Baggrund
Læsetid: 9 min.

Regeringens klimaplan er en spæd start. Men det er »helt tydeligt langtfra nok«

To energiøer og flere hundrede millioner kroner til udvikling af grønne teknologier er nogle af elementerne i regeringens nye klimahandlingsplan. Det er et skridt i den rigtige retning, men er langtfra nok, hvis vi skal nå i mål inden 2030, mener flere eksperter
Det nye udspil forventes at give reduktioner på to millioner ton CO2 i 2030. Til sammenligning skal Danmark have reduceret 19 millioner ton CO2 i 2030, hvis 70-procentmålet skal efterleves. Udspillet er altså en tiendedel af løsningen.

Det nye udspil forventes at give reduktioner på to millioner ton CO2 i 2030. Til sammenligning skal Danmark have reduceret 19 millioner ton CO2 i 2030, hvis 70-procentmålet skal efterleves. Udspillet er altså en tiendedel af løsningen.

Niels Christian Vilmann

Indland
22. maj 2020

Afsnittet »På rette vej, men ...« er tilføjet torsdag kl. 12.50. Klimaministerens svar tilføjet kl. 18.30

Det lyder som en historie, man har hørt før. Den socialdemokratiske regering kom til ved et stormende klimavalg, hvor særligt ungdommen krævede øgede grønne ambitioner.

Ved regeringens første finanslov var der derfor store forventninger. Men mange blev skuffet, og flere eksperter mente, at finansloven var et lille skridt i den rigtige retning, men for uambitiøs. Svaret fra regeringen lød: Det kommer.

Kort tid efter kom klimaloven, og selv om den blev kaldt den mest ambitiøse klimalov nogensinde, efterspurgte flere atter konkrete tiltag, der kunne vise vejen til 2030-klimamålet. Svaret lød: Det kommer.

Onsdag kom så den klimaplan, som regeringen flere gange har henvist til, når den er blevet kritiseret for ikke at være ambitiøs nok på klimaområdet. Og nu er vi her igen. Endnu engang lyder kritikken, at der er mange positive elementer – men at der er lang vej igen.

Det siger en række eksperter og politiske ordførere til Information, efter at regeringen onsdag præsenterede sit klimaudspil, der ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) markerer en ny »epoke« i dansk energi- og klimapolitik.

»Det er en spæd start, og det er godt at komme i gang. Men vi taler om noget, der cirka udgør 10 procent af det, vi skal nå i 2030. Det er helt tydeligt langtfra nok,« siger Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard.

Han bakkes op af Connie Hedegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito, tidligere EU-klimakommissær og klimaekspert for S-regeringen under sidste sommers regeringsforhandlinger.

»Det er en positiv start, men der skal mere til,« siger hun.

Eksperterne roser tiltagene klimaudspillet, men efterlyser en forkromet klimaplan, der også for alvor griber fat om store udledere som landbrug, transport og danskernes adfærd.

Det nye udspil forventes at give reduktioner på to millioner ton CO2 i 2030. Til sammenligning skal Danmark have reduceret 19 millioner ton CO2 i 2030, hvis 70-procentmålet skal efterleves. Udspillet er altså en tiendedel af løsningen.

»Umiddelbart er to ton ud af 19 jo ikke meget, og derfor virker det her jo ikke specielt ambitiøst, men omvendt må man også se det i lyset af det, der kommer længere hen ad vejen,« siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer, direktør ved Nansen Centret i Bergen og hovedforfatter til den store rapport fra FN’s klimapanel.

Særligt energi- og industrisektoren er i fokus i udspillet. Danmarks energi fra havvind skal mere end fordobles med to nye energiøer i Nordsøen og Østersøen inden 2030. Milliarder af kroner skal afsættes til udvikling af grønne teknologier som Power-to-X og CO2-fangst. Der skal oprettes en tilskudspulje på 900 millioner, som skal sætte turbo på omstilling og energieffektivisering i industrien. Og så skal affaldssektoren og danskernes varme gøres grønnere.

På rette vej, men ...

Eksperternes kritik bakkes op af en række virksomheder i interesseorganisationen Synergi, der i de seneste år har arbejdet med energieffektive teknologier med virksomheder som blandt andre Danfoss, Rockwool og Velux på medlemslisten.

De mener, at regeringen er på rette vej med initiativerne, men kalder samtidig elementerne, der har med energieffektivitet at gøre, for utilstrækkelige.

»Hvorfor ikke understøtte udspillets fine initiativer med en volumen og et ambitionsniveau, der er nødvendigt for alvor at rykke mod 2030-målet?« skriver de i en pressemeddelelse.

De efterlyser et overordnet mål og foreslår nu, at regeringen skal fastsætte et nationalt energieffektiviseringsmål på 30 procent i 2030 i forhold til 2005, at puljen til energieffektivitet i industrien øges til 500 millioner kroner årligt, og at midlerne til energirenoveringer af boligmassen øges. Og så vil de have kravet til de statslige bygninger udvidet til at gælde alle offentlige bygninger.

De største knaster

Peter Møllgaard fremhæver det som positivt, at regeringen nu vil sætte gang i tiltag, som det uafhængige ekspertorgan selv har anbefalet i sin rapport fra marts. Men han savner indsatser inden for særligt landbrug og transport.

»Det er de største hovedpiner. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at få nedbragt udledningerne i de brancher. Og så kommer vi til at skulle have flere reduktioner på energiområdet, end vi får med det her,« siger Peter Møllgaard, der til daglig er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

Samme vurdering har Connie Hedegaard, der ikke mener, der er »noget galt med elementerne i sig selv«. Hun stiller dog spørgsmål ved, at regeringen har valgt at opdele klimaplanen i mindre bidder.

»Problemet er, at hvis du kan levere to millioner ton CO2-reduktion fra procesindustri og energi, så skal de resterende 17 millioner ton findes andre steder. Det er ganske voldsomt. Og jeg har svært ved at se for mig, at transport og landbrug kan levere det på den korte bane frem mod 2030.«

»Derfor kan det ikke nytte noget, hvis man skulle lukke disse meget centrale områder (energi og industri, red.) og så kun have sat to ud af 19 millioner ton CO2-reduktion på skinner,« siger hun.

Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, som er tidligere formand for Klimarådet, siger, at »der er mange fornuftige og rigtige tiltag i udspillet«. Han vurderer dog også, at »der klart er behov for at gøre mere for at nå i mål«, og han savner især en CO2-afgift.

Peter Birch Sørensen peger på, at de investeringer, som regeringen vil lave i grønne teknologier, ville være mere rentable og kræve færre tilskud, hvis man også indførte en høj drivhusgasafgift. Afgiften kan indfases gradvis, når coronakrisen er overstået, sådan som også Klimarådet, vismændene og mange andre eksperter har foreslået.

På pressemødet afviste klimaminister Dan Jørgensen (S) dog at gøre brug af sådan en afgift lige nu.

»For eksempel Power-to-X er et brændsel, der konkurrerer med fossile brændsler. Og det er stadig forholdsvist dyrt, og derfor er det afhænger det af tilskud. Så hvis vi havde en højere CO2-afgift, der gjorde sorte brændsler dyrere, så ville der være behov for færre tilskud til de grønne,« siger Peter Birch Sørensen.

Peter Møllgaard fra Klimarådet er enig:

»En drivhusgasafgift vil presse på alle områder i samfundet, hvor vi får mindre CO2 og færre drivhusgasser og dermed sikrer den grønne omstilling,« siger han.

Peter Møllgaard understreger samtidig, at Klimarådet ikke vil »brandbeskatte« erhvervslivet lige nu, som klimaministeren udtrykte det på onsdagens pressemøde. Det vigtige er ifølge ham, at drivhusgasafgiften bliver annonceret for erhvervsliv og borgere nu, men at selve den gradvise indfasning af afgiften først kommer på den anden side af coronakrisen.

Internationalt pres

Sebastian Mernild vurderer, at regeringen har nogle af de rigtige virkemidler oppe at vende i forhold til at satse på to energiøer og lagring af energi. Det kan ifølge ham være med til at gøre Danmark til en central aktør i global energipolitik.

»Vi har midlerne og teknologierne til at være first-mover på de her områder, så vi kan vinde en masse ved at udvikle teknologier, som man senere kan eksportere til verden omkring os,« siger han og påpeger, at Danmarks udledninger er beskedne i globalt perspektiv.

Det ændrer dog ikke ved vigtigheden af, at regeringen også snart tager fat på tiltag, som vil ændre borgernes adfærd, mener Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi på Københavns Universitet. Danskerne har nemlig et af verdens største CO2-aftryk.

»Det her flugter alt sammen med en linje om, at vi skal reducere via teknologiske fremskridt, og at det ikke kommer til at påvirke den almindelige danskers levevis. Men jeg er bange for, at vi ikke kan reducere nok på den måde i forhold til den udfordring, som vi står overfor.«

»Politikerne bør melde klart ud, at vi kommer til at skulle forandre den måde, vi lever og bor og transporterer os selv på, hvis vi skal afbøde klimaforandringerne,« siger Jens Friis Lund.

Både Jens Friis Lund og Sebastian Mernild kritiserer samtidig, at regeringen ikke nævner transport- og landbrugsområdet i dagens udspil.

»Det virker til, at regeringen venter med at tage fat på de mere udfordrende virkemidler og store diskussioner, så den kan få sat mindre ting på skinner. Men de to områder er store knaster, som udleder rigtig store mængder drivhusgasser, så man skal til at finde ud af, hvad man gør med dem,« siger Sebastian Mernild.

Klatte rundt på marginalerne

Også fra regeringens støttepartier lyder der kritik af regeringens klimaudspil. De efterlyser alle en større og mere sammenhængende klimaplan og vil nu gå til forhandlingerne med højere krav.

»Regeringen er så langsom, at den risikerer ikke at leve op til sit eget grundlag. Derfor bliver vi i Enhedslisten nu mere kontante i kravene og sætter nogle meget kortfristede mål,« siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten, og peger på, at der skal være leveret en 2025-plan inden sommerferien.

På samme måde mener De Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, at regeringen »løber et maraton med museskridt«.

»Det er useriøst at sidde og klatte rundt på marginalerne og skulle tage en beslutning om varmesektoren, hvis vi ikke har en plan eller en indikation på, hvad regeringen vil gøre med landbrug og transporten. Der er brug for klare rammer, der forvisser os om, at vi kan nå i mål.«

Heller ikke SF’s klimaordfører, Signe Munk, er tilfreds.

»De kommer faktisk ikke særligt langt, og vi er helt overbeviste om i SF, at der kan reduceres langt mere i CO2-regnskabet lige nu.«

De Konservatives politisk ordfører, Mette Abildgaard, ser »nogle fine elementer« i regeringens klimaudspil, men kalde det »meget småt og ikke så omfangsrigt«.

»Jeg har svært ved at se, når regeringen bryder det ned i delelementer på den her måde, hvordan vi skal risikere ikke at miste overblikket i forhold til, om vi leverer, det vi skal nå, i 2030,« siger hun.

Klimaminister: Målet er klart

– Klimaminister Dan Jørgensen, hvorfor er der ikke lavet en samlet plan, der også omfatter andre områder som landbrug og transport?

»Vi leverer med udspillet konkrete CO2-reduktioner på to millioner ton, men derudover lægger vi sporene for kommende reduktioner i store størrelser i fremtiden. Samtidig er dette kun første del af vores klimahandlingsplan. Vi følger op på de øvrige sektorer – herunder landbrug og transport – efter sommerferien. «

– Men hvorfor ikke allerede nu lave en plan, der kan reducere yderligere, når man kender til initiativer i Klimarådets anbefalinger, der kan tages i brug?

»Vi har lyttet meget til Klimarådets anbefalinger. Vi har for eksempel allerede i denne første del af klimahandlingsplanen medtaget forslag om mere sortering og genanvendelse af affald, lempelse af elvarmeafgiften, udskiftning af olie og gasfyr, flere varmepumper, mere havvind, nye bæredygtighedskriterier for biomasse og investeringer i PtX og CCS. Danmark står samtidig midt i en historisk krise i kølvandet på corona, men vi har alligevel prioriteret milliarder til klimaindsatsen – og det er kun det første skridt.«

At regeringen ikke har sat et nationalt mål i forhold til energieffektivitet, betyder ikke, at den ikke har fokus på energieffektiviseringer, som kommer til at spille en vigtig rolle, hvis målet om 70 procents reduktion i CO2-udledningen i 2030 skal nås, siger Dan Jørgensen.

»Regeringen har for eksempel lige indgået en bred aftale om grønne renoveringer af boliger i den almene sektor. Aftalen er ikke kun den største samlede boligaftale nogensinde. Det er også den grønneste og udgør et strukturelt skifte i tilgangen til renoveringer af almennyttige boliger.

– Hvordan er I sikre på at nå målet uden en samlet plan med mere kortfristede mål?

»Målet er klart: Vi skal reducere vores udledning af CO2 med 70 procent inden 2030. Det kræver reduktioner for omkring 19 mio. tons CO2. Med dette udspil reducerer vi for to millioner ton og lægger sporene ud til store reduktioner i fremtiden gennem investeringer i ny teknologi. Vi vil samle de forskellige udspil i en samlet klimahandlingsplan, så alle sektorer dækkes, som der også står i klimaloven,« siger Dan Jørgensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Walther

Ro på- det kommer, men man skal jo starte et sted. Og de to havvindmølleøer, er godt initiativ. Jeg synes faktisk det går i den rigtige retning, og man skal have jo benene med, når man går. Hvis ikke det sker sådan, at befolkningen og erhvervsliv m.m.m. er med og kan bakke op, bidrage , så kan man råbe og skrige ude på sidelinjen og vil blive sat skakmat. Tager du en ting ad gangen, så folk forstår det, kan følge med, selv om det vil koste noget på adfærden, som med håndsprit og afstand m.m. i sundhedskrisen, så får man mere held med at nå målet. Trækker du ting ned over folks hoveder, de ikke forstår, stejler de. Når de radikale står og råber med vilde øjne og skammer anderledes tænkende ud, så blokerer man. Jeg gør. Derfor er det klogt at tage tingene , så balancen holdes.

Thomas Tanghus

Efter en yderst fesen omgang fra KlimaDan, er det trods alt positivt, at så mange er skuffede, men jeg er stadig bange for en Venstre/SocDem alliance. Herfra er der stadig ikke en dyt tiltro til socialdemokraterne.

Alice Hjorth, Flemming Berger, Mogens Holme, Jan Fritsbøger og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Trist for dig. Jeg tror at både S SF R Ø K og Å et pænt bredt flertal, bliver enige, og mon ikke V tilslutter sig også mens DF og Nye B. og LA står udenfor.

Hanne Utoft

Havvindmølleidéerne er komplet idiotiske og udtryk for en fortsat stordrifts-tænkning som allerede er godt igang med at smadre kloden. Hvor længe skal vi se og høre på at almindelige mennesker lader sig føre groft bag lyset, mens de agiterer for at andre skal følge samme, slagne og tåbelige vej mod afgrunden?

Peter Høivang, Flemming Berger og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

så længe politikerne ikke indser at det samlede forbrug skal reduceres markant når vi ingen vegne de fabler stadig om vækst og om redning af økonomien, hvilket jo kun kan forstås som øget forbrug,

men når det fucking overforbrug er problemet er øgning altså en forværring af problemet,
og så kan de gavnlige tiltag kun bidrage til at problemet øges lidt langsommere,
igen er det tydeligt at man IKKE gør et ærligt forsøg på at gavne klimaet, man bruger i stedet for sit krudt på at FREMSTÅ klimavenligt,
og selvfølgelig vil enhver indflydelse venstre får bidrage negativt, for de er jo 100% fokuseret på mere vækst, man kunne få det indtryk at de er 100% ligeglade med alt andet end penge og magt.

når S vil lave politik "hen over midten" så sikrer de sig at der ikke sker noget som helst positivt, hvis de lod højrefløjen uden for indflydelse, ville det medføre at der kunne laves fornuftige tiltag, og dette ville så medføre øget opbakning til projektet fordi folk kan se at der sker noget positivt,
så frygten for tilbage-rulning burde ikke få S til at undlade at lave noget positivt,
og vi har jo set højrefløjen lave rendyrket borgerlig politik, så S burde selv tilbage-rulle de mest samfundsskadelige tiltag vi har set under V, især øgningen af uligheden, i form af billigere luxus-biler, de lavere ydelser til de mindst velhavende, og ligeledes de tiltag som har øget virksomhedernes indjening og holdt lønnen nede for de ansatte.

Alice Hjorth, Mogens Holme, Per Christiansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Når jeg følger debatten om de 70 procent føler jeg at det næsten er glemt at perioden for netsættelsende beregnes fra 1990 hvor det skønnes at Danmark har reduceret udledningerne med ca. 38 procent, hvilket betyder, at der "kun" mangler ca det halve, der skal løses i de næste ti år, her skal det dog med, at dengang blev der handlet med kvoter på en meget uigennemsigtig måde.
Kai Birk Nielsen

Jan Fritsbøger

Kai Birk Nielsen, gid det var så vel, desværre er en stor del af de 38% slet ikke reelle reduktioner men mere ønsketænkning og beregningstricks,
og dernæst er en stor del af det danske co2 aftryk slet ikke med i regnskabet,
skibsfarten er ikke rigtig regnet med, de produkter som fremstilles for eksempel i kina men bruges i DK er ikke en del af co2 regnskabet i DK,
( og så kan vi jo pege fingre af kinas forurening som vi reelt bidrager til )
fældningen af regnskov for soyadyrkning til danske svin er ikke regnet med, og der er sikkert mere som jeg ikke ved som også burde indgå i dansk co2 regnskab som ikke gør det,
så desværre kan vi slet ikke stole på tallene, og vi er slet ikke på vej mod et bæredygtigt samfund.

Alice Hjorth, Hanne Utoft, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Christiansen, Jacob Hejlesen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

På sigt bør privatebilisme og flyrejeser gradvis afvikles og til sidst at nedlægges. Lidt som det er sket med rygning generelt og alkohol på arbejdspladserne. Det er ikke så mange år siden, hvor alkohol var almindeligt udbredt på arbejdspladser ligesom det ikke var muligt at komme igennem dagen uden at blive udsat for passiv rygning nogen steder.

torben - nielsen

Jeg kan godt lide den situation, at når en dansk svindebonde, har sin svinefarm i Polen, importerer soyafoder fra Sydamerika, og så sælger sit svinekød til Kina.

Så er der nok en selvpiskende synder, som mener, at dansk landbrug skal skære ned på co₂-udledningen.

Erik Jensen

Hold da op!
Med en ekstrem international pandemi og økonomisk krise, der hidtil har fyldt næsten hele regeringsperioden, er det jeg læser her, næsten som at høre på Venstres evindelige snavs og absurde tanker.

Jeg er imponeret over, at regeringen tager fat på problemet, men jeg er s'gu ikke mavesur over, at de ikke er nået i mål endnu. Helt ærligt...