Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ombudsmanden: Retssikkerheden halter, når danske indsatte straffes med isolation

Kriminalforsorgen bør gøre mere for at sikre retssikkerhed og psykisk ve og vel for de mange danske indsatte, der straffes med isolation, konkluderer ny rapport fra Ombudsmanden. Organisationer så helst, at lovgivningen også blev ændret, så langt færre ender i isolation
Ifølge Justitsminister Nick Hækkerup (S) er »tonen i fængslerne og arresthuse blevet hårdere de senere år«, blandt andet på grund af flere bandemedlemmer: »Vi har brug for at kunne slå hårdt ned på dem, der udfordrer sikkerheden i fængslerne, blandt andet med strafcelle,« siger han.

Ifølge Justitsminister Nick Hækkerup (S) er »tonen i fængslerne og arresthuse blevet hårdere de senere år«, blandt andet på grund af flere bandemedlemmer: »Vi har brug for at kunne slå hårdt ned på dem, der udfordrer sikkerheden i fængslerne, blandt andet med strafcelle,« siger han.

Ritzau Scanpix

Indland
11. maj 2020

Kriminalforsorgen tager ikke altid godt nok hånd om de indsattes helbred og retssikkerhed, når de straffes med isolation i de danske fængsler.

Sådan lyder vurderingen i Ombudsmandens nye temarapport om isolation som disciplinærstraf – også kaldet strafcelle.

»De indsattes retssikkerhed tilgodeses ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt ved ikendelse af strafcelle. Jeg mener også, at forebyggelse af psykiske skadevirkninger som følge af strafcelle i større omfang kan sikres inden for rammerne af den gældende lovgivning. Og at det kan ske gennem forskellige ændringer af retningslinjer og praksis på strafcelleområdet,« siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Også fra Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY, der begge har været med til at udarbejde rapporten, lyder der kritik.

»Isolation er noget af det mest indgribende, man kan gøre over for mennesker. Vi så helst, at disciplinærstraffen helt blev afskaffet ligesom i Norge og Sverige. Men når nu den bruges så udbredt herhjemme, er det afgørende, at de indsatte har de fornødne retsgarantier. Men det er ikke altid tilfældet, viser rapporten,« siger Louise Holck, som er konstitueret direktør i Institut for Menneskerettigheder.

Der er ligeledes problemer i forhold til at sikre de isolerede indsattes psykiske ve og vel, påpeger overlæge i DIGNITY Marie Brasholt.

»Vi ved fra forskning, at isolation både kan forværre og forårsage angst, depression og andre psykiske lidelser og øger risikoen for selvmord. Rapporten viser, at der ikke altid er samme forebyggende foranstaltninger for dem, der sidder i strafcelle, i forhold til dem, der er isoleret af andre grunde. Det er problematisk,« siger hun.

Gitte Møller Larsen, som er chef for Koncern Klientsagsbehandling i Direktoratet for Kriminalforsorgen, oplyser, at Kriminalforsorgen allerede har igangsat en række initiativer for at forbedre de områder, Ombudsmandens rapport peger på.

» Vi er meget opmærksomme på, at strafcelleanbringelse for nogle indsatte kan være en meget indgribende foranstaltning, og derfor er det også et område, som vi generelt har stort fokus på. Vi vil nu vurdere, om der på baggrund af rapporten er behov for yderligere tiltag, ligesom vi løbende vurderer, om der er behov for justeringer,« skriver hun i en mail til Information.

Brugen af langvarig strafcelle på mere end 14 dage er steget voldsomt i Danmark i løbet af de seneste år. Hvor syv indsatte i 2015 som en disciplinærstraf kom i isolation 23 timer i døgnet i mindst to uger, gjaldt det for 705 i 2019. Det er en stigning på 10.071 procent.

Retsgarantien halter

I forbindelse med temarapporten har Ombudsmanden, DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder besøgt 11 arrester, fem fængsler og et udlændingecenter i Kriminalforsorgen.

De hæfter sig blandt andet ved, at de indsatte ikke har godt nok kendskab til deres retssikkerhed, når de idømmes strafcelle. Eksempelvis var flere i tvivl om, hvad der var foregået under deres forhør, og vidste ikke, at de havde ret til bistand og kunne klage over afgørelsen. Herudover blev der ikke brugt tolk i nok tilfælde. 

»Derfor er jeg kommet med en række anbefalinger, der forhåbentligt kan være med til at styrke de indsattes retssikkerhed. De drejer sig primært om at forbedre processen før ikendelse af strafcelle og at sikre dokumentationen i forhørsprotokollerne, så det fremgår, at reglerne er fulgt,« siger Niels Fenger.

Han understreger, at han med temarapporten ikke har vurderet, om den danske lovgivning på området er hensigtsmæssig, men har fokuseret på, om Kriminalforsorgen efterlever de gældende regler.

Rapporten understreger et problem med manglende retssikkerhed for de isolationsstraffede, som allerede var velkendt, mener Louise Holck.

»Den danske lovgivning for strafcelle er i sig selv problematisk for de indsattes retsikkerhed. Og nu ser vi også, at retsgarantien i flere tilfælde halter i praksis. Det er uacceptabelt, når der er tale om så voldsomt et indgreb, der dokumenteret kan give psykiske skadevirkninger,« siger hun.

Jurister har tidligere i Information kritiseret, at den danske juridiske praksis for strafcelle efter alt at dømme ikke lever op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning.

Kritikken gik på, at de indsattes klagemuligheder var utilstrækkelige, samt at de idømmes isolation, inden en domstol har afgjort skyldsspørgsmålet.

»De indsatte har retssikkerhedsgarantier, og der er bindende konventioner, som skal følges. Men de ting overholdes ikke, hvad angår processen om isolation,« har Peter Vedel Kessing, tidligere seniorforsker ved Institut For Menneskerettigheder, udtalt. 

Det er desuden i strid med flere internationale fængselsstandarder, som Danmark selv har underskrevet, at isolation bruges så hyppigt i danske fængsler. Eksempelvis anbefaler FN’s fængselsstandarder – de såkaldte Mandela Rules – at alle lande forbyder langvarig isolation på mere end to uger.

Sundhedspersonalet ikke ordentlig orienteret

Det er veldokumenteret, at især langvarig isolation har indgribende psykiske konsekvenser. Studier viser, at det kan udmunde i hukommelsessvigt, manglende fornemmelse for tid og sted og i mere alvorlige tilfælde angst, depression og øget risiko for selvmord.

Ifølge Ombudsmandens nye rapport mangler der ude i fængslerne og arresthusene retningslinjer for, hvordan skadevirkningerne ved strafcelle kan forebygges, og hvordan personalet bør håndtere det, hvis en indsat viser tegn på at lide skade. På 11 af de besøgte institutioner blev sundhedspersonalet eksempelvis enten slet ikke eller kun sporadisk orienteret om, at der sad indsatte i isolation.

»Ledelse og personale er generelt opmærksomme på, at de indsatte i strafcelle har øget risiko for psykiske skader. Men jeg tror, at man kan gøre endnu mere for at forebygge psykiske skadevirkninger som følge af strafcelle. Det kan eksempelvis ske ved, at man underretter læge og sundhedspersonale om, at der er en indsat i strafcelle. Eller ved at lave retningslinjer, så personalet ved, hvad de skal holde øje med hos indsatte i strafcelle,« siger ombudsmand Niels Fenger.

Med den viden, vi har om isolations negative indvirkninger, bør strafformen kun bruges som »allersidste udvej« og forebyggelsen af den mentale påvirkning bør sikres bedre, mener Marie Brasholt fra DIGNITY.

»Fængselsbetjentene har mange steder godt fokus på de indsattes mentale sundhed, men de er ikke sundhedsfaglige. Hvis et dagligt lægeligt tilsyn – som ellers er en del af de europæiske fængselsregler – ikke er muligt, bør sundhedspersonalet som minimum være bedre orienteret. Ellers ved de jo ikke, hvilken dør de skal banke på for at sikre, at de isolerede er okay efter omstændighederne,« siger hun.

Brug for lovgivning

Den eksplosive stigning i brugen af langvarig strafcelle herhjemme er sket i kølvandet på daværende justitminister Søren Pape Poulsens (K) udmelding i 2017 om, at det skulle være »mere hårdt at sidde i fængsel«.

Siden er det blevet obligatorisk at tildele disciplinærstraf – som oftest er isolation – til indsatte, der begår forseelser såsom voldstrusler, indtag af alkohol eller rygning. Herudover straffes flere forseelser i dag med isolation end tidligere.

Udviklingen har mødt kritik fra flere partier, heriblandt SF. Partiets retsordfører, Karina Lorentzen, fremsatte i januar et beslutningsforslag, der skulle sikre bedre retssikkerhed og nedbringe omfanget af isolation.

Forslaget, der skal behandles den 19. maj, har mødt opbakning fra både Enhedslisten og De Radikale. Ifølge socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, kommer regeringen dog ikke til at stemme for.

»Regeringen er ikke tilhængere af SF’s forslag. Men vi følger udviklingen og har løbende drøftelser i forligskredsen,« som han har udtalt til Information.

Karina Lorentzen mener, at Ombudsmandens rapport understreger behovet for ændringer af den danske praksis for strafcelle.

»Der er brug for, at der sker noget med retsikkerheden. Ikke kun ude i fængslerne, men også hvad angår lovgivningen. Vi politikere er nødt til at tage bestik af, at det ikke foregår ordentligt, når danske indsatte straffes med isolation – og at det sker alt for hyppigt,« siger hun.

Ifølge Justitsminister Nick Hækkerup (S) er »tonen i fængslerne og arresthuse blevet hårdere de senere år«, blandt andet på grund af flere bandemedlemmer. 

»Vi har brug for at kunne slå hårdt ned på dem, der udfordrer sikkerheden i fængslerne, bl.a. med strafcelle. Det skylder vi både kriminalforsorgens medarbejdere og de øvrige indsatte. Omvendt skal vi også sikre, at vi får et helt menneske ud i den anden ende, for uanset hvordan vi vender og drejer det, så skal folk, der har siddet i fængsel, en dag løslades og blive en del af samfundet på ny,« skriver han i en mail til Information og fortsætter:

»Det er aftalt i flerårsaftalen for kriminalforsorgen, at der skal ses på disciplinærstraffesystemet i fængslerne, og jeg vil tage en drøftelse med partierne om dette på et møde i forligskredsen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skal borgerne have tillid til retssystemet, så er fuld retfærdighed for alle meget vigtig.

Ken Sass, Eva Schwanenflügel og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Kan være at der snart kommer en forklaring om at hvis man kommer i isolation, så bliver man tryg og dermed får man større frihed.

Thomas Tanghus, Ken Sass, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar