Støjbergs afdelingschef: »Faktum er, at hvis notatet var sendt til Udlændingestyrelsen, havde vi ikke siddet her«

Under afhøringerne torsdag i Instrukskommissionen af Udlændinge- og Integrationsministeriets tidligere afdelingschef Lykke Sørensen var omdrejningspunktet endnu en gang det ministernotat, som Inger Støjberg (V) ifølge sin forklaring godkendte den 9. februar 2016.

Som tidligere omtalt i Information fastlægger notatet, hvis eksistens indtil for få dage siden var ukendt for offentligheden, at der skulle ske individuelle vurderinger af de unge asylpar, der skulle adskilles, fordi den ene part var under 18 år. Dermed adskiller notatet sig fra den pressemeddelelse, som Inger Støjberg fik udsendt den 10. februar 2016, og som kategorisk og uden undtagelser lagde op til, at alle unge asylpar skulle adskilles, også selv om parrene havde fælles børn.

Men til trods for at Inger Støjberg selv under sin afhøring har karakteriseret det af hende godkendte notat som »helt, helt, helt centralt« og en »grundforudsætning« for sagens videre forløb, havde notatets indhold på fem sider ikke spillet nogen særlig rolle for Lykke Sørensen, der som chef for udlændingeafdelingen ellers var ministeriets absolutte topjurist.

»Jeg har ikke ret meget erindring om det notat,« sagde Lykke Sørensen således flere gange og understregede, at hun kunne »se på rigtig mange dokumenter i sagen, at det ikke har været fremme«.

Lykke Sørensen kunne heller ikke huske, at hun havde diskuteret notatet med Inger Støjberg efter den 9. februar.

Kommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen, ville høre, om Lykke Sørensen vidste, hvorfor notatet ikke var sendt til Udlændingestyrelsen, der skulle stå for adskillelsen af de unge par. I stedet havde styrelsen kun fået en instruks fra departementet om at administrere efter ministerens pressemeddelelse, der som nævnt lagde op til, at samtlige par over en kam skulle adskilles.

Men det havde Lykke Sørensen ikke nogen forklaring på.

»Men faktum er, at hvis notatet var sendt til Udlændingestyrelsen, så havde vi ikke siddet her‚« som hun sagde.

I slutningen af februar 2016 havde Udlændingestyrelsen holdt et møde for operatørerne af asylcentrene, hvor de på en powerpoint havde understreget, at alle unge par skulle adskilles.

»Udlændingestyrelsen efterspørger vejledning fra ministeriet, og du ved, at der ligger et notat. Hvorfor sender I så ikke det til styrelsen,« spurgte Lars Kjeldsen.

Det kunne Lykke Sørensen heller ikke svare på. Hun havde ikke fået en melding om, at notatet var godkendt.

»Jeg tror ikke, at jeg har været klar over det.«

Presset af M&M – Tesfaye og Henriksen

Udspørgeren Lars Kjeldsen forsøgte sig på et tidspunkt med en mulig forklaring på, hvorfor Inger Støjberg ikke selv havde oplyst om det godkendte ministernotat. Han opstillede en mulig forklaring ved at male et politisk scenarie fra foråret 2016, hvor både Socialdemokratiet og Dansk Folkepartiet støttede en adskillelse af de unge asylpar, uanset omstændighederne, mens Enhedslisten, Alternativet og De Radikale henviste til konventioner og ville have individuel sagsbehandling.

»Var Inger Støjbergs problem ikke, at hvis hun gik ud og sagde, at vi går efter at skille de fleste par ad, men der vil være en gruppe, som vi ikke kan adskille af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, så ville hun komme under voldsomt pres fra Mattias Tesfaye (S) og Martin Henriksen (DF),« spurgte han.

»Det er fuldstændigt korrekt. Det var den politiske virkelighed. Der var et udlændingepolitisk flertal, der på rigtig mange sager pressede en minister, der gerne selv ville lave stramninger. Det var derfor, hun gerne ville komme med en kraftig udmelding,« svarede Lykke Sørensen.

»Ellers ville Tesfaye og Henriksen indtage positionen som de udlændingepolitiske høge i byen?«

»Det er rigtigt,« lød svaret fra Lykke Sørensen.

Ombudsmanden fik endeligt notat

Siden Inger Støjberg under sin afhøring søndag omtalte ministernotatet, som hun godkendte den 9. februar 216, har der været mange spekulationer og overvejelser om tilblivelsen af notatet, og om hvorvidt ombudsmanden havde fået det endelige notat eller kun en tidlig version. Som det fremgår af ombudsmandens kritiske redegørelse om håndteringen af sagen fra marts 2017, havde han gentagne gange efterlyst ministeriets og Udlændingestyrelsens retlige overvejelser om adskillelsen, men fået den besked fra departementet, at der fortrinsvis havde været tale om mundtlige drøftelser, som kun i begrænset omfang var afspejlet skriftligt.

Men ombudsmanden har fået den endelige version af notatet, inden han kom med sin kritiske redegørelse, kunne kommissionens formand, landsdommer Peter Mørk Thomsen, slå fast. Det var sket den 30. maj 2016 i en omfattende pakke med flere tusinde dokumentsider, som ombudsmanden havde modtaget.

Om ombudsmanden så også er blevet oplyst om, at Inger Støjberg har godkendt notatet, er derimod stadig uklart. I hvert fald er der endnu ikke i kommissionen fremlagt oplysninger om det. Men heller ikke om det modsatte. Og under alle omstændigheder har notatet ikke indgået i ministeriets argumentation over for ombudsmanden, viser hans redegørelse.

Ikke belæg for individuelle vurderinger

Under afhøringen blev Lykke Sørensen også spurgt til, om Udlændingestyrelsen reelt havde gennemført individuelle vurderinger, før parrene blev adskilt – sådan som det godkendte ministernotat havde lagt op til.

At der var foretaget sådanne individuelle vurderinger af samtlige asylpar, havde Udlændingestyrelsen tidligere oplyst til blandt andet Ombudsmanden, efter at han var gået ind i sagen. Samme melding kom også videre til Folketinget fra ministeren, for eksempel da hun var kaldt i samråd den 23. juni 2017.

Og akkurat det samme – at Udlændingestyrelsen hele vejen igennem havde foretaget individuelle vurderinger af parrene før adskillelse – havde Lykke Sørensen også forklaret under sin første afhøring.

Nu ville Lars Kjeldsen vide, hvilken præcis viden den tidligere afdelingschef havde haft om det. Hun vidste dog ikke, hvilke oplysninger eller parametre Udlændingestyrelsen havde lagt til grund, men hun henviste til, at der var par, som ikke var blevet adskilt.

Det fik kommissionsformand Peter Mørk Thomsen til at afbryde. Og så anslog han et tema, der vil blive mere og mere centralt, efterhånden som Udlændingestyrelsens sagsbehandlere skal afhøres. Formanden oplyste nemlig, at kommissionen havde materiale om samtlige par og nævnte som et konkret eksempel et ungt par, hvor Udlændingestyrelsen allerede den 12. februar havde besluttet, at der skulle ske adskillelse. Den blev effektueret fire dage senere. Men Udlændingestyrelsen havde reelt kun haft oplysninger om navnene på parret, deres alder, samt at de ikke havde barn, da de traf beslutningen.

Der skulle vel mere til for at lave en individuel vurdering, spurgte Peter Mørk Thomsen. Det bekræftede Lykke Sørensen.

Det samme gør sig gældende for en række andre adskilte par. Styrelsen havde ikke haft andre oplysninger, forklarede Peter Mørk Thomsen og konkluderede:

»Når man ser på det rent faktiske forløb, så har der ikke været fortaget konkrete individuelle vurderinger.«

Med andre ord er der ifølge Peter Mørk Thomsen ikke belæg for påstanden om, at Udlændingestyrelsen skulle have foretaget individuelle vurderinger af alle unge asylpar, inden de blev adskilt.

Næste afhøring i Instrukskommissionen foregår den 8. juni, hvor afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen skal afhøres.