Støjberg fordrejede endnu en gang ombudsmandens udsagn

Da forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mandag blev afhørt af Instrukskommissionen, skød hun flere gange Folketingets Ombudsmand foran sig.
»Der er jo ikke blevet administreret ulovligt. Det er jo også det, ombudsmanden skriver i sin rapport,« sagde hun blandt andet med henvisning til ombudsmandens beretning fra marts 2017.
Men det er forkert. Ombudsmanden konkluderede ikke, at der blev administreret lovligt. Som kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, påpegede, udtalte ombudsmanden tværtimod, at en række par »uberettiget blev adskilt«.
Inger Støjberg hævdede desuden, at ombudsmanden skulle have sagt, »at det ikke var ministeriets hensigt at pålægge Udlændingestyrelsen en ulovlig praksis«. Men det skriver ombudsmanden ikke i sin redegørelse. Han skriver i stedet, at han må »lægge til grund«, at det »ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis«. Og at »lægge til grund« er noget ganske andet, forklarer lektor i offentlig ret på RUC Pernille Boye Koch.
»Det betyder, at ombudsmanden vælger at gå ud fra ministeriets forklaring som en præmis, men at han netop ikke tager stilling til, om forklaringen er korrekt,« siger Pernille Boye Koch.
Hun mener, at man ligefrem må forstå ombudsmanden sådan, at han med sin formulering sørger for at holde ministeriets forklaring ud i strakt arm. »Det kan nærmest læses modsat af, hvordan Støjberg gør det: At han mener, det godt kunne være ministeriets intention at pålægge styrelsen en ulovlig praksis, men at han ikke har bevismæssigt grundlag for at konkludere det,« siger Pernille Boye Koch.
Ombudsmand afviser udlægning
Det er ikke første gang, at Inger Støjberg og hendes ministerium har henvist til ombudsmandens udtalelser om, hvad ministeriets hensigt var. Det er blandt andet sket ved flere samråd i Folketinget om sagen.
Højst usædvanligt fik det i april 2019 ombudsmanden til at udsende en udtalelse, hvor han bemærkede, at udsagnene »let opfattes sådan, at jeg har ment, at ministeriets forklaringer til mig er understøttet af de foreliggende akter og oplysninger i sagen«. Men som han derefter fastslog: »Dette er ikke tilfældet.«
Lektor Pernille Boye Koch fandt dengang ombudsmandens reaktion »opsigtsvækkende«. »Det er åbenbart så grelt, at han syntes, han blev nødt til at skride ind,« siger hun. »Jeg kan ikke umiddelbart huske, at jeg har set noget lignende før fra ombudsmandens side.«
Alligevel har ombudsmandens indsigelser tilsyneladende ikke fæstnet sig særligt hos Inger Støjberg. I kommissionen ville udspørger Lars Kjeldsen vide, om ikke hun havde bemærket hans irettesættelse. Hertil svarede Inger Støjberg, at hun ikke kunne huske noget om den, og at hun ikke havde for vane at besøge ombudsmandens hjemmeside på daglig basis.
Information forsøgte mandag aften at få en kommentar fra Inger Støjberg, men det var ikke muligt.
Støjbergs ulovlige instruks
I løbet af 18 måneder skal tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af unge asylpar endevendes af Instrukskommissionen.
Flere end 20 embedsmænd, en tidligere ministerkollega, den forhenværende statsminister, en særlig rådgiver og selvfølgelig hovedpersonen selv skal afhøres af kommissionen.
I denne artikelserie følger Information afhøringerne om sagen, der må betegnes som den største retspolitiske skandale under den forrige regering.
Seneste artikler
Inger Støjberg blev indhentet af fortiden. Nu venter det endelige opgør i Rigsretten
15. januar 2021For både Venstre og Socialdemokratiet var det en svær beslutning at bakke op om en rigsretssag. Men nu er terningerne kastet, og sagen må forventes at blive en skelsættende begivenhed, der kan få stor betydning for styrkeforholdene i dansk politikFlertal for rigsret mod Støjberg: »Det er det helt store apparat, der nu bliver rullet ud«
15. januar 2021Efter De Konservative, Socialdemokratiet og Venstres formand har meldt ud, at de bakker op om en rigsretssag mod Inger Støjberg, er der nu flertal for at rejse en sag. Det er anden gang på 100 år og kun sjette gang i historien, at en minister bliver stillet til ansvar ved domstolenProfessorer: Venstres jurister tager fejl i deres vurdering af Støjberg og rigsretten
12. januar 2021Mens advokater udpeget af Folketinget vurderer, at der er grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg, mener to jurister, som Venstre har hyret til at se på sagen, at udfaldet af en rigsretssag vil være usikkert. Hvordan kan konklusionerne være så forskellige? Information har bedt to professorer om at gennemgå Venstre-juristernes vurdering
Mest læste
Anbefalinger
- Anker Heegaard
- Erik Karlsen
- Christian Mondrup
- jørgen djørup
- Dorte Schmidt-Nielsen
- Jane Jensen
- Maj-Britt Kent Hansen
- Eva Schwanenflügel
- Mads Greve Haaning
- Lisbeth Glud
- Christian Skoubye
- Steen K Petersen
- Katrine Damm
- Ole Frank
- Marianne Stockmarr
- Dorte Sørensen
- Tommy Clausen
- Frank Borchorst
- Steffen Gliese
- Peter Beck-Lauritzen
- Kurt Nielsen
- Thomas Tanghus
- Poul Anker Sørensen
- Anders Olesen
- Morten Wieth
- Oluf Husted
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Glat som en ål! Jeg håber, de får hende til at vride sig så meget i græsset, at alt hendes slim til sidst ryger af, og de kan få fat på hende.
Ikke et sekund i tvivl om Inger Støjbergs hensigter og gerninger. Men det ville nu være en stor fordel, hvis Ombudsmanden og andre jurister formulerede sig på en måde, så det var klart forståeligt.
Det synes jeg da, de har været. Den der er total uforståelig med 5 forskellige forklaringer, er da Inger Støjberg. Man glemmer da ikke et så vigtigt notat i 4 år, og pludselig vups kan det eksistere og findes frem, det er meget mystisk. Var det en krimi, ville ingen tro på den forklaring.
Stor sympatisk for hendes kamp for unge kvinder under 18 år, men igen, de blev ikke hørt, det var IS private holdning og tolkning, der talte. den går ikke som minister. Hun havde ej heller tilladelse til at snage i de enkelte personsager, ministeriet måtte, skrives der, gøre alt mulig for at undgå , at hun ikke blandede sig der, og styrede uden om alt lovligt. Denne sag handler ikke om de unge kvinder. Det handler om IS usandheder og lovbrud. Og hun har vildledt folketinget og det er et problem. Tror hun taber sagen, men slipper med stor stor næse.
Der var engang, hvor ministre gik af, hvis der var det mindste. Også selvom de faktisk ikke var skyldige.
Støjbjergs konstant skiftende forklaringer virker alt andet end troværdige.
Man siger at "man kan komme til verdens ende på en løgn, man kan bare ikke komme tilbage igen."
Hvor længe kan Venstre holde til at have "Trumpine" som næstformand?
Vi må have en forfatningsdomstol efter tysk forbillede. Det almindelige danske retssystem har slet ikke kapacitet til at fortolke Grundloven.
Det er vores demokratiske ret at overvåge de folkevalgte og retsforfølge dem. Der er skal være udvidet ansvar for ministre. Der er ikke noget der hedder at glemme. Det damen siger svarer kort til at jeg vil i banken og hæve ved kassen, jeg glemte bare lige bankens åbningstider.. ææh træls, så måtte jeg jo bryde ind. Det eneste hun har glemt er sandheden og det skal efter min mening koste en tur i fængsel.
@ Helle Walther:
"Man glemmer da ikke et så vigtigt notat i 4 år, og pludselig vups kan det eksistere og findes frem, det er meget mystisk. Var det en krimi, ville ingen tro på den forklaring."
Nej, nemlig !!
Lige på en studs.