Baggrund
Læsetid: 5 min.

Venstre efter ny undersøgelse: Vi gjorde ret i at indføre integrationsydelsen

Integrationsydelsen virker. Sådan siger Venstres integrationsydelsesordfører efter offentliggørelsen af nye tal, der viser, at den lave ydelse har en ’markant’ beskæftigelseseffekt på mænd, men ingen effekt på kvinder
Venstres integrationsordfører, Morten Dahlin, mener, at resultaterne af Rockwool Fondens undersøgelse af integrationsydelsens virkning viser, at Venstre gjorde ret i at indføre den lave integrationsydelse i forrige regeringsperiode.

Venstres integrationsordfører, Morten Dahlin, mener, at resultaterne af Rockwool Fondens undersøgelse af integrationsydelsens virkning viser, at Venstre gjorde ret i at indføre den lave integrationsydelse i forrige regeringsperiode.

Asger Ladefoged

Indland
12. maj 2020

At integrationsydelsen har en markant beskæftigelseseffekt for mænd, viser, at den virker efter hensigten. Sådan lyder konklusionen fra Venstres integrationsordfører, Morten Dahlin, efter han har læst en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, som blev beskrevet i mandagens Information.

Undersøgelsen viser, at integrationsydelsen har fordoblet andelen af mandlige flygtninge, som kommer i arbejde efter ti måneder i Danmark, hvis man sammenligner med indvandrere på kontanthjælp.

Morten Dahlin mener, at resultaterne viser, at Venstre »gjorde ret i at lave den lave integrationsydelse«, som partiet indførte i forrige regeringsperiode.

»Det er jo en ret stor stigning på kort sigt, og det er positivt. Det er også godt for integrationen overordnet, fordi den foregår på arbejdsmarkedet. Og så er det godt for skatteborgerne, fordi der så bliver brugt færre penge på offentlig forsørgelse, som kan blive brugt på alt muligt andet,« siger integrationsordføreren.

Mens ydelsen, der svarer til cirka halvdelen af kontanthjælp, har fået flere mænd i arbejde, har den ikke haft nogen synlig effekt på kvinder, viser undersøgelsen.

Det er dog ikke et argument imod en lav integrationsydelse, mener Morten Dahlin, der i stedet peger på, at forskellen kan skyldes den »enorme grad af social kontrol«, hvor manden ikke ønsker, at kvinden skal på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår han nu en ændring for at løse den udfordring.

»Vi bliver nødt til at sætte hårdt ind mod social kontrol. Jeg er sikker på, at vi kan finde en masse initiativer sammen med regeringen, når vi sætter os ned og kigger på det sammen. Der er jo mange håndtag, man kan skrue på. Noget af det, vi foreslår, er jo at få skrevet det ind i lovgivningen,« siger han.

Den socialdemokratiske regering nedsatte i efteråret en såkaldt Ydelseskommission, som skal komme med anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem. I mellemtiden har regeringen sammen med De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vedtaget et midlertidigt børnetilskud til de børnefamilier, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen på ydelser som eksempelvis integrationsydelsen.

Med de nye tal på bordet synes Morten Dahlin, at regeringen bør genoverveje sin politik.

»Nu er der jo sådan set empirisk belæg for, at integrationsydelsen rent faktisk havde en effekt på mænds beskæftigelse, og derfor siger vi nu i Venstre: Lad os sætte ydelserne tilbage til det gamle niveau, så de nye tilskud ikke kommer til at have den modsatte virkning.«

Ikke nok at svinge pisken 

Selv om de nye tal viser, at integrationsydelsen har fået flere mænd i job, er beskæftigelsesordfører for De Radikale, Samira Nawa, stadig bekymret for en række konsekvenser ved den lave ydelse. 

»Det siger sig selv, at jo fattigere, man gør mennesker, jo større incitament er der til at søge arbejde, men det er også bare sådan, at der følger nogle konsekvenser med ved at placere de her familier i økonomisk fattigdom. Derfor har vi altid været modstandere af integrationsydelsen,« siger hun.

Den nye undersøgelse lavet af Rockwool Fonden viser, at integrationsydelsen har en række utilsigtede effekter såsom en stigning i småkriminalitet og flere lægebesøg blandt kvinderne.

»Det er nogle konsekvenser, vi er nødt til at tage højde for. Det handler jo ikke bare om at svinge pisken, hvis det får folk ud i kriminalitet eller føre til flere lægebesøg,« siger Samira Nawa. Hun mener, at økonomisk tryghed i indvandrerfamilierne vil betyde et større overskud til at søge job og deltage aktivt for at komme i beskæftigelse. 

Derfor ser hun helst, at integrationsydelsen helt bliver afskaffet, så arbejdsløse indvandrere får kontanthjælp i stedet, så der dermed ikke gøres forskel på en særlig gruppe mennesker.

Det bakkes op af integrationsordfører fra SF, Carl Valentin. 

»Vi vil ikke sætte ydelsen op. Vi vil helt fjerne den. Vi har i SF påpeget problemet med integrationsydelsen i lang tid. Det skaber børnefattigdom, og det ændrer den nye undersøgelse jo sådan set ikke ved. Jeg synes stadigvæk, at det er helt centralt, at vi i Danmark har nogle ydelser, som sikrer mennesker ordentlige levevilkår,« siger han og fortsætter.

»Det er da klart, der er en risiko ved at sætte ydelsen lidt op. Det kan betyde, at der er færre, der kommer i arbejde. Det smerter mig at sige, men det er jo de tydelige konklusioner i den her rapport. I hvert fald for mænd,« siger Carl Valentin.

Morten Dahlin anerkender ikke, at integrationsydelsen fører nogen ud i økonomisk fattigdom. 

»Ydelsen kræver naturligvis, at man laver nogle prioriteringer i sin hverdag, men jeg synes, det er helt fair at stille nogle krav til dem, der kommer til et nyt land og får husly, sundhed og uddannelse. Så jeg synes, vi tilbyder et rigtig flot ydelsesniveau til dem, der kommer til vores land. Der har vi altså ikke noget at skamme os over.«

Nye tiltag for at få kvinderne i job

Når det kommer til at få indvandrerkvinder i job, har integrationsydelsen som beskrevet ikke gjort en forskel. Hos De Radikale og SF mener ordførerne slet ikke, at løsningen skal findes i selve den økonomiske ydelse. De vil i stedet se på, hvilke andre tiltag der kan bringe flere kvinder i arbejde. 

»Det virker jo slet ikke for kvinderne, og der skal vi tænke i en anden bane. Hele integrationsuddannelsen har jo vist sig at have en god effekt, men det er ikke nok endnu. Vi er nødt til at have nogle forventninger om, at også kvinderne kommer ind på arbejdsmarkedet. Og det kan vi gøre ved at have nogle oplysende snakke eller indføre andre initiativer som virksomhedspraktikker og lignende,« siger Samira Nawa.

Carl Valentin er spændt på at se, hvad der kommer ud af Ydelseskommissionens undersøgelse, og hvad regeringen konkret vil gøre. I mellemtiden har han en række forslag klar til regeringen. 

»Det er væsentligt, at vi ikke bare fokuserer på ydelsens størrelse. Der skal andre initiativer til. Vi har jo også argumenteret for, at det bliver obligatorisk for indvandrerkvinder at tage en arbejdsmarkedsrettet uddannelse, som er tilpasset dem. Der er mange, der ender med at gå hjemme og ikke bliver en aktiv del af samfundet. Det bliver jo tydeligvis ikke ændret ved, at man fattiggør folk,« siger Carl Valentin. 

Det er første gang, forskere har undersøgt beskæftigelseseffekten af den lave ydelse målrettet flygtninge og indvandrere.

Til den sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i mandagens Information, at han er glad for de nye tal og udviklingen for mændene, men fortsat ikke finder det tilfredsstillende, da der stadig er mange, der endnu ikke er i arbejde.

»Udviklingen er god, men den går fra ret slem til rimelig slem, og derfor vil jeg ikke hæve armene over hovedet i ren begejstring, særligt ikke med kvinderne – det er trods alt det vigtigste,« udtalte han og forklarede, at nyankomne flygtninge ifølge Socialdemokratiet slet ikke skal have en forsørgelsesydelse, som vi kender den i dag. I stedet skal de, som ikke er i arbejde, tilbydes et integrationsprogram.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hov, hov hvad med at læse undersøgelser ordenligt - Venstres integrationsordfører, Morten Dahlin.

I følge undersøgelsen var der ingen effekt for kvinderne og kun en stigning fra 4% til knapt 8% for mænd. Altså en meget, meget lille andel mænd er kommet i arbejde pga. den nedsatte ydelse.
Men hvor mange har fået ringere levevilkår, brug for lægehjælp,en øget marginalisering. osv.osv... pga. den nedsatte ydelse.
Mon ikke det i længden vil være både dyre for samfundet og de mennesker det går udover?

Afskaf dog den nedsatte ydelse og se folk som mennesker og ikke som dovne dyr.

Eva Schwanenflügel, Søren Andersen, Mikkel Zess, Carsten Hansen, Trond Meiring, Søren Cramer Nielsen, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Lars Bo Jensen, Nikolaj Lykke Nielsen, Sven Elming, Anders Sørensen, Birte Pedersen, David Adam, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Dennis Tomsen, Steffen Gliese, Kristian Spangsbo, Frank Borchorst, Poul Anker Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Hvis vi nu forestiller os, at der var tale om et placebo-kontrolleret klinisk studie,
der skulle vise effekten af en ny medicin, og studiet gav følgende resultater:
Der var positiv respons hos 4% af placebo-patienterne og 8% af de patienter, der modtog medicinen.
92% af de patienter, der modtog medicinen oplevede udelukkende alvorlige bivirkninger.
Hvis patienterne slet ingen behandling fik ville deres situation være uændret, men trods alt stabil og tålelig.
Hvilken patient ville have lyst til at tage medicinen?
Hvilken læge med integriteten i behold ville udskrive medicinen til sin patient?
Hvilken myndighed ville godkende salget af medicinen?
Hvilken førsteårsstuderende på farmaceutstudiet ville kunne bestå sin eksamen ved at konkludere, at medicinen var en succes?

Eva Schwanenflügel, Per Kortegaard, uffe hellum, Mikkel Zess, Steffen Gliese, Claus Nielsen, Niels Jacobs, Flemming Berger, Thomas Andersen, Martin Bæksgaard Jakobsen, Carsten Hansen, Kristian Spangsbo, Trond Meiring, Carsten Svendsen, Mogens Holme, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Kenneth Jacobsen, Lars Bo Jensen, Nikolaj Lykke Nielsen, Lasse Schmidt, Sven Elming, Anders Sørensen, Dennis Tomsen, Ebbe Overbye og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Gode spørgsmål, Dorte Sørensen, det med de ringere levevilkår, brug for lægehjælp osv som følge af den nedsatte ydelse.
Har du svarene eller kan du henvise til undersøgelser der kan dokumentere det?

Dorte Sørensen

Jens Christian Jacobsen
www.information.dk/indland/2020/05/ny-forskning-integrationsydelsen-faar... - det var dels forskernes bekymringer fra overnævnte artikel og så fra flere andre tidligere debatter, artikler i diverse medier.
Søg på nettet, der er mange undersøgelser/artikler mv. der beskriver, at folk på de nedsatte ydelser bliver marginaliseret får øget børnefattigdom osv.....
mvh.

Mikael Kristensen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

I det mindste er det en stigning fra 4 til 8 procent. Det kune have været en stigning fra 1 til 2, og det ville stadig blive udlagt på samme måde.

Det ville være befriende, om politikere af og til kunne tale rent ud af posen og fx erkende noget så simpelt som fejltagelser, hvilke vi jo alle begår.

Problemet er, at hvis man indrømmer en fejl, er der en anden, der ikke gør - og i sidste ende vinder den, der fremstår stærkest. Den ufejlbarlige.

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Nu har jeg fulgt nogle af dine henvisninger, Dorte, og kan konstatere at Jacob Nielsen Arendt der står bag Rockwool-undersøgelsen, har skriftet mening. I mandagens Information mener han at der er en 'markant' effekt på beskæftigelsen af integrationsydelsen. For et år siden mente han - stadig iflg. Information citeret i https://fagbladet3f.dk/artikel/eksperter-ikke-belaeg-paastand-om-integra... - at: '..Der er mange andre forhold, som har medvirket til at løfte beskæftigelsen for denne her gruppe af mennesker.' Selvfølgelig spiller rådighedsbeløbet en rolle for levevilkårene. Men det gør beskæftigelse vel også?

Carsten Svendsen

Div. bande-grupperinger har da længe vidst, at trusler og repressalier virker.
Nu har de så også fået ret i deres metoder af Venstre.
Det er bare et spørgsmål om at give sig lov til det.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming Berger og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

Der er gang ved håndvasken. En stigning fra 4% til 8% er vel så lille en stining, at måleusikkerheder og usikkerhed på begrebsdefinitioner og hermed opgørelsesmetode nemt kan have større effekt. Altså, det har ikke har anden effekt end at skabe fattigdom blandt en i forvejen sårbar minoritet. En fattigdom som ingen andre i vores samfund skal underlægges. Ren undertrykkelse.

Eva Schwanenflügel, Søren Andersen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Erik Jensen

Har manden ikke glemt, at arbejdsløsheden var stærkt faldende i den periode - ikke kun for målgruppen. Højeste beskæftigelsesprocent i rigtig mange år i hele landet.
Det havde været troværdigt, hvis man sammenlignede tallene med tallene fra en tilsvarende gruppe etniske danskere.