Læsetid: 6 min.

Boligministeriet giver ikke klar opbakning til at flytte beboere ud af Mjølnerparken

Boligselskabet Bo-Vita skal sælge to af Mjølnerparkens fire blokke og regner med at genhuse en del af beboerne andre steder i byen. Men er den plan lovlig? Det spørgsmål har Københavns Kommune efterlyst svar på i mere end et år. Ifølge et nyt svar fra Boligministeriet er det juridiske grundlag ikke entydigt
På billedet ses gruppen 'Almen modstand' og lokale beboere demonstere mod det bebuddede salg af bygning 2 og 3 i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Salget kan komme til at betyde, at nogle beboere skal rykkes til boliger andre steder i København. Men er det lovligt, vil kommunen gerne vide?

På billedet ses gruppen 'Almen modstand' og lokale beboere demonstere mod det bebuddede salg af bygning 2 og 3 i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Salget kan komme til at betyde, at nogle beboere skal rykkes til boliger andre steder i København. Men er det lovligt, vil kommunen gerne vide?

Philip Davali/Ritzau Scanpix

10. juni 2020

Hvis Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune havde sat næsen op efter et klart svar fra Boligministeriet i den aktuelle sag om at flytte beboere i boligområdet Mjølnerparken til andre boliger rundt omkring i København, må den være blevet skuffet.

For svaret fra ministeriet er langt fra entydigt og klart – snarere tværtimod.

Spørgsmålet er, om der er grundlag i loven for at genhuse beboerne i andre dele af byen nu, hvor to ud af bebyggelsens fire karréer skal sælges til en privat investor. Som Information tidligere har beskrevet, har Københavns Kommune siden marts 2019 efterlyst et notat, der beskriver det juridiske grundlag for boligselskabet Bo-Vitas planer. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Troels Ken Pedersen
  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
  • Mikael Aktor
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marianne Stockmarr
Steen K Petersen, Troels Ken Pedersen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, David Zennaro, Mikael Aktor, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Det er påfaldende, at Nina Hedeager Olsen, Enhedslistens Teknik- & Miljøborgmester, endnu en gang optræder som den fremmeste embedsmand i Københavns Kommunes Teknik- & Miljøforvaltning..

Teknik- & Miljøborgmesteren kan ikke bidrage med noget som helst; men må i lighed med sagen om spildevandsudledning i Øresund henholde sig til Forvaltningen ....

Konklusionen .... startende med Per Bregengaard over Mikkel Warming så er Enhedslisteborgmestrene måske bedre til at brokke sig end til at forvalte, så i det lys er det måske OK, at Nina Hedeager Olsen ikke blander sig så meget i forvaltningen af sit borgmesterområde.

Viggo Okholm

Endnu et argument for at skrotte den diskriminerende lov og arbejde på frivillige flytninger og på at fordomme mod anden etnicitet forsvinder og så tage fat om de få som er kriminelle ud fra gældende lov.
Hele problemet kommer fra ghettoloven og her skal DF og socialdemokraterne holde bøtte,hvor i mod enhedslistens borgmester har en pointe om det at skulle administrere en lov,som man trods alt aldrig tilsluttede sig.

Steen K Petersen, Troels Ken Pedersen, Karsten Nielsen, Alvin Jensen, Krister Meyersahm, Carsten Munk, Per Klüver, Poul Reynolds, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Endnu et eksempel på, at vi med embedsværkets grokraft til byzantinske proportioner har fået det modsatte af, hvad de lovede: retssikkerhed.
Men retssikkerhed opnår man ikke med ufattelige mængder af fortolkelige og indbyrdes konkurrerende regelsæt, retssikkerhed opnår man, når man definerer rimelige foranstaltninger for at nå rimelige mål uden en masse andre indbyggede håb om konsekvenser på et videre plan.
Boliger skal sikre folk tag over hovedet, og økonomi afgør, hvor dette i vort samfund kan finde sted.
Hvis man ikke ændrer på dette forhold, kan man ikke løse det problem, man postulerer, at man har.
Det bizarreste i hele denne skandale er, at det for få årtier siden var en forudsætning for en bolig i et almennyttige kvarter, at man var gift eller ventede sig og således havde dannet familie. I dag får man mere og mere den tanke, at det er noget odiøst at gifte sig, få børn og forblive sammen i relativt mange år, endog på samme adresse. Ser man efter, er det dog snarere sådan, at den stabilitet og tryghed tænkes forbeholdt de mere økonomisk privilegerede - og dermed får velfærdssamfundet, der skal sikre de mange det, der ellers kun er forbeholdt de få - atter et skud for boven.

Steen K Petersen, Viggo Okholm, Ruth Sørensen, Alvin Jensen, Per Klüver, Per Selmer, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Rolf Andersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hvorfor sælge/rive ned, for at overholde Ghetto-loven, når boligselskabet kan (tvangs-)udflytte beboere ifm. renovering/salg? Nøjes da med at omfordele lejerne efter indtægt/job/social-status, uden at distriminere/stigmatisere dem derved. Umulig og dårlig Ghettolov, sjusk, som ikke kan efterleves!

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Peter Beck-Lauritzen: Jeg forstår ikke dit indlæg.
Det er kun ifølge ghettoloven, at man kan tvangsforflytte beboere på grund af, at man ønsker at sælge deres bolig.
Hvordan menet du, at man kan "omfordele" lejerne efter indtægt/job/social-status - uden at diskriminere/stigmatisere dem?

Viggo Okholm, Flemming Berger, Carsten Munk, Per Klüver, Per Selmer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvor længe bliver folk boende i de såkaldte ghettoområder? Det er jo med alle sådan, at de flytter til det bedre, når de får mulighed for det, hvis det opleves som bedre; men måske opleves det som en bedre tilværelse at bo med folk, man har værdier og historie fælles med og på måder, som man opfatter som naturlige, f.eks i form af familiesammenhold.
Der ligger dog helt sikkert også andre overvejelser bag, der er mere ideologiske, og som selvfølgelig går ud på at modarbejde det, man ser som en risiko for samfundet, derfor den mærkelige snak om 'parallelsamfund', hvilket er at gå galt i byen: det handler ikke om, hvad folk gør, men hvad de måske ikke gør, og det er at blande sig i den almindelige pulserende hverdag - og her bliver det så tåbeligt, for den almindelige pulserende hverdag er delt op for alle i samfundet, vi bemærker det bare ikke, og vi har større tolerance overfor det.

Per Klüver, Susanne Kaspersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

"De har bare at integrere sig - og så vil vi i øvrigt ikke have noget med dem at gøre!"
Groft sagt!

Dorte Sørensen

Ja hvis det kun er staten med Folketinget så vil det mindske demokratiet betydeligt.
Men så kunne der indføres borgerforslag og borgerting til at bibeholde og styrke den folkelige medbestemmelse/inddragelse.
Der kunne også indføres selvstyrende enheder hvor brugerne fik ret frie hænder til at forme dagligdagen osv inden for nogle økonomisk og andre rammer.

I dag er det berømmede kommunale-selvstyre ret begrænset, da et flertal i Folketinget og regeringen kan bestemme dit og da. Regionerne har så godt som intet selvstyre, da de skal gå tiggergang hver år til regeringen.

Måske var det mere ærligt, hvis det var staten og et flertal i Folketinget der stod for det hele - så kunne der ikke opstå så meget "abe-kasteri" og ansvars fornægtelse.

Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese
10. juni, 2020 - 09:38:
"Det bizarreste i hele denne skandale er, at det for få årtier siden var en forudsætning for en bolig i et almennyttige kvarter, at man var gift eller ventede sig og således havde dannet familie. I dag får man mere og mere den tanke, at det er noget odiøst at gifte sig, få børn og forblive sammen i relativt mange år, endog på samme adresse."

Ja, det er lige ordet; bizart.
Især set i lyset af, at 'danskerne' får alt for få børn..

Sundhedsstyrelsen har lige været ude med et forslag om at gøre en 'graviditets-samtale' obligatorisk hos de alment praktiserende læger, så man ligesom får mindet de unge kvinder om, at uret tikker, uanset hvad de ellers måtte henvende sig om i konsultationen.
(Ingen har af én eller anden grund tænkt på at minde de unge mænd om sagen).
Et noget aparte forslag, som mange kvinder da også stiller sig endog meget skeptiske overfor, al den stund de mener, det ikke angår staten hvornår de har lyst til at snakke børn med lægen.

Men ups, nu er det jo ikke 'danskerne' vi i ghetto-forbindelsen taler om; tværtimod handler det om de vildtvoksende muslimer, medsamt de ufaglærte og arbejdsløse rakkerpak.
De er ikke inkluderede i 'dansker-fælleskabet'.
Og familiepolitikken handler derfor ikke om dem.
Med mindre det netop drejer sig om at begrænse deres reproducerende tendenser..

Men det var egentlig et sidespring.
Hvad står tilbage er, at ghettopakken er dybt problematisk rent lovformeligt, og ret sikkert diskriminerende i forhold til forskellige konventioner, Danmark har underskrevet.
Et miskmask af dårlige undskyldninger for at stigmatisere arbejdsløse, pensionister, indvandrere og flygtninge.
Selvfølgelig kan Boligministeriet ikke komme med et klart svar uden at inkriminere sig selv.

Dertil kommer at Bo-Vitas bestyrelse, især Jan Hyttel, står til en milliongevinst, såfremt det kommer til nedrivning af ejendomme i Mjølnerparken.
De profiterer direkte af denne 'løsning'.

Om Teknik og miljøborgmesteren kunne gøre andet og mere end at se passivt til skal jeg ikke kloge mig på.
Men hidtil har Nina Hedeager Olsen ikke ligefrem brillieret i sit forsvar for hverken miljøet eller beboerne i de københavnske almene boliger..
Meget spøjst, at det nu er en DF'er, som råber op om beboernes rettigheder..?

Steffen Gliese, Viggo Okholm, Troels Ken Pedersen, Karsten Nielsen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Forvaltningernes overhøjhed i kommunerne er ved at udvikle sig til et alvorligt problem.

Peter Beck-Lauritzen

THR: Bo-vita har en almindelig genhusningsforpligtigelse ved renovering og salg. Det er vel tæt på at tvinge folk i anden bolig. Denne "tvang" burde ghetto-boligområder kunne benytte, for at komme udenom ghetto-loven. Området er tilsyneladende ikke sort-hvid, så en vis fri tolkning, er der plads til. Idiotisk nedrivning undgås.

Peter Beck-Lauritzen

Hjælper det, hvis ordet tvang udskiftes med gulerod!
Bo-vita skal skille sig af med halvdelen af lejerne (ved salg), som skal genhuses i den anden halvdel af Mjølnerparken! - eller som Bo-vita læser ministeriets svar, genhuses i andre Bo-vita boliger (renovering).
Det første er nok umuligt og det andet muligvis ad åre. Pest og kolera! Og det koster kassen. Disse udgifter kunne bruges bedre.
I Gellerup nægtede en lejer at flytte, selv efter lovning på gulerod og grønne skove! Det medførte en forsinkelse af nedrivningen på flere måneder. Dette kunne nok gentage sig i Mjølnerparken, efter dette ministerie-svar. Ghettoloven er grotesk. Vi har stadig til gode at se, Gellerup-ombygningsudgift på 300 mill.kr har ændret adfærden i området. Week-enden viste noget af den gamle adfærd!