Læsetid: 4 min.

Så knækkede vi CO2-kurven – men hvor længe? Og til hvilken pris?

Coronakrisen og klimakrisen er forbundne. De er to sider af det, videnskaben ser som én grundlæggende krise for civilisationen: at vi presser klimaet, naturen og den biologiske mangfoldighed for hårdt. Spørgsmålet er, om vi kan lære af coronakrisen og dermed knække CO2-kurven
Nedlukningen af verdensøkonomien har stoppet flytrafikken, dæmpet varetransporterne til lands og til vands, lukket masser af industriproduktioner, holdt folk hjemme med stærkt begrænsede forbrugsmuligheder. Det har markant dæmpet afbrændingen af kul, olie og gas overalt på kloden og dermed udledningerne af klimabelastende CO2.

Nedlukningen af verdensøkonomien har stoppet flytrafikken, dæmpet varetransporterne til lands og til vands, lukket masser af industriproduktioner, holdt folk hjemme med stærkt begrænsede forbrugsmuligheder. Det har markant dæmpet afbrændingen af kul, olie og gas overalt på kloden og dermed udledningerne af klimabelastende CO2.

Friedemann Vogel

30. maj 2020

»Måske kan kurven faktisk knækkes i 2020.«

Sådan skrev vi her i avisen kort før jul.

Anledningen var det netop afsluttede FN-klimamøde COP25 i Madrid. Her havde den fremtrædende klimaforsker og chef for Potsdam Institute for Climate Impact Research, Johan Rockström, talt dunder til verdens regeringer og fastslået: »Der findes ikke noget realiserbart scenarie fra IPCC (FN’s klimapanel, red.), der kan holde os på 1,5 graders opvarmning, hvis ikke vi knækker kurven over globale udledninger i 2020.«

På den baggrund valgte vi at kalde 2020 »et skæbneår«. Og håbet om at knække CO2-kurven knyttede vi til de unges globale klimaoprør og den stærkt øgede klimabevidsthed, der var fulgt med på alle niveauer og overalt i verden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
Christian Skoubye, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Ja, vi kan godt ændre vores levevis.
Men det kommer til at kræve modige politikere og det kræver ofre.
Jobs. forbrug, importerede varer, udlandsrejser, privatbilisme, planlagt levetid for produkter, brug-og-smid-væk-tanken, ideen om flere end 2 børn pr. livmoder.

Men vil vi?
Jeg har lige læst en ellers ret fornuftig bekendt sidde på facebook og knotne over, at hun ikke kan tage den årlige (eller halvårlige) flyrejse til Grækenlands turismeparadis...

Måske ER vi ude af stand til at stoppe destruktionen af egne levemuligheder

Christian Skoubye, Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Aksel Gasbjerg, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Primært er det vækstkurven, der skal knækkes. Så kommer CO2-knækket af sig selv.
Sekundært skal den mindre vækst naturligvis ledsages af hastig omlægning fra fossil- til vedvarende energi.

Desværre præges debatten af, at der byttes rundt på det primære og sekundære. Man fokuserer primært på omlægning fra fossil- til vedvarende energi og tror, at det alene løser problemet.

Men uden kraftig reduktion i forbruget ingen knæk på CO2-kurven. Væksten æder den positive CO2-omlægning.

Globalt er der 1.500.000.000 benzinslugende biler. Hvis denne bilpark vokser med blot 3,5 procent om året, vil der være 3.000.000.000 biler på vejene i 2040 (fordobling på 20 år). Disse biler skal så på 20 år omlægges til el, samtidigt med omlægning af el-forsyningen til VE. Hertil kommer udbygning af infrastruktur i form af nye motorveje, ladestationer, bilfabrikker, værksteder, råstofudvinding osv.

Enhver kan se, at det ikke hænger sammen. Om så vi har 3.000.000.000 el-biler, der alle kører på VE, ja så vil blot mængden af biler og den tilhørende infrastruktur i sig selv medføre et alt for stort pres på natur og miljø.

Ved global vækst på 3,5 procent er det naturligvis ikke kun biler, der fordobles på 20 år, men hele forbruget i alle sektorer.

Så det er primært vækst-kurven der skal knækkes. Men at gøre det i et kapitalistisk samfund, der har vækst som helt centralt dna, er desværre umuligt.

Ole Svendsen, Mads Greve Haaning, Christian Skoubye, Randi Christiansen, Jens Ole Mortensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Lyt til daniel schmactenberger ´humanity´s phase shift´ på utube forklare det privatkapitalistiske, indbyrdes konkurrerende samfunds selvundergravende systemfejl.

Og når disse sammenhænge er feset ind under tænkehatten, fremstår løsningerne. Klart. Herunder selvfølgelig et minimalt økologisk aftryk.

Ulrik Hermann

Vejen til mindsket CO2 er en satsning på kernekraft, for det er den eneste skalerbare energi der hverken udleder CO2 eller forurening iøvrigt. For hvis vi ser på Europa er der tre lande som ikke udleder CO2 fra elproduktion, og det er Frankrig, Sverige og Norge, og i alle tre tilfælde skyldes det vandkraft og i de to første kernekraft.

Vi må derfor igang så hurtigt som muligt. Jeg vil foreslå at fortsætte der hvor man stoppede for en del år siden, på Gyllingnæs syd for Odder, så vil os der bor i Østjylland også kunne få fjernvarme fra et kernekraftværk i Gyllingnæs. Vi burde have bygget kernekraft i 70erne som Sverige og Frankrig og mange andre gjorde, men bedre sent end aldrig, for kernekraft er løsningen på CO2 problemet.

Randi Christiansen

@Ulrik - hvilken vandalisme af et naturskønt område du der foreslår. Det fik vi heldigvis forhindret i 70´erne, og det er ubegribeligt, at nogen vil hive det grusomme forslag frem igen.

Mht kernekraft er det halsløs gerning, så længe sikkerheds- og affaldsproblemet ikke er løst. Hvilket det iflg flere eksperter, som udtalte sig for nylig i et radioprogram - IKKE er.

Halfdan Illum

EU's kvotesystem fungerer ikke til at nedbringe CO2, da prisen er baseret på markedsvilkår, hvor klimaprisen simpelthen ikke er indberegnet, så det er en lidt unødvendig sammenligning. Fagområdets forskere vurderer prisen skal være ca. 250 euro, for at den ønskede effekt er opnåeligt, hvilket også er tættere på de 1500 kr. som Klimarådet har anbefalet

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

@ Aksel Gasbjerg
Du har fat ved nældens rod dér. Hele det nuværende økonomiske system bygger på forudsætningen om evig vækst. Enhver person med alm. logisk sans kan se, at der er grænser for vækst, for vi har kun én klode. Dogmet om evig vækst er på alle måder IKKE- bæredygtigt.

Vi er nødt til at have minus vækst for at kloden og menneskeheden kan overleve. Det kræver, at det nuværende finans- og bank system skrottes og erstattes af et andet system, hvor der ikke kan tjenes penge på renter, og hvor de private bankers pengeskabelse bliver gjort ulovlig. Men den rigeste 1 % vil kæmpe imod dette med næb og kløer, for det er dém, som profiterer allermest af det nuværende system. Tro ikke, at de opgiver deres privilegier frivilligt!

Men for vores alle sammens skyld, er det alt-afgørende at vi begrænser vores forbrug, og at dropper vækst dogmet ASAP. Det må nødvendigvis erstattes af et bæredygtigt dogme, med et tilsvarende bæredygtigt økonomisk system. Som menneskehed er vi nødt til at begrænse vores forbrug, så det ikke overstiger, hvad kloden kan holde til.

Hvordan gør man det?
Det er en kæmpe opgave, men en god start kunne være at vi finder vores omsorg for Kloden, naturen og hinanden frem.

For et menneske, som for alvor hviler i hjertet, er villig til at give afkald på forbrug, hvis det er til fælles bedste. Hvis man desuden i højere grad begynder at se alle mennesker som vores brødre og søstre, er der også større vilje til at gøre hvad der er til helhedens bedste.

Prøv at forestille dig en jord, hvor menneskene behandler hinanden og naturen godt. Hvor menneskene glædes ved at hjælpe hinanden og gøre en forskel til gavn for dyrene, naturen og jorden. En fremtid hvor vores forbrug samtidig er bæredygtigt og hvor al vores energi kommer fra vedvarende energikilder og hvor der er ingen eller minimal forurening.

Selvom det virker utopisk, er det godt at have en attraktiv vision for fremtiden.

Videnskabelige undersøgelser viser, at mennesker har naturlige evner for hjælpsomhed overfor medlemmer af den gruppe, som de identificerer sig med. Forsøg har vist, at altruisme findes i små børn helt ned til 3 mdr. alderen. Dette overraskede forskerne og du kan se mere om denne forskning i dokumentaren: ”Den idealistiske revolution. Den er faktisk enormt lærerig.
https://www.dr.dk/drtv/program/den-idealistiske-revolution_189336

Ole Svendsen

Din egen indsats er kun en dråbe i havet og kan synes ubetydelig. Men havet består nu engang af dråber, og hvis tilstrækkelige mange dråber vælger en ny og bæredygtig retning, kan der skabes en bølge af fornyelse til en grøn og bæredygtig fremtid. En bølge, der sætter andre dråber i bevægelse, fordi dine handlinger er med til at inspirere andre. Ethvert valg begynder med dig selv. Du kan ikke gøre det i går, for i går er her ikke mere. Du kan heller ikke gøre det i morgen, eller om 2 minutter, for ”om 2 minutter” er her ikke endnu. Det eneste der findes, er det her evige vidunderlige nu, som du kan bruge til at vælge, om du vil gøre godt eller gøre ondt. Og det valg har du hele tiden.