Læsetid: 6 min.

Søren Brostrøm om coronaindsatsen: »Jeg er ret sikker på, at vi kan bevare kontrollen«

Flere har efterlyst svar på, hvad det endelige mål med den danske coronastrategi er. Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør er det at sikre, at sundhedsvæsenet ikke knækker sammen, og at vi finder nye, bæredygtige måder at bekæmpe corona på
Tirsdag var der pressemøde i statsministeriet, hvor Søren Brostrøm fremlagde en ny, offensiv teststrategi, som indebærer, at myndighederne vil opspore smittekæder til de personer, som er testet positiv for COVID-19.

Tirsdag var der pressemøde i statsministeriet, hvor Søren Brostrøm fremlagde en ny, offensiv teststrategi, som indebærer, at myndighederne vil opspore smittekæder til de personer, som er testet positiv for COVID-19.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

14. maj 2020

Søren Brostrøm er optimistisk. Danmark har bevaret kontrollen over epidemien, samfundet kan åbnes mere og mere, og sundhedsvæsnet har i ugevis kunnet tage patienter med andre sygdomme end COVID-19.

Men kampen mod corona er ikke vundet endnu, fastslår Sundhedsstyrelsens direktør. Folk vil få flere kontakter som følge af genåbningen, og dermed risikerer smittetrykket at stige igen. Det er næsten uundgåeligt.

Samtidig er mange spørgsmål stadig ubesvarede om immunitet ved den nye coronavirus. Bliver man immun af at have været smittet, kommer der en vaccine på et tidspunkt, kommer der effektive lægemidler?

»Vi har fået kontrol over vores epidemi, hvad der er meget tilfredsstillende. Det er ikke alle lande, der er lykkedes med det. På den måde er jeg optimistisk. Jeg er også ret sikker på, at vi kan bevare kontrollen over vores epidemi,« siger Søren Brostrøm.

»Men jeg er stadig usikker, i forhold til at jeg ikke ved, om der kommer immunitet. Om den bliver varig, eller om der kommer en vaccine. Og derfor kan jeg heller ikke udstikke garantier for, at vi får håndtryk og kram tilbage, og at det hele bliver, som det var engang.«

For at holde smitten i ave lancerede regeringen og sundhedsmyndighederne tirsdag en mere offensiv coronaindsats, hvoraf flere dele dog allerede blev præsenteret i slutningen i april. Den skal gøre det muligt at overvåge epidemien og bryde smittekæder ved hjælp af massiv testning, opsporing af nære kontakter og isolation af smittede.

Det er »et stort paradigmeskift«, som Søren Brostrøm har kaldt det, at man nu også vil teste folk, som ikke udviser symptomer på coronavirus. På den måde kan man have en fokuseret isolation af smittede, der ikke trækker lige så hårde veksler på samfundet, som når store dele af befolkningen går i kollektiv karantæne.

Flere eksperter har dog efterspurgt ultimativt svar på, hvad det endelige mål med strategien er. Sigter man efter at banke smitten helt i bund, som blandt andre professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet har anbefalet? Eller følger Danmark nu nærmere en svensk model, hvor smitten florerer i samfundet, uden at sundhedsvæsenet overbelastes?

Eller er målet noget helt tredje?

Ifølge Søren Brostrøm er svaret på det spørgsmål, at »vores samfund kommer godt igennem epidemien, uden unødig sygelighed og dødelighed, og uden at vores sundhedsvæsen knækker sammen«.

»Det hele handler om, at vi skal kontrollere vores epidemi. Da vi blev ramt af den i marts, var vi ikke sikre på, at vi kunne kontrollere den. Men så fik vi kontrol over den meget hurtigt i marts. Nu genåbner vi samfundet, og i den situation skal vi bevare kontrollen.«

– Betyder det, at målet med hele indsatsen er at holde smitten så langt nede som overhovedet muligt?

»Sigtet er, at vi bevarer kontrollen med vores epidemi, sådan at epidemien ikke kontrollerer os. Groft sagt skal danskernes sundhed og vores velfærdssamfund komme helskindet igennem, og vores sundhedsvæsen skal ikke knække.«

– Der er ikke et konkret smittetryk, som I sigter efter?

»Sigtet er ikke et bestemt nummer eller en bestemt flokimmunitet. Forudsætningen for, at vi kan bevare kontrollen med epidemien, er mange ting. Og der er vi meget mere på forkant med vores epidemi nu end for to måneder siden. Vi lærer den at kende, vi ved, hvad der virker, og vi begynder at kunne justere på indsatser. Vi får mere viden om mørketallet, og vi kan bruge test, opsporing og isolation til at smitteforebygge. Vi kan skrue op for hygiejnen. Vi har mange indikatorer at kigge på.«

Bæredygtig indsats

Sundhedsmyndighedernes indsats går på »tre ben«, siger Søren Brostrøm. At de syge isolerer sig, at der er fokus på hygiejne, og at folk holder afstand. Formålet er, at Danmark skal finde nye og »bæredygtige løsninger« til at bekæmpe corona, som er mere langtidsholdbare end at holde store dele af samfundet lukket.

Da coronavirus for alvor ramte Danmark tilbage i marts måned, slog regeringen og myndighederne hårdt ned – med store konsekvenser for befolkningen og økonomien til følge. Under genåbningen er flere nu begyndt at spørge, om det nu også var for hårdt. Gjorde myndighederne det rigtige fra begyndelsen?

»Vi står midt i epidemien, og jeg vil ikke sidde og dømme det. Når det hele er overstået, og støvet har lagt sig, vil vi kunne evaluere. Og vi vil få videnskabelig dokumentation for effekten af forskellige strategier. Om det var rigtigt, hvad man gjorde i Sverige, Norge, Tyskland eller Danmark. Men jeg vil sige, at jeg er glad for, at vi er et sted i Danmark, hvor vi fik hurtig og effektiv kontrol med vores epidemi, som nu tillader, at vi laver en kontrolleret genåbning.«

Som led i den danske teststrategi bliver en del af myndighedernes coronahotline omdannet til at kunne hjælpe smittede personer med at opspore deres kontakter. De nære kontakter vil få mulighed for at blive testet på fjerde- og sjettedagen, efter at de har været i kontakt med den smittede. Herefter vil kontakterne blive opfordret til at gå i selvisolation, så smittekæden bliver brudt.

I Island har man brugt såkaldte »smittedetektiver«, der har arbejdet systematisk til langt ud på natten for at opspore hver eneste kontakt, som en coronasmittet har haft, inden vedkommende nåede at smitte andre.

Sådan forestiller Søren Brostrøm sig ikke, at det bliver i Danmark. Konkret vil opsporingen foregå ved, at en smittet person af en læge bliver opfordret til at kontakte hotlinen, der kan hjælpe med at opspore de kontakter, som ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan betegnes som ’nære’ – for eksempel at man har haft mindre end én meters afstand i mere end 15 minutter.

»Det er kriterier, som er ret præcise, og som gør, at man ikke har så frygtelig mange tætte kontakter i almindelig social omgang. Fordi vi har afstands- og hygiejneanbefalinger og brug af værnemidler i sundhedsvæsenet. Så langt de fleste tætte kontakter vil typisk være i husstanden, på arbejdspladsen, hvis man er meget tæt på hinanden, og i sundhedsvæsenet,« siger han.

– Hvem er de mennesker, der skal betjene den hotline?

»Vores kolleger i Styrelsen for Patientsikkerhed overtager myndighedsansvaret. De vil være faglig garant for at understøtte hotlinen med instruks, oplæring og så videre. Og det er på frivillig basis, at hotlinen kan overtage, hvis man ikke selv kan opspore. De vil så identificere de tætte kontakter og tilbyde dem en test for coronavirus. Det vil vi bruge til at understøtte, at man selvisolerer. Hele kernen i epidemikontrollen er den fokuserede selvisolation.«

Vi betræder nyt land

Søren Brostrøm tilføjer, at de nære kontakter vil blive tilbudt en test for virus med vatpind i svælget i Testcenter Danmark, som er de hvide telte, der er skudt op over hele landet.

– Lige nu er svartiden på de test op mod 72 timer, men eksperter siger, at den skal under et døgn, hvis kontaktopsporingen skal virke. Er det realistisk?

»Jeg tror, at alle er enige om, at vi skal have hurtigere svartider. I forhold til måltal, så er det regionerne og Statens Serum Institut, der driver laboratorierne. Man er også nødt til at prioritere lidt. Hvis du er indlagt på intensiv afdeling med mistanke om corona, så skal svaret være der på få timer. Hvis du er rask, er det mere acceptabelt med længere svartid. Men flere døgns svartid er selvfølgelig uacceptabelt,« siger Søren Brostrøm.

– I har vurderet, at man kan teste op mod 42.000 på daglig basis. Er det den rigtige prioritering af ressourcer i den situation, vi står i nu, med få smittede?

»Det er nyt, at vi i så omfattende grad bruger testning af folk uden symptomer. Det er bestemt noget, vi forventer kan være effektivt i forhold til epidemikontrol. Vi har brug for flere knapper at skrue på og for bæredygtige alternativer til omfattende karantænesætning af store dele af befolkningen i 14 dage. Det lammer vores samfund. Men der er ingen tvivl om, at det er nyt land, vi betræder, og om en måned kan det være, at vi har en anden erfaring.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Steffen Gliese
  • Poul Erik Riis
David Zennaro, Ervin Lazar, Steffen Gliese og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Bæksgaard Jakobsen

Hvorfor kan journalisterne ikke stille spørgsmålet igen og igen indtil de svarer: hvad er strategien? Brostrøm siger “ Groft sagt skal danskernes sundhed og vores velfærdssamfund komme helskindet igennem, og vores sundhedsvæsen skal ikke knække.“ Igennem? Hvad betyder det? Systemet skal ikke knække før krisen er ovre? Det lyder som om han tror virus hår væk af sig selv? Eller venter vi på en vaccine? Jeg er helt uforstående over for, hvordan de alle slipper for at svare på, hvad det er for et slutmål man arbejder henimod.
Og kom ikke og sig, at det kan man ikke vide. Hvis man handler må man vide hvorfor og med hvilket mål for øje. Ellers handler man ikke - så gør man bare tilfældige ting.

Eva Schwanenflügel, Cay Clemmensen, Anina Weber, Pia Nielsen, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
John Larsen

»Vi har fået kontrol over vores epidemi, hvad der er meget tilfredsstillende. Det er ikke alle lande, der er lykkedes med det. På den måde er jeg optimistisk. Jeg er også ret sikker på, at vi kan bevare kontrollen over vores epidemi,« siger Søren Brostrøm.”
....

”Det hele handler om, at vi skal kontrollere vores epidemi. Da vi blev ramt af den i marts, var vi ikke sikre på, at vi kunne kontrollere den. Men så fik vi kontrol over den meget hurtigt i marts. Nu genåbner vi samfundet, og i den situation skal vi bevare kontrollen.”
...
»Men jeg er stadig usikker, i forhold til at jeg ikke ved, om der kommer immunitet. Om den bliver varig, eller om der kommer en vaccine. Og derfor kan jeg heller ikke udstikke garantier for, at vi får håndtryk og kram tilbage, og at det hele bliver, som det var engang.«
....

”Under genåbningen er flere nu begyndt at spørge, om det nu også var for hårdt. Gjorde myndighederne det rigtige fra begyndelsen?
»Vi står midt i epidemien, og jeg vil ikke sidde og dømme det. Når det hele er overstået, og støvet har lagt sig, vil vi kunne evaluere. Og vi vil få videnskabelig dokumentation for effekten af forskellige strategier. Om det var rigtigt, hvad man gjorde i Sverige, Norge, Tyskland eller Danmark. Men jeg vil sige, at jeg er glad for, at vi er et sted i Danmark, hvor vi fik hurtig og effektiv kontrol med vores epidemi, som nu tillader, at vi laver en kontrolleret genåbning.”
....

Ovenstående er kernen i de sidste to måneders ”slingrekurs”, og i perspektiverne for en kontrolleret genåbning:
”Trial and error”

Der er ingen garantier for hverken immunitet eller vaccine....

Jeg håber både sundhedsmyndigheder og MF holder fat i den forsigtige linie, på trods af pres fra erhvervsliv, hykleriske oppotuniste politiker og andre utålmodige personer.

Morten Østergård, Jacob Ellemann og den øvrige opposition, spiller sammen med hylerne i erhvervslivet russiskroulette med samfundet, med kravene om fuld genåbning NU.

Hvis oppositionen og de radikale insistere på at tilsidesætte forsigtigheden i genåbningen af DK, bærer de alene ansvaret!

Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud, Mogens Møller, Anina Weber, Pia Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen, Ole Henriksen, Henning Kjær, Tino Rozzo, Erik Winberg, Stine Laursen, Henriette Bøhne, Anne-Marie Krogsbøll, Jette Steensen, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Erik Riis, Jens Christensen, Sören Tolsgaard, Steffen Gliese og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Så længe vi ikke har set konsekvenserne af genåbningstiltag fase 2. Så længe vi ikke har vores nye test, sporing og karantæne procedure oppe at køre. I en situation, hvor smittetrykket er på vej mod bunden. I en situation hvor sikkerhedsafstanden er halveret. I den situation er det russisk roulette at åbne tigerburet yderligere. Enten slipper tigeren ud eller også gør den ikke. Flip a coin.

Hvor få eller mange hjemvendte smittede skiturister startede de første smittekæder i et åbent Danmark ?

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Pia Nielsen, Erik Winberg, Anne-Marie Krogsbøll, David Adam, Jette Steensen, jørgen djørup, Per Langholz, Sören Tolsgaard, Mogens Holme og John Larsen anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Et ekstra tungtvejende argument for at lade pandemien rase ud er globalisternes flystop abstinenser og de lukkede grænsers forvitring af EUs berettigelse som central magt over de europæiske folk. Ingen pris er for stor på vejen mod den føderale union.

Det bliver spændende at se den politiske reaktion, når smittespredningen igen viser sit eksponentielle potentiale. Lukker vi så helt ned igen, eller bekender politikerne kulør og lader skæbnen rase ?

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Erik Winberg, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Patetisk at høre: 'bevare kontrollen'. Vi har ikke kontrol og har ikke haft det. Derfor kan han heller ikke prake af, at vi nu skal bevare den.

Henning Kjær

Selvfølgelig har myndighederne nu kontrol over pandemien i DK, for de har redskaberne til at kontrollere dens udbredelse (smitten) og hvis udbredelsen stiger kan myndighederne reagere med gamle/nye begrænsninger.
Det er som at køre bil på en ukendt vej, hvor vi nu kan se vejbanen foran, og skifte kurs hvis vi ser fare forude.

Lisbeth Glud, Lars Hansen og S.G Thorup anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Peder Bahne: Du sætter sagen på spidsen, men det handler vist om, at der vil være store besparelser ved at lade smitten rasere sygehuse og plejehjem, lade skæbnen råde, eller, for blot at kalde en spade for en spade: Eugenik og socialdarwinisme er sikkert den underspillede dagsorden bag de ultraliberales højlydte krav om hurtig normalisering af flytrafik og smittespredning. Not?

Boomerne får ikke så meget taletid i pressen lige nu, bortset fra dem, der lever på første klasse i luksus-exil. Selv de har dog fået skrupler, bl.a. er Per Nyholm blevet påfaldende følsom (desværre bag en betalingsmur):

https://jyllands-posten.dk/premium/kommentar/undervejs/ECE12134666/hvor-...

Jamen, det forventes skam, at boomeren modtager sin dødsdom i form af en runde russisk roulette med covid-19 i magasinet. No boomer, no cry.

Det sidste, jeg husker, fra livet før covid-19, er en tegning af det kinesiske flag med coronavirus, og en SAS-reklame, som i dystre billeder fortalte mig, at intet er ægte skandinavisk, alt hvad vi værdsætter stammer fra eksotiske højkulturer, så det kan ikke gå hurtigt nok med at komme afsted..

Så kom pandemien, og flyparken blev parkeret på ubestemt tid.

Og boomerbyrden blev kørt under bussen.

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Anina Weber, Erik Winberg, Anne-Marie Krogsbøll og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

...eller måske klinger pandamien af under det store uv index på den nordlige halvkugle i denne omgang

c",)

Peder Bahne

"Det sidste, jeg husker, fra livet før covid-19, er en tegning af det kinesiske flag med coronavirus, og en SAS-reklame"

Last thing I remember
I was running for the door
I had to find the passage back
To the place I was before
"Relax", said the night man
"We are programmed to receive
You can check out any time you like
But you can never leave"

Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Erik Winberg og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Den danske regering og de danske myndigheder har gjort et godt stykke arbejde og gør det fortsat.

I store dele af Vesteuropa gik det meget dårligt i første omgang, men nu går det bedre de fleste steder. Undtagelserne er Storbritannien og Sverige, hvor antallet af nye smittede stadig er stort hver dag (jhu.edu, ”daily cases”). Deres politikere og myndigheder må tage sig sammen og bringe smittetallet ned.

Det står også fortsat slemt til i USA og Canada. I USA er det stadig i Nordøst, det er rigtig galt, fra Boston til Washington DC og fra New York til Chicago. Allerværst er det gået i finanskapitalens hovedstad, New York City, hvor den meget omtalte flokimmunitet dog synes at have indfundet sig. Ifølge det sidste jeg har hørt, har det kostet en ekstra dødelighed på 28.000 mennesker i en befolkning på 8,4 millioner. Det svarer til mange års ekstreme influenzaepidemier. Det er en klar demonstration af, at den magtfulde finanskapital ikke gør noget godt for den brede befolkning. Det er på tide, at man lytter til Bernie Sanders og ELizabeth Warren.

Vi har også et finansproblem i Europa. Europæisk samarbejde er godt, men det finansielle regime, der er knyttet til det monetære samarbejde, undergraver velfærden. I Danmark er vi nu så heldige, at vi har en stor udlandsformue og et stort overskud på betalingsbalancen, i modsætning til 80’erne, hvor vi var plaget af en alt for høj kronekurs i slangesamarbejdet. Den svigtende internationale efterspørgsel vil ramme beskæftigelsen i Danmarks meget eksportorienterede økonomi. Løsningen er, at vi bruger flere ressourcer til sundhed, uddannelse, social sikkerhed, miljø og klima. Det bør finansvæsnet hjælpe os med i stedet for at spænde ben.

Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Ervin Lazar og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

- John Larsen

"Hvis oppositionen og de radikale insistere på at tilsidesætte forsigtigheden i genåbningen af DK, bærer de alene ansvaret!"

Ja, det er win-win for statsministeren. Det meste af befolkningen og oppositionen skriger på genåbning. Hvis statsministeren åbner langsomt op og dermed holder epidemien under kontrol, vil de fleste klandre hende for at have været overforsigtig og økonomisk uansvarlig. Hvis statsministeren åbner for hurtigt op og virussen spreder sig igen, vil hendes oprindelige nedlukningsstrategi have vist sig at være den rigtige, og hun vil trods voksende dødelighed stadig være den mest ansvarlige statsminister i befolkningens øjne.

Selvfølgelig er den forvirrende og usammenhængende genoplukning også en politisk strategi, der uanset resultat vil få socialdemokratiet til at fremstå i det mest positive lys. Og siden oppositionen ikke har kunne bidrage til krisen med andet end ønsker om genoplukning, vil en "forfejlet" genoplukning styrke socialdemokratiets popularitet i befolkningen.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvad siger vore myndigheder så til denne grimme nyhed?
https://www.svt.se/nyheter/inrikes/ny-studie-kan-kullkasta-svenska-strat...

Og denne?
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-12-studie-saadan-spredte-smitte-s...

Men man skal da ikke lade sin hovedløse genåbningsstrategi forstyrre af fakta...

Brostrøm er glat som en ål - ingen kan finde ud af, hvad han siger. Men hvis man skal vurdere ud fra, hvad SST så faktisk gør, så går man efter flokimmunitet. Uanset hvad han siger. For hvad er ellers exitstrategien, hvis vaccinen aldrig kommer, eller ikke er effektiv nok?
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-13-who-akutchef-maaske-forsvinder...

Brostrøm har lige været ude og ændre strategisk udsagn til, at hygiejne er vigtigere end afstand. Good luck med det - det er rent spi, fordi det lige nu passer bedre i SST's kram. Kejseren har intet tøj på:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/1-eller-2-meters-afstand-her-er-hvad-f...

SST vælger evidens som vi andre vælger sokker: "Har jeg lyst til i dag? Alt andet end effektiv inddæmning."

Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Jens Christensen, Anina Weber, David Adam, Pia Nielsen, Erik Winberg og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jette Steensen

Hvornår mon man forlader den absurde national populistiske strategi, som undlader at anbefale/ påbyde brug af mundbind? Man kunne jo nøjes med at påbyde det i offentlig transport ( tak SAS ) og dagligvare butikker og lade resten være op til den enkelte. Udover at gøre det lettere for udsatte selv at handle ind og komme rundt, ville det også gøre det lettere for den enkelte at vælge at færdes med mundbind andre steder, fordi synet ville være mere almindeligt og mindre stigmatiserende. Et af problemerne er at mundbind formentlig er bedre til at holde smitte inde end ude, dvs. vi er afhængige af hinanden. Derudover er der behov for blåstempling af mundbind for at sikre, at de der anvendes har høj kvalitet og at man instrueres i korrekt brug. Kom igang ! De nuværende argumenter om, at mundbind er fremmed i dansk kultur er infantilt tåbelige ! og nej der er ikke absolut evidens hverken for eller imod , og det kommer der heller ikke med en kommende dansk undersøgelse , men bivirkningerne er nok til at overse i denne situation.

Eva Schwanenflügel, Jim Q Holm, Finn Jakobsen, S.G Thorup, Anina Weber, Pia Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Oversigt over hvor diverse lande befinder sig i forhold til at få smitten under kontrol samt antal registrerede tilfælde.

https://www.endcoronavirus.org/countries

Sverige der går efter flokimmunitet undgår selvfølgelig ikke at blive ramt økonomisk bl.a. fordi mange svenskere holder sig hjemme hvilket der er rigtig god grund til med den valgte strategi. Alle lande uanset strategi vil blive økonomisk ramte.

https://www.wsj.com/articles/sweden-has-avoided-a-coronavirus-lockdown-i...

Den kurs vi nu slår ind på kan også herhjemme betyde at mange bliver hjemme alligevel. Det er simpelthen for farligt at gå ud og især hvis tallene begynder at stige. Turisterne i sommerhusene planlægger måske også at holde sig til sommerhuset og gå mindre på restaurant m.v hvis der bliver åbnet - og hvis de i det hele taget vælger at rejse ud.
En strategi hvor smitten blev banket i bund kunne derfor vise sig at være bedre for økonomien på den lidt længere bane, skåne flere liv og ubehagelige sygdomsforløb samt give kronisk syge og ældre borgere mulighed for igen ar færdes frit. Det får måske lange udsigter.

Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Christensen, Anina Weber, David Adam, Steffen Gliese, Poul Erik Riis og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Kunne man ikke få journalisten til at stille følgende spørgsmål til Brostrøm?:
"Ønsker man at køre epidemien lige til sundhedsvæsnets kapacitetsgrænse, indtil der (måske) kommer en vaccine? I givet fald: Har man regnet på, hvor mange døde, det vil betyde, hvis der går henholdsvis 1 år, 2 år, 3 år og 4 år?"

Det burde være et meget enkelt regnestykke, og det vil være utroligt pinligt - og sigende - hvis Brostrøm ikke er i stand til at svare på så enkle spørgsmål. Så pinligt, at det vil være svært ikke at konkludere, at man simpelthen ikke ønsker at give befolkningen svar på disse. Hvilket jeg synes, man har pligt til.

Og til de mange glubske og grådige politikere lige nu: Hvad mener I, når I siger, at der skal åbnes op, så længe det er "sundhedsmæssigt forsvarligt"? Hvad betyder den frase?

Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard, Martin Bæksgaard Jakobsen, S.G Thorup og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Det er utroligt så lidt journalister (og de fleste her!) har gidet sætte sig bare end lille smule ind i, hvad det handler om! -Det betyder, at dækningen i medierne er så ringe, at alle bliver mis-informeret om det, fordi ingen af journalisterne kan finde ud af at stille de rigtige spørgsmål! Specielt er jeg rystet over, at der tilsyneladende ikke er en eneste journalist, der i det mindste har forsøgt at læse lidt op på epidemiologien bag sygdommen! -Og især over at ingen har forsøgt at læse bare lidt op på biologien, der styrer virussens livscyklus i os!

Det betyder desværre, at DRs og TV2s dækning er så dårlig, at jeg ikke længere gider se på det! Men man får meget bedre informationer fra f.eks de tyske medier! -Det eneste gode ved det er, at jeg ender med at blive rigtigt god til tysk...

Per Torbensen, Steffen Gliese, Anina Weber, Ole Henriksen, Carsten Munk og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Jeg må desværre atter engang konstatere, at journalister er bedre til at kommunikere med politter og andre forståsigpåer, der har vanskeligt ved at skelne mellem kendskab og indsigt, og så tale med naturvidenskabeligt skolede mennesker, der er klar over, både hvad de ved, og også hvad de ikke ved, og tager hensyn til dette i deres svar.
Som naturvidenskabelig skolet oplever jeg at repræsentanterne fra sundhedsstyrelsen og seruminstituttet giver så klare svar som det er muligt, på baggrund af den viden der kan være til rådighed, og med den usikkerhed der er forbundet med denne viden.

Vi skal huske, at situationen stadig er under udvikling, og der er stadig meget begrænset med nagelfast viden om den nuværende virus.

Ari Arnold, Per Torbensen, Thomas Andersen, Steffen Gliese og S.G Thorup anbefalede denne kommentar
Cay Clemmensen

Jeg er helt enig med Martin Bæksgaard Jakobsen. Journalisterne skal blive ved med at spørge, indtil de får et svar. Især Søren Brostrøm væver løs uden at svare. Her er et spørgsmål, som han burde svare på:

På sygehusene bruger man såkaldte podepinde, udviklet til formålet, når man tester for Corona. Men i de hvide telte bruges vatpinde. Metoden med vatpinde er forældet - allerede for 18 år siden var metoden på vej ud af brug på Rigshospitalet. Alligevel bruger man dem nu til coronatest i teltene, og det kan altså føre til, at folk - fejlagtigt - får at vide, at de ikke er ramt af sygdommen: »Man risikerer, at nogle smittede ikke bliver fundet«, advarer eksperter.
Er dette endnu en sag om mangel på de rette hjælpemidler - eller har Sundhedsstyrelsen dokumentation for, at vatpindene er lige så gode som podepindene ?

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Steffen Gliese, Martin Bæksgaard Jakobsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Henrik Leffers,
æv det var da en ikke-kommentar du kom med. Et mavesurt opstød, jovist, men det gjorde ikke rigtig nogle klogere.

Tror ellers godt at du kunne have sagt noget klogt.

Jeg får min information fra diverse danske nyhedsmedier (er ikke særlig god til tysk), boykotter for det meste tv avisen (kommer nemlig bare til at skændes med fjernsynet) og ser Deadline fra tid til anden. Så følger noglelunde med.

Og ja, det er lettere at spørge dig end selv at læse op. Så hvad er det journalisterne og folk har misset?

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Flokimunnitet er en død sild.

En stor spansk undersøgelse bekræfter bekymringerne fra Sydkorea og Kina. Man kan sagtens blive smittet igen.

Undersøgelsen viser at ca. 5 % af den spanske befolkning har antistoffer i blodet.

Spanien har 230.000 konstaterede tilfælde og 27.000 dødsfald.

Sveriges sundhedsmyndigheder der åbenlyst og tidligere har udtalt, at de går efter flokimunnitet er igang med, at benægte dette.

Jeg er stadigvæk helt tryg ved at Mette Frederiksen som statsminister i denne krisetid.

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/ny-studie-kan-kullkasta-svenska-strat...

https://www.svt.se/nyheter/fhm-om-spanska-studien-forandrar-ingenting-fo...

Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

De mange kommentarer til dette interview, viser hvor vigtigt dette spørgsmål om hvad mål og hensigt er med de beslutninger regering og folketing har taget for at opnå hensigterne. Det viser at vi er mange der er oprigtigt intellektuelt og følelsesmæssigt optaget af og berørt af Coronakrisen.
Det vil sige den krise, som dels er skabt af sygdommen i sig selv og dels er skabt af de beslutninger, som statsmagten og folketinget har foretaget for at bekæmpe sygdommen
Det er beslutninger som på den ene side har ført til at vi er i den gunstige situation at der tilsyneladende er kontrol med Corona og dens udbredelse. Det er jeg som alle andre meget glad for.
Men det er også beslutninger som har ført til store indgreb og begrænsninger i vores liv og samfundet. Jeg er 67 år, og har aldrig tidligere oplevet så omfattende og betydningsfulde indgreb i mit liv og i samfundets struktur og virke. Det er Indgreb og begrænsninger som har virket forskelligt for den enkelte, alt efter livssituation. Det er indgreb som får betydning lang tid og i det perspektiv bliver også måden indgrebene er blevet til på meget betydningsfuld.
Jeg mener, som andre også har udtrykt, at det fra starten har været ganske utydeligt på hvilke præmisser og vidensgrundlag samt med hvilke hensigter beslutningerne har været taget. Og jeg mener generelt at pressen og særligt Information, som ellers er den avis jeg holder " som den mindst ringe" har forholdt sig ukritisk og alt for lidt spørgende og undersøgende til dette spørgsmål. Pressen og særligt Information har stort set fungeret som formidler af myndighedernes budskaber. Hvilket igen har forstærket den mangel på debat vi har haft i offentligheden om netop mål og hensigt med myndighedernes beslutninger og om beslutningerne så har fremmet hensigterne. Det er skræmmende set i et socialt og demokratisk perspektiv.
Som konkret eksempel på manglende information og pressens manglende kritiske nysgerrighed vil jeg henvise til ”Debatten på NRK 7. maj kl. 21.20” Norsk TV 1:
Her kommer det frem at blandt andet direktøren for Folkehelseinstitutet ( svarer til seruminstituttet))
udtaler at Folkehelseinstitutet ikke har anbefalet en lukning af skolerne og børnehaver. De fremhæver, at der ikke er noget belæg for at det skulle have nogen særlig effekt på smittespredning, men tværtom ville skolelukninger med stor sandsynlighed skabe store problemer for mange børn og unge
Det er sent at dette kommer frem, men nu bliver debatten i det mindste ført offentligt på sagligt og fagligt grundlag og det bliver åbenbart, at der er forskellige løsninger.
Programmet slutter med at lederen af Helsedirektoratet ( Sundhedsstyrelsen) direktøren for Folkehelseinstitutet og lederen af den socialdemokratiske opposition til en borgerlig regering Jonas Gahr Stør enigt konkluderer at man ikke ved en eventuel opblussen af Corona eller ved en lignende pandemi vil lukke skolerne. Man konkluderer at skolelukninger ikke har været en god handling for at beskytte mod Corona både sundhedsfagligt men også i et samfundsmæssigt og socialt økonomisk perspektiv.
Man kan måske forvare beslutningen om skolelukninger, men ikke den manglende debat

Jeg er overbevist om at danske sundhedsmyndigheder og eksperter, samt den danske regering har kendt til ovenstående problemstilling, og jeg er overbevist at kun ganske få i Danmark har kendt til den. Det er meget betænkeligt fordi det er et meget stort og betydningsfuldt indgreb i børn og unges liv, at lukke skolerne
I ovenstående perspektiv og til forskel fra, hvad der tidligere er fremført og skrevet fx i Information, synes jeg Søren Brostrøm i dette interview tydeligt fortæller at mål og hensigt er at:
»vores samfund kommer godt igennem epidemien, uden unødig sygelighed og dødelighed, og uden at vores sundhedsvæsen knækker sammen«.
Udsagnet og hensigten er jeg ganske enig i. Det er forudsætninger for at vi kan leve det gode liv
Med det som udgangspunkt kan vi alle så deltage i drøftelserne om hvad det vil sige at vores samfund kommer godt igennem epidemien. Det bygger på vores samfundsforståelser herunder begreber som demokrati og solidaritet. Med henvisning til det norske eksempel handler det om muligheden for på et oplyst, kritisk og konstruktivt grundlag at kunne drøfte eventuelle tiltags muligheder for at fremme eller begrænse hensigten
Vi kan med denne hensigt drøfte hvad unødig sygelighed og dødelighed er og hvorledes vi undgår det. Blandt andet ved en nødvendig skelnen mellem hensyn til :
- Begrænsning af Corona smitte
- Den almene sundhed og velfærd ( som trues af mange andre ting end Corona, men som også trues af indgrebene mod Coronaen)
Og endelig hvorledes vi får udviklet vores sundhedssystemer så vi bedst muligt underbygger sundhed og velfærd og det gode liv.
I et optimistisk perspektiv synes jeg at Søren Brostrøms udtryk for hensigt og mål er ganske godt og bæredygtigt for på mere systematisk og overskueligt vis at få en saglig og oplyst debat om de meget komplekse spørgsmål, der ligger i den formulerede hensigt.
Så lad os for åbnet for denne kollektive debat.
Jeg håber at Informations journalister i højere grad vil understøtte den, ved at være opsøgende og kritisk konstruktive samt hjælpe med at skabe en overskuelighed i informationsstrømmen frem for at skabe eller forstærke uoverskueligheden ved en ukritisk formidling af alt ( infodemic)!
Steen Simonsen

Thomas Andersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hvorfor bliver vi den ene gang efter den anden bildt ind, at nu har vi eget ambitiøst styr på det, når det er løgn?
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-16-ekspert-om-ny-strategi-i-kampe...

Hvad er anderledes og bedre nu end i februar? Smitten er sandsynligvis meget mere udbredt - og tiltagene for at standse den er discountløsninger, fordi man ikke vil ofre det, som det nu engang vil koste at stoppe corona (jo - menneskeliv vil man gerne ofre).

Vi bliver ført bag lyset i genåbningsfasen - ganske som vi blev det i januar/februar - af hensyn til pengemændene. Jeg kan bare ikke gennemskue, om det er regeringen eller SST, som er de egentlige bagmænd - eller begge parter.

Sören Tolsgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Den nye strategi mangler helt klart et aktivt beredskab.

Man har ikke kapacitet til det, lyder begrundelsen. Og så nøjes man med et passivt beredskab. Men det behøver jo ikke være et enten/eller. Man kunne jo have et aktivt beredskab, som i det mindste kunne slå ned de steder, hvor det synes mest påkrævet.