Så skiftede Inger Støjberg forklaring endnu en gang

Den 9. februar 2016 klokken 13.44 godkendte Inger Støjbergs ministersekretær på hendes vegne et ministernotat i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets interne sagssystem, F 2. Ministerens godkendelse af dette notat blev omdrejningspunktet for afhøringen af den tidligere minister søndag i Instrukskommissionen.
»Det er helt, helt, helt centralt,« sagde Inger Støjberg og gentog flere gange vigtigheden af dokumentet.
Ifølge notatet skulle unge asylpar, hvor den ene part var under 18 år, som absolut hovedregel adskilles og indkvarteres på hver sit asylcenter. Men notatet åbnede også for, at der skulle ske en individuel sagsbehandling af de unge par, og at der i helt særlige tilfælde kunne være omstændigheder, der gjorde, at der ikke skulle ske adskillelse.
Det er en ny forklaring fra Inger Støjberg.
Tilbage i maj 2017 forklarede hun, at hendes embedsværk havde godkendt indholdet, inden hun den 10. februar 2016 udsendte en pressemeddelelse, som lagde op til en undtagelsesfri praksis, hvor alle unge asylpar skulle adskilles. Det var den pressemeddelelse, der endte som en instruks til Udlændingestyrelsen, og som Ombudsmanden beskrev som ulovlig, fordi den var undtagelsesfri.
I sommeren 2017 kom Inger Støjberg så på et samråd i Folketinget med en ny forklaring. Nu sagde hun, at den undtagelsesfri pressemeddelelse alene var en politisk tilkendegivelse, men at det forinden mundtligt var blevet tilkendegivet over for Udlændingestyrelsen, at der kunne være par, der af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser ikke kunne adskilles.
Nyt notat omgærdet af mystik
Søndagens nye forklaring fra den tidligere minister understøtter umiddelbart hendes gentagne forsikringer om, at hun aldrig skulle have givet sit embedsværk en ordre om en ulovlig praksis. Men der er også meget mystik knyttet til dette helt centrale ministernotat, som offentligheden gennem Instrukskommissionen nu har fået kendskab til.
Det er således første gang, at Inger Støjberg selv har nævnt eksistensen af notatet. Selv om hun har været indkaldt til en lang række samråd og underskrevet flere hundrede spørgsmål til Folketinget, der alle har kredset om forløbet i februar-marts-april 2016, har hun aldrig tidligere henvist til det. Det er underligt, når nu hun selv mener, det er så vigtigt.
Notatet og ministerens godkendelse af det er heller ikke beskrevet i de redegørelser, som Ombudsmanden har modtaget fra ministeriet om forløbet. Det havde ellers været nærliggende, når ministeriet blev bedt om at beskrive forløbet og herunder departementets retlige overvejelser.
Notatet forblev ukendt i ministeriet
Det er indtil videre også lidt af en gåde, hvorfor ministerens godkendelse i F 2-systemet og ikke mindst indholdet af notatet tilsyneladende ikke trængte ned gennem ministeriet og videre ud til Udlændingestyrelsen, der skulle træffe afgørelser om adskillelse af de unge par. Således var det ikke det ministergodkendte notat, som styrelsen den 10. februar 2016 telefonisk fik besked på at administrere ud fra. Da en afdelingschef i ministeriet, Line Skytte Mørk Hansen, ringede til Udlændingestyrelsens vicedirektør, var det ministerens undtagelsesfri pressemeddelelse, styrelsen fik anvist som grundlaget for deres arbejde med at adskille de unge par. Og den lagde – i modsætning til ministernotatet fra den 9. februar – ikke op til undtagelser. Tværtimod skulle alle par ifølge pressemeddelelsen adskilles, uanset om de havde fælles børn.
Flere gange kunne Kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, også citere fra mails fra ministeriets embedsfolk, som tidligere er blevet fremlagt i kommissionen. Flere af dem tydede ikke på, at kendskabet til det godkendte ministernotat havde bidt sig fast i ministeriet. Eksempelvis havde daværende afdelingschef Lykke Sørensen om aftenen den 9. februar i en mail henvist til, at Inger Støjberg ifølge departementschefen skulle have afvist en »kattelem«. Men hvorfor, spurgte Lars Kjeldsen, hvis ministeren allerede havde godkendt et notat, der muliggjorde undtagelser i særlige tilfælde?
Ligeledes nævnte kommissionsformanden, landsdommer Peter Mørk Thomsen, at samme Lykke Sørensen under sin afhøring havde fortalt, at hun på et koncerndirektionsmøde om formiddagen den 10. februar havde måttet tale sin minister midt imod. Uanset hvad ministeren ville sige, skulle der administreres lovligt, måtte afdelingschefen ifølge sin vidneforklaring pointere på chefmødet.
»Det hænger dårligt sammen,« mente Peter Mørk Thomsen med henvisning til Inger Støjbergs forklaring om, at hun dagen før selv skulle have godkendt, at nogle måtte have lov at blive sammen, hvis reglerne skulle følges.
Endelig er også selve forløbet af ministerens godkendelse indtil videre noget uklar. Ifølge F 2-systemet er notatet således lagt op til det syvende trin, ministeren, allerede den 5. februar. Men af uklare årsager blev notatet sendt tilbage igen til ministeriets sagsbehandler af Inger Støjbergs ministersekretær og så først sendt op igen til hende den 9. februar. Hvorfor kunne hun ikke forklare i kommissionen og heller ikke, om hendes ministersekretær havde bedt om ændringer i notatet.
Støjberg skrev opslag i minibus
Udspørger Lars Kjeldsen forsøgte flere gange at udfritte den tidligere minister om, hvad hun havde gjort som øverste forvaltningschef for at følge op på ministernotatet og sikre en korrekt forvaltning. Hertil svarede hun flere gange, at når hun som minister havde godkendt notatet, så var det videre forløb »ude af hendes hænder«.
»Så slipper man den formelle del af det, og så er det embedsværket, der tager sig af det,« forklarede hun.
Inger Støjberg blev også spurgt, om hun så var tilfreds med indholdet af notatet.
»Jeg var mildt sagt ikke glad for, at der kunne ske undtagelser, men det måtte jeg acceptere. Vi gik til kanten, og her var kanten så,« svarede hun.
Inger Støjberg forklarede også, at hun sad i en minibus efter at have stået »skoleret omkring smykkeloven« ved et møde i Bruxelles den 25. januar 2016, da hun første gang hørte om mindreårige, der var indkvarteret sammen med deres ægtefælle på asylcentre i Danmark. Hun skrev straks et Facebook-opslag om, at det ville hun »omgående« bede Udlændingestyrelsen om at stoppe. Hun var meget stærk modstander af barnebrude og af tvang, og i Danmark skulle der gælde danske regler.
Hun viste teksten på sin mobiltelefon til sin særlige rådgiver, Mark Thorsen, der rakte teksten videre til afdelingschef Lykke Sørensen, Udlændinge- og Integrationsministeriets skarpeste juridiske hjerne. Ifølge Inger Støjberg godkendte afdelingschefen formuleringen. Det var jo ministerens asylcentre, havde hun angiveligt sagt.
De følgende dage gennemførte Udlændingestyrelsen to høringer hos operatørerne, der stod for driften af asylcentrene, for blandt andet at klarlægge antallet af unge par, deres alder, og om de havde børn. Resultatet var, at aldersforskellen for de unge par ikke var så stor, konstaterede styrelsen. Det var altså ikke gamle mænd, der havde giftet sig med purunge piger. Operatørerne havde heller ikke fundet eksempler på, at nogen af de unge piger havde været udsat for tvang. Men Inger Støjberg mente ikke, at hun havde set resultaterne af de to høringsrunder.
»Det kan godt være, at jeg har set dem, men jeg kan ikke umiddelbart genkende dem,« sagde hun. Alligevel var hun ikke i tvivl om, at de unge piger havde været udsat for tvang.
»Der er også noget principielt her, om man vil acceptere kulturel tvang i Danmark. Jeg ville give de piger et pusterum, og det var derfor, vi gennemførte de adskillelser.«
Mente hun, at alle pigerne havde været udsat for kulturel tvang, ville kommissionsformanden vide.
»Man må antage, at en stor del af dem har været udsat for kulturel tvang,« lød svaret fra den tidligere minister.
Afhøringen af Inger Støjberg fortsætter mandag.
Støjbergs ulovlige instruks
I løbet af 18 måneder skal tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af unge asylpar endevendes af Instrukskommissionen.
Flere end 20 embedsmænd, en tidligere ministerkollega, den forhenværende statsminister, en særlig rådgiver og selvfølgelig hovedpersonen selv skal afhøres af kommissionen.
I denne artikelserie følger Information afhøringerne om sagen, der må betegnes som den største retspolitiske skandale under den forrige regering.
Seneste artikler
Inger Støjberg blev indhentet af fortiden. Nu venter det endelige opgør i Rigsretten
15. januar 2021For både Venstre og Socialdemokratiet var det en svær beslutning at bakke op om en rigsretssag. Men nu er terningerne kastet, og sagen må forventes at blive en skelsættende begivenhed, der kan få stor betydning for styrkeforholdene i dansk politikFlertal for rigsret mod Støjberg: »Det er det helt store apparat, der nu bliver rullet ud«
15. januar 2021Efter De Konservative, Socialdemokratiet og Venstres formand har meldt ud, at de bakker op om en rigsretssag mod Inger Støjberg, er der nu flertal for at rejse en sag. Det er anden gang på 100 år og kun sjette gang i historien, at en minister bliver stillet til ansvar ved domstolenProfessorer: Venstres jurister tager fejl i deres vurdering af Støjberg og rigsretten
12. januar 2021Mens advokater udpeget af Folketinget vurderer, at der er grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg, mener to jurister, som Venstre har hyret til at se på sagen, at udfaldet af en rigsretssag vil være usikkert. Hvordan kan konklusionerne være så forskellige? Information har bedt to professorer om at gennemgå Venstre-juristernes vurdering
Mest læste
Anbefalinger
- Erik Karlsen
- Christian Skoubye
- Tommy Clausen
- Alvin Jensen
- jørgen djørup
- Anders Olesen
- Tina Peirano
- Lisbeth Glud
- Tom Andreæ
- Mads Greve Haaning
- Katrine Damm
- Carsten Munk
- David Zennaro
- Poul Anker Sørensen
- Bjarne Bisgaard Jensen
- Johnny Christiansen
- Dorte Sørensen
- Gert Romme
- Kurt Nielsen
- Anker Heegaard
- Eva Schwanenflügel
- Oluf Husted
- Stig Bøg
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Pinligt sådan at fare vild i sine egne løgne. Typisk politiker fadøse !
Forbandede løgner!
” Endelig er også selve forløbet af ministerens godkendelse indtil videre noget uklar. Ifølge F 2-systemet er notatet således lagt op til det syvende trin, ministeren, allerede den 5. februar. Men af uklare årsager blev notatet sendt tilbage igen til ministeriets sagsbehandler af Inger Støjbergs ministersekretær og så først sendt op igen til hende den 9. februar. Hvorfor kunne hun ikke forklare i kommissionen og heller ikke, om hendes ministersekretær havde bedt om ændringer i notatet.”
En klassiker i administrativbehandling, CYA: udvand,slør beslutningsgangen, så ingen kan stilles til ansvar!
”Går den, så går den”
Meeenn for en sikkerheds skyld, laver vi lige et skuffe notat, som nulstiller vores beslutninger....
Det har været god latin i statsadministrationen i flere århundreder...
Tilsyneladende har de fleste medier allerede glemt at det har været en brugt taktik i politik i årtier.
Der er således ikke noget ”nyt” i Støjbergs ”kaninforsvar.”
Fidusen har været brugt både af AFR og LLR,
Begge reddet på stregen af DF.
For ikke at nævne Schlüter, Ninn-Hansen og en berømt Tamilsag
Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet, der er ikke noget at komme efter...
Muligvis er det kun HOFORs planlagte gylleudledning i Øresund, der overgår udgydelserne i ”Instrukskommisionen”...
Dette er nu den femte i rækken af 'fortællinger' fra Støjberg angående den ulovlige instruks.
Hvorfor i alverden det skulle komme så vidt som til en undersøgelseskommission, når der fra første færd eksisterede et (hemmeligt) notat som kunne få stoppet lavinen, må guderne vide..
Herunder kan man læse de foregående forklaringer, såfremt man måtte have glemt dem:
https://www.altinget.dk/artikel/stoejbergs-nye-fortaelling-kan-give-elle...
Inger Løj-berg er og bliver en skændsel for vores demokrati.
nej, nej, en minister lyver jo ikke, det må man ikke som minister ! eller gjorde hun ?
så skulle hendes chef jo fyre hende !
og ham ved vi jo, han er meget retskaffen, så kan det virkelig passe ?
I gamle dage, den gang at Euroen ikke var indført i de fleste EU-lande, var det altid en god ide, at holde de italienske pengesedler op mod lyset, for at bekræfte ægtheden.
Hvis jeg fik Ingers nye notat i hånden, ville jeg fluks holde det op mod den nærmeste arkitektlampe.
Husk lige at hun havde STOR opbakning fra Venstre, Df, S og befolkningen :) For at træde lidt i det, og alle vidste at det var ulovligt dengang.
Ikke at hun skulle administrere mod loven, uden partshøring, og individuel behandling. Det har den danske befolkning ikke bakket op ej heller S.
Er det ikke det hun selv kalder arabisk opførsel? Se flot på loven og bagefter lyve så vandet driver fordi man ikke behøver tale sandt til de utro. Sådan en ballademager og skabsmuslim.
Gad vide hvorfor jeg kommer til at tænke på George Carl?
https://www.youtube.com/watch?v=A65Y5xBTqgI
Højrefløjen bliver ved med at sige at vi skal gøre alt for at skille yngre piger fra ældre mænd, på trods af at sandheden er at man skilte ældre piger fra yngre mænd.
*unge
Der hvor jeg kommer fra, er begrebet "bondesnu" ensbetydende med usle små løgnere og svindlere, som brixtofte, fogh, løkke, inger, og alle de andre venstrefolk, der bakker op om den kørende korruption.
Alt er ok, hvis man ikke bliver taget, og hvis man gør, så er ingen løgn for tynd til at fortsætte.
Det er en fornærmelse imod brugtvognsforhandlere at kalde dem sådan, men jeg savner bedre udtryk.