Læsetid: 4 min.

Oppositionen jagter sin egen skygge med ny coronaundersøgelse

Et flertal uden om S-regeringen udfordrer direkte statsminister Mette Frederiksen med beslutningen om en uvildig ekspertundersøgelse, der skal afdække myndighedernes omdiskuterede coronahåndtering. Men både politisk og juridisk bliver det noget nær umuligt for oppositionen at ramme hende
Coronaundersøgelsen er båret af en boblende irritation over statsminister Mette Frederiksens succes med krisehåndteringen.

Coronaundersøgelsen er båret af en boblende irritation over statsminister Mette Frederiksens succes med krisehåndteringen.

Unger Anthon

30. maj 2020

På papiret møder S-regeringen nu for første gang reel modstand fra et flertal i Folketinget. De Radikale Venstre er gået sammen med de borgerlige partier om at kræve en undersøgelse, hvor fem uvildige eksperter med forskellig videnskabelig baggrund skal gennemføre en hurtig udredning af både regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen.

Den lukkede proces, hvor nogle af danmarkhistoriens mest vidtgående og dyreste beslutninger er blevet truffet af blot en lille håndfuld mennesker i Statsministeriet, skal nu åbnes for offentligheden.

Ambitionen fra flertalspartierne er ikke kun at få en beskrivende minimagtudredning, men snarere en egentlig kulegravning, hvor det efterfølgende skal »være op til Folketinget om der evt. skal placeres et politisk eller retligt ansvar«.

I et demonstrativt forsøg på at markere kant til S-regeringen skal undersøgelsen være forankret i Folketinget, og ikke i Justitsministeriet, som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers tidligere havde antydet kunne være en mulighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Christian Skoubye
  • Marianne Stockmarr
  • Mads Greve Haaning
Anker Heegaard, Christian Skoubye, Marianne Stockmarr og Mads Greve Haaning anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

PS; Og når man er på totalt ukendt land, så burde alle kunne forstå at situationen ikke er som i normale sager.

(Logik for burhøns)

Jesper Frimann Ljungberg

@Carsten Hansen
"PS; Og når man er på totalt ukendt land, så burde alle kunne forstå at situationen ikke er som i normale sager.
(Logik for burhøns)"

Ja man kan undre sig over at Sundhedsministeren og Statsministeren og deres ministerier mente, at man var bedre vidende om, hvordan man takler epidemier end de eksperter i deres egne styrelser, som håndterer sådan noget her hvert eneste år. Det er for mig en gåde. Hvad der en endnu større gåde, er hvordan folk synes at sådan noget er helt i orden.

// Jesper

Carsten Hansen

Heldigvis valgte vi den kurs som mange andre lande der er sluppet billigt, valgte.

Det Svenske epidimolog har erkendt sin fejlagtige tilgang (og tåger rundt med udsagn om at hvis og såfremt. Spåmand er han heller ikke, så hvem regner mere med ham ?

Jesper Frimann Ljungberg

@Carsten Hansen
Men men.. vi er jo slet slet ikke færdige med Corona endnu. Hverken når det kommer til økonomi, smitte eller 'undtagelsestilstand'.

// Jesper

Carsten Hansen

Summa-sumarum.

Der er ingen der endnu ved hvad det hele ender op i.
Alligevel har de ansvarfrie politikere og deres tilhængere travlt med at dømme den danske regering som fejlslagen.

En pudsig logik når man selv erkender at det hele ikke er slut endnu og ingen kender det endelige udfald !

;-)

Jesper Frimann Ljungberg

@Carsten Hansen

"Der er ingen der endnu ved hvad det hele ender op i.
Alligevel har de ansvarfrie politikere og deres tilhængere travlt med at dømme den danske regering som fejlslagen."

Hvis blå/violet blok eller hvad man nu vil kalde dem vil slås internt, om hvem der er fejlslagen så ja.. lad dem det.
Resten af os må bare insistere på at den udøvende magt, ikke fører den lovgivende magt bag lyset ved, at lyve for dem. For så skal de stilles til ansvar, hvad enten de hedder Ninn, Inger, Mette, Pape eller Magnus. Og så er det lige meget om det drejer sig om Tamiler, familier, retsforfølgelse af børn eller epidemier. Problemet er, at der i Dansk politik og mange andre lande også er en sammenblanding af den udøvende og lovgivende magt, og vi ser endda flere og flere eksempler på at man prøver at tyre både den dømmende og den Fjerde statsmagt.

At magtens tredeling (firdeling) opretholdes er på langt de fleste punkter vigtigere end Corona epidemien.

"En pudsig logik når man selv erkender at det hele ikke er slut endnu og ingen kender det endelige udfald !"

Nej, men hvis man ikke bruger hovedet og lytter til de folk der ved noget om epidemier så går det galt. Man kan vel sige at efter første quater set det således ud (når du nu vælger at sammenlige Danmark med Sverige):

I Sverige har man betalt en pris i tab af livsår (49.000 år/4600 år per millioner indbygger), lidelse, belastning/nedslidning af sundhedsvæsnet og en økonomisk pris for statskassen for at holde samfundet i noget nær normal tilstand og opbygge en vis immunitet i samfundet.

I Danmark har man betalt en mindre pris i tab af livsår (6500 år/1100 år per millioner indbyggere), mindre lidelse, mindre belastning/nedslidning af sundhedsvæsnet men signifikant større økonomisk pris for statskassen, indførsel af noget der nok bedst kan beskrives som undtagelsestilstand med dertil hørende nedlukning og de konsekvenser det nu har og så en insignifikant immunitet i befolkningen, ud over det har vi opbygget en signifikant sundhedspukkel, der skal afvikles.

Mit personlige take er, at vi i Danmark har brugt en masse ressourcer på defacto ikke rigtig at opnå noget men bare skubbet død og ødelæggelse foran os, og faktisk måske endda nok har gjort tingene værre på den lange bane. Fordi dem der lige nu har betalt prisen er børn, unge og dem der har haft brug udredelse på hospitalerne, som er blevet hjemme.

Vi har også brugt noget der minder om 400+ milliarder på støtteordninger, som nu skal hentes ved hjem ved vanlig NPM, altså ved besparelser. Så vi har givet firmaer en masse offentlige penge for ikke at lave noget (hvor en pæn skilling nu ryger i skattely kan man læse), i stedet for at bare at hyre dem til at lave noget.

// Jesper

Carsten Hansen

Uddrag fra link om Sveriges økonomi.

"Tidligere har data fra landets centralbank og fra en førende svensk tænketank, Nier, vist, at Sveriges økonomi ville blive lige så hårdt ramt som dets europæiske nabolande Det til trods for at regeringen valgte ikke at lukke samfundet ned i samme grad.

Regeringen har vedtaget hjælpepakker til en værdi af 240 milliarder svenske kroner (op mod 170 milliarder kroner) for at mildne krisen for landets erhvervsliv. Den har som yderligere hjælp udviklet en hjælpepakke med lån og garantier på omkring 575 milliarder svenske kroner (omkring 405 milliarder kroner).

Derudover. I Sverige har man lyttet til eksperter (Tegnell), hvilket må siges at være nær en katastrofe.

Skal vi gøre den midlertidige score op, så ligger Danmark imo noget over Sverige, England, USA og Brasilien.
Jeg tror vi har nået gentagelsernes tid. Ikke den store grund til videre debat.

Den økonomiske effekt af krisen i hvert enkelt land afhænger dels af, hvor konjunkturfølsom landets økonomi er, dels hvor ekspansiv en finanspolitik der føres. Ved som Danmark at åbne statskassen på vid gab kan man mindske smerten her og nu.

Men prisen er, at statsgælden eksploderer, hvilket nødvendiggør senere sparerunder. At finde det helt store checkhæfte frem for at udsætte nogle dødsfald på plejehjem og i ældreplejen er populært. At betale regningen bagefter bliver givetvis ikke nær så populært. Og mange af de samme mennesker, som lige nu lovpriser den danske regerings handlekraft, vil være blandt de mest højlydte kritikere af de fremtidige spareforslag, som indsatsen har nødvendiggjort.

Carsten Hansen

Lars Hansen.

Lad os se om du, modsat Tegnell, dur som spåmand, eller om du må indrømme fejlslutninger som ham ?.

Hvem ved.

Jesper Frimann Ljungberg

@Carsten Hansen
"Derudover. I Sverige har man lyttet til eksperter (Tegnell), hvilket må siges at være nær en katastrofe."

Sverige er først nu lige nu, overskredet tabet af livsår ift. hvad influenzaen i 2017/18 kostede i Danmark. Og husk på Sveriges befolkning er næsten dobbelt så stor som Danmarks.
Og man skal huske på at tage andre effekter med i ligningen.

"Skal vi gøre den midlertidige score op, så ligger Danmark imo noget over Sverige, England, USA og Brasilien."

Måske .. måske ikke. På nogle punkter er vi klart foran. Men her er det også vigtigt at man forstår den prioritering der er lavet. Og jeg er personlig ikke enig i prioriteringen, jeg mener den har været dybt populistisk.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Carsten Hansen

Tja ja.. personligt er Mettes strategi jo nok noget der gør, at jeg kan gå tidlige pension. Så selv om jeg ikke er enig i den, så regner jeg med, at det økonomisk for mig er glimrende.

// Jesper

Steffen Gliese

Jeg forstår simpelthen ikke den kynisme og den overfladiske analyse, der hele stiller sig kritisk til den i det store og hele vellykkede bekæmpelse af corona i Danmark. Økonomi tillægges alt for stor vægt - men den er altså kun et forsøg på at forklare nogle forhold, som vi politisk indretter.
Der er intet gået tabt pga. sygdomsbekæmpelsen, produktionsapparatet er intakt, vi har haft et minimalt antal døde, og det hele er overstået på få måneder.
Men vi kommer da nok til at leve på et mere realistisk forbrugsniveau end det hedonistiske gedemarked, der har fået lov at udvikle sig i overklassen i de seneste 25 år.

Jesper Frimann Ljungberg

@Steffen Gliese

1) Det vi har gjort er, at vi formodentlig midlertidigt har standset, udbredelsen af Corona. De midler som Regeringen brugte, er ikke noget der kan opretholdes i længden. Nu åbnes der op på videste gab, folk 'tror' det her er ovre, og vil begynde at opføre sig som de gjorde før nedlukningen. Da virus stadig er i befolkningen, risikerer vi netop sådan en anden bølge, som mange eksperter har advaret om.

2) Det har kostet, rigtig meget, at lukke ned. Økonomisk, og så kan du sige at produktionsapparatet er intakt, det er noget ævl. I dag har virksomheder generelt ikke samme penge på kistebunden, som man havde i gamle dage. Det her kommer til at betyde besparelser, os der arbejde i det offentlige ser det allerede. Man har givet penge ud med hovedet under armen, istedet for at betale virksomheder for at holde hjulene igang, har man betalt dem for at gøre ingenting. Arbejdsløshed stiger.

3) Sundhedspuklen, vi har læst at læger under nedlukningen har set en nedgang på 40% i antallet af lægebesøg. Det er 200.000 lægebesøg om måneden. Antallet af indlagte på psykiatrisk afdeling er faldet med 33% under nedlukningen. Sygehusene har haft signifikant færre indlagte, nok også i hundredtusindvis. Bag disse tal ligger også at isoleringen har betydet færre syge af andre ting, men der er også folk, der ikke bliver diagnostiseret, folk der kommer til at dø for tidligt fordi de blev hjemme af frygt, folk der bliver mere mentalt syge fordi de ikke får hjælp. Hvis bare en af 1000 af dem, der ikke har søgt læge/sygehus/.. dør for tidligt pga. dette, så er du allerede oppe i at kuren har kostet mere i livsår end Covid-19. Det er noget man kan regne på efterfølgende. Det her er netop en af pointerne ved ikke at lave en totalnedlukning og skabe panik i befolkningen. Det er netop derfor at SST's strategi tilbage fra starten af Marts, talte imod total nedlukning.

4) Børn og unge har betalt en pris, det er ikke noget man lige kan sætte penge på, men her hvor jeg bor er indskolingen aflyst for alle børnene, der skal starte i de kommunale skoler. Alt imens vi har set at en åbning af skolerne INGEN negativ effekt har haft på smittetrykket. Altså det har været totalt unødvendigt.

Så undskyld mig, men den kyniske overfladiske er sku dem der bare hyldede en total nedlukning og prioriteringen at ALLE bare SKULLE lide de samme afsavn og at vi skal sætte fremtiden på spil, for potentielt måske bare at mindske risikoen en lille smule, eller formodentlig bare at købe lidt tid, for der er meget stor sandsynlighed for at vi alligevel skal igennem samme tur som f.eks. Sverige. Især nu hvor vi lukker op på fuld gab igen.
Folk der stadig råber på at vores fundamentale rettigheder og friheder, som vores samfund bygger på, bare skal sættes til side i frygtens navn.

Betyder det så at jeg ikke mener at vi ikke skal beskytte de udsatte ? Nej.
Betyder det så at jeg ikke mener vi skal spritte vaske hænder og holde afstand til udsatte etc. etc.? Nej

Men jeg vil til enhver tid prioritere fremtiden over fortiden, prioritere fundamentale rettigheder over en liste 'b' virus, faglighed over politisk spin og bruge hovedet over følelserne i sådan en situation.

// Jesper

Sider