Nyhed
Læsetid: 5 min.

AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Der er ikke bare plads til, men også brug for at stimulere økonomi og købelyst oven på coronakrisen, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Hvis man lader være med at pumpe penge ud, så risikerer man, at vi får en strukturel skade på økonomien, ved at mange mennesker fanges i langtidsledighed eller ryger ud over kanten af arbejdsmarkedet,« siger cheføkonom Erik Bjørsted.

Der er ikke bare plads til, men også brug for at stimulere økonomi og købelyst oven på coronakrisen, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: »Hvis man lader være med at pumpe penge ud, så risikerer man, at vi får en strukturel skade på økonomien, ved at mange mennesker fanges i langtidsledighed eller ryger ud over kanten af arbejdsmarkedet,« siger cheføkonom Erik Bjørsted.

Rune Aarestrup Pedersen

Indland
23. juni 2020

Coronakrisen har fået milliarderne til at strømme ud af statskassen i et tempo, som sjældent er set før. 66 milliarder kroner til en hjælpepakke, der skal dække virksomheders faste omkostninger, ti milliarder til en fond til opkøb af aktier i kriseramte virksomheder, og en skattefri check på 1.000 kroner til pensionister og førtidspensionister er bare nogle af de penge, som politikerne har sendt ud i samfundet de seneste måneder.

Og i stort set samme hastighed, som milliarderne er blevet brugt, er de politiske forslag til at bruge endnu flere også kommet væltende. Venstre har ønsket at halvere momsen, Liberal Alliance har ønsket, at de første 7.000 kroner, man modtager i løn, skulle være skattefrie, mens Enhedslisten og SF har ønsket at fremrykke indførslen af minimumsnormeringer.

Dertil kommer, at stort set alle erhvervsorganisationer tilsvarende har budt ind med forslag til milliardudgifter, der kunne gavne lige præcis deres interessegruppe.

Udviklingen fik i weekenden statsminister Mette Frederiksen til at advare om, at det er ved at tage overhånd.

»Jeg synes, vi er et sted nu, hvor vi risikerer en fartblindhed i den politiske debat, og hvor der bliver foreslået udgifter i et omfang, vi formentlig aldrig nogensinde har set. Og det er nødt til at stoppe nu,« sagde hun til Berlingske.

Konkret opfordrer hun til, at man skal skelne skarpt imellem de udgifter, der reelt er midlertidige, og de udgifter, som der er stor risiko for vil udvikle sig til mere permanente – som for eksempel nedsættelse af moms, skattelettelser og stigende overførsler. Og til at det kun er de midlertidige, der kan finansieres med optagelse af mere gæld.

Danmark har meget lav gæld

Men selv om statsministerens advarsel godt kan læses som en opfordring til mådehold, er netop forskellen på, hvad der er midlertidige og permanente udgifter, helt afgørende for, om den markante optagelse af ny gæld for milliarder er et problem for Danmark.

Hele krisepolitikken bør nemlig dreje sig om at undgå, at krisen sætter sig varige strukturelle spor, og der er gældsoptagelse til en mere lempelig finanspolitik det helt centrale redskab, lyder det i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Vi er gået ind til den her krise med meget lav gæld. Det betyder, at vi roligt kan holde hånden under økonomien. Der er plads til at pumpe penge ud i samfundet og økonomien igen, uden at man behøver at frygte, at vi ryger ind i en gældsfælde,« siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE.

Finansministeriet forventer i Økonomisk Redegørelse fra maj, at BNP falder med 5,3 procent, og at underskuddet på den offentlige saldo vil blive på 7,2 procent af BNP. Dermed vil den danske bruttogæld stige fra 33,2 procent af BNP i 2019 til 43,2 procent af BNP.

En voldsom stigning, men dog stadig et gældsniveau, der er lavere end Tysklands, påpeger Erik Bjørsted.

Ifølge AE er det afgørende at forstå, at milliardudgifterne til for eksempel hjælpepakker eller engangsudbetalinger til borgerne kun varigt belaster de offentlige finanser med et beløb, der svarer til renteudgiften på den ekstra optagne gæld. Og da det nuværende renteniveau er meget lavt, er den langvarige belastning også relativt begrænset.

Samtidig bliver gælden opgjort i procent af BNP, så hvis man ved vækstunderstøttende initiativer formår at få væksten i BNP til at blive større end renteudgifterne, vil gældsniveauet blive lavere år for år, selv hvis man kører med små offentlige underskud.

Ifølge Erik Bjørsted opstår der ofte misforståelser i den offentlige debat, fordi folk tænker et lands økonomi ligesom en husholdning.

»Med en husholdning skal man betale af på sin gæld. Man skal huske, hvor man er i sit liv, og hvor høj ens indkomst er, og hvis man er tæt på pensionsalderen, bliver det sværere at betale tilbage,« siger han.

»Men et land lever evigt, og vi kan betale af på vores gæld, hvis vores BNP bare vokser tilstrækkeligt meget, så vil gælden jo stille og roligt blive udhulet, hvis der ellers er tilstrækkelig vækst i økonomien«.

Fejlen fra finanskrisen

Derfor bør politikernes fokus være at sørge for at bruge gælden til at undgå de større strukturelle skader på økonomien, mener Erik Bjørsted. Det handler blandt andet om prioritere indsatser, der kan modvirke, at den nedgang i beskæftigelsen, vi allerede har set under coronakrisen, bliver varig.

»Hvis man lader være med at pumpe penge ud, så risikerer man, at vi får en strukturel skade på økonomien, ved at mange mennesker fanges i langtidsledighed eller ryger ud over kanten af arbejdsmarkedet. Det er med til at sænke vækstpotentialet i økonomien. Efter finanskrisen så man i mange lande, at man strammede finanspolitikken for hurtigt og fik en strukturel skade. Den fejl skal vi ikke begå igen,« siger han.

– 200 milliarder er altså ikke noget problem. Hvor meget skal vi op på, før det bliver et problem?

»Jeg ved ikke, om jeg tør sætte tal på. Det, der ligger i pipelinen nu, er ikke noget problem. Det er klart, at det ikke kan blive ved i en uendelighed. Men måden vi kan undgå, at det bliver et problem, er ved at sikre, at vi kommer godt ud af krisen,« siger Erik Bjørsted.

Han vurderer heller ikke, at fremtidige stigninger i renten vil udgøre et problem for Danmark.

»Jeg tror ikke, at markedet vil straffe Danmark med høje renter. Vi gik ind til den her krise med ekstremt lav gæld, og det har vi også, selv om man tager højde for hjælpepakkerne. Det er ikke en stor bekymring, jeg har,« siger han.

EU har lært af finanskrisen

Ifølge Erik Bjørsted er en af årsagerne til, at mange er skeptiske over for den øgede stiftelse af gæld, at der blev iværksat en hård sparepolitik efter finanskrisen for at undgå for store offentlige underskud. Det skete efter en henstilling til Danmark fra EU. Men denne gang er signalerne fra EU foreløbig i den modsatte retning. 

»EU har sagt, at det er en ekstraordinær omstændighed. Det gør, at de vil acceptere, at der midlertidigt er nogle større underskud på de offentlige budgetter. Det var de ikke villige til efter finanskrisen, så spillerummet er meget større den her gang. Vi kan spille med langt større muskler i forhold til at håndtere krisen, end EU gav os lov til efter finanskrisen,« siger Erik Bjørsted.

– Så EU har lært noget af finanskrisen?

»Det tyder det lidt på. Måske er det også en erkendelse af, at man nu i lang tid har forsøgt at få gang i hjulene i EU ved at overlade det hele til pengepolitikken og Den Europæiske Centralbank, der pumper penge ud i systemet med negative renter, uden at det er så effektivt. Hvis renterne allerede er lave, hvad får man så ud af at gøre dem endnu lavere? Så det er nok en erkendelse af, at man er ved vejs ende i pengepolitikken og er nødt til at bruge finanspolitikken«.

Serie

Hvordan betaler vi coronagælden?

Lige nu optager verdens lande gæld i et tempo, vi ikke har set siden de store verdenskrige. Centralbanker trykker penge, regeringer låner. Gæld er blevet præmissen for moderne politik, men hvad betyder det for vores fremtid? Hvad er gæld egentlig? Skal vi overhovedet frygte den, og skal statsgæld altid betales tilbage? Det undersøger Information i denne serie.

Seneste artikler

  • Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

    26. juni 2020
    Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
  • Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

    24. juni 2020
    I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
  • Det er i en tid som denne, at Danmark skal øge statsgælden

    22. juni 2020
    Det er sund økonomisk fornuft for Danmark, at man i en tid med kriser som denne aktivt øger statsgælden. Det kan skabe (grønne) investeringer og gavne både nutiden og fremtiden. Her er en forklaring på hvorfor, skriver professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Forhåbentlig er coronakrisen et endeligt farvel til den altødelæggende sparepolitik, også kaldet 'austerity', eller 'nødvendighedens politik', for denne forskruede husholdnings-logik har kun gjort uligheden større, og bremset de fremskridt, vi ellers kunne have set på europæisk plan mht til fx klima, miljø, uddannelse, sundhed og arbejdsliv.

Mange blev sat fuldstændig udenfor samfundet efter finanskrisen, ved at blive udpegede til syndebukke for arbejdsløshed og manglende vækst.

Det nytter ikke kun med midlertidige helikopterpenge, hvis vi skal fattigdommen og uligheden til livs, de forarmede skal have økonomien og værdigheden tilbage !!

Jeppe Lindholm, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Ron Levy, Jan Fritsbøger, Torben K L Jensen og Annette Månestjerne anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

De reformer, som der har været på pensionsområdet med højere pensionsalder, førtidspension, efterløn og dagpenge er ligeledes ikke nødvendige set ud fra et økonomisk perspektiv. De er udelukkende gennemført af ideologiske politiske årsager og dermed ren politisk manipulation og propaganda. Penge er der nok af i det danske samfund. Vi har aldrig nogensinde i historien været rigere.

Steen K Petersen, Holger Nielsen, Erik Winberg, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Helle Walther, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Gert Romme og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg forstår slet ikke behovet for at stifte gæld, når man blot kan producere alle de penge, man har brug for.

Jeppe Lindholm, Holger Nielsen, Erik Winberg, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jo men vi skal ikke ligne USA her, tænk hvis Kina kom og sagde så betales der ved kasse et. Så skred det hele i USA og omegn.

Mikael Jensen

Coronakrisen har forhindret en masse i at arbejde og derved i at betale deres udgifter, bolig, bil med mere. Så hvis der ikke havde været nogle hjælpepakker, ville Coronakrisen have sendt mange borgere ud i betydelige økonomiske vanskeligheder, og derved fjernet deres muligheder for at deltage i samfundet?

Men hvorfor i al verden har Folketinget så i de sidste tyve år fjernet et lige så stort beløb som hjælpepakkerne, fra de 55 % af befolkningen ved 62 sociale nedskæringer? Hvad med deres muligheder for at betale udgifter eller deltage?

Sandheden er at de rige har væsentligt højere beløb end hjælpepakkerne, og alligevel har de fået del i dem. Husejerne har adskillelige gange større beløb opsparet i mursten. Dem som har pensioner har 4.000 milliarder gemt væk. Mht. bankerne er det kun 10 % af bankernes penge som har med samfundet at gøre, de 90 % farer rundt på alverdens børser i en kasinoøkonomi, hvorfor trækker regeringen ikke de penge hjem? Eller hvad med de betydelige skattelypenge som overklassen har i udlandet? Hvorfor skal staten betale for de rige?

Tilbage har vi så dem som bliver spist af med latterlige 1000 kr. Det er disse mennesker som har været ramt af politikernes fattigdomsskabelse, og 170.000 har derfor ingen indtægter overhovedet. Så fortæl os ikke om at alternativet ville være værre. Det er os som har betalt prisen i alle årene, mens middelklassen og op har fået de penge, som er blevet taget fra os. Der har været store skattelettelser og høje lønforhøjelser til den højere middelklasse og op. Det er os som har betalt for de formuendes hjælpepakker. Hvor er vores alternativ?

Danmark har masser af plads i økonomien og faktisk flere penge i udlandet end vi skylder, fordi Folketinget i de sidste tyve år har fjernet et lige så stort beløb som hjælpepakkerne fra de 55 % af befolkningen. Det er på tide at vi får de penge tilbage. Det er på tide at de 40 % af befolkningen, som udgør arbejderklassen, får den sociale sikkerhed ved arbejdsløshed tilbage. Det er på høje tide at de 15 % i underklassen bliver løftet op til middelklassen. Danmark er et af de rigeste lande i verden, der er ufattelige milliardbeløb i landet. Ja Danmark har rigeligt råd til at fjerne fattigdommen. Det er simpelthen et spørgsmål om politiske valg, hvem der skal have pengene, og hvem der intet skal have. Det er på tide at sende regningen til de formuende, men det er vel ikke tilladt at tale om, mens hjælpepakkerne stadigvæk uddeles.

P.G. Olsen, Jan Fritsbøger, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Erik Winberg, Freddie Vindberg, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Danmark er det bedste land i verden at låne penge til hvis man vil sikre sin kapital mod : revolution,inflation,restriktioner for den frie bevægelighed af kapital,et embedsværk der står gratis til rådighed og et land der har et cash-flow med den laveste viskositet når det gælder penge ud af landet og den højeste viskositet (høj træghed) når det gælder lovgivning,implementering og domme der som regel er en fordel for kapitalejerene. Renten på statsobligationer forbliver negativ - hvilket er billigt når man tænker på alle de fordele der er nævnt. Ydermere er der langt til de 60 % gæld EU i sin magtfuldkomne visdom har udnævnt til grænsen før et land kommer i det internationale RKI - også kaldet IMF. Vi kan låne tusindvis af milliarder hvis det er det vi vil.

Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Det er altså populistisk at bilde folk ind vi kan stifte gæld uden at lægge beslag på vore børns handlefrihed. Den kreditværdighed 'vi' nyder i dag, er opbygget af afsavn for efterlønnere, invalidepensionister, dagpengemodtagere og almen effektivisering i dansk velfærd på opdrag fra 'Det europæiske Semester' i form af landespecifikke henstillinger fra EU kommissionen.

Hvis vi låner tusindvis af milliarder af kroner nu, skal vi huske, at vi kan ikke både spise kagen og give den videre til den næste generation, som jo står tilbage med håret og regningen !

Niels K. Nielsen, Bent Nørgaard og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Peder - du har vel ikke tyske aner ? - det du skriver lyder i allerhøjeste grad som tysk ordo-liberalisme og en dogmatlsk Wolfgang Schäuble.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Torben

He, jo jeg tror nok min oldefar kom fra Tyskland, men det piller nu ikke ved mit argument omkring gældsætning og tilbagebetaling, eller forskellen på handlefriheden og den italienske spændetrøje.

Torben K L Jensen

Peder - ked af at sige det men de største firmaer i Verden er også de mest gældsatte og værdien i dem de såmænd kun hvad de er værd hvis de går konkurs - det går dog sjældent sådan man får en "gældsanering" så aktionærernes aktier beholder deres værdi - bare reduceret. Og hvad kan man lære af det kære Peder ? Hele Verden er bygget på gæld - man handler gæld feks. et lands statsobligationer så hvis et land har en AAA-rating (som Danmark) kan man låne ubegrænset fordi det ikke mere er renter af obligationer man tjener på - men værdien på det internationale valutamarked i forhold til Petro-dollaren. I gamle dage var det i guld dengang man havde en guld-standard.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Jacob Nielsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det er meget risikabelt bare at gældsætte sig, for der findes ikke et gratis måltid mad. Med andre ord så er der altid en eller anden, der på et eller andet tidspunkt, et eller andet sted, skal betale regningen. Jeg tror at den regning kommer før end senere, men at det senest vil gå meget hårdt ud over vores børn. De redningspakker vi ser, tager ikke fat om det grundlæggende problem, men slukker bare ildebrande midlertidigt, indtil den næste og endnu større opstår.

Pengemængden (valuta), er gået helt amok, især fordi at centralbankerne ikke længere har monopol på den, men bankerne bare kan skabe nye ved at trykke på en knap, og vupti så kan jeg lige låne 5 millioner til et hus. Især er det svært at forklare hvorfor det ikke har skabt hyperinflation, eller det modsatte, nemlig en voldsom stigning i guldpriserne. Det eneste det reelt har skabt inflation i, er priserne på fast ejendom, og aktier.

Steffen Gliese

Det skyldes, Jacob Nielsen, at der er en langt større varemængde, end pengene kan opsuge.