Læsetid: 5 min.

Udspørger i kommissionen til Støjberg: Det har ikke noget med jura at gøre, det har at gøre med sandhed

På andendagen af afhøringen af Inger Støjberg fortsatte Instrukskommissionen med at spørge til det ministernotat, som hun ifølge sin forklaring godkendte den 9. februar 2016. Men den tidligere minister havde ingen forklaring på, hvorfor det ikke var sendt til ombudsmanden, der specifikt havde efterspurgt ministeriets retlige overvejelser
Inger Støjberg ankommer til retten på Frederiksberg.

Inger Støjberg ankommer til retten på Frederiksberg.

Niels Christian Vilmann

26. maj 2020

I maj 2016, da Ombudsmanden af egen drift var gået ind i sagen om adskillelsen af unge asylpar, hvor den ene var under 18 år, bad han om at få tilsendt Udlændinge- og Integrationsministeriets retlige overvejelser. Ombudsmanden savnede flere oplysninger om denne del af sagen i de redegørelser, han i første omgang havde fået fra Udlændingestyrelsen og Inger Støjbergs ministerium.

Men til trods for, at Inger Støjberg søndag forklarede i Instrukskommissionen, at hun den 9. februar 2016 havde godkendt et såkaldt ministernotat netop om de retlige overvejelser, blev det ikke sendt til ombudsmanden.

Det var afsættet for mandagens afhøring af Inger Støjberg. Hvorfor havde Ombudsmanden ikke modtaget det ministergodkendte notat, som lagde op til en praksis, hvor alle de unge asylpar skulle vurderes individuelt, og hvor der ville være mulighed for, at enkelte par ikke skulle adskilles?

Som udspørgeren, advokat Lars Kjeldsen, gjorde opmærksom på, måtte ombudsmanden derfor antage, at den pressemeddelelse, som Inger Støjberg udsendte den 10. februar 2016, var retningslinjerne for adskillelsen. Og til forskel fra ministernotatet var pressemeddelelsen kategorisk og uden undtagelser. Ifølge den skulle Udlændingestyrelsen adskille samtlige unge par, uanset om de havde fælles børn eller ej.

Med andre ord befandt ombudsmanden sig angiveligt i en retsvildfarelse, når han ikke var blevet gjort bekendt med det notat, som Inger Støjberg efter sin forklaring mandag havde godkendt.

Men hvis Lars Kjeldsen havde sat næsen op efter en forklaring fra den tidligere minister, blev han skuffet. For ifølge Inger Støjberg havde hun nok set ministeriets udkast til svar, men det var ikke noget, hun som minister blandede sig i.

»Når man sender breve til ombudsmanden fra ministeriet, og det er de fremmeste jurister, der har skrevet det, så er det ikke min opgave at korrekse det,« sagde Inger Støjberg.

Det fik Lars Kjeldsen til at udbryde: »Det har ikke noget med jura at gøre, det har at gøre med sandhed.«

»Ikke desto mindre vil jeg fastholde, at når der kommunikeres med ombudsmanden, så læner jeg mig op ad juristerne,« svarede Inger Støjberg.

Under den del af afhøringen brød Inger Støjbergs bisidder, advokat Nicolai Mallet, ind. Han henviste til, at ombudsmanden jo havde modtaget en eller flere tidligere versioner af ministernotatet, men altså ikke den endelige version, som Inger Støjberg havde godkendt.

Hertil svarede Inger Støjberg, at notatet havde været »grundpræmissen« for hende i alle de svar, hun havde givet til Folketinget, og de interview hun havde givet.

»En sådan en grundpræmis er ikke noget, man henviser til hele tiden. Når jeg har sagt, at der ikke var en undtagelsesfri praksis, så er det i virkeligheden det notat, jeg har henvist til.«

– Men du har ikke omtalt det, spurgte Lars Kjeldsen.

»Det har jeg ikke fundet anledning til,« lød svaret.

Politisk debat og politiske svar

Senere på dagen spurgte Lars Kjeldsen ind til det første ministersvar til Folketinget om sagen. Hvorfor havde ministeren ikke omtalt muligheden for undtagelser og den lovlige praksis, som ministernotatet jo lagde op til, i sit svar den 24. februar 2016?

Her var Inger Støjbergs gentagne forklaring kort og godt, at svar på såkaldte S-spørgsmål til Folketinget og udtalelser under samråd skulle forstås som politiske svar.

»Der spørges politisk, og der svares politisk,« som hun sagde.

– Så politiske svar behøver ikke at være retvisende, spurgte Lars Kjeldsen.

»Selvfølgelig skal de være retvisende,« svarede Inger Støjberg og understregede, at det mente hun også, at det pågældende svar var.

Men hvorfor var det et problem for Inger Støjberg at fortælle, at hun havde godkendt et notat, der åbnede op for undtagelser, borede Lars Kjeldsen.

Det kan godt være, at man skal være folketingspolitiker for at forstå det, svarede hun og tilføjede:

»Det er ret almindeligt at svare på den måde. Hvis du har set 11-12 timers samråd, vil der også være svar fra mig, som ikke er udtømmende. Sådan er politisk debat.«

Det pågældende svar indeholdt en sætning om, at Inger Støjberg havde bedt Udlændingestyrelsen om at sørge for, at alle mindreårige par skulle adskilles, og ingen måtte indkvarteres sammen. Altså det modsatte af, hvad Inger Støjberg havde godkendt i ministernotatet. Men »set ud fra konteksten« fastholdt hun, at svaret var retvisende, fordi det for hende var »en selvfølge og en grundlæggende præmis«, at det hele skulle ske inden for lovens rammer.

Det fik kommissionsformanden, landsdommer Peter Mørk Thomsen, til at bemærke, at »så kunne man næsten afskaffe ministeransvarlighedsloven.«

Instruks eller pressemeddelelse?

I maj 2017 lagde Inger Støjberg et opslag på Facebook, hvor hun fortalte, at hun efter ombudsmandens kritik havde været nødt til at ændre praksis, så ikke alle unge par skulle adskilles, som hun helst så det. Nu ville Lars Kjeldsen så vide, hvad det var for en praksis, der skulle ændres – eftersom ministeren jo netop havde godkendt i ministernotatet, at der kunne være undtagelser.

»Det er nok lidt upræcist beskrevet,« medgav Inger Støjberg.

– Så du blev ikke tvunget til at ændre praksis, spurgte Lars Kjeldsen.

»Det er upræcist,« gentog Inger Støjberg.

Et lignende budskab havde Inger Støjberg givet i et interview med blandt andet dagbladet Politiken, der blev bragt samme dag. Her sagde hun, at der var blevet rettet ind, så snart de havde hørt ombudsmandens kritik.

– Hvorfor sagde du ikke, at vi hele tiden har foretaget de individuelle vurderinger?

»Det gjorde jeg så ikke. Det kunne ellers have været rigtig godt,« svarede Inger Støjberg, der ikke kunne komme en forklaring nærmere:

»Det er et mudret interview, og mere er der ikke at sige om det.«

I samme interview kaldte Inger Støjberg den kategoriske og undtagelsesfri pressemeddelelse fra den 10. februar 2016 for »en instruks«. Det samme ordvalg har hendes ministerium brugt i forklaringerne til ombudsmanden, og sådan er pressemeddelelsen også blevet kaldt i adskillige svar fra Inger Støjberg til Folketinget.

Men at hun havde brugt ordet i interviewet i Politiken var forkert, forklarede Inger Støjberg. Det var en præmis fra avisens side, som hun ikke skulle have anerkendt.

Lars Kjeldsen spurgte, om Inger Støjberg kunne pege på et eneste sted før maj 2017, hvor ordet instruks ikke var blevet anvendt om pressemeddelelsen. Det kunne hun ikke.

Godt en uge senere efter interviewet i Politiken ændrede Inger Støjberg som tidligere beskrevet i Information forklaring. Det var på et samråd den 1. juni 2017. Nu var pressemeddelelsen ikke længere en instruks, men alene en politisk tilkendegivelse.

»Pressemeddelelsen ender som en instruks, fordi der ikke bliver udsendt andet,« forklarede hun.

Afhøringerne i Instrukskommissionen fortsætter torsdag, hvor tidligere afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensen skal afhøres.

Serie

Støjbergs ulovlige instruks

I løbet af 18 måneder skal tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af unge asylpar endevendes af Instrukskommissionen.

Flere end 20 embedsmænd, en tidligere ministerkollega, en særlig rådgiver og selvfølgelig hovedpersonen selv skal afhøres af kommissionen.

I denne artikelserie følger Information afhøringerne om sagen, der må betegnes som den største retspolitiske skandale under den forrige regering.

Seneste artikler

  • Pind advarede Løkke om Støjberg. Nu er spørgsmålet, hvad Løkke gjorde

    20. juni 2020
    Fredag fortalte tidligere justitsminister Søren Pind, at han havde været så bekymret over Inger Støjbergs håndtering af adskillelsen af unge asylpar i februar 2016, at han havde fundet det nødvendigt at orientere sin statsminister. Lars Løkke Rasmussen bliver dermed trukket længere ind i sagen, men der tegner sig konturerne af en mulig forklaring, som den tidligere statsminister kan komme med
  • Søren Pind: Det er jo ikke en hverdagsting at henvende sig til statsministeren om mulige ulovligheder

    19. juni 2020
    Tilbage i 2016 var daværende justitsminister Søren Pind så bekymret over mulige ulovligheder i forbindelse med Inger Støjbergs adskillelse af asylpar, at han henvendte sig til statsminister Lars Løkke Rasmussen om sagen. Det forklarede Søren Pind under en opsigtsvækkende afhøring fredag formiddag i Instrukskommissionen
  • Afdelingschefens forsvar: Jeg ringer jo ikke og siger, at nogen skal gøre noget ulovligt

    9. juni 2020
    Da afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen mandag blev afhørt i Instrukskommissionen, afviste hun fuldstændig forklaringen fra Udlændingestyrelsen om sin egen rolle i sagen om adskillelse af asylpar. Der er dog ikke meget i sagen, som understøtter hendes forklaring
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Tom Andreæ
  • uffe hellum
  • Hanne Ribens
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Ole Frank
  • erik pedersen
  • Marianne Stockmarr
  • Jane Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Per Meinertsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • jørgen djørup
  • Morten Wieth
  • Oluf Husted
  • Katrine Damm
  • Britta Hansen
Anker Heegaard, Tom Andreæ, uffe hellum, Hanne Ribens, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Ole Frank, erik pedersen, Marianne Stockmarr, Jane Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Per Meinertsen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Dorte Schmidt-Nielsen, Thomas Tanghus, jørgen djørup, Morten Wieth, Oluf Husted, Katrine Damm og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hanne Utoft

"Det kan godt være, at man skal være folketingspolitiker for at forstå det, svarede hun"

Ganske enig - og man skal ihverfald også være folketingspolitiker for at undgå retsforfølgelse for brud på flere lovgivninger ... eller i besiddelse af stærke jurister, man kan 'læne sig op ad'.

En udstilling af klassesamfundet, som desværre, men naturligvis, ikke eleveres i vore mainstreammedier.

Mikkel Zess, Per Jakobsen, Kim Saxman, Anker Heegaard, Elmer Mortensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Gitte Loeyche, Rolf Andersen, Per Kortegaard, Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, Christian Skoubye, Carsten Mortensen, Ole Frank, Holger Nielsen, Martin Mortensen, erik pedersen, Marianne Stockmarr, Elisabeth Andersen, Jesper Sano Højdal, Dorte Sørensen, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen, Michael Christensen, søren ploug, Lasse Nielsen, Alvin Jensen, Mikael Kristensen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
søren ploug

Tøjbjerg & Venstre forsøger sig med at kalde kommissionen for "Brudekommissionen" og derved snakke udenom det væsentlige:
At hun har løjet over for Folketinget.
Hvad med "Lovbrudskommissionen" ?

Anker Heegaard, Elmer Mortensen, Steen K Petersen, Mads Greve Haaning, Palle Jensen, Randi Christiansen, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Gitte Loeyche, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, Søren Dahl, Lisbeth Glud, Christian Skoubye, Carsten Mortensen, Helle Walther, Per Madsen, Ole Frank, Holger Nielsen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Elisabeth Andersen, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen, Michael Christensen, Sven Elming og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Lasse Nielsen

Tænk, jeg synes, at det notat ligner noget, der fra starten kun har haft et eneste formål, nemlig at kunne trækkes frem fra skuffen, hvis det en dag virkelig skulle brænde på og ende med en kommission.

Anker Heegaard, Elisabeth Andersen, Ivan Mortensen, Bjarne Tingkær, Elmer Mortensen, Steen K Petersen, Mads Greve Haaning, Joy Nitav, Hanne Ribens, Signe Hansen, Randi Christiansen, Knud Henrik Strømming, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Rolf Andersen, Per Kortegaard, Torben Bruhn Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Søren Dahl, Lisbeth Glud, Christian Skoubye, Helle Walther, Ole Frank, Holger Nielsen, erik pedersen, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Jane Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Jørgen Lejf Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Henning Kjær, søren ploug, Dorte Schmidt-Nielsen, Michael Christensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Sikke en masse embedsfolk folk Frk Støjberg får smidt under bussen, hun må havde været en hård og kynisk arbejdsgiver, der kun gik den politiske vej, med leflen for Martin Henriksen.

Anker Heegaard, Lasse Nielsen, Hanne Ribens, søren ploug, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Gitte Loeyche, Torben Bruhn Andersen, Lisbeth Glud, Christian Skoubye, Carsten Mortensen, Helle Walther, Ole Frank, Holger Nielsen, Elisabeth Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte i P1's Orientering et indslag med Peter Skaarup DF og Jens Rohde RV . Hvor PS roste IS og sagde at hun havde gjort det rigtige , hvorimod JR stod og legede dommer og allerede havde dømt hende.

Det er fortvivlende, at Folketingsmedlemmer og ministre ser sig sat over de vedtagne love.

Joy Nitav, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Holger Nielsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Ud fra det, der på dette tidspunkt er oplyst, kan notatet af 9. februar under ingen omstændigheder frikende Støjberg, da hun den 10. februar udsender den instruks, hun nu med tilbagevirkende kraft prøver at omdøbe/degradere til en pressemeddelelse, og som - bekræftet af kommunikationen mellem embedsfolk i systemet - er en ordre om, at der ikke skal være undtagelser fra adskillelsen. Der blev administreret i overensstemmelse med instruksen, hvilket ifølge ombudsmanden - hvad Støjberg åbenbart prøver at lyve sig fra - indebar, at par blev ulovligt adskilt. Om forløbet skyldes, at notatet skulle bruges som rygdækning, at Støjberg skiftede mening fra den 9. til den 10., eller noget andet, er ikke til at sige. Men med instruksen af 10. februar og hvad deraf fulgte er notatet af 9. februar reelt irrelevant, undtagen som endnu et bevis for, at Støjberg udmærket vidste, at en instruks om at adskille alle parrene uden individuel vurdering var ulovlig.

Elisabeth Andersen, Bjarne Tingkær, Lasse Nielsen, Torkil Forman, Anders Reinholdt, søren ploug, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jan Weber Fritsbøger, Lisbeth Glud, Lillian Larsen, Per Madsen, Helle Walther og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Inger Støjbergs måde at svare på, må være guf for en professor i retorik.

Lasse Nielsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Per Madsen eller en psykiater.

Flemming Berger, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Peter Beck-Lauritzen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hun er ekstrem manipulerende i sin argumentation, som iøvrigt slet ikke hænger sammen, men fremstår selvmodsigende i enhver henseende.

Anker Heegaard, Elisabeth Andersen, Bjarne Tingkær, Lasse Nielsen, Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Hanne Ribens, søren ploug, Signe Hansen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Altså; sandhed og politik er to uforlignelige størrelser, ja, så blev jeg lidt klogere!

Kim Saxman, Lasse Nielsen, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Gitte Loeyche og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Præcis Peter Beck-Lauritzen. Alle politikkere over en bred fløj er manipulerende og ikke altid helt til at stole på.
Lad den første rene politikker kaste den første sten.

Eva Schwanenflügel

"Hertil svarede Inger Støjberg, at notatet havde været »grundpræmissen« for hende i alle de svar, hun havde givet til Folketinget, og de interview hun havde givet."

En bilist fik en færdselsbøde, da han kørte alt for hurtigt og blev blitzet af en stærekasse.
Men han nægtede at betale bøden af princip, da hans grundpræmis altid var at overholde færdselsloven.
Det lod dog ikke til at gøre spor indtryk på dommeren, og bøden blev inddrevet med renters rente.

Så nemt går det ikke for sig med ministre.
De må have en kommission på skatteborgernes regning, så de kan få en endnu længere næse, end de havde i forvejen.

Mikkel Zess, Lillian Larsen, Anker Heegaard, Ete Forchhammer , Bjarne Tingkær, Lasse Nielsen, Torkil Forman, Arne Albatros Olsen, Anders Reinholdt, søren ploug, Signe Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I øvrigt er der flere papirer i Støjberg-sagen.
Altingets Jakob Nielsen beskriver en mail som en "lille bombe":

"Dagens afhøring lakkede mod enden, da udspørger Lars Kjeldsen tog fat på en helt ny problemstilling. En teknisk sag, som i sin yderste konsekvens kan tyde på, at Inger Støjberg og hendes departementschef har vildledt Folketinget.

Det handler om en situation i juni 2017, hvor Inger Støjberg sent om aftenen var kommet tilbage til sit ministerium efter et socialt arrangement. Her fik hun at vide, at der var dukket en gammel mail op, hvor Udlændingestyrelsens daværende direktør nævnede et omstridt møde 10. februar året forinden."

"Støjberg efter to dage i retten: "Jeg tror ikke, der er flere spørgsmål i verden"
https://www.altinget.dk/artikel/stoejberg-kom-under-haardt-pres-om-skift...

Læs også Lars Trier Mogensens bidske udlægning af Venstres fremtid, der beskrives som "en sump af kommissioner". (Der er også en skattekommission på vej)

"Lars Trier Mogensen: Venstre risikerer at føre valgkamp inde fra et retslokale"
https://www.altinget.dk/artikel/lars-trier-mogensen-venstre-risikerer-at...

Mikkel Zess, Anker Heegaard, Lasse Nielsen, søren ploug og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Knud Henrik Strømming

Jeg er af princip meget skeptisk over for konspirationsteorier, men det er godt nok svært ikke at begynde at overveje, om dette notat mon skulle være fabrikeret efterfølgende...

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Anker Heegaard, Elisabeth Andersen, Lasse Nielsen, Nis Jørgensen, uffe hellum, Anders Reinholdt, Hanne Ribens, Joy Nitav, Eva Schwanenflügel og søren ploug anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Den kommission har intet med jura at gøre, men er drevet af en politisk heksejagt på IS. Det er så ulækkert som det overhovedet kan være.

Ib Gram-Jensen

Jacob Nielsen, sagen er ikke, hvorvidt man mener, at adskillelsen af parrene uden individuel vurdering er rigtig eller ej (du finder den formodentligt rigtig), men at den var ulovlig; Mener man - for eksempel en minister - at loven ikke bør kræve individuel behandling, må man prøve at få flertal for en lovændring. Får en minister lov til bevidst at sætte sig ud over loven, er Danmark ikke længere et retssamfund. Derfor nytter det heller ikke at komme med den sædvanlige rygmarvsreaktion om heksejagt, når der rejses sag på grundlag af en begrundet mistanke om, at der er administreret ulovligt.

Michael Christensen, Arne Albatros Olsen, Mikkel Zess, Sven Elming og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nye Borgerlige har oprettet en hjemmeside, der skal sørge for at samle penge ind til avisannoncer til fordel for Støjberg.

Her skal det blandt andet understreges, hvilken heksejagt, den forhenværende udlændingeminister er udsat for.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/nye-borgerlige-opretter-hjemmeside-til...

Venstres Ungdom (VU), har også fået besked på at besvare alle henvendelser fra medierne med ordet "heksejagt".

Maj-Britt Kent Hansen, Mikkel Zess og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Får en minister lov til bevidst at sætte sig ud over loven, er Danmark ikke længere et retssamfund."

Jamen, det gør ministre jo jævnligt. Og Danmark er et temmeligt tvivlsomt retssamfund, som kun ser pænt ud fordi der kan hives værre eksempler op af hatten.

Jens Nielsen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ikke helt tilfældigt, at Danmark beskrives som en andedam.
En sådan er mudret og fyldt med algevækst, så sigtbarheden gennem vandet er lig nul ;-)

Jens Nielsen

I politik bruges der en ufattelig mængde energi og ressourcer på at konstruere fortællinger.
Værst er det når man både konstruerer fortællinger om opfundne problemstillinger og dernæst konstruerer fortællinger om løsninger af disse...