Baggrund
Læsetid: 6 min.

Røde og blå ungdomspartier kræver CO2-afgifter, men moderpartierne tøver

Ungdomspartier på tværs af politiske skel står nu sammen om at kræve CO2-afgifter. Det er nødvendigt for at nå klimamålene, mener de. Moderpartierne har ikke lige så travlt
En række ungdomspartier lægger sig nu i halen af de grønne aktivister og kræver højere CO2-afgifter. Men partierne er uenige om, hvad de penge, som større afgifter vil indbringe statskassen, skal bruges til.

En række ungdomspartier lægger sig nu i halen af de grønne aktivister og kræver højere CO2-afgifter. Men partierne er uenige om, hvad de penge, som større afgifter vil indbringe statskassen, skal bruges til.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
19. maj 2020

Der skal fart på den grønne omstilling, og en forhøjet og flad CO2-afgift er essentiel for at nå i mål.

Det skriver en række blå og røde ungdomspartier i dagens kronik i Information, hvor de på tværs af politiske skel står sammen om at kræve, at der blandt andet indføres afgifter på CO2-udledning.

Tre af dem er Venstres Ungdom (VU), Konservativ Ungdom (KU) og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), der alle vil have indført CO2-afgifter, der svarer til eller kommer tæt på Klimarådets anbefalinger.

»Vi er nødt til at sætte tempo på den grønne omstilling, og fra den nyere danmarkshistorie ved vi, at skatter og afgifter er noget af det mest adfærdsregulerende overhovedet,« siger for eksempel Frederik Vad Nielsen, som er forbundsformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Moderpartierne, Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet, er mere tøvende. Selv om alle tre partier kan se fordele ved CO2-afgifter, peger de blandt andet på, at afgifter ikke må ramme danske virksomheders konkurrenceevne, føre til, at CO2-udledningen rykker til andre lande eller skabe social ubalance.

Som Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, siger:

»Jeg er uenig i, at det er en nødvendighed at indføre de CO2-afgifter, Klimarådet og ungdomspolitikerne har foreslået.«

CO2-afgiften er helt afgørende

Den unge generation har i de seneste år i stor stil skubbet på for en mere ambitiøs grøn omstilling, og med kronikken lægger ungdomspartierne sig samme sted som mange af de unge grønne aktivister. 

Frederik Vad Nielsen kalder det »umuligt« at nå 70-procentsreduktion af CO2-udledningen inden 2030 uden afgifter.

»Jeg tror ikke et sekund på, at man kan komme uden om skattepolitik, hvis man skal i mål med de 70 procent. Hvis man vil ændre samfundet grundlæggende, kan man ikke gøre det uden at ændre den måde, skattesystemet fungerer på,« siger han.

Kristian Lausten, som er landsformand for VU, peger på, at vi fra andre områder ved, at afgifter virker. Derfor er han også sikker på, at CO2-afgifter vil få danskerne til at ændre adfærd.

»Hvis de varer og ydelser, der har den største klimapåvirkning, koster mere end tidligere, vil der være et incitament til at vælge de grønne muligheder for forbrugeren. Samtidig er der også et incitament for industrien til at gøre deres eksisterende produkter mere klimavenlige, fordi prisen så bliver tilsvarende lavere,« siger han.

I kronikken henviser ungdomspolitikerne til Klimarådets anbefalinger, som konkret går på, at afgiften på CO2 og andre drivhusgasser skal stige gradvist fra niveauet i dag på knap 180 kroner pr. ton CO2 til 1.500 kroner pr. ton i 2030.

Frederik Vad Nielsen er åben over for Klimarådets anbefalinger, men har endnu ikke lagt sig fast på præcis, hvor højt niveauet skal være. Han finder det nødvendigt først at se på, hvor meget landbruget og industrien er i stand til at reducere for derefter at kunne tage stilling til afgiftsniveauet. 

Kristian Lausten vil heller ikke sætte en konkret pris på, hvad udledning af CO2 skal koste, men læner sig op ad Klimarådets anbefalinger om pris og gradvis stigning.

Konservativ Ungdoms landsformand, Anders Storgaard, tøver derimod ikke med at sige, at han stoler på Klimarådets anbefalinger om prisen. Både han og Kristian Lausten er enige om, at prisen skal være langt højere end i dag for at give danskerne en god grund til at ændre adfærd. 

I et debatindlæg i Altinget mandag opfordrer Anders Storgaard desuden regeringen og blå blok til at droppe dets »nordsøolieeventyr«. I indlægget skriver han blandet andet, at den ottende udbudsrunde om nordsøolien skal »lægges i graven«, hvis vi skal nå kravet om CO2-neutralitet i 2050.

Han håber, at ungdomspartiets forslag kan være med til at lægge pres på moderpartiet, så den grønne dagsorden kan blive løftet både »klogt og sikkert«.

Klimaråd og ikke et velfærdsråd

Anne Paulin, klimaordfører i Socialdemokratiet, forestiller sig ikke, at de omfattende CO2-afgifter, bliver indført »lige rundt om hjørnet«.

Hun anerkender, at afgifter spiller en rolle, men efter hendes mening er debatten om CO2-afgifter blevet forsimplet og tager ikke højde for »velfærden og den sociale balance« i Danmark.

»CO2-afgifter bliver mange steder i debatten fremhævet som det initiativ, der på magisk vis kan få alle dele af den grønne omstilling til at gå op i en højere enhed, men Klimarådet har selv understreget, at der er ting, det ikke har regnet på. Det er et klimaråd og ikke et velfærdsråd, og som politikere er vi nødt til at være optagede af begge dele,« siger Anne Paulin.

Tidligere har den socialdemokratiske regering meldt ud, at den ikke kan forestille sig at komme uden om skatter og afgifter som en del af klimahandlingsplanen, men at den samtidig ikke vil lave en politik, som betyder store udflytninger af danske arbejdspladser til udlandet eller skaber stor social ulighed. Det standpunkt fastholder Anne Paulin til trods for, at ungdomspartiets formand, Frederik Vad Nielsen, peger på, at systemet kan udarbejdes, så det ikke skaber ulighed. 

Mette Abildgaard, klimaordfører i Konservative, har tidligere udtalt, at Klimarådets anbefalinger giver anledning til »seriøse politiske overvejelser«, og at prisen på CO2-udledning i dag er alt for lav i forhold til skadevirkningerne. Hun synes dog stadig, at det er en høj pris, som Klimarådet anbefaler, og som den konservative ungdomsformand nu foreslår.

»Der er for meget sort, vi gør i dag, som man ikke bliver straffet for, og der er for meget grønt, man gerne vil gøre, som man bliver straffet for. Det giver en uhensigtsmæssig afgiftsstruktur. Så det er uden for enhver diskussion at vi bliver nødt til at se på vores afgifter,« siger hun.

Ligesom Anne Paulin peger hun dog på, at afgifter ikke må skubbe produktion ud af Danmark eller forårsage såkaldt CO2-lækage, det vil sige, at udledningen bare flytter til udlandet. Før Klimarådet kommer med forslag til, hvordan de høje afgifter i praksis kan indføres, kan politikerne ikke tage endelig stilling til afgifter, mener hun.

»Hvis man kan udvikle en model, hvor man indfører en CO2-beskatning, der på den ene side sikrer en grøn omstilling så omkostningseffektivt som muligt, men samtidig også sikrer, at man ikke svækker dansk konkurrenceevne mod resten af verden, så er det en ren win win. Så er der ikke noget at stå tilbage for. Spørgsmålet er, om den model kan udvikles, og det er det, Klimarådet skal komme med et bud på,« siger hun.

I et skriftligt svar til Information skriver klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers, at det er »fedt at se, at de (ungdomspolitikerne, red.) står sammen om at råbe os op, og at der er mange gode forslag i kronikken«.

Han har tidligere sagt, at vi ikke kommer uden om afgifter i den grønne omstilling, og at afgifterne skal være tilpas høje til at give danskerne et incitament til at omstille sig. Men ligesom tidligere fastholder han, at det er vigtigt for Venstre at værne om virksomhedernes konkurrenceevne, og at det kun er blevet vigtigere i den nuværende økonomiske kontekst, hvor mange virksomhederer er pressede af coronakrisen. 

»Det er i det lys, diskussioner om afgifter skal ses. Det må ikke blive dyrere at drive virksomhed, men vi er med på at se på ændringer af afgifter, der skubber til den grønne omstilling,« skriver han.

Uenigheder i fælles opråb

Selv om ungdomspartierne bag kronikken, der tæller alle valgte partiers ungdomsorganisationer med undtagelse af Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, er enige om en højere CO2-afgift, er de uenige om meget andet: For eksempel om, hvad de penge, som afgifter vil hive ned i statskassen, skal bruges til.

Mens DSU mener, at en del af indtægterne fra afgiften skal gå til at kompensere de laveste indkomster, mener landsformanden for VU, at pengene skal gå tilbage til alle borgere, ligesom KU’s Anders Storgaard vil tilbageføre provenuet via skattelettelser på de konkurrenceprægede områder med en grøn check.

Information har forsøgt at få en kommentar fra klimaminister, Dan Jørgensen. Det har ikke været muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Det ville være rart om man bare kunne brandbeskatte de sorte klimasyndere. Det altafgørende i en samfundsmodel som den danske er 'at have alle partere i ed' dvs. sikre den sociale ligevægt i tiltagene. Hvis ikke danskerne sorterer affaldet i de 10 fraktioner - af alle mulige grunde- - af alle mulige grunde - er vi lige vidt. Hvis danskerne ikke skifter olie- og gasfyr ud er vi lige vidt. Hvis ikke danskerne holder 1 meters afstand og vasker hænder - så er vi lige vidt - eller værre.

Holger Nielsen

Dem der vil hæve afgifter på har ikke hørt, hvad bl.a. Ålborg Portland har sagt. Hæv "bare" afgifterne og vi flytter til udlandet, hvor vi ikke skal betale afgiften. Hvis priserne på alle varer stiger, grundet den afgift bliver der travlt i de udenlandske butikker, og det kan blive så dyrt for turister, at de ikke kommer på ferie i landet. Hvis det sker så skal I bare høre turisterhvervet. De er nu i klemme, men det er der jo også andre lande der er. Priserne stiger og dem, der er på offentlig ydelse har ikke penge til, at købe noget. Hvad hjælper det så med flere afgifter? Uligheden stiger.

Jeppe Lindholm

Om vi så nedlægger Danmark helt og går tilbage til de gode gamle dage uden CO2 af betydning, vil det ikke hjælpe noget som helst. Industrialiseringen kombineret med den deregulerede kapitalistiske globale konkurrence, takket være marionetdukken Ronald Reagan, har sat en ustoppelig maskine igang, som den største del af verdens befolkning er blevet dybt afhængig af.

Ingen er villig eller parat til at træde de helt store skridt tilbage med en helt ny kurs som er nødvendig. Ikke om 100 år, men nu. I stedet træder vi forsat vande som de seneste 40 år og tro lidt småjusteringer gør en virklige forskel andet end at lette samvittigheden og fremtidsangsten lidt for en stund.

Men livet på Jorden fortsætter. Det lader sig ikke sådan lige kue. Med eller uden os mennesker.