Læsetid: 4 min.

Økonomer: Skattelettelser er ikke det mest effektive redskab til at sætte gang i den danske økonomi

Venstre vil skabe økonomisk aktivitet ved at fremrykke skattelettelser for 4,5 milliarder kroner. Det er en god idé at give forbrugerne flere penge mellem hænderne, men der findes dog andre tiltag, der vil virke mere effektivt, vurderer to økonomer
Jakob Ellemann-Jensen har foreslået at fremrykke skattelettelser for 4,5 milliarder kroner for at få sat gang i forbruget ovenpå corona-nedlukningen.

Jakob Ellemann-Jensen har foreslået at fremrykke skattelettelser for 4,5 milliarder kroner for at få sat gang i forbruget ovenpå corona-nedlukningen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

15. maj 2020

Skattelettelser er ikke det mest effektive redskab til at sætte gang i økonomien efter nedlukningen. Det skyldes, at de har en indirekte effekt, og at der er risiko for, at folk sætter dem ind på opsparingen i stedet for at forbruge dem.

Det forklarer økonomerne Jeppe Druedahl, der er adjunkt på Københavns Universitet, og Birthe Larsen, der er lektor på Copenhagen Business School.

Det har længe været diskuteret, hvordan man bedst får sparket gang i den danske økonomi efter nedlukningen, og onsdag foreslog Venstres formand, Jakob Elleman-Jensen, at fremrykke skattelettelser for 4,5 milliarder kroner og på den måde sætte gang i forbruget, som ifølge ham vil være med til »at holde hånden under arbejdspladser.«

Men det er tit problemet med skattelettelser, at de først virker ude i fremtiden, og at det ikke er så tydeligt for folk, at de rent faktisk får nogle flere penge mellem hænderne, siger Jeppe Druedahl.

Af den grund er det ikke givet, at skattelettelser ville skabe aktivitet i den danske økonomi, vurderer han.

»Man kunne være bange for, at man ikke får en særlig stor effekt ved skattelettelser, fordi det ikke er synligt for folk, hvor mange ekstra penge, de får,« siger han.

Helikopterpenge

Hele idéen med at give folk flere penge mellem hænderne giver, ifølge Birthe Larsen, god mening nu, hvor samfundet er begyndt at åbne op igen.

»Det er det, vi har brug for lige nu. At der bliver efterspurgt nogle flere varer, så der bliver brug for nogle flere folk, og job bliver slået op, og så er virksomhederne ikke nødt til at afskedige så mange personer,« siger hun.

Det er ved hjælp af denne ekspansive finanspolitik, hvor man forsøger at kickstarte økonomen ved at øge efterspørgslen, man traditionelt set kommer ud af krisesituationer, forklarer hun, og det var også det redskab, man brugte for at komme ud af finanskrisen tilbage i 2008. 

Men hun mener heller ikke, at skattelettelser vil være det mest effektive middel i den nuværende situation. I stedet ville det mest optimale være at udbetale såkaldte »helikopterpenge« ved at sætte et fast beløb direkte ind på danskernes konti, som også økonomisk overvismand, Carl Johan Dalgaard, tidligere har foreslået her i avisen.

»Normalt virker det allerbedst bare at give folk nogle penge mellem hænderne ved at udbetale et fast beløb til dem, som de kan gå ud at forbruge,« siger hun. 

Det skyldes, forklarer hun, at der er en risiko for, at skattelettelserne bare ryger ind på danskernes opsparing i stedet for at blive brugt, fordi de fleste danskere alligevel har en fast andel af deres økonomi afsat til forbrug. 

Det er Jeppe Druedahl enig i. 

»Folk i kriser er bekymrede over, om de har penge nok på kontoen, og derfor vil det give bedre mening at give folk nogle penge direkte ind på kontoen, for så ville de turde bruge flere penge,« siger han.

Konkret foreslår Jakob Ellemann-Jensen at give skattelettelser for 4,5 milliarder kroner ved at fremrykke afskaffelsen af PSO-afgiften, som er en dansk afgift, forbrugerne betaler for deres forbrug af elektricitet. 

Lige præcis den afgift vil ikke have lige så stor effekt som generelle overførsler, fordi den vil komme de velstillede danskere til gode, da det som regel er dem, der bruger mest el og dermed også er dem, der vil få flest penge ud af det. 

»Vores evidens viser, at velstillede mennesker ikke har den samme tilbøjelighed til at øge forbruget, fordi de får flere penge mellem hænderne, mens mennesker med færre midler forbruger en større andel af de penge, de har fået til rådighed.« 

Derfor foreslår Jeppe Druedahl, at man kunne målrette tilskuddene for at opnå den maksimale effekt. 

»Man kunne for eksempel udbetale coronatillæg i dagpengene og skabe noget forbrug på den måde,« siger han. 

Sundhedsmæssige restriktioner eller reelt efterspørgselsproblem 

Hvorvidt det vil hjælpe, at staten pumper flere penge ud i økonomien, afhænger dog også af, om efterspørgslen naturligt vil stige efter nedlukningen, eller om der er tale om et reelt efterspørgselsproblem, hvor folk frygter fremtiden, forklarer Jeppe Druedahl. 

»Lige nu er vi i en særlig situation, hvor en stor del af den stigning, der har været i både arbejdsløshed og folk på lønkompensation, skyldes, at mange virksomheder ikke kan producere på grund af restriktionerne, eller at folk bliver væk på grund af smittefare,« siger økonomen Jeppe Druedahl.

Derfor er det store spørgsmål nu, hvad det er, der holder forbruget nede. 

»Hvis forbruget holdes nede på grund af sundhedstilstanden, så hjælper det ikke at give folk flere penge mellem hænderne, fordi så er det jo, fordi de af sundhedsmæssige årsager ikke har lyst til at bruge dem. Men hvis det omvendt er, fordi de er nervøse for fremtiden, og det er derfor, de holder forbruget tilbage, så giver det mening at give dem nogle penge nu, fordi så bliver de mere sikre på, at de har penge på kontoen, og så får man en effekt af det,« forklarer Jeppe Druedahl. 

Birthe Larsen er dog ikke i tvivl om, at tiden er inde til at give folk penge mellem hænderne. 

»Nu, hvor samfundet har været lukket ned, og folk ikke er alt for bekymrede over, at det bliver lukket ned igen, så er det måske lige netop nu, man skal fange folk, fordi man igen begynder at kunne gå på restaurant og bruge penge,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Juul
Christian Skoubye, Kurt Nielsen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Ud over restaurantbesøg, hvad er det så vi har manglet under corona og bør købe.. Vindmøller?
Det er i al fald dybt idiotisk at give folk penge, som de så kan tage et fly på ferie for, og fyre penge af i udlandet, hvis det er danske arbejdspladser, man vil støtte. Og så er der lige det med klimakrisen ; Den er ikke afblæst!

Mogens Holme, Else Marie Arevad, Hanne Ribens, Holger Madsen, Flemming Berger, ingemaje lange, René Arestrup, Christian Skoubye, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Anders Graae, Steen K Petersen, Carsten Munk, Werner Gass, Ole Henriksen, Sonja Marie Tandrup Jensen, Michael Waterstradt, Torben Bruhn Andersen, Søren Fosberg, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, lone hansen, Kristian Spangsbo, Jeppe Lindholm, Mikkel Zess og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

"»Vores evidens viser, at velstillede mennesker ikke har den samme tilbøjelighed til at øge forbruget, fordi de får flere penge mellem hænderne, mens mennesker med færre midler forbruger en større andel af de penge, de har fået til rådighed.«"

Åh ja, skattelettelser i en nøddeskal. Men løsningen ender desværre nok med at være som den plejer:

Man giver de velstillede endnu flere penge mellem hænderne...

Mogens Holme, Hanne Ribens, jens christian jacobsen, Kim Houmøller, ingemaje lange, Christian Skoubye, Ib Christensen, Susanne Kaspersen, Nette Skov, Carsten Munk, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Tænk før man. Overhovedet sender en helikopter penge op ja så har vi +60 milliarder i ferie penge som man kunne lade udbetale ja gjorde man det skattefrit så ville der sætte gang i økonomien mens man samtidig kunne igangsætte et grønt kick start af økonomien. Udnytte at olie prisen er i bund. Lav en minimums pris på benzin og diesel og udbetal os provenuet som en CFD, og fjern alle afgifter på vedvarende energi. Nu vil vi skabe efterspørgsel på ve skabe. Efterspørgsel på elbiler husstands batterier solceller mm. Og det fede er at denne løsning er selvforstærkende hvis flere lande gør det samtidig ja det tvinger prisen på olien ned og tvinger efterspørgslen på ve op mens teknologiens udvikling vil tvinge prisen ned på vedvarende energi.

Jeppe Lindholm

Langt den største part af økonomien i Danmark er kørt ufortrøden videre uanset corona. Det har bare ikke været så synligt. Og hvordan skal skatte lettelser lige sætte gang i eksporten igen, når de lande vi eksportere til ikke helt er klar endnu til at modtage?

Vi snakker ikke om krise, men ideologi, når en Jacob Ellermann-Jensen fordre skattelettelser. Det gør Venstre & Co jo altid. Lidt fantasiløs og forudsigelig - Ikke særligt krævende at være formand for blå blok. Ren rutine. Og det uden ar antyde hvilke konsekvenser det får for samfundet. Sygehusvæsenet, folkeskoler, uddannelser, ældreplejen, vedligeholdelse af vejnettet for bare at nævne nogle få er barberet ned til sokkeholderne med 20 års kapitalistisk politik.

Mogens Holme, Carsten Hansen, Hanne Ribens, Holger Madsen, Thomas Andersen, Peter Wulff, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Nette Skov, Steen K Petersen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Rolf Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Torben Bruhn Andersen, Stine Laursen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Tingkær, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Peter Beck-Lauritzen, Kristian Spangsbo og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Stemningen er bare ikke til at bruge mange penge. Man kan ikke rejse, og det er ikke særligt betryggende at sætte sig ind på en restaurant eller café med den nye lempelige regler.

Helle Walther, Rolf Andersen, Jan Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Det mest sunde tiltag i øjeblikket for hele samfundet er at fjerne fattigdommen. De sociale nedskæringer har dumpet en hel underklasse og nærmest drænet bunden for penge. Vi skal have den Skandinaviske Model tilbage som er mere omsorgsfuld, social og retfærdig. Det vi skal have er en mere progressiv social politik. Skal underklassen have alle pengene fra nu af? Ja det skal de, alle andre har fået i pose og sæk. Vi er de fattiges politikere. Vi skal sørge for at fattigdomsbekæmpelse kommer øverst på agendaen.

Alle borgere her i landet har ret til en fair indkomst der skaber et rimeligt liv. Hvis man ikke kan arbejde, skal staten garantere at ingen falder igennem. Det tidligere kontanthjælpssystem er over de sidste årtier blevet udhulet. Fattigdom hører ikke hjemme i et land hvor der er så mange tusinde milliarder gemt i formuer. En større omfordeling af formuerne er nødvendig for at kompensere for de sidste tyve års sociale nedskæringer.

Danmark har nu et historisk niveau af ulighed i indkomst og levevilkår. Kløften mellem rige og fattige vokser, vi skal derfor sætte ind der, hvor der er størst behov. Dem som for alvor mærker den stærkt stigende ulighed i samfundet, er den underklasse, som er udenfor arbejdsmarkedet, dem som ikke kan arbejde. Politikerne ved hvordan vi kan reducere fattigdommen i dette land, med en politik, der gør en målbar forskel i folks liv. Vi ved hvad der virker mod fattigdom og ulighed. Det samlede antal love som specifik er rettet imod bunden af samfundet vokser konstant, love som skader de socialt udsattes muligheder, gør dem fattigere og forkorter livet. Fattiglovene skal fjernes og dette gælder for over halvdelen af alle sociallove.

Mødrehjælpens undersøgelse viser, hvordan familier med meget få penge lever. Kontanthjælpsloftet rammer ikke kun børnefamilierne på økonomien. Det rammer også børn på omsorg og trivsel. Uanset om politikerne vil erkende det eller ej, lider børn af forældre, der er ramt af kontanthjælpsloftet og andre fattigdomsskabende ydelser, massive afsavn hver dag. Det stigende antal fattige børnefamilier i Danmark kræver akut og konkret handling.

Mødrehjælpen mener, at regeringen bør forpligte sig på at lave en handleplan for at nedsætte antallet af børn, der lever i fattigdom. Mødrehjælpen foreslår, at der fastsættes en national fattigdomsgrænse, og at den nye regering som minimum halverer antallet af de fattige børn, ligesom der allerede nu bør tilbydes akut hjælp til de mange fattige familier.
https://moedrehjaelpen.dk/forside/nyheder/ny-undersoegelse-daarlig-oekon...

Pia Nielsen, Mogens Holme, Hanne Ribens, Jens Nielsen, Thomas Andersen, ingemaje lange, Peter Wulff, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Chris Ru Brix, Mikkel Zess, Steen K Petersen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Rolf Andersen, Sonja Marie Tandrup Jensen, Michael Waterstradt, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Estermarie Mandelquist, Erik Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Nielsen, Vivi Rindom, Jeppe Lindholm og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Hvad med at man startede med at fjerne kontanthjælpsloftet og stoppede med at trække de 225-timers ramte, i stedet for blot at give dem ‘tre måneder i den anden ende’ til at opnå kravet?

Mogens Holme, Hanne Ribens, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Mikkel Zess, Steen K Petersen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Sonja Marie Tandrup Jensen, Ebbe Overbye, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Jan Nielsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Rent blåt-flag melding, under dække af corona-krise. Nationaløkonomi er ikke Jakops stærke side, arbejder altid på at underminere statens indtægter med de forringelser det medfører, samt begunstigelser til de velbjergede. Nå, han er ikke ene om at være fatte-svag, aldeles uvidende om, hvor samfundets værdier skabes, nemlig via dem der yder til fællesskabet. Hvad yder du Jakob?

Mogens Holme, Hanne Ribens, Kim Houmøller, Helle Walther, Werner Gass og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Skal der gang i forbruget Jacob Nellemann-Jensen, saa saet kontanthjaelpen op med 5.000 kr. pr. maaned i et aar. For saa er du nemlig helt sikker paa pengene bliver brugt, som du jo vil, frem for at blive sparet op af de velstillede, som har mere end det kan naa at bruge. Mennesker paa kontanthjaelp derimod mangler alt.

Men jeg forstaar du ikke maa. For saa bliver Far jo sur.

Mogens Holme, Hanne Ribens, Holger Madsen, ingemaje lange, Ib Christensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Estermarie Mandelquist, Jan Nielsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Jeg tror nu nok, at skattelettelser kan føre til øget arbejde - nemlig hos bilforhandlerne og andre importører samt producenter i det udland, som regeringen helst vil lukke af for.....

Holger Madsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Chris Ru Brix

Det får du ikke engang S og RV med på, selvom det er det eneste samfundsgruppe, hvor man kan være sikker på at hver eneste krone givet i helikopterpenge vil gå til forbrug. Selv uden modregning for manglende overholdelse af 225-timers reglen er nettoudbetalingen efter skat og ATP af Aktivlovens ydelsessatser i 2020 lavere end minimumsbudgettet for danske borgere var i 2015. Faktisk er flere af satsernes bruttoydelsesbeløb i 2020 mindre end minimumsbudgetterne var i 2015. Derfor mangler alle nogle af de helt basale forbrugsvarer som resten af Danmark tager som selvfølge og nogle mangler alt.

Du kan selv se hvor markante underbudgetteringer som ydelsesmodtagere skal klare sig på, ved at se på ydelsessatserne i Aktivlovens §22-25 og sammenligne med Rockwool Fondens undersøgelse af minimumsbudgetter.
http://www.socialjura.dk/content-storage/love/aktivlov/#c6589
https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/11/104896_Minimumsbudget-...

For dem som er ramt af 225-timers reglen er det i reglen værre, fordi den er skruet så smart sammen at overholder man den, så vil udgifterne ved arbejdsdeltagelsen ofte overstige den indtægt som Aktivloven tillader en at beholde og overholder man den ikke, så nedsættes ens månedlige ydelse. Eneste vej til indtægtsfremgang er et lønnet job på 30 til 37+ timer om ugen eller en SU-berettiget uddannelse med studiejob ved siden af, hvilket er det som i den politiske arena og blandt mange andre regnes for incitament.

For grupperne af ydelsesmodtagere under Aktivloven er CoViD-19 pandemien og de politiske reaktioner på denne særligt grum. Den store tilgang af nyledige garanterer at de nu er sparket helt ud af adgang til arbejdsmarkedet, indtil at coronakrisens nyledige har fået arbejde igen. De er også blevet overset som tilhørende "de svage", der er i højest risiko for at dø af CoViD-19 hvis smittespredning på grund af nedlukningen endnu ikke har fået fat i de lavindkomstboligområder, som ydelsesmodtagerne bor i. Mange af dem ved godt selv at de er i fare og beskytter sig selv det bedste de kan med selvvalgt isolation, men den kompromitteres af flere forhold.

Af disse kan nævnes at beskæftigelsesindsatsen for Aktivlovens ydelsesmodtagere blev kun suspenderet i det omfang som var nødvendigt for at beskytte kommunernes ansatte, virksomhederne og sundhedssystemet. Elementer som virksomhedspraktikker og projekter som "Flere skal med 2" fik lov af fortsætte under nedlukningen, så bortset fra de 3 måneders suspendering af 225-timers reglen og de fysiske møder på jobcentrene, har mange ikke mærket den store forskel på før og efter CoViD-19 kom til Danmark. Eller i hvert fald ikke omkring deres indkomst og pligter, fordi der har også været konsekvenser.

Borgernes varehamstringer fik for en tid nogle priser til at stige og på de varer som vi alle skal bruge til den øgede hygiejne er priserne ikke kommet ned igen. Vi skal alle købe mere af nogle varer som nu er dyrere end før, hvilket f.eks. gælder håndsprit. Mange har også haft brug for at forny netforbundne enheder som PC, Tablet eller smartphone som følge af at flere ting er blevet digitaliseret under krisen, hvor bl.a. videokonsultationer ved egen læge nu er den nye hverdag.

Dette er pludseligt opståede ekstraudgifter som Aktivlovens ydelsesmodtagere ikke har plads til i deres små budgetter og hvis deres beskyttende isolation skal være effektiv, så er der en mere. Det koster lidt mere at handle alle sine indkøb på nettet og få dem bragt til sin dør og på budgetter, hvor en hel del er så lave at regulær kost i hver måneds sidste uge er en sjælden luksus, er dette det umulige valg imellem at sætte sig selv i risiko blandt de handlende i butikkerne eller at undvære mere af alt det der var for lidt af i forvejen.

Nedlukningen af Danmark begrundede Regeringen og de fleste politikere bland andet i at vi skulle beskytte de syge, svage og ældre mod at blive smittet. Blandt Aktivlovens ydelsesmodtagere har 4 ud af 5 præeksisterende sygdomme, som sætter dem i risikogruppen for at udvikle alvorlige og terminale komplikationer fra CoViD-19. Når jobcentrene vurderer borgere til at være job/uddannelsesparate, så betyder det blot at man mener de er raske nok til at kunne passe et fuldtidsjob og når jobcentrene vurderer borgere til at være aktivitetsparate, så betyder det i langt de fleste tilfælde at de er syge nok til at have mistet en aktuel arbejdsevne. En tredje vurdering går på om folk kan arbejde 5 timer om ugen, hvilket er grænsen af kriteriet for om de skal høre under 225-timers reglen eller ej, så derfor hører både alle job/uddannelsesparate og et stort antal af de aktivitetsparate under denne regel.

Kigger vi udenfor gruppen af folkepensionister og plejehjemsbeboere, så er det blandt de 18-64-årige ydelsesmodtagere under Aktivloven at vi finder den tætteste koncentration af borgere i risiko for at dø af CoViD-19. Den næsttætteste koncentration findes blandt førtidspensionister og det kan måske undre nogle at forholdet ikke er omvendt, men dette skyldes en langvarig tendens til at vurdere psykisk sygdom som en større hindring for arbejdsevne end fysisk sygdom. Psykiske lidelser er kun en risikofaktor ift. CoViD-19 i det omfang at nogle patienter er dårlige til at tage vare på deres fysiske helbred. For alle grupper gælder det desuden at det som kaldes almen sundhedstilstand påvirker risikograden for syge og ældre, såvel som raske borgere, samt at denne generelt følger borgernes indkomster. De fattige og de mere velbeslåede kan få helt samme sygdomme, men fattige får oftere mere alvorlige sygdomsforløb, fordi deres almene sundhedstilstand er ringere og dette forhold har det med at blive forstærket af at vi i stigende grad har indrettet sundhedssystemet til "den privilegerede idealpatient".

Begrundet i alt dette kan man argumentere for at der burde sendes helikopterpenge ned til den eneste gruppe i samfundet som flertallet i Folketinget og desværre også i befolkningen bestemt ikke vil sende penge til. Dels kan man være sikker på at hver eneste krone givet ryger direkte ind i erhvervslivets omsætning og dels vil man kunne redde nogle danske menneskeliv, fordi mange i gruppen vil bruge nogle af pengene til at beskytte sig selv imod smitte og vil samtidigt også få bedret nogle af de forhold, der påvirker deres almene sundhedstilstand.

jeg regner ikke med at nogle vil lytte til argumentet og forventer i stedet at se lokale dødelighedsrater på op over 5%, når samfundets åbning sender CoViD-19 ind igennem alle områderne på Regeringen fire lister i Ghettoplanen. Fælles for disse områder er at mindst 40% af alle de 18-64-årige beboere er udenfor arbejdsmarkedet og den hyppigste årsag er sygdom, samtidigt med at samme områder også huser et stort antal af de fattigste pensionister. Det tilsvarende er allerede sket i enkelte andre lande, hvor man har set lokale dødsrater på helt op til 9%.

Smittevejene fra borgere, der rejser på skiferier i Østrig og Italien, til borgere i de fattigste bydele er lange under normale omstændigheder og længere under en samfundsnedslukning, fordi alle er bundet i socialarv til deres familie og generelt kun omgås socialt med mennesker, der ligner dem selv. Den geografiske afstand fra villavejen til ghettoen er ofte under 100 meter, men den sociale afstand er meget, meget større. Det er først når CoViD-19 har overvundet disse sociale afstande at vi får at se hvad den kan gøre i Danmark. Hvor tæt vi er på at det sker kan ingen vide, fordi Testcenter Danmark har deres teststeder placeret og indrettet til at borgerne kommer dertil i egen bil for at blive testet for CoViD-19. Det giver os ikke meget af en chance for at se hvornår de sociale afstande brydes.

Dette er den oversete fælde i den danske CoViD-19-strategi, men set med de kolde økonomiske briller på kan det være en god idé at gå lige i fælden. Bare en 2% dødelighed blandt Aktivlovens ydelsesmodtagere vil permanent spare penge på ydelser, sundhedssystem og administration, der på hvert finansår samlet vil give et ekstra milliardbeløb i de offentlige kasser, der f.eks. kan anvendes til skattelettelser eller erhvervsstøtte. Og det vil samtidigt frigøre næsten 3.000 af de billigste lejeboliger som byerne har så stor mangel på. Hvis dødeligheden kan komme op på de 5%, så er der virkeligt penge at hente her og netop pga. af den sociale afstand vi man stadig kunne holde smitte og dødelighed i resten af befolkningen så lavt, at den gennemsnitlige rate ser ret ufarlig ud og godt kan holde sig under 1%. Skulle det uheldige ske at smitten spredes så hurtigt at sundhedssystemet sættes under pres, så kan vi nu både kaserner og udvalgte plejehjem, der står klar som karantænehuse og nødhospitaler og Hr. og Fr. Privilegieblind kommer ikke til at kunne se at vi smider nogle tusind af de svageste ind i disse lokaler, fordi selve karantænen automatisk holder pressen ude.

Nu hvor alles øjne i stigende grad er rettet på økonomien, så bliver de svageste borgere hurtigt glemt, hvorfor det jeg har skrevet her kan let blive til en profeti, men hvis jeg kunne vælge kursen, så ville jeg se mere på hvilke muligheder der kan findes i anvendelsen af helikopterpenge frem for at stirre stift på skattelettelser og direkte erhvervsstøtte.

Pia Nielsen, Hanne Ribens, Thomas Andersen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Peter Wulff, Ib Christensen, Mikkel Zess, Carsten Svendsen, Steen K Petersen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Chris Ru Brix, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

Uanset problemet, så er skattelettelser i toppen svaret på alle udfordringer, der nogensinde har været og nogensinde vil komme! Amen!

Mogens Holme, Else Marie Arevad, Susanne Kaspersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Brian, jeg frygter din profeti går i opfyldelse.

Gad vide, hvornår Enhedslisten vågner op?

Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Nu har boligejerne lige fået skattelettelser..
Og 13 milliarder skal betales tilbage.

Så nu ved vi da hvordan genåbningen prioriteres.

Hanne Ribens, Steen K Petersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Mikkel Zess, Carsten Munk, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

I opfølgning til min forrige opslag, for at gøre klart at det ikke er et skørt påfund af Nationen, kan man på en kommunal hjemmeside læse følgende:

“Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet som følge af 225-timersreglen før den 9. marts 2020, vil ikke i suspensionsperioden få sat ydelsen op til hidtidigt niveau.”

https://www.assens.dk/borger/information-om-coronacovid-19/jobcenter-ass...

Mikkel Zess, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det var en pudsig debat i går, eller mere et spørgsmål/ svar panel. Men det afslørede trods alt noget, især i tiden før og tiden efter debatten, hvor partilederne stod i kø for at komme på TV. Bl.a Ellemann. Uh hvor han pustede sig op. men han skal nok lære det. Nogle meget interesserede i Tv tid, og nærmest trippende. Bl.a. DF og de radikale. Østergård som også pustede sig op som en luftballon, og kom med trusler osv. For nu skulle han nok sørge for at Mette F makkede ret. osv.osv. Nar. Hun har faktisk andet at lave end hoppe og springe efter de radikales pibe. Men klart hans mandater holder hende ved magten, så.... hun kan jo udskrive valg , og hvor er de radikale så henne. Han bør kravle end fra træet.
Der var en lidt skarp ordveksling mellem Journalist Henrik Q fra E.B. og Mette F. Han var så grov i sit spørgsmål, og hun blev både såret og provokeret, og sagde smask i sit svar. Og jeg er ganske enig med hende i, at godt hun er statsminister. Og ikke den blå Ellemann foreløbig, gerne først om to tre perioder.
Hvis man lytter til P 1, i dag mellem 10 og 11, her var der udsendelse om læge og sygeplejerskes oplevelse på deres corona afdeling. Overlægen sagde, havde regeringen ikke handlet med en resolut nedlukning, havde vi stået med en katastrofe, jeg/han kan idag se, det var det klogeste at gøre. En meget fin og bevægende udsendelse. Den burde Henrik Q høre, før han stiller den slags modbydelige spørgsmål, som han kalder kritiske. Han insinuerede, at MF havde brugt den ulykkelige situations fotos fra Italien til at skræmme borgerne i DK. for egen vindings skyld. Om hun ikke fortrød det. Han har åbenbart slet ikke tænkt på, at statsministeren var så chokeret over de fotos, og historier, at hun ville satse alt, på, at Danmark ikke kom i den situation. Han fortjente fuldt ud det svar, hun gav. Dumsmart fræk var han.

Søren Kristensen

Skattelettelser er jo ikke at give folk flere penge. Hvis man vil give folk flere penge, så skal man give dem nogle penge.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

@ Helle: Jeg er ikke helt sikker på at jeg kan følge din udlægning, men det var da dejligt at høre at statsministeren satte Quortrup på plads, efter hans dumsmarte spørgsmål. Det var bare ærgerligt at hun ikke fuldte manøvren på plads, til TV2’s dumsmarte spørgsmål under selve debatten.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det mest effektive, hvis man gerne vil igangsætte forbruget, almindeligt dagligt forbrug - det vil være at øge socialhjælpen. Der ville stort set alle pengene gå direkte til daglige forbrugsvarer.

Man kunne også beslutte, at alle skolebørn skulle have tilbudt et dagligt måltid. Hvis man lod hver skole administrere pengene, kunne hver skole for sig få udført de nødvendige lokaleombygninger - så man ikke behøvede at lade det gå i EU-licitation. Så ville arbejdet gå til lokale håndværkere.
De nødvendige råvarer ville stort set være indenlandsk producerede - og der skulle naturligvis ansættes lokale kantinemedhjælpere. Hvilket ville afhjælpe arbejdsløsheden. Og derved også bidrage til mere forbrug.

Det øgede hygiejneniveau i daginstitutioner og skoler kunne gøres permanent. Hvis man så trak rengøringsarbejdet hjem fra det private, og ansatte herboende mennesker til arbejdet, så kunne man også derved få mindsket arbejdsløsheden og derved øget forbruget. Rent bortset fra, at man kunne mindske sygedagene for såvel børn som voksne ...

Man kunne etablere et centralt, aktivt lager for nødvendige sundhedsartikler. Lageret skulle konstant være stort, så en længere pandemi-periode kunne klares - men det skulle desuden levere til sygehuse m.m., så sagerne ikke lå og blev for gamle.

Man kunne fastansatte en masse af de løstansatte i det offentlige - så ville de få mere tryghed og derfor turde forbruge mere.

Man kunne lige så godt starte med at øge forbruget og trygheden hos de mindst bemidlede. Hvis det altså er øgning af det indenlandske forbrug, man ønsker.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Mikkel Zess og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Kære politikere der hylder markedskræfterne som en helligdom - Lad os så se hvad de kan.
Før Corona krisen påstod I at der var mangel på arbejdskraft og ville åbne op for import af arbejdskraft fra alverdens lande - værsgo, her er den, helt lokalt, i rigelige mængder.
Lider forretningen? Ja så må man indrette sig efter det ændrede marked. Skulle man også have understøttet ponyekspressen da jernbanen blev indført? Det er rent og skært hykleri at ville give skattelettelser og smide penge efter dødsdømte brancher. Vis os hvordan det innovative, åh så dygtige private erhvervsliv håndterer udfordringer, Nød lærer som bekendt påklædt person at strippe.
Værsgo, scenen er jeres!!

Carsten Hansen

Suk.
Skattelettelser til de rige igen-igen. Flere penge på bankbogen igen-igen.

Jeg er solidarisk nok med de mindst bemidlede til udelukkende at give disse mennesker alle pengene denne gang.
Giv et tilskud til studerende, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, lavtlønnede og mindrebemidlede pensionister
langt de fleste af disse medborgere vil bruge de ekstra penge herhjemme og til formål hvor de gør nytte eller glæde.

Hvis jeg får et par tusinde ekstra, så ryger de ind og stå sammen med de andre., som en ekstra skilling til jeg går på pension. Ikke meget øget forbrug i det !

Pia Nielsen, Eva Schwanenflügel, Chris Ru Brix, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar