Den længe ventede klimaplan, som regeringen præsenterede onsdag, indeholder ikke et delmål for 2025. Det møder kritik fra flere af de partier, som i december 2019 var med til at lave aftalen om Danmarks nye klimalov.
Med klimalovsaftalen fra i vinter forpligtede regeringen sig til i løbet af 2020 at fremlægge et delmål for 2025, der på kort sigt kan sikre de nødvendige CO2-reduktioner frem mod 2030, hvor Danmark skal have reduceret sit udslip af drivhusgasser med 70 procent sammenlignet med 1990.
Delmålet var et afgørende krav fra støttepartierne under forhandlingerne om klimaloven, og aftaleteksten til klimaloven endte også med at slå fast, at regeringen i 2020 skulle foreslå »et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan«.
Men i udkastet til klimaplanen er delmålet altså ingen steder at se.
Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, siger, at hun »frygter, at regeringen er på katastrofekurs«.
»Det bekymrer mig dybt, at der intet 2025-mål er i regeringens første udspil. Regeringen er så langsom, at den risikerer ikke at leve op til sit eget grundlag,« siger hun.
Enhedslisten stiller derfor nu krav om, at der inden sommeren bliver lavet en 2025-plan for klimaet, der indeholder et delmål for 2025.
»Det er vigtigt, at der er et 2025-mål, for ellers risikerer vi, at regeringen igen igen skubber den grønne byrde foran sig. Det vil betyde, at regningen bliver dyrere, og at vi risikerer ikke at nå i mål i 2030,« siger hun.
Også SF’s klimaordfører, Signe Munk, efterlyser et 2025-mål fra regeringen. Hun mener, at fraværet af et sådant mål vil gøre klimaforhandlingerne sværere, eftersom der ikke er sat en ramme og et tempo at forhandle ud fra.
»Det kan ende med at blive en både dyrere og dummere indsats,« siger hun.
Også klimaordførerne fra De Konservative, Venstre og De Radikale efterlyser et 2025-mål.
Ifølge aftalen bag klimaloven skulle delmålet fastsættes, »efter at Klimarådet har afgivet anbefaling om et delmål for 2025«. Den anbefaling kom regeringens uafhængige ekspertorgan med i begyndelsen af marts. Her nåede Klimarådet i en rapport frem til et mål på 50-54 procent i 2025.
I et interview med Information kort efter indgåelsen af klimalovsaftalen udtrykte klimaminister Dan Jørgensen (S) glæde over, at »det er Klimarådet, der skal anbefale et mål, i stedet for noget, der ville blive et arbitrært, tilfældigt tal«.
»Vi skal have det her delmål for at lægge pres på os selv, men det skal fastsættes på en redelig og faglig, saglig måde og efter rådgivning fra Klimarådet,« sagde Dan Jørgensen i Information.
Selv om regeringen stadig kan nå at fremlægge målet i løbet af 2020, mener Mai Villadsen, at Dan Jørgensen »løber fra det, han sagde, efter at vi landede klimaloven«.
»Nemlig, at efter rådgivning fra Klimarådet skal vi fastsætte et delmål. Og den rådgivning er Klimarådet kommet med. De har sagt mellem 50-54 procent, for at vi kan lægge pres på os selv. Og det er præcis det, klimaministeren løber fra,« siger hun.
Klimaminister Dan Jørgensen siger til Information, at »forhandlinger af 2025-målet kommer vi også til i efteråret«.
Ti procent af vejen til 2030
Regeringens nye klimaudspil indeholder blandt andet etablering af to energiøer til havvind, udvikling af grønne teknologier og en grøn omstilling af hele affaldssektoren. Planen forventes samlet set at give reduktioner på to millioner ton CO2 i 2030. Til sammenligning skal Danmark have reduceret med 19 millioner ton CO2 i 2030, hvis 70-procentmålet skal efterleves.
Ifølge Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, er et 2025-mål vigtigt for at sikre den nødvendige klimahandling på kort sigt. For hvis store dele af udfordringen udskydes til sidste halvdel af årtiet, vil omstillingen blive »unødigt dyr«, vurderer han.
»Uden et 2025-mål risikerer vi at skubbe regningen foran os, da det vil kræve ekstra stor disciplin fra Folketingets partier at holde kurs og tempo for den grønne omstilling uden et klart pejlemærke på lidt kortere sigt,« siger Peter Møllgaard, til daglig dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.
»Det vil altid være fristende at udskyde den grønne omstilling, og med et 2025-mål bliver det tydeligt, hvis politikerne halter bagefter, og skubber en større regning foran sig,« tilføjer han.
De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, havde ikke forventet at få præsenteret et 2025-delmål i dag. Ifølge hende virker det nemlig, som om regeringen først vil sætte et sådant mål til sidst i processen, når man kan se, hvor mange CO2-reduktioner der kommer fra diverse klimaforhandlinger.
»Men det er en omvendt måde at gøre det på. Man bør i forhold til vores klimaindsats og samfundsøkonomi først se på, hvad der er hensigtsmæssigt at nå inden 2025 i forhold til de langsigtede mål i 2030 og 2050,« siger hun.
»Vores 2030-mål er betinget af, at vi får lavet store reduktioner allerede i de tidlige år af 2020’erne. Ellers bliver det ganske simpelt umuligt at nå. Derfor er et 2025-mål vigtigt,« siger Mette Abildgaard.
‘Skuffet følelse i maven’
Spørger man Signe Munk fra SF, er regeringens klimaambitioner for lave. Hun frygter, at Danmark kommer for sent i gang med den nødvendige handling.
»Hele ideen er jo at begynde at høvle af på CO2-kontoen allerede nu. Det her pitstop i 2025 er vigtigt, fordi det tvinger os til at handle på den korte bane. Ellers risikerer vi at stå i 2028 og ikke have reduceret nok, og så er vi altså meget tæt på deadline,« siger Signe Munk.
Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre, savner efter dagens pressemøde også et 2025-mål, men sidder også tilbage med »en skuffet følelse i maven«, fordi der i hans øjne ikke blev fremlagt en samlet plan med klart ambitionsniveau. Det gør det nemlig sværere at fastsætte 2025-målet, mener han.
»Vi har brug for at se, hvad man kan opnå på de forskellige områder, for derefter at kunne fastlægge et 2025-mål. Vi kan kun have den diskussion på baggrund af en samlet plan. Der er for meget, hvor vi er i blinde, og konsekvensen kan være, at vi kommer til at gøre noget, der er for dyrt. Eller at vi kun tager fat på det lavthængende og ikke de store og vigtige problemstillinger,« siger Tommy Ahlers.
Han får opbakning fra Ruben Kidde, klimaordfører fra De Radikale. Eftersom regeringen ikke har fremlagt en samlet plan, er det svært at kende mål og retning, lyder bekymringen.
»Det er vigtigt, at vi tager de kloge beslutninger fra start, og det kan vi ikke være sikre på, når der ikke er et 2025-mål og en samlet plan,« siger han
Klimaminister Dan Jørgensen siger til kritikken:
»Vi har i forbindelse med klimaloven aftalt, at vi i 2020 skal blive enige om et indikativt delmål for 2025. Det, vi er kommet med i dag, er vores udspil til første del af klimahandlingsplanen. Vi har samtidig sagt, at vi vil komme med flere skridt på den anden side af sommerferien og forhandlinger af 2025-målet kommer vi også til i efteråret.«
Det skal nok komme op i gear, men kom nu i gang med forhandlingerne først. Hellere solidt arbejde med resultater, der tager lidt tid, end det kissejav og med sjuskeri til følge man forsøger at presse igennem. Man kan jo presse mege tunder en forhandling, i stedet for at råbe.
Grøn omstilling af affaldssektoren? Hvad med at lade være med at producere så meget affald.
Energiøer? Hvad med at skrue ned for energiforbruget?
Strategien fra regeringen er: Bare sig 70% og snyd på vægten. Snak udenom og lov nye datoer - helst sådan noget som efter sommeren, inden finansloven og til næste år.
Dette udspil er en hån og et forsøg på at trætte klimabevægelsen, som i forvejen ikke betyder ret meget for regeringen. Klimabevægelsens udfordring er, at komme til at betyde mere. Her skal vi lade være med at erklære os for ikke-voldelige, for hvorfor skal vi det? Det gør Dansk Industri jo ikke, og de er vores modparter.
Historien gentager sig selv, den første som tragedie, den anden gang som farce. Vi er for længst nået over til farcen.
Et mål der ligger mindst 10 år ude i fremtiden, et totalt fravær af delmål og en afvisning, af den åbenlyst bedste metode.
Blækket er dårligt tørt på aftalen og vi kan allerede nu garantere, at målet ikke bliver nået.
Den farce kunne ikke være lavet bedre af Monty Python.
Hvad med at gøre det gratis, som det var engang for ikke så længe siden, at komme af med storskrald på de københavnske genbrugspladser? Det kunne måske være med til at forøge lysten blandt borgerne til at affaldssortere. Men der er sikkert heller ingen hjælp at hente.
Hvad med at folk får penge for at aflevere deres affald. Finansiering? Pant!
Et pant system på varer som ultimativt ender som affald vil værdisætte affaldet og give økonomisk incitament til affaldsindsamling.
To energiøer lyder spændende, men bestemt ikke effektivt! De skal vist levere 4 GW, når det blæser. Allerede nu med 6000 vindmøller leverer de langt mere strøm, end vi selv kan udnytte. Det ryger til Norge, Sverige og Tyskland. Men værst: nå r det ikke blæser (80-100 dage hvert år) køber vi strømmen fra de samme lande. Denne afhængighed blive nu langt større: Og når det ikke blæser, skal vi stadig hente strømmen udefra, - uanset hvor mange møller, der bygges.
Hvor mange af de besluttende politikere er klar over dette? Og energiministeren???
Nej, CO2-afgift + masser af elbiler, masser af varmepumper og bedre isolering af boliger. Det løser halvdelen af målsætningen! - Desværre må vi jo ikke få atomkraft i Danmark! - Det ville løse resten af målsætningen + lidt mere!