Afdelingschefens forsvar: Jeg ringer jo ikke og siger, at nogen skal gøre noget ulovligt

Hvad blev der sagt, da afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen ved halvtretiden om eftermiddagen den 10. februar 2016 ringede til en vicedirektør i Udlændingestyrelsen?

Det er et af de helt centrale spørgsmål i sagen om forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs adskillelse af asylpar. Og derfor var det en af de absolut vigtigste afhøringer i Instrukskommissionen, da Line Skytte Mørk Hansen mandag skulle afgive forklaring i kommissionens lokale i retten på Frederiksberg.

Udlændingestyrelsen havde på forhånd givet sin version af, hvad der blev sagt i telefonsamtalen. Få timer forinden havde Inger Støjberg udsendt en pressemeddelelse om, at alle par på danske asylcentre, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles. Og ifølge styrelsens forklaring til Ombudsmanden ringede Line Skytte Mørk Hansen nu og gav instruks om »administrativt at effektuere i overensstemmelse med indholdet af pressemeddelelsen«.

Alle er i dag enige om, at pressemeddelelsen beskrev en ulovlig praksis. Det skyldes, at Inger Støjberg havde fjernet sine embedsmænds forbehold fra teksten, således at den kategorisk og undtagelsesfrit lagde op til adskillelse af samtlige asylpar. Og det er ikke inden for reglerne.

Med andre ord ringede afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen altså ifølge Udlændingestyrelsen og pålagde dem en ulovlig praksis.

Havde glemt en hel del

Det står klart, at Line Skytte Mørk Hansen ville geråde ud i alvorlige forklaringsproblemer, hvis hun bekræftede Udlændingestyrelsens version af, hvad der blev sagt i telefonsamtalen om eftermiddagen den 10. februar 2016.

For ikke alene ved vi i dag, at pressemeddelelsen beskrev en ulovlig praksis. Vi ved også, at de dengang var klar over i ministeriet, at en undtagelsesfri praksis ville være ulovlig. Og det var vel at mærke blevet gjort klart af ministeriets juridiske eksperter ved møder, som Line Skytte Mørk Hansen deltog i, både den 9. og 10. februar 2016.

Det vil altså sige: Hvis afdelingschefen bekræftede Udlændingestyrelsens forklaring, ville hun også bekræfte, at hun pålagde styrelsen at følge en praksis, som hun måtte være klar over var ulovlig. Og Line Skytte Mørk Hansen kom da også med en fundamentalt anderledes forklaring end styrelsen. Ja faktisk den modsatte.

For selv om hun mange gange erklærede, at hun ikke kunne huske diverse elementer i sagen – ifølge Informations optælling flere end 60 gange – var hun helt sikker på én ting: at Udlændingestyrelsens forklaring var forkert.

Sagde det modsatte

Afdelingschefen beskrev, hvordan den daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen havde taget fat i hende. Han havde bedt hende ringe til vicedirektøren i Udlændingestyrelsen og forklare, at selv om Inger Støjbergs pressemeddelelse var ultimativ og »meget firkantet«, så skulle der selvfølgelig være mulighed for undtagelser. Samtidig skulle hun sige til styrelsen, at de ikke ville blive »efterladt alene på perronen«, men kunne række ud efter departementet, hvis de kom i tvivl om noget.

Og det gjorde Line Skytte Mørk Hansen så ifølge sin forklaring. Hun ringede og sagde det præcis modsatte til styrelsen af, hvad styrelsen har oplyst om opkaldet. Hun sagde angiveligt ikke, at styrelsen skulle følge pressemeddelelsen, men advarede tværtimod mod at følge dens ordlyd.

Afdelingschefen forklarede, hvordan hun havde sagt til vicedirektøren i Udlændingestyrelsen, at det var ministeren selv, der havde fjernet undtagelserne fra pressemeddelelsen. »Men det betyder ikke, at der ikke er undtagelser,« gengav hun sig selv fra samtalen og forklarede, hvordan hun havde siddet og læst op fra et notat, som Inger Støjberg havde godkendt dagen forinden, og som åbnede for undtagelser til reglen om at adskille asylparrene.

En række forklaringsproblemer

Hvis Line Skytte Mørk Hansens forklaring er korrekt, pålagde hun altså ikke styrelsen at følge en ulovlig praksis. Men hendes problem er, at den ikke understøttes af andet i sagen. Tværtimod.

• For det første sendte hun ikke noget på skrift til styrelsen, som de kunne gå ud fra, selv om hun angiveligt sad med et notat foran sig. »Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor du ikke sørger for, at det bliver sendt«, bemærkede kommissionsformanden, landsdommer Peter Mørk Thomsen. Hvortil Line Skytte Mørk Hansen svarede, at det »i bagklogskabens klare lys« havde været »fint at sende ud.«
• For det andet modtog Line Skytte Mørk Hansen få timer efter samtalen med vicedirektøren en mail fra samme vicedirektør med besked om, at styrelsen nu havde orienteret Røde Kors og andre operatører af danske asylcentre om, at »ingen« af asylparrene nu måtte blive sammen, og at de ville varsle flytning i »samtlige« sager. Det var det modsatte af, hvad Line Skytte Mørk Hansen ifølge sin forklaring netop havde instrueret styrelsen om. Men alligevel reagerede hun ikke på det.
• Som kommissionen påpegede, modtog afdelingschefen for det tredje en række mails og andre dokumenter, hvor det fremgik, at Udlændingestyrelsen skulle adskille samtlige par, og at »ingen« måtte blive sammen. Men igen: uden at reagere.
• For det fjerde har Udlændinge- og Integrationsministeriet over for Ombudsmanden og Folketinget gjort meget ud af, at direktøren for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, ved et såkaldt koncerndirektionsmøde burde have forstået, at der skulle gøres undtagelser til reglen om at adskille asylparrene. Men ministeriet har på intet tidspunkt nævnt det afgørende forhold, at Line Skytte Mørk Hansen eksplicit skulle have ringet over til styrelsen netop med besked om behovet for undtagelser.
• For det femte gjorde Line Skytte Mørk Hansen ikke indsigelser, da Udlændingestyrelsen kom med den afgørende oplysning til ombudsmanden, at hun havde bedt dem følge pressemeddelelsen – selv om hun nu forklarer det stik modsatte.
• Og for det sjette og vigtigste: Da udlændingeordførerne fra den daværende opposition i sommeren 2017 stillede et folketingsspørgsmål om, hvorvidt Udlændingestyrelsens forklaring om opkaldet fra Line Skytte Mørk Hansen til styrelsen var korrekt, lød svaret fra Inger Støjberg: »Ja, det er korrekt.«

Line Skytte Mørk Hansens eget ministerium bekræftede altså rigtigheden af styrelsens forklaring, der står i direkte modsætning til hendes. Hun forklarede over for kommissionen, at svaret kom fra en anden afdeling i ministeriet.

Og underligt nok blev hun ikke spurgt af kommissionen, om hun da ikke blev inddraget, når nu svaret handlede om hendes telefonsamtale med styrelsen. Ligesom hun ikke blev spurgt til sandhedsværdien af svaret til Folketinget.

Gennemgående lød Line Skytte Mørk Hansens forklaring på disse mystiske omstændigheder, at hun på intet tidspunkt havde forestillet sig, at Udlændingestyrelsen mente at have fået besked om at adskille alle parrene uden undtagelser.

»Jeg mener ikke, de kan have været i den vildfarelse, at der ikke skulle ske undtagelser,« forklarede hun blandt andet.

For som hun også sagde: »Jeg ringer jo ikke og siger, at nogen skal gøre noget ulovligt.«