olien og restproduktet efter presning anvendes blandt andet som dyrefoder. Endnu et eksempel på bæredygtig fødevareproduktion.

Hvis regnskoven fældes i Sydamerika, var det bedre om vi hjalp dem hen mod en mere bæredygtig dyrkning frem for at afvikle vores egen fødevareproduktion. Det ville være klogt for ingen.

Jeg er enig i at fødevarerne er for billige i butikkerne, men sådan må det jo være, når vi sender en væsentlig del af prisen til Brussel, så de kan sende den videre til landmændene udenom butikkerne i sit eget lille flyttecirkus.

Flemming Jensen

Håber at den nuværende Regering forstår, at en af grundene til de er blevet valgt er netop, at få afviklet dansk storlandbrug så hurtigt som muligt.
Lad os bruge kræfterne på små bæredygtige øko landbrug istedet.
Jeg magter ikke, at vi alle skal blive ved med at betale til dette fallitbo, som ingen fremtid har...
500 milliarder i gæld venner. Finansieret af banker holdt oppe af Staten. Prøv lige at smage på det tal... Det er helt vildt

Peder Bahne

Du smigrer Mikkel. Skal vi være dus ?

Hvis vi kan trække co2 ud af atmosfæren og producere føde af forskellig slags til milliarder af mennesker og efterfølgende udlede den samme kulstof tilbage til atmosfæren, er der tale om klimatisk bæredygtig produktion. Vi kalder det kulstofkredsløbet.

Vi har selv fjernet det meste af vores naturlige skov for at kunne producere fødevarer uden bue og pil. Skoven er også en klimatisk bæredygtig biotop, men fordi vi formerer os hæmningsløst med unaturlig lille børnedødelighed, skal der høstes mere end det, og på længere sigt fjerner den naturlige skov ikke mere kulstof fra atmosfæren, end den udleder, men med vores markdrift har vi gjort det muligt at overleve.

Hvis vi går tilbage til skov her i landet, hvem mener du så skal bære konsekvenserne som sult ?

Indrømmer blankt at din fremgangsmåde kunne adressere problematikken omkring overbefolkning, men har du nosser til at tage ansvaret for den tilgang ?

Viggo Okholm

Ok den lille gamle bonde((det er længe siden)) får belært hvordan tingene hænger sammen her.
Jeg kan ikke afvise at mange af jer har ret og at ekspansion og stordrift er løbet løbsk og med kæmpe gæld som følge.
Jeg tror så der er mange årsager for hvis vi mennesker ville være blevet på landet med de afsavn det gav. ville det nok ikke være gået så galt. men de små alsidige landbrug,hvor der ikke var noget der hedder fridage af betydning og hvor der skal malkes to gange om dagen og så alt det andet. passer lige som ikke rigtig ind,med mindre det næsten er et kald.
Jeg er med på det ville være det idelle, men er det realistisk og hvem skal finansiere den omlægning?
Der er mange nuancer i denne proces og nogle her får det til at lyde så let og gad vide hvor mange af debattørerne her,som har haft jord under neglene og kender nogen der har .

Susanne Hansen

Jeg får 'jord under neglene', Viggo Okholm. Blev tidligt pensioneret og derefter flyttede vi til ø-natur. Købte to unge heste. De er nu 14 år ældre. Vi er flyttet til fastlandet, og denne gang købt lille landbrugs ejendom hvor vi kan 'bo sammen med' hestene. Jeg står tidligt op og arbejder fysisk meget, for at passe hestene. Bygger el-folde og træ-indhegning til græs ridebane. Alt ganske enkelt. Min mand har arbejde i Sparekasse. Vi holder virkelig meget af udsigt til landskab og himmel, heste og fugle. Vi følger tv Arte journal og deres re: udsendelser. Nu også abonnement på Information. Hvad mere kan man ønske sig? ...

Viggo Okholm

Susanne:
Ingen påstande og" beskyldninger" uden undtagelser, men jeg er ret sikker på du faktisk ved hvad jeg mener og jeg håber da at mine indlæg også bærer præg af en smule selv ironi.
Det jeg stillerspørgsmålstegn ved er påstandene om at vi bare kan skrotte vores landbrug som det e rnu-hvilket jeg tvivler på uanset de/vi trænger til en ny tænkning.

Sören Tolsgaard

NY RAPPORT VISER - men har vi ikke vidst det længe?

Som alle efterhånden burde vide, er det eneste der for alvor vil hjælpe, udover en langsigtet reduktion af folketallet, at kødforbruget, som især er højt i den rige del af verden, falder betydeligt.

Et afbalanceret dyrehold kan opretholdes, også af hensyn til miljøet. Nogle naturtyper skal afgræsses, så hvorfor ikke lade drøvtyggere, som er tilpasset denne natur, indgå som naturlige elementer i bæredygtigt antal?

Men den animalske produktion skal sænkes og vegetabilske produkter fremmes, hvis det for alvor skal lykkes at redde klima, regnskov og biodiversitet. Almenheden ændrer dog kun sjældent vaner før krisen er akut, jvf. covid-19.

Sören Tolsgaard

Pater Bahne: "på længere sigt fjerner den naturlige skov ikke mere kulstof fra atmosfæren"

En fejlagtig påstand, som ofte gentages. Men både en naturlig skov, mose eller eng akkumulerer muld, humus eller tørv, der med tiden blev til de enorme lag af olie og gas, som vi i øjeblikket brænder af.

Industrielt landbrug ødelægger som regel humuslaget, mens økologisk landbrug tilstræber at styrke det, dvs. jordlag, hvor planterødder og mikroorganismer trives i tæt symbiose.

Industrielt landbrug kan opnå større udbytte, men ofte på bekostning af erosion. Skal vi undgå sult og samtidig øge hensynet til naturen, må det nødvendigvis bero på, at animalske produkter erstattes med vegetabilske.

Det er grundlæggende unaturligt, at en art så talrig som Homo sapiens beror sig på animalsk ernæring. Vi skal et trin længere ned i fødekæden og i højere grad ernære os af planter, hvis der skal være plads til både os selv og naturens mangfoldighed.

Og vi behøver ikke vente på lovgiverne. Enhver kan påvirke verden via sit valg af fødemidler.

Søren Kramer, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar