Læsetid: 3 min.

Økonom: Forestilling om en kort, intens krise er et »superoptimistisk skøn«

Minusvækst, høj ledighed, faldende boligpriser og statsgæld. Finansministeriets økonomiske redegørelse lyder måske nedslående, men i virkeligheden baserer den sig på stærkt optimistiske forventninger om en kortvarig krise, vurderer økonom
Det var ikke sådan, at lokalet sitrede af optimisme, da finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde den økonomiske redegørelse. »Det er et hårdt tilbageslag, som vil kunne mærkes i det danske samfund,« sagde ministeren.

Det var ikke sådan, at lokalet sitrede af optimisme, da finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde den økonomiske redegørelse. »Det er et hårdt tilbageslag, som vil kunne mærkes i det danske samfund,« sagde ministeren.

Niels Christian Vilmann

27. maj 2020

Under normale omstændigheder er det svært at forudsige, hvordan økonomien vil arte sig halvandet eller to år ud i fremtiden. Lige nu er den slags prognoser forbundet med »altoverskyggende usikkerheder«, skriver finansministeriet i den økonomiske redegørelse, som blev præsenteret tirsdag eftermiddag.

Redegørelsen er dog præget af én klar antagelse. Ligesom Nationalbanken, Vismændene, IMF og andre økonomiske institutioner, der tidligere har forsøgt at spå om de økonomiske effekter af coronakrisen, regner ministeriet med en intens, men kort recession.

»De her prognoser hviler på en grundlæggende betragtning om, at coronakrisen er et kraftigt, men midlertidigt økonomisk chok, som vi relativt hurtigt kommer til at lægge bag os,« siger tidligere overvismand Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen.

»I mine øjne er det også en rimelig vurdering,« tilføjer han.

Lektor ved CBS Birthe Larsen kalder derimod Finansministeriets forestilling om en kortvarig krise for et »superoptimistisk skøn«.

»Der er en stor pukkel i arbejdsløsheden, som det vil tage tid at komme af med igen,« siger hun.

Det står heller ikke klart, om alle dem, der nu er på lønkompensation, uden videre vil kunne træde ind på arbejdsmarkedet igen, eller om tilliden til økonomien og efterspørgslen vil vende tilbage i det tempo, som finansministeriet antager.

Og endelig er der det helt store spørgsmålstegn: udlandet.

»Dansk økonomi er dybt afhængig af eksport, og vi ved ikke, hvornår de andre lande vil åbne op og under hvilke rammer,« siger Birthe Larsen.

Desuden er der spørgsmålet om smittespredning. Hvad hvis nogle lande er tvunget til at lukke igen?

»Grundlæggende har vi ikke prøvet det her før. Vi har ingen erfaringer at trække på. Det gør, at jeg ikke er så optimistisk.«

’Spæde lyspunkter’

Det var heller ikke sådan, at lokalet sitrede af optimisme, da finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde den økonomiske redegørelse.

»Det er et hårdt tilbageslag, som vil kunne mærkes i det danske samfund,« sagde ministeren.

Umiddelbart står de dårlige nyheder i kø. Økonomien vil skrumpe med 5,3 procent i 2020, vurderer ministeriet, og staten vil stå tilbage med det største offentlige underskud i årtier. Boligpriserne vil falde. 48.000 danskere har allerede mistet deres job som følge af krisen, og ved årets udgang forventes det tal at nå 68.000.

Men som økonomerne forklarer, består redegørelsen ikke bare af dystre fremtidsudsigter. Der er også »spæde lyspunkter«, som Nicolai Wammen selv formulerede det. For eksempel stiger privatforbruget, og alt i alt er det blevet tid til et »politisk gearskift«, hvor hjælpepakkerne skal udfases og erstattes af initiativer, der kan sikre den økonomiske genopretning på lang sigt.

Regeringens økonomiske ekspertudvalg præsenterer deres anbefalinger for afviklingen af hjælpepakker onsdag.

Ifølge Nicolai Wammen står det dog klart, at genopretningen skal hjælpes på vej af offensive initiativer. 

»Jeg ser ikke, at vores indsats slutter med de 400 milliarder kroner, vi allerede har brugt,« sagde han tirsdag.

»Der er mange håndtag, der skal drejes på.«

Allerede i 2021 forventer finansministeriet en vækst i BNP på hele fire procent. Ligesom at tilbageslaget i beskæftigelsen vurderes at blive »dybt, men relativt kortvarigt«.

Ikke som finanskrisen

Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen deler den grundlæggende antagelse om, at økonomien hurtigt vil rejse sig igen. Han mener, man kan forvente noget, der minder om en V-formet udvikling i BNP-banen. Det dramatiske fald vil blive afløst af en næsten lige så dramatisk stigning.

»Finanskrisen var en sygdom, der ramte helt ind i økonomiens knogler. Det er coronakrisen ikke. Medmindre vi er trådt ind i en helt ny tid, hvor nye pandemier kommer væltende, så er det et midlertidigt chok. Noget forbipasserende,« siger den tidligere overvismand.

Regeringen bør tage den antagelse med, når de vælger, hvilke initiativer der nu skal sætte gang i væksten igen, mener han.

»Den finanspolitiske ekspansion skal være kraftig og virke i den kortvarige periode, hvor aktiviteten er i bund,« siger Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen.

I disse uger åbner samfundet og økonomien igen, men hvor lang tid kommer det til at tage, før tingene egentlig fungerer normalt igen?

Det er et åbent spørgsmål, mener lektor Birthe Larsen.

Et eksempel er flytrafikken, siger hun. Selv om grænserne åbner, og danskerne igen frit kan bestille en billet til udlandet, er det langtfra sikkert, at de kommer til at gøre det på samme måde, som de gjorde inden krisen. På samme måde er det uklart, om efterspørgslen og tilliden til økonomien vil vende tilbage, så snart økonomien igen er helt åben.

Birthe Larsen er enig i, at coronakrisen ikke ændrer på de »grundlæggende strukturer« i økonomien på samme måde som finanskrisen.

»Men det, der er anderledes, er, at vi ikke ved nok om, hvad virussen betyder på længere sigt. Vi har ikke været udsat for sådan et chok før,« siger hun.

»Det er det, jeg først og fremmest hæfter mig ved: usikkerheden.«

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Veje
  • Alvin Jensen
  • uffe hellum
  • Johnny Christiansen
Søren Veje, Alvin Jensen, uffe hellum og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Corona har kortvarig bremset økonomien ned for rødt lys. Men så snart der skiftes til grøn køres der videre. Det kommer ikke til at få den store betydning på sigt.

Men hva. Sådan er det jo hver eneste gang der sker et eller andet. Så har alt og alle focus på det et kort stykke tid. Så længe det kan betale sig.

- Og så ellers videre til det næste store. Vi kender det jo til bevistløshed.

Jens Nielsen

Før Corona krisen var der klare tegn på en kommende recession over hele verden. Det kan da umuligt have ændret sig pga. Corona. Vær forberedt på den permanente krise, grundlaget for vækst eroderer simpelthen under vore fødder på en døende klode. Det betyder samtidigt at de midler der skal bruges til en evt. omstilling bliver mindre dag for dag...

Lars Hansen

Det virker helt urealistisk med et V-formet kriseforløb. Bare fordi corona-tallene er lave i Danmark og visse andre lande lige nu, betyder det jo ikke, at det hele er overstået. Turisme og underholdningsindustri vender ikke bare lige hurtigt tilbage til normalen. Hertil kommer risikoen for nye bølger, som vel fortsat heller ikke kan udelukkes.

Henning Kjær

Har du brug for 3 forskellige meninger om økonomi, skal du bare spørge 2 økonomer, hvoraf den ene også citeres forkert.
Nogle dele af oplevelsesindustrien/rejseindustrien vil opleve en længere krise, men folk der ikke rammes af ledighed har penge der brænder i lommerne, penge som de gerne vil bruge om ikke i udlandet, så her i DK, og det vil andre dele ar erhvervslivet nyde godt af.