Nyhed
Læsetid: 5 min.

Støjbergs afdelingschef: »Faktum er, at hvis notatet var sendt til Udlændingestyrelsen, havde vi ikke siddet her«

Under den fortsatte afhøring af tidligere afdelingschef Lykke Sørensen kredsede Instrukskommissionen igen om, hvorfor det notat om individuelle vurderinger, som Inger Støjberg havde godkendt, ikke blev sendt videre til Udlændingestyrelsen. Men selv om afhøringen varede til ud på eftermiddagen, kom man ikke nærmere et svar
Selvom Inger Støjberg under sin afhøring har karakteriseret et af hende godkendt notat som »helt, helt, helt centralt«, havde notatets indhold på fem sider ikke spillet nogen særlig rolle for Lykke Sørensen (billedet), der som chef for udlændingeafdelingen ellers var ministeriets absolutte topjurist.

Selvom Inger Støjberg under sin afhøring har karakteriseret et af hende godkendt notat som »helt, helt, helt centralt«, havde notatets indhold på fem sider ikke spillet nogen særlig rolle for Lykke Sørensen (billedet), der som chef for udlændingeafdelingen ellers var ministeriets absolutte topjurist.

Niels Christian Vilmann

Indland
30. maj 2020

Under afhøringerne torsdag i Instrukskommissionen af Udlændinge- og Integrationsministeriets tidligere afdelingschef Lykke Sørensen var omdrejningspunktet endnu en gang det ministernotat, som Inger Støjberg (V) ifølge sin forklaring godkendte den 9. februar 2016.

Som tidligere omtalt i Information fastlægger notatet, hvis eksistens indtil for få dage siden var ukendt for offentligheden, at der skulle ske individuelle vurderinger af de unge asylpar, der skulle adskilles, fordi den ene part var under 18 år. Dermed adskiller notatet sig fra den pressemeddelelse, som Inger Støjberg fik udsendt den 10. februar 2016, og som kategorisk og uden undtagelser lagde op til, at alle unge asylpar skulle adskilles, også selv om parrene havde fælles børn.

Men til trods for at Inger Støjberg selv under sin afhøring har karakteriseret det af hende godkendte notat som »helt, helt, helt centralt« og en »grundforudsætning« for sagens videre forløb, havde notatets indhold på fem sider ikke spillet nogen særlig rolle for Lykke Sørensen, der som chef for udlændingeafdelingen ellers var ministeriets absolutte topjurist.

»Jeg har ikke ret meget erindring om det notat,« sagde Lykke Sørensen således flere gange og understregede, at hun kunne »se på rigtig mange dokumenter i sagen, at det ikke har været fremme«.

Lykke Sørensen kunne heller ikke huske, at hun havde diskuteret notatet med Inger Støjberg efter den 9. februar.

Kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, ville høre, om Lykke Sørensen vidste, hvorfor notatet ikke var sendt til Udlændingestyrelsen, der skulle stå for adskillelsen af de unge par. I stedet havde styrelsen kun fået en instruks fra departementet om at administrere efter ministerens pressemeddelelse, der som nævnt lagde op til, at samtlige par over en kam skulle adskilles.

Men det havde Lykke Sørensen ikke nogen forklaring på.

»Men faktum er, at hvis notatet var sendt til Udlændingestyrelsen, så havde vi ikke siddet her‚« som hun sagde.

I slutningen af februar 2016 havde Udlændingestyrelsen holdt et møde for operatørerne af asylcentrene, hvor de på en powerpoint havde understreget, at alle unge par skulle adskilles.

»Udlændingestyrelsen efterspørger vejledning fra ministeriet, og du ved, at der ligger et notat. Hvorfor sender I så ikke det til styrelsen,« spurgte Lars Kjeldsen.

Det kunne Lykke Sørensen heller ikke svare på. Hun havde ikke fået en melding om, at notatet var godkendt.

»Jeg tror ikke, at jeg har været klar over det.«

Presset af M&M – Tesfaye og Henriksen

Udspørgeren Lars Kjeldsen forsøgte sig på et tidspunkt med en mulig forklaring på, hvorfor Inger Støjberg ikke selv havde oplyst om det godkendte ministernotat. Han opstillede en mulig forklaring ved at male et politisk scenarie fra foråret 2016, hvor både Socialdemokratiet og Dansk Folkepartiet støttede en adskillelse af de unge asylpar, uanset omstændighederne, mens Enhedslisten, Alternativet og De Radikale henviste til konventioner og ville have individuel sagsbehandling.

»Var Inger Støjbergs problem ikke, at hvis hun gik ud og sagde, at vi går efter at skille de fleste par ad, men der vil være en gruppe, som vi ikke kan adskille af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, så ville hun komme under voldsomt pres fra Mattias Tesfaye (S) og Martin Henriksen (DF),« spurgte han.

»Det er fuldstændigt korrekt. Det var den politiske virkelighed. Der var et udlændingepolitisk flertal, der på rigtig mange sager pressede en minister, der gerne selv ville lave stramninger. Det var derfor, hun gerne ville komme med en kraftig udmelding,« svarede Lykke Sørensen.

»Ellers ville Tesfaye og Henriksen indtage positionen som de udlændingepolitiske høge i byen?«

»Det er rigtigt,« lød svaret fra Lykke Sørensen.

Ombudsmanden fik endeligt notat

Siden Inger Støjberg under sin afhøring søndag omtalte ministernotatet, som hun godkendte den 9. februar 216, har der været mange spekulationer og overvejelser om tilblivelsen af notatet, og om hvorvidt ombudsmanden havde fået det endelige notat eller kun en tidlig version. Som det fremgår af ombudsmandens kritiske redegørelse om håndteringen af sagen fra marts 2017, havde han gentagne gange efterlyst ministeriets og Udlændingestyrelsens retlige overvejelser om adskillelsen, men fået den besked fra departementet, at der fortrinsvis havde været tale om mundtlige drøftelser, som kun i begrænset omfang var afspejlet skriftligt.

Men ombudsmanden har fået den endelige version af notatet, inden han kom med sin kritiske redegørelse, kunne kommissionens formand, landsdommer Peter Mørk Thomsen, slå fast. Det var sket den 30. maj 2016 i en omfattende pakke med flere tusinde dokumentsider, som ombudsmanden havde modtaget.

Om ombudsmanden så også er blevet oplyst om, at Inger Støjberg har godkendt notatet, er derimod stadig uklart. I hvert fald er der endnu ikke i kommissionen fremlagt oplysninger om det. Men heller ikke om det modsatte. Og under alle omstændigheder har notatet ikke indgået i ministeriets argumentation over for ombudsmanden, viser hans redegørelse.

Ikke belæg for individuelle vurderinger

Under afhøringen blev Lykke Sørensen også spurgt til, om Udlændingestyrelsen reelt havde gennemført individuelle vurderinger, før parrene blev adskilt – sådan som det godkendte ministernotat havde lagt op til.

At der var foretaget sådanne individuelle vurderinger af samtlige asylpar, havde Udlændingestyrelsen tidligere oplyst til blandt andet Ombudsmanden, efter at han var gået ind i sagen. Samme melding kom også videre til Folketinget fra ministeren, for eksempel da hun var kaldt i samråd den 23. juni 2017.

Og akkurat det samme – at Udlændingestyrelsen hele vejen igennem havde foretaget individuelle vurderinger af parrene før adskillelse – havde Lykke Sørensen også forklaret under sin første afhøring.

Nu ville Lars Kjeldsen vide, hvilken præcis viden den tidligere afdelingschef havde haft om det. Hun vidste dog ikke, hvilke oplysninger eller parametre Udlændingestyrelsen havde lagt til grund, men hun henviste til, at der var par, som ikke var blevet adskilt.

Det fik kommissionsformand Peter Mørk Thomsen til at afbryde. Og så anslog han et tema, der vil blive mere og mere centralt, efterhånden som Udlændingestyrelsens sagsbehandlere skal afhøres. Formanden oplyste nemlig, at kommissionen havde materiale om samtlige par og nævnte som et konkret eksempel et ungt par, hvor Udlændingestyrelsen allerede den 12. februar havde besluttet, at der skulle ske adskillelse. Den blev effektueret fire dage senere. Men Udlændingestyrelsen havde reelt kun haft oplysninger om navnene på parret, deres alder, samt at de ikke havde barn, da de traf beslutningen.

Der skulle vel mere til for at lave en individuel vurdering, spurgte Peter Mørk Thomsen. Det bekræftede Lykke Sørensen.

Det samme gør sig gældende for en række andre adskilte par. Styrelsen havde ikke haft andre oplysninger, forklarede Peter Mørk Thomsen og konkluderede:

»Når man ser på det rent faktiske forløb, så har der ikke været fortaget konkrete individuelle vurderinger.«

Med andre ord er der ifølge Peter Mørk Thomsen ikke belæg for påstanden om, at Udlændingestyrelsen skulle have foretaget individuelle vurderinger af alle unge asylpar, inden de blev adskilt.

Næste afhøring i Instrukskommissionen foregår den 8. juni, hvor afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen skal afhøres.

Serie

Rigsretssagen mod Inger Støjberg

For kun sjette gang i danmarkshistorien er der blevet nedsat en rigsret. Frem til december skal 13 højesteretsdommere og 13 dommere udpeget af Folketinget afhøre vidner og afgøre, om den forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg overtrådte ministeransvarlighedsloven, da unge asylpar blev adskilt på danske asylcentre tilbage i 2016.

Information var oprindeligt med til at afdække sagen. I denne serie har vi fulgt den såkaldte Instrukskommissions arbejde og dækker nu den danmarkshistoriske rigsretssag tæt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Lykke Sørensen benægter også, at hun på nogen måde skulle have støttet op om Støjbergs første udmelding på Facebook den 25. Januar, (som Støjberg ellers har påstået), og svarede dommeren at man "ikke behandler en sådan sag på to minutter i et folkevognsrugbrød".

"Chefjurist modsiger Støjberg: Notat spillede ingen særlig rolle"
https://www.dr.dk/nyheder/politik/chefjurist-modsiger-stoejberg-notat-sp...

(I ovenstående artikel kan man se parrenes alder)

Karsten Aaen, Helle Walther, Tommy Clausen, Anker Heegaard, Hanne Ribens, Gert Romme, Allan Stampe Kristiansen, Ejvind Larsen, Holger Nielsen, Ole Svendsen, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Lillian Larsen og Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Er det da det hele planlagt som et PR af Støjberg og hendes hold, må man så spørge !
Når nu det tilbageholdte ministernotat , som IS (ikke beviseligt) påstår hun " godkendte " 9. februar 2016 og holdt efteretteligt, men altså måske kun til dagen efter, for hvad kan IS egentlig her dokumentere? Ingenting, blev der behandlet sag for sag?

Et skummelt motiv for IS skimtes :
"Dårlig omtale er bedre end ingen" for ellers rammes man måske af det slemmeste for en politiker; af glemsel!
Og hård udlændingepolitik er jo mit slagsalgs nummer.

Er IS i virkeligheden blot i retten i sin favoritrolle : Hovedrollen !
Er motivet ikke tydeligt nu?
Narcissisme og selvpromovering?

Frank Borchorst, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Tommy Clausen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, peter juhl petersen, Lars Løfgren, erik pedersen, Ejvind Larsen, Gitte Loeyche, Helle Walther, Holger Nielsen, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, John Damm Sørensen, Karsten Lundsby og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Hvor er det ynkeligt at blive fanget i så gigantisk en løgn. En god løgn skal have baggrundsløgne og sideløgne for at øge troværdigheden. Det burde hun som erfaren politiker vide.

Men hvor man godter sig over at hun nu skal side skoleret og vride sig over den uret hun har gjort andre mennesker. En fængselsstraf er efter min mening på sin plads. Uden køns- eller ministerrabat tak!

Karsten Aaen, Nette Skov, Lillian Larsen, Lis Nybæk, Anker Heegaard, Gert Romme, Allan Stampe Kristiansen, Trond Meiring, peter juhl petersen, Lars Løfgren, Jørgen Lejf Hansen, Mads Greve Haaning, Gitte Loeyche, Nikolaj Lykke Nielsen, Holger Nielsen, Steffen Gliese, Jonna Jensen, Ole Frank, Joy Nitav, Torben Bruhn Andersen, Carsten Mortensen, Karsten Lundsby og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Fængselsstraf - arrrh come on !! Det er jo helt ude på overdrev.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Jeg forstår ikke den måde, notatet omtales på - det er som om det er et faktum, at der findes et godkendt notat, og spørgsmålet er, hvem der kendte til det og om det blev taget i betragtning. Men findes det overhovedet? Det er der vel indtil videre intet bevis for? Det findes tilsynelandende et udkast til notatet, men det er jo fuldstændig uinteressant, i og med det ikke er godkendt af IS. Så længe ingen har set et godkendt notet og det heller ikke kan fremskaffes, så må konklusionen indtil videre være, at det ikke findes.

William Kern, Karsten Aaen, Tommy Clausen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Knus

Så Støjberg lavede et skuffenotat, som fremtidig beskyttelse mod sin egen embedsførelse som minister!?

Den er der vel ingen som hopper på - slet ikke undersøgelseskommisionen.

William Kern, Karsten Aaen, Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Tommy Clausen, Anker Heegaard, Jesper Sano Højdal, Hanne Ribens, Nette Skov, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Søren Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, peter juhl petersen, Torben Bruhn Andersen og Dorte Schmidt-Nielsen anbefalede denne kommentar

Det ser ud til at Støjberg groft har udnyttet et ministerium med gummiarm......

Karsten Aaen, Lillian Larsen, Lis Nybæk, Tommy Clausen, Anker Heegaard, Nette Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Jens Christian Jensen,

Jeg ved heller ikke, hvilken staf Inger Støjberg skal have, eller om hun skal straffes.

Men jeg syntes, at efterhånden som flere og flere uregelmæssigheder og eksempler på regulært og bevidst magtmisbrug er kommet frem, er det en sag for politiet. Og hvis en regulær retssag viser, at Inger Støjberg og andre er skyldige i noget, bør de selvfølgelig dømmes, men strafudmålingen er alene domstolens afgørelse.

Men i min logik er det soleklart, at man ikke skal kunne slippe godt fra at bryde loven - og slet ikke en minister, der er velforsynet med kompetente rådgivere. En lastbilchauffør, der, bevidst eller ubevidst. gør sig skyldig i noget ulovligt, bliver straffet. Så hvorfor ikke en skyldig politiker og andre (embedsmænd og politikere) der vidste om dette svineri, men undlod at handle.

Karsten Aaen, Thomas Tanghus, Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Lis Nybæk, Tommy Clausen, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

At få eftervist, at IS og måske den hele regering var eksponent for ulovligheder er fin nok straf!
At motivet var spin, for at tiltrække DF tilhængere - og med Venstres topledelselses blåstempling, siger desværre nok sig selv.

Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Når vigtige sager ender som partipolitisk spin burde vi måske overveje at afskaffe partipolitik.

@ Pia Nielsen,

Selv om jeg er dansk skattebetaler, men ikke har stemmeret, kan jeg ikke se noget alternativ til partipolitik.

I princippet vil et-parti-systemer kunne fungere rent parlamentarisk, men kun hvis de er bredspektrede nok. Og det er der uendeligt få eksempler på.

Hvis man skal straffe et parti for at gavne sig selv ved at skade andre, kan strafferammen starte med delvis at fratage partiet den skattebetalte partistøtte og ende med at fratage partiet ret til at opstille. Men det kræver en ændring af grundloven, og det er nok ikke realistisk i øjeblikket.

William Kern

I sager, hvor der hersker tvivl om dolumenters beviskraft, skal man, dvs. kommissionen, efterforske ned i alle detaljer: hvem formulerede eller drøftede teksten? hvem skrev teksten? på hvilken pc, og hvornår? hvem modtog det som fil eller fysisk? på hvilken måde "godkendte" Støjberg notatet?mundtligt/skriftligt,? godkendte hun det kun overfor sig selv? eller fortalte hun til andre, at hun havde godkendt det? hørte andre om det...og hvem da? hørte statsministeren eller andre ministre om det?kendte departementschefen det, osv. ? Alle muligheder kan være i spil...lige fra at det var Støjbergs "selvforsikring" mod at blive kemdt skyldig i ulovligheder....til at det aldrig var andet end et udkast...som måske først blev skrevet på vej hen til retsmødet...? Spørgsmålet er, om kommissionen har efterforskere til rådighed? Måske kan Information efterforske?