Interview
Læsetid: 8 min.

På Vestegnen bor udligningsreformens tabere og vindere dør om dør

Kun en lille å adskiller de to små nabokommuner Ishøj og Vallensbæk. Men med udligningsreformen skal Ishøj nu modtage flere penge, mens Vallensbæk skal af med flere penge. Her på Vestegnen er de dybt uenige om, hvorfor deres budgetter ser så forskellige ud, og hvad reformen kommer til at betyde
Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, kan se frem til at modtage 28,2 millioner hvert år til sin kommune.

Ishøjs socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, kan se frem til at modtage 28,2 millioner hvert år til sin kommune.

Indland
7. maj 2020

I Københavns Vestegn ligger to meget forskellige kommuner, side om side, kun adskilt af Store Vejleå, der snor sig igennem området.

Forskellen blev for alvor tydelig tirsdag, da den nye udligningsreform blev offentliggjort. For mens Ishøj Kommune nu vil modtage 28,2 millioner årligt, må Vallensbæk vinke farvel til 16,7 millioner kroner.

Derfor er Information hoppet på S-togslinje A for at gå en tur med de to borgmestre i hver deres kommune og tage en snak om, hvordan reformen kommer til at påvirke deres fremtid.

I Ishøj er den socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp »okay« med den nye reform.

»Det er altid godt at få plus, men jeg hører ikke til dem, der jubler. Reformen tager hensyn til de sociale og økonomiske udfordringer vi har, og derfor kan vi være okay tilfredse,« siger han.

Han har iklædt sig en blå dunjakke med Ishøj IF-tryk på ryggen og støtter sig til sin stok, mens vi begiver os ud i byen.

I den konservative Vallensbæk Kommune, der populært bliver kaldt »den grønne ø i det røde hav« blev tirsdagens reform modtaget noget anderledes.

»Jeg er rystet,« siger borgmester Henrik Rasmussen, der møder os uden for rådhuset i en sort frakke, der matcher hans kulsorte krøllede hår.

Ifølge ham bliver Vallensbæks borgere straffet for, at kommunen gennem mange år har slidt og slæbt for at skabe en sund økonomi.

Vallensbæks konservative borgmester Henrik Rasmussen.

Vallensbæks konservative borgmester Henrik Rasmussen.

»Og vi har i forvejen en højere skat end vores nabokommuner. Nu skal jeg hæve skatten yderligere, samtidig med at pengene bliver kørt ind med palleløftere i vores nabokommuner.«

Aftalen vil i alt flytte 19,3 milliarder kroner rundt mellem kommunerne årligt, hvilket betyder, at nogle kommuner nu skal aflevere flere penge til økonomisk dårligere stillede kommuner, som altså vil modtage flere penge.

Formålet er at sikre danskerne et ensartet udbud af velfærd, uanset hvor i landet, de bor. På den ene eller anden side af åen.

’Jeg niver mig i armen hver morgen’

I Vallensbæk starter turen på en lille villavej fra Rådhuset og ned til havnen, hvor frugttræerne er ved at springe ud og fortovsgræsset ved at blive slået.

»Den er noget af det fineste, vi har. Og alligevel ligner det et hvilket som helst andet villakvarter i landet,« siger Henrik Rasmussen og understreger, at Vallensbæk ikke er et særlig »glamourøst« område.

Da han tirsdag stod foran tv’et i rådhusets foyer og så pressemødet om udligningsreformen, blev han rystet over den pris, de nu skal betale.

»Men det allerværste er, at det ikke giver noget incitament for kommunerne til at blive dygtigere og bedre. Det skræmmer mig, og derfor står jeg bare fuldstændig hovedrystende,« siger Henrik Rasmussen.

Samtidig er han forarget over den manglende gennemsigtighed i processen, og kalder det »magtarrogance«, at udligningsreformen indføres under coronakrisen, hvor hans egen kommune har været særlig hårdt ramt med hele ni dødsfald på et enkelt plejehjem.

»Jeg niver mig i armen hver morgen. Vi aner intet om vores økonomiske grundlag lige nu – jeg har brugt tiden på at redde menneskeliv de seneste seks uger. Vi har været så hårdt ramt, at vi slet ikke har gjort udgifterne op endnu.«

Et spytkast derfra, på den anden side af kommunegrænsen, er Ole Bjørstorp glad for de 28,2 millioner kommunen kan se frem til at få hvert år med den nye reform. Alligevel har han ikke armene oppe, som han siger.

»Det er ikke nok penge til, at vi kan udvide vores serviceniveau, men vi kan opretholde den service vi har i dag, og den er på et rimelig højt niveau. Det er jeg selvfølgelig glad for, selv om man altid gerne vil have mere,« siger borgmesteren, som har siddet 20 år på posten.

Vi har bevæget os ud af rådhuset, gennem Ishøj Bycenter og ind i det almene boligbyggeri Vejleåparken. Området er et af kommunens mest belastede. »Hej Ole,« lyder det flere gange fra forbipasserende, der genkender borgmesteren. Han hilser pænt tilbage.

De gule murstensbygninger på hver side af den brede allé i Vejleåparken huser 5.500 mennesker. Omkring 58 procent er ifølge borgmesteren indvandrere og efterkommere. Her bor også arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister – grupper som kommunen har store udgifter til.

Beløbet på 28,2 millioner skal være med til at dække kommunens underskud på 70 millioner i kommunens budget for 2021.

»Vi mangler penge, og derfor kan vi ikke sænke skatten eller forøge serviceniveauet. Det har vi for store problemer til,« siger han.

Træk i arbejdstøjet

Dengang Henrik Rasmussen blev valgt som borgmester i Vallensbæk i 2010, fik kommunen en advarsel fra Indenrigsministeriet, fordi det gik så dårligt med økonomien. De stod over for at skulle under statslig administration, hvis ikke der skete noget. Men i dag er Vallensbæk Danmarks tredjerigeste kommune.

»Nu er vi Sjællands bedste erhvervskommune, og vi har det bedste jobcenter i Danmark, som også sender flest tosprogede i job,« fortæller Henrik Rasmussen.

Derfor er han ikke i tvivl om, at selve driften af kommunen kan flytte noget.

»Men det bliver vi så straffet for nu. Fordi jeg faktisk har leveret varen. Vi har knoklet, slidt og taget diskussionerne. Og da vi så endelig blev bæredygtige, fik vi en våd Information i fjæset,« siger han.

Ifølge Henrik Rasmussen motiverer den nye reform ikke kommunerne til at trække i arbejdstøjet, som han selv gjorde. Tværtimod skaber den incitament til at blive ved status quo.

»Dem, der piber mest, de bliver belønnet. Hvis jeg var borgmester et af de der steder, skulle jeg da nok få vendt det om,« siger Henrik Rasmussen.

Han så gerne, at staten opstillede nogle kriterier for arbejdsløshed og andre parametre, som udligningen kunne udmåles på baggrund af. En »gulerodsløsning«, som Henrik Rasmussen kalder det, »så det kan betale sig at præstere«.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp er stoppet op midt på den flisebelagte allé. Så langt øjet rækker er der grønne træer, almene boliger og en blå himmel med spredte skyer. Han giver ikke meget for argumentet om, at udligning ikke giver incitament til at knokle for at skabe en veldrevet kommune.

»Jeg tror ikke på det argument, for der er så stor forskel på kommunerne i Danmark. Man må kigge på de problemer, de enkelte kommuner slås med. Der er jo ingen, der sidder og laver ingenting. Vi gør alle vores bedste,« siger han, og kalder udligning »nødvendig«.

»Man kan synes, det var bedst, hvis kommunerne kunne klare sig selv og ikke behøvede udligningshjælp, men sådan er Danmark ikke bygget op. Selv i det her lille land er der så store forskelle, at man er nødt til at have et udligningssystem.«

Også mellem de to kommuner, Information i dag går tur i, er der store forskelle. Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal viser, at almennyttige boliger i Ishøj Kommune i 2018 udgjorde en andel på 48,8 procent, mens det samme år var 7,2 procent for Vallensbæk Kommune. Ifølge Ole Bjørstorp har andelen i mange år været på over 50 procent i Ishøj Kommune, og udgør i dag 54 procent.

For ejerboliger gælder det derimod, at Vallensbæk har en andel på 69,4 procent, mens det tilsvarende tal for Ishøj er 41,3.

»Indtægtsgrundlaget er betydeligt højere i Vallensbæk end i Ishøj. Gennem de sidste 30 år har vi bygget mange andelsboliger. Vi samler dem op, der ikke har noget sted at bo,« siger Ole Bjørstorp og påpeger, at flertallet bor i ejerboliger i Vallensbæk.

Befolkningsgrundlaget

Netop befolkningssammensætningen er grunden til at Vallensbæk har rykket sig, mener Ole Bjørstorp. Kommunen har ikke de økonomiske og sociale problemer Ishøj har, og derfor har de blandt andet haft økonomi til at bygge et stort golfcenter og et ridecenter.

»Det kan vi slet ikke magte. Vallensbæk kan trække mange til i deres fritid med de tilbud. Det synes jeg er fint, men vi kan ikke lave det samme,« siger han.

Ifølge borgmesteren har Ishøj over dobbelt så mange kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister som Vallensbæk. Samtidig er de med 41 procent af befolkningen, den kommune i Danmark, der har den største andel af indvandrere og efterkommere.

Tidligere fik kommunen omkring 70 millioner årligt som kompensation for de ekstra udgifter, der er forbundet med integration af de ikkeetniske danskere. Tilskuddet er nu halveret med argumentet om, at kommunerne blev overkompenseret. Det mener Ole Bjørstorp ikke er fair.

»Hvis beregningerne var rigtige, var det fair, men det mener jeg ikke, de er. Vi har selv regnet på det, og vi har så mange udgifter til folk, som ikke er af dansk oprindelse, at vi faktisk bliver underkompenseret,« siger han.

»Det er ikke os, der har bestemt, at man klumpede fremmedsprogede sammen gennem årtier herude på Vestegnen. Det betyder store ekstraudgifter på alle parametre,« siger han, og nævner at det koster i forhold til specialklasser, psykiatrisk behandling og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Henrik Rasmussen har nu ført os ned til havnen i Vallensbæk. Kigger man lige ud, er der fyldt med hvide både, der flyder på det glimtende vand i majsolen. Til højre kan man ane toppen af Brøndbys højhuse og til venstre begynder Ishøj Kommune.

Han køber ikke argumentet om, at befolkningssammensætningen skulle gøre en mærkbar forskel på områder, der ligger så tæt på hinanden.

»Vi har faktisk et af landets dårligste udgangspunkter for at lykkes. 80 procent af de nyfødte her i kommunen er tosprogede. Vi har masser af udfordringer,« siger han. »Vi har bare valgt at løse dem.«

Mens de omkringliggende kommuner byggede høje betonklodser med almene boliger tilbage i 1960’erne, byggede Vallensbæk langt flere ejer-, lejer- og andelsboliger, hvilket tiltrak en anden type mennesker, fortæller han. Og de almene boliger i kommunen skabte rent arkitektonisk nogle rarere miljøer, som ikke udviklede sig til ghettoer, mener han.

Samtidig har Vallensbæk været bedre til at drive kommune, når det kommer til arbejdsløshed og uddannelse, hvilket har løftet området, siger Henrik Rasmussen.

»Derfor er tosprogede i vores kommune heldigvis nogle, som gerne vil være her, og som godt ved, at vi kræver noget af dem. Så det at være tosproget alene er ikke problemet.«

Demografien er altså den samme, ifølge ham. Det er lovgivningen også. Forskellen er bare, at Henrik Rasmussen ikke har »stillet sig op i hylekoret« ligesom sine kolleger.

»Nogle driver åbenbart bare kommune efter at få mest muligt ud af staten,« siger han.

Med den nye udligningsreform ophører også et forpligtende samarbejdet mellem de to kommuner på blandt andet jobcenter-, genoptrænings- og naturområdet. Men trods uoverensstemmelser om reformen er de to kommuner enige om, at de alligevel gerne vil fortsætte samarbejdet på visse områder.

»Så længe det ikke er et tvangsægteskab, vil vi jo gerne samarbejde,« som Henrik Rasmussen siger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martine Amalie Krogh & Solveig Helles Eriksen

Logikken i at en skolelærer fra Vallensbæk skal yde tilskud til en skolelærer fra Ishøj ??

Ib Christensen

Om fordelingen er vel ikke være end, at vi i årevis har gået og betalt skattekroner til, at dække konkurenternes omkostninger. Blot fordi konkurenten er mere kvalificeret til, at skaffe sig tilskud, end til ledelse og organisering.

"Jeg bliver ikke fattigere af at naboen tjener mere end mig."
Prøv at skifte nabo ud med nabokommune.

Kommer vel an på om naboen skummer fløden af tilskudene din skat går til.

Krister Meyersahm

Det kommunale selvstyre, sådan som det er tænkt i Grundloven, ødelægges af udligningsordningen. Det er jo utilstedeligt, at nogle kommuner skal plyndres af staten for - ejendomsrettens grundlovsbeskyttelse gælder også for kommuner.

Staten må selv hente de penge man vil dele ud til trængte kommuner via den statslige indkomstskat, hvilket vil betyde, at alle danskere deltager solidarisk og ikke kun dem der bor i visse kommuner.

Frederikke Nielsen

"§ 82
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov."

Det kommunale selvstyre er ikke fuldstændigt, men underlagt statens tilsyn og folketingets lovgivning.

Erik Fuglsang

Du har fuldstændig ret, Rikke Nielsen.
Grl. $ 82 er jo en såkaldt løfteparagraf, men løftet er aldrig blevet indfriet så at sige. Der findes jo ikke en lov, der regulerer dette. I stedet for har der udviklet sig de såkaldte kommunalfuldmagtsregler som på et uskrevent grundlag bestemmer, hvad kommunerne må beskæftige sig med (og yde støtte til)- og måske navnlig hvad de ikke må.

Jens Ole Mortensen

For fanden hvor en gang klynk. Det er ofte de samme mennesker som har argumenteret for at folk som af den ene eller anden grund ( sygdom eller andet) skal have et, økonomisk,negativt, incitament for at tage sig sammen. Og har kæmpet for konkurrencestaten. Nu står de samme i kø for at få hjælp af socialstaten. Principperne i konkurrencestaten er selvfølgelig at konkurrence er drivkraften. Hvis et firma går ned gavner det et andet firma som er dygtigere. På den måde bliver vi hele tiden drevet frem og firmaer må stramme sig an og gøre det bedre. Til gavn for økonomien og alle bliver rigere. Win-Win. Og man kunne måske spare en del af de 195 milliarder kr som statskassen står til at miste i 2020 . Det´ skal vel også holdes op mod hvad man yder af offentlig hjælp til f. eks. virksomhedder. Og kan det være rigtigt at firmaer, som har et sundt fundament, skal yde økonomisk støtte til konkurrenter som gør det mindre godt. Man kunne måske også finde andet arbejde uden for sit område. Eller flytte til en anden kommune . Lolland f.eks. Det er jo ikke en menneskeret at arbejde i sin fødekommune.

Jeg går selvfølgelig ikke ind for et konkurrencesamfund. Jeg er sarkastisk. Og jeg syntes at man skal have opbakning, hvis man kommer i situationer, hvor man kan miste alt. Men alle de som har agiteret for negativ økonomisk incitament, konkurrencestat, minimalstat, har nedskåret på hjælp til udsatte. Og kaldt Danmark for en socialstat. Jeg syntes de har godt af at få den tilbage lige i sylten. De samme har også været fortalere for at nedskære vores sundhedssektor. På trods af MERS og SARS epedimier og at FN, forskere fra WHO, Verdensbanken. Og så og sige alle som havde erfaringer med at kæmpe mod epidemier advarede om at vi ville blive ramt på et, nært, tidspunkt af en pandemi. De har selvfølgelig ikke tænkt- Vi vil blæse på pandemi. For ingen vinder ved det.

Det var bare inkompetence. Man troede at vi levede i en stationær boble, hvor den slags ikke kunne ske.

Mit indlæg handler ikke direkte om Vestegnen og Ishøj. Men om de evindelige artikler om hvem kan undværes, hvem skal have tilskud. Og artikler af filosoffer, som ikke kan tænke ud af deres boble. Der filosoferer over hvilke bullshitjob som skal nedlægges. Eller at det er spild af penge at holde ældre og gamle i live. " Fuldstændigt objektivt og filosofisk tænkt ". (sarkasme) ( Man kunne gå videre. Hvorfor have et terrorberedskab, når der dør flere i trafikken ?
Det hele bekræfter mig i at konkurrencestat ikke drives af at man vil frem og længere og overgå sine konkurrenter. Den drives af frygt for at havne i bunden og isoleret.. Og uanset økonomisk fremgang er konkurrencestaten afhængig af at nogle har det ad helvede til på bunden af samfundet. Så man kunne sige at det er de udsatte og udstødte i samfundet som driver konkurrencestaten.