Scandinavian Star: Søfartsstyrelsen undersøgte ikke uenighed mellem ansatte

Vidste ansatte på Søfartsstyrelsens distriktskontor i Frederikshavn i slutningen af marts 1990, at der nede i havnen ved Paradiskajen – omkring tre minutters gang fra kontoret i Tordenskjoldsgade – var ankommet en stor passagerfærge ved navn Scandinavian Star, der et par dage efter skulle indsættes på ruten Frederikshavn-Oslo?

I årevis har svaret på det spørgsmål delt vandene mellem tidligere ansatte i Søfartsstyrelsen. Nej, siger nogle af de tidligere ansatte, mens andre siger ja.

Nu viser en aktindsigt, som Information har fået, at Søfartsstyrelsen i efteråret 2016 fik oplysninger om, at navngivne medarbejdere angiveligt havde kendt til skibets ankomst. Men det er ikke blevet undersøgt nærmere. Og det møder nu kritik fra flere folketingsmedlemmers side.

Svaret på spørgsmålet er nemlig langtfra ligegyldigt: Hvis ingen på det lokale distriktskontor var klar over, at det 141 meter lange og ni dæk høje skib overhovedet havde lagt til kaj nede i havnen, så giver det sig selv, at Søfartsstyrelsen – hvis opgave det netop var og er at udføre kontrol af ankommende skibe – ikke undersøgte skibet.

Ifølge Søfartsstyrelsen blev Scandinavian Star ikke kontrolleret af søfartsmyndighederne, inden skibet begyndte at sejle med passagerer. En uge senere skulle det vise sig at få katastrofale konsekvenser, da der natten til den 7. april 1990 udbrød en voldsom brand om bord.

Efter branden kunne man således konstatere en lang række mangler – blandt andet mangelfuld skiltning af nødudgange fra de snævre korridorer, branddøre, der ikke kunne lukkes, redningsbåde uden motor og bundprop, sprinkleranlæg, der ikke fungerede, manglende alarmhorn. Mangler, som en kontrol kunne have opdaget i tide. Og som måske kunne have ført til tab af færre menneskeliv under mordbranden, hvis der var givet påbud om at få forholdene bragt i orden, inden skibet blev sat i rutefart.

Den føromtalte aktindsigt viser resultatet af en rundspørge, Søfartsstyrelsen gennemførte for snart fire år siden, og kaster lys over styrelsens måde at håndtere sagen på i 2016. Men først lidt nødvendig forhistorie.

’Vi anede det ikke’

Scandinavian Star lagde til kaj i Frederikshavn fredag den 30. marts om eftermiddagen og afgik efter 56 timer og 20 minutter på første tur til Oslo søndag den 1. april sent om aftenen. Seks døgn senere på vej fra Oslo til Frederikshavn kostede en anlagt brand 159 passagerer, heraf 25 børn, livet.

På forsiden af det regionale dagblad Vendsyssel Tidende mandag den 19. marts 1990 havde den snarlige indsættelse af Scandinavian Star været omtalt.

Dagen efter havde samme avis bragt endnu en beskrivelse af skibet med tilhørende foto. Snart kan man svømme til Oslo, lød overskriften, som hentydede til, at det kommende skib var udstyret med swimmingpool på agterdækket. Frederikshavn Avis bragte ligeledes en notits den dag. Også branchebladet Søfart havde i slutningen af marts trykt en helsidesartikel om »luxus-færgen«, der efter ankomsten til Frederikshavn skulle »indsættes i driften i begyndelsen af april«.

Dengang var Flemming Thue Jensen ansat som maskinkyndig som en af seks skibsinspektører på kontoret i Frederikshavn. Han er en af dem, der ifølge sin egen forklaring slet ikke var klar over skibets ankomst til Frederikshavn. I den dokumentarserie om Scandinavian Star, der netop har været sendt på DR, siger han således:

»Ingen af os havde set eller hørt om det skib, fordi – hvad er det, det hedder – vi var til et eller andet seminar i tre dage. Vi aner det ikke.«

Andre i Søfartsstyrelsen – herunder den daværende distriktschef for kontoret, Allan Hessing Simonsen – havde den modsatte mening. I et brev fra juli 1990 til Søfartsstyrelsens hovedkontor i København skrev han således, at »man på kontoret var bekendt med artiklen i den lokale presse, der omtalte rederiets planer om indsættelsen af færgen«. Under et retsmøde i november 1992 gentog han som vidne denne forklaring og tilføjede, at han personligt ikke havde været til stede på distriktskontoret fra den 30. marts til den 4. april 1990.

Mange år efter gennemførte Søfartsstyrelsen i sensommeren 2016 en rundspørge blandt nuværende og tidligere ansatte. De blev bedt om at fortælle, om de personligt havde haft kendskab til indsættelsen af Scandinavian Star på ruten Frederikshavn-Oslo forud for branden, og om de personligt havde set skibet i Frederikshavn inden branden. Det er besvarelser fra den rundspørge, som Information har fået aktindsigt i.

Ingen af de 349 ansatte i 1990 svarede ja på spørgsmålene, fremgik det af et svar i maj 2017 fra den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Folketinget. I svaret henviste ministeren også til en indhentet udtalelse fra Søfartsstyrelsen.

Her oplyste styrelsen blandt andet, at der i styrelsens arkivmateriale var dokumenter, hvoraf det fremgik, at man på frederikshavnerkontoret fra den lokale presse var bekendt med planerne om indsættelsen af skibet. Formentlig er det Allan Hessing Simonsens brev til Søfartsstyrelsen fra juli 1990, der her hentydes til.

»Det fremgår dog ikke af sagen, hvem der havde dette kendskab, og hvori kendskabet nærmere bestod,« konkluderede styrelsen.

Alt i alt fandt Brian Mikkelsen på den baggrund »ikke anledning til at anmode Søfartsstyrelsen om at foretage yderligere undersøgelser af nuværende og tidligere medarbejderes kendskab til Scandinavian Star inden branden«, som han meddelte Folketinget.

Men helt så enkel er sagen ikke.

’Samtlige ansatte’ var bekendt med skibet

For der er faktisk noget at komme efter, når man får bladret de mange besvarelser på rundspørgen igennem i aktindsigten. Chefen for det lokale distriktskontor var således ikke den eneste, der pegede på, at ansatte på kontoret var bekendt med, at Scandinavian Star havde lagt til ved Paradiskajen, selv om Allan Hessing Simonsen personligt havde svaret nej til begge spørgsmål.

Det fremgår af besvarelserne, at Palle Bendix Jensen, der dengang var leder for Søfartsstyrelsens Region Vest i Aarhus, hvor distriktskontoret i Frederikshavn hørte under, også mente, at der var ansatte på frederikshavnskontoret, der kendte til indsættelsen af Scandinavian Star.

Palle Bendix Jensen skrev ligefrem, at »samtlige medarbejdere ved regionskontoret i Frederikshavn selvfølgelig var bekendt med, at SCANDINAVIAN STAR skulle sættes i fart på ruten Oslo-Frederikshavn. Skibet havde blandt andet været i F uden PAX«.

På anmodning uddybede regionschefen to måneder senere, hvordan »F uden PAX« skulle forstås: »Scandinavian Star var i Frederikshavn uden passagerer. Det vidste alle medarbejderne.«

Dermed var oplysningerne fra den tidligere regionschef i modstrid med, hvad blandt andre Flemming Thue Jensen, Allan Hessing Simonsen og andre fra distriktskontoret havde svaret – nemlig, at de ikke havde været klar over, at en ny færge havde lagt til kaj nede i havnen.

Derpå blev regionschefen telefonisk kontaktet af en chef fra Søfartsstyrelsen og spurgt om, hvorfra han havde disse oplysninger. Palle Bendix Jensen svarede, at »han havde disse oplysninger fra de to skibsinspektører Valter Merrild og Flemming Thue Jensen fra frederikshavnerkontoret, og at han modtog disse oplysninger efter branden.«

»Han gentog på ny, at alle på frederikshavnerkontoret kendte til skibet fra lokalpressen og dagspressen, jf. hans tidligere oplysninger pr. mail,« hedder det i Søfartsstyrelsens referat fra samtalen, som Palle Bendix Jensen godkendte den 28. oktober 2016.

I rundspørgen havde skibsinspektør Valter Merrild som den eneste fra Frederikshavn medgivet, at han »på et tidspunkt« blev klar over, at der skulle indsættes et nyt skib på ruten. Men hvilket skib og hvornår »havde jeg ikke kendskab til«, skrev han.

Med andre ord var Søfartsstyrelsen via Palle Bendix Jensens svar vidende om, hvem på kontoret i Frederikshavn, der kunne være en kilde til, at »samtlige ansatte« skulle have kendt til indsættelsen af Scandinavian Star forud for branden.

Selv om de to nævnte skibsinspektører selv havde svaret nej til spørgsmålene i rundspørgen, så pegede oplysningerne såvel fra Palle Bendix Jensen som Allan Hessing Simonsen i en anden retning. Og med Palle Bendix Jensens svar i rundspørgen var der også sat navne på.

Men det fremgår ikke af aktindsigten, at Søfartsstyrelsen efter udsagnene fra Palle Bendix Jensen gjorde mere ved sagen – for eksempel ved at udspørge de to nævnte skibsinspektører nærmere. Eller ved at styrelsen satte de to skibsinspektører stævne rundt om et mødebord sammen med Palle Bendix Jensen.

’Hver en sten må vendes’

Men det burde styrelsen helt bestemt have gjort, mener folketingsmedlem fra Enhedslisten, Søren Søndergaard.

»Det burde være relativt oplagt, at når der er så modsatrettede forklaringer fra ansatte i Søfartsstyrelsen, at man så havde gjort en indsats for at finde frem til, hvem der havde ret,« siger Søren Søndergaard.

Han peger på, at ledelsen af Søfartsstyrelsen kunne have samlet de forskellige tidligere ansatte til en rundbordssamtale.

»At man ikke gjorde mere ved det, understreger bare indtrykket af, at denne sag aldrig har været reelt undersøgt,« tilføjer han.

Også Peter Skaarup (DF) undrer sig over, at Søfartsstyrelsen ikke fik undersøgt uenigheden nærmere i efteråret 2016. Men selv tror han ikke på, at de ansatte på kontoret kunne være uvidende om skibets ankomst.

»Enhver, der har haft noget at gøre på havnen i Frederikshavn, må have været klar over, hvis der kom en ny, stor færge. Der ligger et par krigsskibe, et par isbrydere, nogle færger til Sverige og Norge og ikke andet. Men hvis nogen påstår, at de ikke var klar over det, så burde man da have undersøgt det nærmere,« siger han og tilføjer:

»At den uenighed ikke blev undersøgt, er endnu et led i en kæde af mange foruroligende oplysninger. Alle de oplysninger bekræfter, at der har været tale om et tydeligt og markant myndighedssvigt, og sagen har aldrig været ordentligt undersøgt. Derfor må hver en sten vendes, og det har vi i mange år forsøgt at få skiftende regeringer til.«

Jens Rohde (R) kritiserer også, at Søfartsstyrelsen ikke tog fat i de modstridende besvarelser fra de tidligere ansatte.

»Der er jo en åbenlys uenighed, som man selvfølgelig skulle have undersøgt. Det er jo ganske enkelt ikke rigtigt, at Søfartsstyrelsen ikke havde nogen idé om, hvem der kunne have vidst noget om ankomsten. Som jeg læser det, er svaret fra Brian Mikkelsen ikke retvisende, så det er under al kritik. Sagen om mordbranden har udviklet sig til et samfundstraume, og derfor skal alle sten vendes, og alle spørgsmål må undersøges og besvares,« siger han.

’Ikke bare en eller anden’

I Brian Mikkelsens svar til Folketinget fra maj 2017 blev Palle Bendix Jensens udsagn gengivet kortfattet, men uden at offentligheden blev gjort opmærksom på, at det var udtalelser fra en regionschef, der havde været chef for Kontoret i Frederikshavn. I stedet hed det blot i svaret, at »en anden person har oplyst, at den pågældende fra to af medarbejderne på styrelsens distriktskontor i Frederikshavn fik at vide, at disse havde været bekendt med indsættelsen af skibet«.

Det kalder Søren Søndergaard »en meget ufuldstændig oplysning«.

»Det var jo ikke bare en eller anden. Det var en tidligere chef, som endda sagde det samme, som lederen af det lokale kontor også selv havde oplyst tilbage i sommeren 1990, nemlig at der var ansatte, der havde kendt til indsættelsen af Scandinavian Star,« siger han.

At Palle Bendix Jensen ikke bare var en eller anden, bekræftes af et brev, som Søfartsstyrelsen sendte til en advokat, da retssagen om Scandinavian Star var under forberedelse i 1992. Advokaten ønskede at indkalde en skibsinspektør som vidne, og her pegede styrelsen på Palle Bendix Jensen, der som regionschef »havde kompetence i relation til ’Scandinavian Star’«.

Flemming Thue Jensen »afviser på det bestemteste at have sagt det, som Palle Bendix Jensen påstår. Ingen på kontoret vidste, at skibet var gået i fart,« skriver han i en mail til Information. I en telefonsamtale tilføjer han, at hvis det skulle være rigtigt, hvad Palle Bendix Jensen havde oplyst, forstår han ikke, hvorfor Søfartsstyrelsen ikke gjorde mere ved det.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Valter Merrild eller Palle Bendix Jensen.

Søfartsstyrelsen afviser at forklare, hvorfor uenigheden mellem de ansatte ikke blev nærmere undersøgt: »Vi kan ikke tilføje yderligere til de oplysninger, som den daværende erhvervsminister oversendte til Folketingets Retsudvalg i 2017 om Søfartsstyrelsens kontakt til relevante daværende og tidligere medarbejdere i Søfartsstyrelsen,« skriver presseafdelingen i en mail.

I en mail til Information skriver Erhvervsministeriet:

»Erhvervsministeriet kan oplyse, at sammen med det svar, som Folketingets retsudvalg modtog fra den daværende erhvervsminister, modtog Folketingets retsudvalg også i maj 2017 en uddybende fortrolig redegørelse om sagen. Den fortrolige redegørelse belyste de forklaringer, der blev afgivet til Søfartsstyrelsen, herunder hvem der havde afgivet dem. Jævnfør det offentliggjorte materiale var de omtalte forklaringer påstand mod påstand. Der var ikke tale om manglende overholdelse af regler om syn. Den daværende erhvervsminister fandt ikke grund til at gå videre med sagen. På baggrund af redegørelsen tog Folketinget heller ikke initiativ til yderligere skridt. Erhvervsministeriet vil behandle ønsker om yderligere oplysninger i sagen, hvis der er medlemmer af Folketinget, som mener, at der er kommet ny information frem«.