Læsetid: 7 min.

Efter tirsdagens pressemøde savner eksperter svar på, hvad målet med coronaindsatsen er

Det giver god mening at ledsage genåbningen af landet med en strategi bestående af flere test og kraftigere kontaktopsporing, siger eksperter. De efterlyser dog et svar på, hvad formålet med indsatsen er
Statsminister Mette Frederiksen (S) afholdt tirsdag formiddag pressemøde i statsministeriet. Her var et af hovedbudskaberne, at der nu åbnes op for en ny, offensiv teststrategi, hvor myndighederne vil opspore smittekæder til de personer, som er testet positiv for COVID-19.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afholdt tirsdag formiddag pressemøde i statsministeriet. Her var et af hovedbudskaberne, at der nu åbnes op for en ny, offensiv teststrategi, hvor myndighederne vil opspore smittekæder til de personer, som er testet positiv for COVID-19.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

13. maj 2020

Det møder ros fra eksperter, at regeringen nu vil styrke den danske coronaindsats med en ny og offensiv teststrategi, men de savner alle et ultimativt svar på, hvad det endelige mål med strategien er.

Som det kom frem på tirsdagens pressemøde, skal den nye strategi gøre det muligt at genåbne samfundet ved at bryde smittekæder ved hjælp af tre tiltag: test, kontaktopsporing og isolation af smittede.

»Når en person er testet og er smittet, vil myndighederne allerede fra denne uge begynde at opspore, hvem de har været sammen med. Så de kan blive isoleret hurtigt, og vi kan bryde smittekæderne,« sagde statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

En sådan strategi har i ugevis været efterlyst af danske eksperter og er tidligere blevet anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Ifølge Lars Østergaard, overlæge og professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitet, er den nye teststrategi vigtig for genåbningen af det danske samfund.

»Vi får en mere effektiv opsporingsstrategi, og det kan vi nu kapere, fordi der er så få smittede i Danmark. Samtidig får vi et overvågningsredskab, som giver et mere retvisende billede af smittetrykket og de ændringer, der sker, når vi åbner samfundet. Det er rigtig gode tiltag,« siger han.

Søren Riis Paludan, professor i virusinfektioner fra Aarhus Universitet, mener også, at strategien er den rette i den nuværende fase, hvor samfundet gradvist genåbnes. Alligevel savner han fortsat svar på, hvad formålet med den danske coronaindsats egentlig er.

»Vi mangler at få nogen til at sige ultimativt, om det er afbødning eller inddæmning,« siger Søren Riis Paludan.

Spørgsmålet er, om målet er at inddæmme smitten ved at banke den så langt i bund som muligt. Eller om Danmark snarere forfølger en svensk model, hvor smitten florerer i samfundet, uden at sundhedsvæsenet overbelastes. Søren Riis Paludan mener, det er væsentligt med et klart mål for at kunne vurdere, om de politiske tiltag virker efter hensigten.

»Det er meget vigtigt, at der bliver kommunikeret klart ud. Vi ved jo ikke, hvordan folk vil reagere, hvis smittetrykket stiger igen. Og det er også vigtigt for fagfolk at vide, så de input, de kommer med, ikke er i øst og vest,« siger Søren Riis Paludan.

For Lars Østergaard er det overordnede mål også uklart.

»Er det et smittetryk på 0, på 2, på 0,8, eller hvad er egentlig målet? Det hørte jeg heller ikke i dag,« siger han.

»Som sundhedsperson har jeg sådan set ikke brug for at vide det. Jeg skal sørge for, at så mange mennesker som muligt bliver raske, og at så få som muligt undgår at blive smittede. Men som borger kunne det være rart at kende det mål,« siger Lars Østergaard.

Trods første fase af genåbningen er i gang, så er smittetrykket ifølge Statens Serum Institut, SSI, faldet fra 0,9 til 0,7 siden begyndelsen af maj. Det vil sige, at én coronasmittet i gennemsnit giver smitten videre til 0,7 personer. Så længe smittetrykket er under 1, vil epidemien ebbe ud, som tiden går.

Både SSI og andre eksperter vurderer dog, at smittetrykket formentlig vil stige som følge af de næste faser af genåbningen, der begyndte mandag denne uge. Tanken med den nye strategi er altså at undgå, at smitten løber løbsk, i takt med at samfundet åbnes.

‘Et stort paradigmeskift’

Allerede i slutningen af april meldte regeringen og sundhedsmyndighederne ud, at man ville satse på en mere offensiv coronaindsats for at bryde smittekæder. Det er denne indsats, som myndighederne nu for alvor vil implementere.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kaldte det »et stort paradigmeskift«, at man nu også vil teste folk, som ikke udviser symptomer på coronavirus. Indsatsen skal bruges til at »understøtte en intensiv isolation af de smittefarlige«, fortalte han.

»Med dét er vi ret optimistiske, i forhold til at vi kan bryde smittekæder i de næste genåbningsfaser,« sagde Søren Brostrøm.

Som led i strategien oprettes en hotline, som skal hjælpe smittede personer med at opspore deres kontakter. De nære kontakter vil få mulighed for at blive testet på fjerde- og sjettedagen, efter at de har været i kontakt med den smittede. Herefter vil kontakterne blive opfordret til at gå i selvisolation, så smittekæden bliver brudt.

På pressemødet blev det oplyst, at kommuner skal stille hoteller og feriecentre til rådighed, hvor kontakter frivilligt vil kunne gå i isolation. Dermed kan personer isoleres uden for hjemmet, hvis de eksempelvis bor i en lille lejlighed, som sundhedsminister Magnus Heunicke påpegede.

Ministeren tilføjede, at anvisningerne er frivillige, men at myndighederne med den nye epidemilov også kan bruge tvang. Det er dog »virkelig undtagelsen«, sagde han og understregede, at det indtil videre kun er sket med misbrugere og psykiatriske patienter.

»Der er et kæmpe samfundssind fra borgerne, og vi kommer længst ad frivillighedens vej. Men vi kan ikke afvise, at der vil være enkelte tilfælde, hvor man ikke vil følge myndighedernes retningslinjer og risikerer at starte supersmittekæder,« sagde Heunicke på pressemødet.

Uafklarede elementer

Og det giver god mening at bruge kræfter på at identificere de smittede, vurderer Else Smith, speciallæge i samfundsmedicin og tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen. Hun er dog stadig ikke overbevist om, at det kommer til at fungere i praksis.

»Det virker som en logisk og rationel strategi, men jeg savner at se, at den virkelig bliver efterlevet, og at det rent faktisk kommer til at ske.«

For hende er der stadig en række uklarheder, såsom hvem der kommer til at sidde klar ved telefonen.

»Jeg mangler også nogle informationer om, hvordan man vil sikre, at folk, der er testet positive, frivilligt ringer ind til den hotline. Det kunne der jo godt være mange mennesker, der ikke orker eller ikke bryder sig om at gøre,« siger Else Smith, som stadig er optimistisk på baggrund af danskernes velvillighed over for de politiske tiltag.

For at kunne holde øje med hvor meget smitten breder sig i landet, er det en del af regeringens strategi at lave tilfældige stikprøver. 

Lars Østergaard mener stadig, der er nogle »småting«, der mangler at blive afklaret. For hvis man skal kunne lave en sikker stikprøvekontrol af et repræsentativt udsnit af befolkningen, forklarer han, så skal man også op på et vist antal personer.

»Hvis man har et smittetryk, hvor én ud af 200 er testet positive, så skal man teste en hel del, før der sker en ændring. Spørgsmålet er, om de stikprøvestørrelser er store nok til at vise et signal, når der sker en ændring. Man skal gerne se de her signaler så hurtigt som muligt, så man kan starte med at sætte ting i værk. Og så er vi tilbage ved det første spørgsmål: Hvad er det overordnede mål?«

Usandsynligt med en anden bølge

Det har tidligere været beskrevet i Information, hvordan den langsigtede strategi om en genåbning ville have afgørende betydning for, hvor meget vi skal frygte en anden bølge af epidemien, som i høj grad afhænger af vores adfærd.

I en ny rapport fra Statens Serum Institut blev det i sidste uge understreget, at epidemien er ved at dø ud i Danmark, men at der stadig er »en betydelig risiko for, at der kommer en anden bølge af epidemien«, fordi så få danskere har nået at blive smittede med coronavirussen.

Men på tirsdagens pressemøde tvivlede faglig direktør ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, på, om en anden bølge udvikler sig.

»Jeg kan ikke forestille mig, at man i Danmark vil lade en anden bølge udvikle sig som en stor epidemi. Den vil man begrænse i opløbet. Så jeg ser ikke en epidemi foran mig,« sagde Kåre Mølbak.

Ifølge ham har ingen andre lande oplevet en egentlig anden bølge.

»Flere har dog oplevet stigende smittetryk, og det kan heller ikke udelukkes i Danmark, sagde Mølbak og understregede, at det er noget af det, de vil være opmærksomme på.

Søren Riis Paludan mener også, at det er usandsynligt, at der kommer en anden bølge af epidemien, da politiske tiltag forhindrer virussen i at sprede sig igen.

»Det, vi kommer til at opleve, er nok nærmere et konstant smittetryk over lang tid snarere end bølger,« siger han.

Når man taler om de her bølger, forklarer Søren Riis Paludan, er det nemlig under forudsætning af, at man lader virussen leve sit eget liv uden politisk indblanding.

»Den her virus er styret af vores adfærd og politiske tiltag, så hvis der kommer en anden bølge, så skulle det være, fordi de politiske tiltag løsnes, og så slipper man trolden ud af æsken.«

For Lars Østergaard er det helt centralt at få godt styr på epidemien ved hjælp af politisk styring og et overvågningsredskab for selv at kunne bestemme størrelsen på den anden bølge.

»Jeg tror egentlig, at jeg vil sige, at skæbnen af en anden bølge afhænger af de politiske tiltag. Du kan simpelthen styre bølgerne, og det er ret fantastisk set ud fra et epidemiologisk synspunkt.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Lisbeth Glud
Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og Lisbeth Glud anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sören Tolsgaard

Lad os nu implementere den nye strategi og banke epidemien i bund. Det er for dumt at blive hængende i limbo.

Efterhånden som Norge, Island, Færøerne og Grønland viser vejen, vil det blive en æressag, at Danmark følger trop!

Jette Steensen, Jens Christensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Lisbeth Glud, Helle Walther og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Artiklen har ret. Hvad er målet nu?

"»Det, vi kommer til at opleve, er nok nærmere et konstant smittetryk over lang tid snarere end bølger,« siger han."

Ja, netop - det ser ud til at være det, man har valgt. Så hvad er "exitstrategien" for at komme ud af det konstante smittetryk igen, hvis ikke man - uofficielt - satser på flokimmunitet? I den seneste rapport, jeg har set fra SSI, ser det ikke umiddelbart ud til, at man har regnet længere frem end til juli 2020. Det er godt nok en meget kort tidshorisont at regne med, når det mest sandsynlige må være årevis - med mindre der mirakuløst pludseligt kommer en vaccine.
https://files.ssi.dk/Ekspertrapport-af-den-6-maj
(prøv at se på modellerne på side 22-23. Kig på den model, som bedst svarer til den valgte genåbning. Måske læser jeg det forkert - men for mig at se er der stor risiko for ret kraftig acceleration i epidemien. Nu er det længe siden, jeg lærte om den slags - men "SI" - mon det står for "sandsynlighedsinterval?)

Så, kære myndigheder og regering: HVAD ER EXITSTRATEGIEN FOR DEN VALGTE STRATEGI? OG HVORNÅR? BARE SÅDAN CA.?

Jens Christensen, Eva Schwanenflügel, Erik Nordahl Svendsen, Steen Simonsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Anne- Marie:
Selvfølgelig har vi en vaccine om senest 2 år - hele verden arbejder på det mål med topprioritet og med kæmpe fortjeneste i udsigt. Indtil da er strategien i DK altså opsporing af de få nye tilfældes smittespredning, så samfundet kan køre normalt med et lavt lavt snittetryk , indtil vaccinen ankommer...

Lisbeth Glud, Viggo Okholm og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

De svenske sygelejersker, laager og socioassistenter er maaske ikke enige i at ansatte i det svenske sundhedssystem ikke er overbelastede, vi ved det ikke. Det er et arbejdsmiljø med mange indlagte, intensivpatienter, i respiratorer, og døde.

Eva Schwanenflügel, Sören Tolsgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Niels Jakobs:

Og du synes ikke, at 2 år er lang tid, hvor sårbare grupper skal isoleres?

Vi får se, om genåbningen kun indebærer "få smittetilfælde".

Og det lyder til, at heller ikke du kan se anden exitstrategi end vaccine? Vi må sandelig håbe, at den kommer...Snart....

Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Ingen aner hvordan det vil gå, man forsøger at gøre det bedst muligt. Foreløbig har regeringen klaret det fint. Ja der har været fejl , men man har lært og ændrer strategi, når man bliver klogere. Der er bare gået politik i det og det var forventet, men er dybt ærgerligt. Jeg er ikke imponeret af oppositionens kritik, der er ret skinger p.t. Og den faldt helt til jorden i spørgetimen. Hvad skulle Mette F vinde ved at skjule 2 m til 1 m. De talte jo om det, de kunne have lagt en plan A og en plan B, hvis, men det regeringen ville ændrede ikke noget gr. mindre afstand, kun vil det lette nogle ting nemmere at åbne.

Nike Forsander Lorentsen, Anina Weber, Jan Weber Fritsbøger, Lisbeth Glud og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Anne- Marie:
jeg forstår ikke helt dit budskab? Hvad ville du gøre i stedet?
Indrømmet alt er ikke klart omkring mål og midler i det nye folrøb med en ny trussel i vores dagligdag,
men jeg kan ikke se at myndigheder,eksperter samt vore folkevalgte har kunnet gøre ret meget andet end de gør. Vores samfund skal jo igang igen,da vi har økonomi som vores sikkerhed uanset hvilken politisk observans vi har.Vi bliver ikke alle tilfredse uanset-måske os som ikke bliver ramt af coronaen,hvilket måske skyldes myndighedernes ansvarlighed.

Nike Forsander Lorentsen og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Hans Hansen

De politiske strategier er alt for komplicerede og uklare. De bærer præg af alt for mange skrivebordsløsninger, som er som de altid er - alt for langt væk fra praksis. I stedet bør man gøre det enkelt for sig selv - lave simple retningslinjer: håndvask (meget vigtig - drop spritten - på hospitaler vasker man hænder), 1 meters afstand virker kun i forbindelse med forsamlinger på omkring 50 til 100 mennesker - ellers de det ligegyldigt og uden effekt.
Så skal samfundet åbnes op - aktiviteten genoptages fordi - hvor er det egentligt problem henne? Det er på intensivafdelingen = løsning => øg resurserne dertil. Problemet er ikke at give skoler komplicerede retningslinjer.
Hvem er det der dør - svaret er her: Se her https://www.svt.se/datajournalistik/har-sprider-sig-coronaviruset/
Altså - det er de gamle og syge - og med underliggende sygdomme i aldersgruppen 70-79, 80-89, og 90 +
ALTSÅ - det er stort set ikke nogen som helst andre der dør (kun hvis de er meget syge i forvejen) Og med syge mener jeg - så syge, at de også er livstruet af influenza.
Det er den virkelighed vi står i virkelighed. Og NEWS FLASH - sådan er det hvert år og heletiden - de gamle dør og de meget syge får en forkølelse og dør. SÅDAN ER DET. SÅDAN VAR DET SIDSTE ÅR og FORRIGE ÅR og FORRIGE ÅR - intet nyt her.
Pointe - hele befolkningen - altså: ALLE skal have covid-19. Glem alt om vaccine - det er alt for bøvlet og desuden vil vi være gået bankerot lang tid inden den nogensinde når at komme - hvis vi ikke lukker samfundet op og holder op med at være bange.
ALTSÅ - strategien med at styre smittetryk og foretage smitteopspring er helt hen i vejret. Glem det - det kommer aldrig til at lykkedes - praksis simpelthen for uforudsigelig. IGEN - øg resurserne hvor problemet er - på intensivafdelingerne - der skal resurserne hen. Ikke på tests, ikke på sprit, ikke på komplicerede retningslinjer i vuggestuerne - nej - resurserne skal derhen hvor problemet er - på intensivafdelingerne.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har sagt det mange gange, Viggo Okholm: Inddæmning, indtil smitten er banket helt i bund. derefter MEGET forsigtig genåbning (det er ikke det, man gør nu) intens testning, smitteopsporing og karantæne. Mundbind vil være en god ting i lang tid.

Og jeg kan jo spørge tilbage: Hvad vil man gøre, hvis vaccinen ikke kommer? Hvad er så exitstrategien? Og hvad skal sårbare grupper gøre, INDTIL den kommer?

Jette Steensen, Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Ja, hvis vi følger Hans Hansens program, bliver der i hvert fald snart behov for store budgeter til intensivafdelingerne.

Alle skal smittes, foreslår HH. Formentlig mener han dog, at de ældre og udsatte skal skærmes, dvs. omkring 20-25 pct. af befolkningen. Det bliver fortsat en stor opgave at sikre, at de ikke udsættes for smitte, fra pårørende, plejepersonale, osv. Det har i praksis (Sverige) vist sig vanskeligt at opretholde smittefrie miljøer i et samfund, hvor smitten florerer. Der er titusindvis af ansatte, ofte på gennemtræk, som konstant skal moniteres for smitte.

I øjeblikket har vi begrænset smitten til 3-4 pct. af befolkningen med 500 dødsfald til følge. Så hvis ca. 60 pct. skal smittes før flokimmunitet (måske) opnås, skal ca. 15-20 gange flere smittes/dø, dvs. ca. 7.500-10.000 dødsfald, og det kun forudsat, at vi kan undgå nedbrud på hospitaler og større udbrud på plejehjem. Ellers kan dødstallene blive meget højere. En stærkt belastet sundhedssektor medfører også sygdom og dødsfald blandt personalet, så vi kan komme til at mangle personale. Altsammen noget, vi har set før. Er det mon ønskescenariet?

Når smitten spredes blandt de yngre årgange, vil også en del yngre dø. I Sverige er ca. 150 døde under 60 år, mens det i DK er 15. Ganget med 20 får vi 300 døde under 59 år. Det er flere, end der dør i trafikken hvert år. Yderligere får vi tusindvis med langvarige eller kroniske skader.

Det er nihilister som HH, der forpurrer, at vi får smitten udryddet i DK. Flere steder i verden har man overvundet epidemien og selv ældre kan færdes frit, men her bliver vi hængende i dyndet, om end problemet stort set er begrænset til hovedstaden og kan løses med intensiv opsporing.

Vi nærmer os et smittefrit samfund, men netop nu har agitører for smittespredning vind i sejlene. Inden længe åbnes givetvis for turisme og større forsamlinger, og smitten vil blive spredt til områder, som indtil nu er smittefri. Ligesom i UK burde provinsen gøre oprør mod smittesprederne i magtens centrum.

https://www.information.dk/udland/leder/2020/05/skotland-wales-nordirlan...

Vi får se, om den nye strategi kan hamle op med den øgede risiko for smitte. Vi kaster os ud på dybt vand og høster den lektie, vi fortjener.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kjeld Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Alle skal smittes, foreslår HH. Formentlig mener han dog, at de ældre og udsatte skal skærmes, dvs. omkring 20-25 pct. af befolkningen. Det bliver fortsat en stor opgave at sikre, at de ikke udsættes for smitte, "

Og derudover bliver det jo et helvede for disse grupper - de er spærret inde og isolerede i årevis. Kynisk ud over alle grænser. Jeg har nogle stykker inde på livet - det er fortvivlede.

Desuden kommer flokimmuniteten til at tage så lang tid, at de første smittede kan nå at miste immuniteten igen. Så bliver det skruen uden ende.

Det kan være, at unge kynikere om 10-20-30 år fortryder deres satsning på flokimmunitet - når det til den tid er DERES børn, ægtefæller og dem selv, der er i farezonen.

Hvis ikke vaccinen kommer snart, kommer helvede til at præge fremtiden i generationer. Og selv hvis vaccinen kommer, så skal man først til at skalere produktionen op, forhandle patenter og priser, og finde ud af, hvem der skal have først. Det bliver et helvede.

David Adam, Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Læger undersøger om coronavirus udløser sjælden børnesygdom
Danske børnelæger undersøger nu, om der er en forbindelse mellem coronavirus og den sjældne børnesygdom Kawasaki, som rammer 30-40 børn om året i Danmark.
- Vi har set en stigning af tilfælde af børn med symptomer på Kawasaki-sygdom de seneste måneder. Derfor undersøger vi nu, om de børn har eller har haft coronavirus, siger overlæge ved Aarhus Universitetshospital Mette Holm."
https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7699868/S%C3%B8ren-...

Kunne man håbe, at den kyniske pibe snart får en anden lyd?

(gad vide, hvor mange børn der er tale om)

Erik Nordahl Svendsen

Information havde dagen før en stor artikel om, at permanente selv-test af os allesammen, hver uge, er den eneste sikre løsning på at fange de smittede. Opsøgning af kontakter vil aldrig fungere i praksis. Hvorfor bringer Inf. ikke denne mulighed op, når man nu interviewer skeptiske eksperter? Hvorfor går man (tilsyneladende) ikke til Mette Frederiksens pressemøde og beder om svar på, hvorfor denne sikre strategi ikke overvejes. Som den amerikanske nobelpristager sagde: Danmark vil være det ideelle land til at gribe denne strategi..

Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Kjeld Jensen

Endelig! Nu slap katten ud af sækken.
For en gammel samfundsmediciner, som ingen gider høre på, er det en lettelse at se, at vores myndigheder er slået ind på en brugbar vej. Den totale nedlukning for 2 måneder siden, der minder om kunstigt koma for hele folket, er ved at blive løftet. Selvfølgelig har den virket; smittetrykket er langt nede, men bivirkningerne er voldsomme. Nu er vi ved at komme ind i noget, der minder om svenske tilstande. Lad os se på den teoretiske baggrund, for intet er mere praktisk end en god teori:

Samfundsmedicin er en sammenkogt specialitet. Den har medicin, epidemiologi, statistik og hopitalsvæsen som vigtige ingredienser; men lige så vigtigt: forståelse for det samfund og organisation, hvori det foregår og evne til at forme og bruge dets institutioner hensigtsmæssigt. På denne sidste del har det skortet, men nu er det ved at komme. Den burde også have en klar holdningsmæssig del: at forebyggelse er det centrale, og der må følge en værktøjskasse med. Se uddannelsen af tandplejere.

Hidtil er sagen blevet set ovenfra; man kunne sige: fra hovedstaden. Professorerne derovre sidder og regner på smittefaktoren, en teoretisk størrelse baseret på det samlede befolkningstal, og politikerne har åbenbart bare haft dem at lytte til. I praksis er det et land, hvor de fleste tilfælde findes omkring hovedstaden, mens vi her i Jylland stort set ikke kender nogen, der har været smittet med Corona virus. Strategien kunne have været anderledes differentieret fra begyndelsen, især i et land med så fintmasket et sikkerhedsnet og institutioner som vores. Desværre er vort sundhedsvæsen de sidste 30 år styret mere og mere i retning af centralisering, mod ”supersygehuse” som skal yde det ypperste, og nedlægning af de gamle lokale sygehuse, der havde rødder i deres samfund, og som løste 80-90% af de almindelige ting uden at folk skulle transporteres vidt og bredt. Nu mangler vi det led mellem det lokale og det ”specialiserede”, som ikke kender deres klientel, og som er meget optagne af at opfylde bureaukratiske normer fra en ledelse, der fejlagtigt er oplært i forretningslivets begrænsede metoder og regnskaber. Og som overser noget så lavpraktisk som værnemidler.

Forebyggelse vejer mere end behandling. Åh, så sandt, men den er desværre blevet tabt på gulvet i restruktureringen. Den har stadig en fremtrædende plads i uddannelsen af tandplejere, men hvor ellers? Jeg blev glad, da jeg for en måneds tid siden så fjernsyn om Esbjergs plejehjem, hvor de arbejdede med risikogrupper og isolation af mulige smittekilder. De har fokus, ikke så meget på deres gamle klienter, som på deres personale, som testes hyppigt og isoleres, hvis de viser sig positive. Sådan! Smittesporing er en logisk forlængelse af denne strategi. Den er rationel og virker mindst lige så godt som lukning af hele landet. Hvis du i 1970erne var så (u)heldig at få dig en gonorré, så måtte du udover at få antibiotika også gøre rede for dine kontakter, og klinikkens socialarbejdere sørgede for at få dem indkaldt og behandlet. Fundamentalt, kære Watson. Bruges det stadigvæk?

Forebyggelse kræver et organisatorisk netværk, relevante instrukser og et kompetent personale. De skal kende til sammenhængen mellem sygdom og adfærd, og de skal kunne arbejde med deres klientel uden for megen bedreviden. Hvor er det henne i det moderne organogram? Glemte man forebyggelsen? Sund levevis blandt folk og ordentlig kontrol med de sager, de spiser og drikker er grundlaget for tidlig forebyggelse. Kald det trin 1: tiltag, så sygdom slet ikke forekommer. ”Esbjerg-metoden” hører hjemme her. Trin 2 i forebyggelse er tidlig diagnostik, så videre spredning kan standses, og det er her, den danske indsats i dag skal placeres. Her er det vigtigt at holde fokus på testning af ”risikogrupper” som personale i diverse ”frontlinjer” i sundhedsvæsen, uddannelser, forretningsliv. Personalet på disse steder kan bedst selv afgøre, hvor det er hensigtsmæssigt at teste. Det er vejen frem.

Hvor hører denne indsats hjemme organisatorisk? Det ville være godt, om man klart kunne sige i de kommunale sundhedscentre, som tager form i disse år. Der må satses målrettet på at få dem ”klædt på” til denne centrale funktion, som i dag står hen i det uvisse. Der mangler også bevidst og dygtigt lederskab både højt og lavt – kunne det dyrkes lige nu?

Eva Schwanenflügel

Faktisk har forskningen intet entydigt svar på, hvor lang afstand man skal opretholde for at undgå smitte med Covid 19, udover at jo længere afstanden er, jo mindre er risikoen.

Dråber fra host og nys er påvist at kunne bevæge sig mere end 8 meter.
Ligeledes er smittespredning afhængig af luftstrømme fra fx ventilation, og er større indenfor end udenfor.

At nedsætte afstanden mellem folk til 1 meter, er således en praktisk foranstaltning, der tilgodeser skoler, daginstitutioner og indkøbscentre, på sigt i tilgift caféer, restauranter og kulturelle aktiviteter.
Det er ikke sundhedsfagligt funderet.

Derfor er det misvisende, når Søren Brostrøm er ude med budskabet om, at det er mere effektivt at opretholde god hygiejne, end at holde afstand.

"1 eller 2 meters afstand: Her er, hvad forskningen viser"
https://videnskab.dk/krop-sundhed/1-eller-2-meters-afstand-her-er-hvad-f...

David Adam, Per Langholz og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Hvor længe kan myndighederne undgå at anbefale brug af mundbind?

Niels Jakobs, Jette Steensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

PS. Hvor længe kan myndighederne undgå at anbefale brug af mundbind?

Indtil flokimmunitet er opnået...

Jan Weber Fritsbøger

nu er det jo sådan at langt det meste smitte sker ved kontakt, og derfor vil 1 meter i stedet for 2 stort set intet ændre på smittens spredning,
men der er vist ingen tvivl om at 1 meter er indført for at skabe plads nok i skolerne mv.

men jeg er ret sikker på at vi om nogle uger / måneder kan konstatere at smittetrykket stadig falder,
så man skal vist være alarmist eller lide af angst for sygdom for at se et problem, jeg er selv i risikogruppen men er overhovedet ikke bange, og har heller ikke været det,
men det skyldes muligvis at jeg er afklaret med at livet slutter en dag, så for mig er døden ikke noget jeg frygter.
ps Eva og Anne-Marie i må da godt bruge mundbind selvom det ikke er anbefalet.

Sören Tolsgaard

Kjeld Jensen -

Ja, det er skidt, at vi ikke længere har det lokale beredskab, som kunne løfte denne opgave. I bedste fald opfinder vi nu den dybe tallerken igen!

Hvis Islands beredskab kan gøre Island covid-19 kvit, bør det vel også være muligt for de danske regioner, der allerede har meget få smittede, og én for én kan opspore og isolere de berørte, hvis ellers beredskabet kommer i orden.

Det ér, hvad nordatlantiske og fjernøstlige erfaringer tilsiger os. Vi kan gå en fremtid i møde, hvor covid-19 er en sjælden gæst, som hurtigt opspores og isoleres, eller vi kan fortsætte en dødedans med denne virus, fordi vi har så travlt med at få alle hjul i gang, at vi ignorerer den forebyggende indsats, der burde være læren af denne epidemi.

I skandinavisk regi er der nu to store udfordringer: Stockholm og København er arnesteder for utallige smittekæder, som er svære at indkredse i metropolernes menneskemylder. Moderne megahospitaler har ikke det fornødne beredskab, der snarere beror på lokalt funderet socialarbejde.

Snart myldrer storbyernes millioner ud i ferielandet, og hvor hurtigt en smitte kan spredes, erfarede vi, da vinterferiens rejsende vendte hjem. Vi skal tænke os om, ellers kan også sommerferien få uønskede følger.

Eva Schwanenflügel, David Adam, Anne-Marie Krogsbøll og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"nu er det jo sådan at langt det meste smitte sker ved kontakt, og derfor vil 1 meter i stedet for 2 stort set intet ændre på smittens spredning,"

Du glemte link til evidens, Jan Weber Fritsbøger...

Anne-Marie Krogsbøll

"- Selv om mange lande er begyndt at tage skridt frem mod en normalisering, er der fortsat farer og mange risici ved Covid-19 på nationalt, regionalt og globalt niveau, siger Mike Ryan.
- Det, som vi alle frygter, er en ond cirkel med katastrofale udviklinger i den offentlige sundhed og økonomiske tilbageslag, hvis de indførte restriktioner lempes og ny smitteudbredelse ikke opdages, pointerer Ryan, som onsdag holdt et onlinepressemøde om krisen."
https://www.dr.dk/nyheder/udland/who-coronavirus-forsvinder-maske-aldrig

Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anne-Marie, tak for linket til den spanske undersøgelse af hvor udbredt 'flokimmuniteten' egentlig er, (eller rettere, manglen på samme), og den svenske forskers reaktion.
Det er i sandhed dystre udsigter for svenskerne.

Men også for os i Danmark, hvor det bliver mere og mere åbenbart, at den sprække i dæmningen der begynder at åbne sig i forhold til forslag om nye tiltag, bliver større og større.

Gaslightingen er begyndt..
https://forge.medium.com/prepare-for-the-ultimate-gaslighting-6a8ce3f0a0e0

Eva Schwanenflügel

Jan Weber, det nytter ikke meget selv at bruge mundbind, hvis ingen andre gør det.
Masker er primært til at afbøde smitte fra en selv til andre ude i offentligheden.

Anne-Marie Krogsbøll

Mht. mundbind - som SST/Brostrøm jo stadig hævder, at der ikke er evidens for beskytter mod selv at blive smittet - hør denne udtalelse fra SST til de udsatte grupper, som nu er blevet smidt under bussen, og som derfor er hundeangste for at færdes:

"Hos Sundhedsstyrelsen lyder svaret, at man som udgangspunkt selv må gøre andre opmærksomme på det, hvis de står for tæt.
- Vi anbefaler, at de holder afstand og beder andre om at tage hensyn til dem, siger Camilla Ratchke, centerchef i Sundhedsstyrelsen.
- Jeg synes, at det er okay at sige til andre, at ’jeg er i risiko for at blive mere syg, end du er’, siger hun.
Jeg vil stadig appellere til, at befolkningen er klar over, at der er mennesker, der risikerer at få et alvorligt sygdomsforløb.
CAMILLA RATCHKE, CENTERCHEF I SUNDHEDSSTYRELSEN
Derudover kan personer i risikogruppen også vælge at tage andre midler i brug.
- Hvis man føler sig tvunget til i nogle situationer at være i fora, hvor der er mange mennesker – det kan være, man er tvunget ned i supermarkedet – så kan man anvende en barriere. Man kan bruge en maske, siger Camilla Ratchke."
https://www.dr.dk/nyheder/indland/mindre-afstand-bekymrer-skal-man-gaa-r...

Goddaw do!