Interview
Læsetid: 2 min.

Overlæge skriver dagbog om coronavirus: Nu vender de første patienter tilbage fra intensiv

De COVID-19-patienter, der kommer ud af respirator efter et langvarigt forløb, er meget svækkede og psykisk medtagne. Nogle hallucinerer og kan ikke sove. Dette er den niende i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian Abrahamsen
Indland
2. maj 2020

Noget nyt er begyndt at ske på afdelingen: Nogle af de patienter, der har ligget i respirator på intensiv i tre-fire uger, kommer nu tilbage til os, fordi de er i bedring.

Det er i sig selv en god ting.

Men det er nogle meget plejekrævende patienter, som skal komme sig oven på et rigtig hårdt forløb. Så vi overvejer at lave en særlig afdeling til dem, hvor de kan blive genoptrænet.

De har brug for fysisk genoptræning af musklerne, nogle af dem skal faktisk også lære at spise igen, og nogle af dem skal helt sikkert have en form for psykologisk hjælp. Det har ikke noget med COVID-19 at gøre. Men det er et velkendt fænomen, at når man ligger i respirator så længe, bliver ens kognitive evner og opfattelse af virkeligheden forstyrret.

Når man kommer ud af respiratoren, kan man få hallucinationer, hvor man ser og mærker ting, der ikke er der. Man får svært ved at sove, og måske genkender man ikke sine nærmeste.

De patienter, der har ligget i respirator, har jo været bedøvet en stor del af tiden, og pludselig vågner de op i en meget svækket tilstand efter at have fået revet tre-fire uger ud af tilværelsen. Det er benhårdt.

Der er tale om ældre patienter, men ikke meget gamle. Det er folk på 65-75 år. Mange af dem har sukkersyge eller forhøjet blodtryk. Men det er ikke noget, der normalt udgør et handicap for dem. Det er folk, der har været vant til at leve et normalt liv, passe et arbejde og gå tur med hunden. De har været vant til at være selvstændige og selvhjulpne.

Sund fornuft

Ugens gode nyhed har været, at lægemidlet remdesivir, som vi deltager i et forsøg med, ser ud til at have en virkning. De patienter, der har modtaget behandlingen, har i snit været indlagt tre dage kortere end de andre patienter i forsøget.

Det er ikke noget, der ændrer hele verdenssituationen. Men det er første gang, vi har en behandling, som ser ud til at have en effekt.

Vi er begyndt at åbne for flere af de normale aktiviteter på hospitalet igen. Vi ser nu flere af vores faste kroniske patienter og patienter, der bliver henvist med andre sygdomme end COVID-19. Der er kommet lidt liv på gangene igen.

Jeg er spændt på, hvordan den gradvise genåbning af resten af samfundet kommer til at gå.

Forhåbentlig vil man fra nu af appellere til folks sunde fornuft i stedet for at skrive retningslinjer for alting og bede vuggestuebørn om at vaske hænder, indtil de falder af. Selvfølgelig skal man opretholde god hygiejne, vaske hænder, inden man spiser og holde en passende afstand.

Men jeg har stor tiltro til, at folk nok skal opføre sig fornuftigt. Man behøver ikke være angst for at give børnene et kram i børnehaven eller gå en tur i IKEA.

Jeg er ikke bekymret for, at det hele vælter af den årsag.

 

Serie

Coronalægens dagbog

Gitte Kronborg er som overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital en af dem, der står forrest i kampen mod coronavirus. I denne dagbog fortæller hun løbende om, hvordan sygdommen påvirker sundhedsvæsen, patienter og hende selv.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her