Regeringens udmøntning af den aftale, der skulle afskære selskaber med base i skattely fra at få del i de danske hjælpepakker under coronakrisen, er under al kritik.
Så hård er dommen fra støttepartierne på venstrefløjen, efter at Information har afdækket, at de nye regler ikke ser ud til at ramme et eneste af de selskaber med ejere i skattelylande, som hidtil har fået bevilget lønkompensation.
Støttepartierne har nu kaldt ministeren i samråd, og SF opfordrer på »det kraftigste« regeringen til at indkalde til nye forhandlinger, så man kan sikre, at skattelykravet får en effekt.
Onsdag aften udtalte skatteminister Morten Bødskov (S) i en skriftlig kommentar, at reglerne kun omfatter de virksomheder, der er »direkte« ejet fra skattely på EU’s sortliste. Det er ifølge skatteministeren på grund af »Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten«:
»Efter disse regler kan man ikke hindre udbetalingen af kompensation til danske virksomheder, der for eksempel indgår i koncernstrukturer med selskaber i andre EU- lande,« skriver Morten Bødskov.
»Det gør i den forbindelse ingen forskel, hvem der ’bagved’ ejer selskabet.«
I praksis betyder det, at det danske skattelykrav i forbindelse med hjælpepakkerne vil være helt ligegyldigt.
»Regeringen har simpelthen ikke gjort sit arbejde. Man har fået lavet en bekendtgørelse, der ikke svarer til den politiske beslutning, der er taget. Det er under al kritik,« siger politisk ordfører i SF Karsten Hønge.
Han bakkes op af Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, der kalder udmøntningen af aftalen »problematisk«.
»Det må man på en eller anden måde stramme op på,« siger han.
Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, har i den seneste uge flere gange over for Information fastholdt, at aftalen med regeringen ville kunne begrænse virksomheder ejet i skattely fra hjælpepakker, da alternativet ville være, at regeringen havde lavet en fortolkning, der var »uden mening overhovedet«.
Efter Morten Bødskovs skriftlige udtalelser er han nu også stærkt kritisk over for udmøntningen af aftalen og udtaler til Ritzau, at definitionen er så lempelig, at det »er nytteløst« og »en fis i en hornlygte«.
Gik verden rundt
Det vakte ellers overskrifter verden over, da Folketingets partier den 18. april blev enige om fremover at afskære selskaber »med base i skattely« fra de danske hjælpepakker. Allerede ved aftalens indgåelse stod det dog klart, at det ikke ville gælde selskaber med base i alle skattelylande, men kun de 12 lande, som EU-landene har kunnet enes om at sætte på unionens sortliste.
Og onsdag kunne Information så afdække, at reglerne ikke ser ud til at afskære et eneste af de firmaer med ejere i skattelylande, der foreløbig har fået del i de danske hjælpepakker under coronakrisen, fra at få yderligere støtte.
Ingen af de 24.054 selskaber, der havde fået bevilget lønkompensation pr. 1. maj, inden de nye regler trådte i kraft, lever nemlig op til reglernes definition af, hvad det vil sige at have base i skattely. Ifølge en opgørelse fra TV 2 og Oxfam IBIS er der kun 19 virksomheder i alt i Danmark, der er direkte ejet fra skattely, og dermed lever op til regeringens definition.
Hvis et selskab i Danmark på papiret er ejet af et selskab i eksempelvis Luxembourg, som igen er ejet af et selskab på de sortlistede Caymanøerne, kan de ikke udelukkes fra hjælpepakkerne, forklarede blandt andet Søren Friis Hansen, juraprofessor på CBS Law med speciale i selskabs- og skatteret i onsdagens udgave af Information.
»Danmark kan intet gøre over for et selskab med sådan en struktur, medmindre man har en konkret mistanke om, at der er tale om skatteunddragelse,« sagde han.
Dermed er reglerne ikke andet end et slag i luften, konstaterede Søren Friis Hansen. Der er nemlig ingen af de selskaber, der hidtil har fået støtte, der er direkte ejet fra Caymanøerne eller andre af landene på EU’s sortliste. I de tilfælde, hvor et selskab ejet fra et sortlistet skattelyland har fået dansk coronastøtte, går ejerskabet via en kæde af selskaber.
Det gælder eksempelvis for flycateringselskabet Gate Gourmet, der er den tredjestørste modtager af lønkompensation i Danmark.
De 42 millioner kroner, som firmaet har fået bevilget i lønkompensation, er udbetalt til selskabet Gate Gourmet Denmark ApS, hvis legale ejer er et andet dansk selskab ved navn Gate Gourmet Northern Europe ApS.
Som Information tidligere har beskrevet, er dette selskab ejet af et selskab i Luxembourg, og følger man kæden videre, skal man omkring selskaber i Schweiz, Hongkong og Singapore, før man når frem til de endelige ejere: investeringsfonden Temasek i Singapore og RRJ Capital Master Fund III på Caymanøerne.
Selv om halvdelen af Gate Gourmet i Danmark altså i sidste ende er ejet af en fond i et sortlistet skattelyland, kan de nye regler ikke udelukke dem fra hjælpepakkerne, fordi den legale ejer er et selskab i et ikkesortlistet land, nemlig Danmark.
Det er ikke tilfredsstillende, mener Karsten Hønge.
»Jeg synes, det er dårligt håndteret af regeringen og ministeren. Det er entydigt, hvad partierne har ment, da de har indgået aftalen. Så er det regeringens pligt at få udført det i virkeligheden. Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, hvad der har været partiernes indstilling og grundlaget for beslutningen.«
– Er det ikke lidt pinligt, at det her blev fejret som en stor principiel sejr af venstrefløjen og gik verden rundt i internationale medier, hvis det overhovedet ikke får nogen som helst effekt?
»Det er ihvertfald dårligt håndteret af regeringen. Så jeg håber på, at regeringen gør, hvad de kan, for at rette op på situationen og undgå, at det sker igen. Det er pinligt for regeringen.«
– Burde I ikke have opdaget det, da I så bekendtgørelsen?
»Det ved jeg egentlig ikke, om vi skulle,« siger Karsten Hønge.
»Det er regeringens ansvar at sørge for, at den intention, vi har, som der ikke kan være nogen tvivl om, bliver ført ud i livet. Vi har ikke som parti en stor juridisk og økonomisk stab, der kan læse alt igennem. Det her er dårligt håndteret af regeringen, og det er dem, der har ansvaret.«
EU-retten sætter stop
Det var i forbindelse med forlængelsen af hjælpepakkerne den 18. april, at Folketingets partier blev enige om, at kravet om skattely skulle indgå som betingelse for adgang til hjælpepakker fremover.
I en artikel i Politiken nogle dage efter sagde Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn:
»Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen.«
Men efter reglerne er blevet udmøntet i en bekendtgørelse, er tonen nu en lidt anden.
»Det centrale er, at der ikke er foregået noget ulovligt. Og de her penge kan altså ikke bare overføres til et skattely. De er gået målrettet til danske CVR-numre og danske ansatte i de her virksomheder, der er blevet sendt hjem med lønkompensation. Vi har holdt hånden under de her virksomheder, og det er sådan set lykkedes,« siger han.
Forelagt kritikken fra flere af partierne bag aftalen siger Troels Ravn:
»Det må støttepartierne så rejse i ordførerkredsen eller på anden vis, og så må vi have en diskussion af det.«
Når reglerne er endt, som de er, skyldes det, at »det ville være i strid med EU-rettens regler om fri bevægelighed« at udelukke selskaber, hvis direkte ejer er skattemæssigt hjemmehørende i EU, forklarer han.
»Vi er en retsstat, og som regering handler vi selvfølgelig også ud fra et retsgrundlag. Og der har vi ikke mulighed for at gøre andet, end det vi gør. Og jeg er også tryg ved, at det foregår sådan,« siger Troels Ravn.
I så fald må regeringen udfordre EU-retten, mener Karsten Hønge.
»På det her punkt mener jeg helt klart, at den skal udfordres. Vi kan ikke have en EU-ret, der holder hånden over aggressiv skattetænkning,« siger han.
Dansk Folkepartis René Christensen understreger, at man »selvfølgelig« ikke skal »begynde at lave noget, der er ulovligt«. Men han opfordrer også regeringen til at »udfordre EU-systemet«.
»Det er jo danskernes penge,« siger han. »Dem kan man ikke stå og dele ud fuldstændig blåøjet.«
Så kender vi socialdemokratiet igen !
Man mister tilliden til de danske systemer. Har lige læst at Bødskov også snyder på vægten med boligaftalen. Det er ved at blive for meget.
Bemærk at vi, bl.a. på opfordring af de traditionelt magtbærende partier på tinge, har viklet os ind i en union, som beskytter storkapitalen og dens excesser - hvilket har været åbenlyst helt fra starten af. Og så står vi hér, en række dekader for sent, med afmægtige og højt betalte elitepolitikere som prædiker om at 'udfordre' unionssystemets neoliberale retssystem, mens der skældes ud på den ene og den anden. Tragikomisk.
Denne sag siger noget om Socialdemokratiet, og hvorfor Sass Larsen uden problemer kunne snuppe sig et direktørjob for de samlede kapitalfonde i Danmark. Den siger noget om, at venstrefløjen må på skolebænken, og få noget viden om produktion i Danmark og alt den kedelige økonomi vedr produktion. Og ikke mindst siger den noget om EU, som en klub for de multinationale virksomheder, og ikke for (skatte-)borgerne.
JJ @lad dog Sass være. Han er udenfor politik nu. Han blev jagtet nok af E.B. At folk har en politisk holdning, skal vel ikke afholde dem fra at få andre job resten af livet, som mange andre politikere har fået. Livet er ikke for alle politikere, politik altid. Hans grænse blev overtrådt. End of story.
Som EU medlem er DK forpligtet til at overholde visse love, sådan er det faktisk i en retsstat. Derfor står Inger S(V) nu anklaget. Om hun "dømmes" er en anden sag.
HW@ Ligesom Brian Mikkelsen, gik Sass ud af partipolitik for at påvirke partiernes politik fra et meget ressourcefyldt sted udenfor Christiansborg. For Sass vedkommende politik vedr. kapitalfonde. Han er således indenfor politik!
Problematikken her er at intentioner og love og regler ikke harmonerer, og da vores regering med hjælp af mange partier ville forsøge at redde så mange som muligt for fyringer valgte man hurtigt hjælpe pakkerne. for at sikre firmaer og virksomheder.Ellers ville samfundtes udgifter til arbejdsløsheds understøttelse være blevet meget stor.
Men da vi har kapitalens frie bevægelighed og masse rat virksomheder lader sig købe af diverse fonde som så igen af kapitalens lakajer sikrer sig gevinsten gennem diverse konstruktioner er vi lige vidt..
I "skyndingen" for at "redde" så mange som muligt og så tage æren,hvilket alle partier med en vis indsigt,burde vide -ikke Hønge?, så kan det vel ikke overraske at det hænger sådan sammen?
Var det pest eller kolera?
Jeg formoder, at der er tale om det samme EU, som Macron-Merkel vil have Danmark til at bidrage med milliarder til en »gældsunion«, der skal sende flere penge samme vej...
Det er det, Carsten Svendsen - og samme EU, som kommissionen forsøger at sminke med en på flere måder ganske utilstrækkelig 'European Green Deal'. Brød og skuespil for folket.
Har folk slet ikke forstået at en række virksomheder ikke betaler skat fordi de driver filantropiske foretagender. De har aldrig haft overskud. Se bare Q8 som efter 37 års aktiviteter i landet endnu ikke har formået at tjene en eneste skattepligtig krone.
Det vi har brug for en mærkningsordning, så forbrugerne ved hvad de køber... hvem de i virkeligtheden handler med. Når man selv betaler sin skat gladeligt, eller i det mindste ikke kan slippe for det, så har man også krav på at vide om dem man handler hos, gør det samme. Skattesystemet er delvist baseret på tillid og det fungerer bedst, og mest retfærdigt, når alle betaler sin andel. Når Lagekagehuset, Synoptik og andre, snyder og sender overskuddet i skattely, er det uretfærdigt for dem som skatter sit. Hvis man derimod kan mærke sit selskab, med et lille kongekrone med skriften omkring "Vi betaler skatten i Danmark" stempel, så kan det betale sig at betale sin Skat i DK, til gavn for os alle sammen.
Altså en positiv mærkningsordning, som de selskaber der handler samfundsansvarligt, kan bruge konkurrence mæssigt, på linie med det røde statskontrollerede Ø (økologimærke).
Jeg savner at f.eks Dansk Industri kommer med på banen med en klar afstandtagen til skattely. Langt de fleste (tror jeg) kan godt finde ud af at være en del af fællesskabet, så hvorfor ikke undsige dem som ikke kan?
Ungarn har reelt indført diktatur. Polen har ophævet adskillensen mellem regering og domstole. De første lande, som brød med konvergenskriterierne var Tyskland og Frankrig. I dag overholder Italien, Grækenland og Spanien ikke disse regler, og sådan var det før EU supenderede dem pga. coronakrisen. "Vi er en retsstat, og som regering handler vi selvfølgelig også ud fra et retsgrundlag." Det er en typisk dansk udtalelse. Regler er til for at blive overholdt, ligegyldigt hvor tåbelige reglerne er. I Sydeuropa tager man langt mere afslappet på regler, og både Italien og Grækenland kom ind i EMU'en på et falsk grundlag. M.a.o. rendyrket svindel. Er Danmark efterhånden et af de få lande i EU, som med Karsten Hønges ord ikke 'udfordrer' EU-reglerne? I Ungarns tilfælde får det tilsyneladende ingen konsekvenser. Hvordan kan en diktaturstat være medlem af EU og ovenikøbet modtage økonomisk støtte? Hvorfor fortsætter EU med at sende penge til Ungarn, når Ungarn bryder reglerne så groft? Regeringen og støttepartierne burde fra begyndelsen have overvejet, hvad der egentlig er grunden til, at Holland, Luxembourg og nogle britiske øer ikke er på EU's liste over skattely - og beslutte sig for at blæse på regler, som er åbenlyse smuthuller for virksomheder, der ikke ønsker at betale skat. Af Piketty betegnet som legalt tyveri. Nu har Danmark lært det på den hårde måde, og man kan kun håbe på, at det bidrager til at den danske befolkning bliver endnu mere skeptiske overfor storkapitalens EU. Dette er netop storkapital, det drejer sig om, for de fleste små og mellemstore virksomheder i Danmark benytter sig ikke af skattely.
Kristian Jensen
23. maj, 2020 - 11:53
Der er i forvejen alt for mange mærker, som få kender betydningen af, og at problemet med skatteunddragelse skal løses via markedet er en falliterklæring for en stat, som kalder sig demokratisk. Det bør være en demokratisk stats pligt at sørge for, at alle de borgere der kan bidrage til statens drift også gør det. Ellers eroderer borgernes tillod til staten. Vi har siden årtusindeskiftet haft regeringer, som med Anders Fogh Rasmussen i spidsen bevidst har arbejdet på at nedbryde en effektiv skatteopkrævning, og nu er vi pga. tåbelige EU regler havnet i en situation, hvor regeringen støtter virksomheder, som unddrager sig skat - ovenikøbet uden at bryde nogen regler. Hvor meget mere skal der til, for at danskernes højt berømmede tillid til systemet kollapser?
Det med at overholde EU lovgivningen er et letkøbt argument, der alt for ofte bruges politisk opportunt.
Fx har Danmark brudt lovgivningen mange gange, fx med telelogning, udsendelse af syge asylansøgere (Phaposhvili-dommen), frihedsberøvelse af ikke kriminelle asylanter og diskrimination i ghettopakken.
Argumentet om at det ikke kan lade sig gøre at udfordre skattely-listen er derfor mildest talt tyndbenet.
Kan man ikke finde anden forklaring, så skal man prøve at se hvem der profitterer. Kan man forestille sig at der er skattelyselskaber (eller deres datterselskaber) der supporterer Socialdemokratiet, eller direkte vor papmor Mette Frederiksen?
Sådanne udsagn kræver beviser, ellers er det kun dumme postulater IC. MF er mor for egne og papmor for kærestens børn ikke for andre, hverken dig ,mig eller nogen. Det kælenavn i officielt regie, ikke venligt ment, er plat retorik fra medier som EB og lignende.
Problemet er i sin nødde skal at skattetænkning og skatte unddragelse er muligt ved at spekulere i snørklede virksomheds stukturer.
Desværre har regeringens jurister jo nok ret i at Danmark ikke kan gøre andet pga. af EU lovgivning.
Det betyder med andre ord, at EU retten understøtter skatte snyd.
Det er ret grotesk, da Luxemburg, Holland, Cypern og Irland i dén grad har scoret kassen på at hjælpe multinationale selskaber med at snyde alle de andre EU lande for skat. Det drejer sig om enorme beløb hvert eneste år.
Skatte unddragelse er et internationalt problem, og skal derfor bekæmpes internationalt. Derfor vil jeg håbe at EU retten ændres, for at forhindre skatte snyd. Dette er en oplagt opgave for Margrethe Vestager.
Desuden vil det være på sin plads at kræve at Holland, Irland, Luxemborg og Cypern holder op med at opføre sig så komplet uetisk. Ellers er det ud af EU. Desværre tror jeg at det i virkeligheden ikke er så enkelt.
Det er dumt at være blind for, at EU's udprægede lukkethed er er et slaraffenland for lobbyister.
De virksomheder, der ultimativt ender i skattely, har jo alt mulig grund til at ville bevare status quo. Og da de ikke betaler skat har de masser af penge til at bedrive lobbyvirksomhed i bl.a. EU så skatte unddragelse fortsat er mulig.
Øv!