Interview
Læsetid: 8 min.

På Vestegnen bor udligningsreformens tabere og vindere dør om dør

Kun en lille å adskiller de to små nabokommuner Ishøj og Vallensbæk. Men med udligningsreformen skal Ishøj nu modtage flere penge, mens Vallensbæk skal af med flere penge. Her på Vestegnen er de dybt uenige om, hvorfor deres budgetter ser så forskellige ud, og hvad reformen kommer til at betyde
Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, kan se frem til at modtage 28,2 millioner hvert år til sin kommune.

Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, kan se frem til at modtage 28,2 millioner hvert år til sin kommune.

Sigrid Nygaard

Indland
7. maj 2020

I Københavns Vestegn ligger to meget forskellige kommuner, side om side, kun adskilt af Store Vejleå, der snor sig igennem området.

Forskellen blev for alvor tydelig tirsdag, da den nye udligningsreform blev offentliggjort. For mens Ishøj Kommune nu vil modtage 28,2 millioner årligt, må Vallensbæk vinke farvel til 16,7 millioner kroner.

Derfor er Information hoppet på S-togslinje A for at gå en tur med de to borgmestre i hver deres kommune og tage en snak om, hvordan reformen kommer til at påvirke deres fremtid.

I Ishøj er den socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp »okay« med den nye reform.

»Det er altid godt at få plus, men jeg hører ikke til dem, der jubler. Reformen tager hensyn til de sociale og økonomiske udfordringer vi har, og derfor kan vi være okay tilfredse,« siger han.

Han har iklædt sig en blå dunjakke med Ishøj IF-tryk på ryggen og støtter sig til sin stok, mens vi begiver os ud i byen.

I den konservative Vallensbæk Kommune, der populært bliver kaldt »den grønne ø i det røde hav« blev tirsdagens reform modtaget noget anderledes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martine Amalie Krogh & Solveig Helles Eriksen

Logikken i at en skolelærer fra Vallensbæk skal yde tilskud til en skolelærer fra Ishøj ??

Ib Christensen

Om fordelingen er vel ikke være end, at vi i årevis har gået og betalt skattekroner til, at dække konkurenternes omkostninger. Blot fordi konkurenten er mere kvalificeret til, at skaffe sig tilskud, end til ledelse og organisering.

"Jeg bliver ikke fattigere af at naboen tjener mere end mig."
Prøv at skifte nabo ud med nabokommune.

Kommer vel an på om naboen skummer fløden af tilskudene din skat går til.

Krister Meyersahm

Det kommunale selvstyre, sådan som det er tænkt i Grundloven, ødelægges af udligningsordningen. Det er jo utilstedeligt, at nogle kommuner skal plyndres af staten for - ejendomsrettens grundlovsbeskyttelse gælder også for kommuner.

Staten må selv hente de penge man vil dele ud til trængte kommuner via den statslige indkomstskat, hvilket vil betyde, at alle danskere deltager solidarisk og ikke kun dem der bor i visse kommuner.

Rikke Nielsen

"§ 82
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov."

Det kommunale selvstyre er ikke fuldstændigt, men underlagt statens tilsyn og folketingets lovgivning.

Erik Fuglsang

Du har fuldstændig ret, Rikke Nielsen.
Grl. $ 82 er jo en såkaldt løfteparagraf, men løftet er aldrig blevet indfriet så at sige. Der findes jo ikke en lov, der regulerer dette. I stedet for har der udviklet sig de såkaldte kommunalfuldmagtsregler som på et uskrevent grundlag bestemmer, hvad kommunerne må beskæftige sig med (og yde støtte til)- og måske navnlig hvad de ikke må.

Jens Ole Mortensen

For fanden hvor en gang klynk. Det er ofte de samme mennesker som har argumenteret for at folk som af den ene eller anden grund ( sygdom eller andet) skal have et, økonomisk,negativt, incitament for at tage sig sammen. Og har kæmpet for konkurrencestaten. Nu står de samme i kø for at få hjælp af socialstaten. Principperne i konkurrencestaten er selvfølgelig at konkurrence er drivkraften. Hvis et firma går ned gavner det et andet firma som er dygtigere. På den måde bliver vi hele tiden drevet frem og firmaer må stramme sig an og gøre det bedre. Til gavn for økonomien og alle bliver rigere. Win-Win. Og man kunne måske spare en del af de 195 milliarder kr som statskassen står til at miste i 2020 . Det´ skal vel også holdes op mod hvad man yder af offentlig hjælp til f. eks. virksomhedder. Og kan det være rigtigt at firmaer, som har et sundt fundament, skal yde økonomisk støtte til konkurrenter som gør det mindre godt. Man kunne måske også finde andet arbejde uden for sit område. Eller flytte til en anden kommune . Lolland f.eks. Det er jo ikke en menneskeret at arbejde i sin fødekommune.

Jeg går selvfølgelig ikke ind for et konkurrencesamfund. Jeg er sarkastisk. Og jeg syntes at man skal have opbakning, hvis man kommer i situationer, hvor man kan miste alt. Men alle de som har agiteret for negativ økonomisk incitament, konkurrencestat, minimalstat, har nedskåret på hjælp til udsatte. Og kaldt Danmark for en socialstat. Jeg syntes de har godt af at få den tilbage lige i sylten. De samme har også været fortalere for at nedskære vores sundhedssektor. På trods af MERS og SARS epedimier og at FN, forskere fra WHO, Verdensbanken. Og så og sige alle som havde erfaringer med at kæmpe mod epidemier advarede om at vi ville blive ramt på et, nært, tidspunkt af en pandemi. De har selvfølgelig ikke tænkt- Vi vil blæse på pandemi. For ingen vinder ved det.

Det var bare inkompetence. Man troede at vi levede i en stationær boble, hvor den slags ikke kunne ske.

Mit indlæg handler ikke direkte om Vestegnen og Ishøj. Men om de evindelige artikler om hvem kan undværes, hvem skal have tilskud. Og artikler af filosoffer, som ikke kan tænke ud af deres boble. Der filosoferer over hvilke bullshitjob som skal nedlægges. Eller at det er spild af penge at holde ældre og gamle i live. " Fuldstændigt objektivt og filosofisk tænkt ". (sarkasme) ( Man kunne gå videre. Hvorfor have et terrorberedskab, når der dør flere i trafikken ?
Det hele bekræfter mig i at konkurrencestat ikke drives af at man vil frem og længere og overgå sine konkurrenter. Den drives af frygt for at havne i bunden og isoleret.. Og uanset økonomisk fremgang er konkurrencestaten afhængig af at nogle har det ad helvede til på bunden af samfundet. Så man kunne sige at det er de udsatte og udstødte i samfundet som driver konkurrencestaten.