Hvis Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune havde sat næsen op efter et klart svar fra Boligministeriet i den aktuelle sag om at flytte beboere i boligområdet Mjølnerparken til andre boliger rundt omkring i København, må den være blevet skuffet.
For svaret fra ministeriet er langt fra entydigt og klart – snarere tværtimod.
Spørgsmålet er, om der er grundlag i loven for at genhuse beboerne i andre dele af byen nu, hvor to ud af bebyggelsens fire karréer skal sælges til en privat investor. Som Information tidligere har beskrevet, har Københavns Kommune siden marts 2019 efterlyst et notat, der beskriver det juridiske grundlag for boligselskabet Bo-Vitas planer.
Salget af de to boligkarréer er Bo-Vitas måde at leve op til ghettopakkens krav om at reducere antallet af familieboliger med 60 procent. Boligselskabet har ønsket at genhuse beboerne i regi af en helhedsplan om renovering, og den åbner for, at beboerne kan genhuses rundt omkring i andre Bo-Vita-bebyggelser i København. Hvis boligselskabet derimod kun måtte genhuse i regi af den plan, der senere er vedtaget for salget, kan genhusningen kun finde sted i samme bebyggelse – altså i de to karréer i Mjølnerparken, som ikke skal sælges.
Da Bo-Vita ikke har fået fremstillet det notat, som kunne vise kommunen, at det er lovligt at genhuse efter de regler, der gælder efter en renovering, i stedet for at genhuse efter de regler, der gælder i forbindelse med nedrivning af bygninger, endte kommunen med at sende en række generelle spørgsmål til vurdering i Boligministeriet.
Det er ministeriets svar på de spørgsmål, som kommunen nu har fået. Men altså uden et klart ja eller nej til spørgsmålet om, hvilket sæt regler der skal gælde i Mjølnerparken.
Kort fortalt nøjes ministeriet med at oplyse, at dette spørgsmål »ikke anses for udtrykkeligt at være reguleret i loven«. Notatets konklusion er lige så tam: »Idet der altid vil være tale om en konkret vurdering, vil den endelige afgørelse høre under domstolene.«
En aktindsigt, som Information har fået i Teknik- og Miljøforvaltningen, vidner om den store betydning, som kommunen tillagde ministeriets vurdering, mens de ventede på den. Således blev et planlagt styregruppemøde i april mellem forvaltningen og Bo-Vita udsat, mens man afventede »svar fra ministeriet«.
Advokat: Ikke medhold til Bo-Vita
Selv om ministeriets svar som nævnt ikke er entydigt, lægger det mest op til, at genhusningen skal ske efter reglerne om »genhusning i forbindelse med salg« – disse regler siger, at beboere skal genhuses inden for samme bebyggelse. Det vurderer advokat Eddie Khawaja, der repræsenterer godt 40 af beboerne i Mjølnerparken.
Notatet beskriver nemlig to situationer, som minder om Mjølnerparken, og i begge situationer vil det vær reglerne for genhusning ved salg, der skal gælde.
– Er der noget nyt i svaret?
»Boligministeriet kan ikke klart give Bo-Vita medhold og sige, at der kan ske genhusning i regi af helhedsplanen, sådan som boligselskabet ønsker. Når jeg læser ministeriets svar, så opfatter jeg det på linje med, hvad vi har tænkt hele vejen igennem: Nemlig at der er en usikkerhed, men at vurderingen vil hælde til, at der skal ske genhusning i samme boligområde, fordi det sker i forbindelse med salg af boliger i et hårdt ghettoområde,« siger Eddie Khawaja.
En tilsvarende fortolkning af svaret har også René Suhr fra boligorganisationen Bosam:
»Med det forbehold, at en endelig afklaring er op til domstolen, så peger det på, at salget vil være det styrende,« siger han.
Bo-Vita læser derimod ministeriets svar helt modsat:
»I Bo-Vita opfatter vi ministeriets svar, der er en generel vejledning, som en klar opbakning til vores genhusningsplaner om at genhuse i regi af renoveringsplanerne. Bo-Vita følger altid gældende regler og lovgivning. Og vores specifikke plan for genhusning, renovering og frasalg i Mjølnerparken er godkendt af både Boligministeriet og Københavns Kommune med bred opbakning,« skriver Jan Hyttel, formand for Bo-Vita, i en mail.
Teknik- og Miljøforvaltningen har med frist til den 24. april bedt om en kommentar fra Bo-Vita, der via en advokat har sendt et svar den 8. juni. Konklusionen er, at Bo-Vita kan bruge den »almindelige genhusningsforpligtigelse, der muliggør genhusning uden for Mjølnerparken«.
I Informations aktindsigt er der også en umiddelbar og kort vurdering af ministeriets svar fra Bo-Vita, der peger i samme retning. Således skriver Steffen Boel Jørgensen, boligselskabets forretningsfører, til kommunen, at »vi finder intet i brevet, der ændrer på den godkendelse, der allerede er givet af udviklingsplanen fra ministeriets side. En udviklingsplan, der jo beskriver, hvordan genhusningen tænkes gennemført og i øvrigt er tiltrådt i både BR (Borgerrepræsentationen, red.) og i Bo-Vitas repræsentantskab.«
DF: Sammenspist rødt flertal på Rådhuset
Information har også spurgt nogen medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget, hvordan de har opfattet ministeriets svar.
Klaus Mygind, SF, forstår brevet fra ministeriet sådan, at de beboere, der skal flytte fra Mjølnerparken, fordi de to karréer skal sælges, kan komme tilbage til Mjølnerparken.
– Så det er ikke en ubetinget støtte til Bo-Vita?
»Nej. Man kan ikke give et boligselskab en blankocheck. Jeg kender ikke grunden til, at Bo-Vita ikke har fået lavet det efterlyste notat, men jeg anerkender, at de står i en kompliceret situation.«
Mette-Annelie Rasmussen fra De Radikale mener, at Bo-Vita bør udsætte salget af de to karréer i Mjølnerparken, indtil der kendes et resultat af den stævning mod staten, som Information tidligere har omtalt. Formålet er at få prøvet ghettopakkens etnicitetskrav ved domstolen.
Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten skriver i en mail, at han »vælger at se på dette ikke-svar fra ministeriet med optimistiske briller«.
»Vankelmodigheden må bunde i en nervøsitet over at stå som den ansvarlig myndighed for at eksekvere en lov, som er diskrimerende. Hvis kommunen eller ministeriet sagde god for forslag om den mindst indgribende implementering af loven, nemlig løbende ommærkning af fraflyttede lejligheder til ungdomsboliger, så ville området med tiden kunne leve op til lovens krav. Jeg håber, at ministeriets tøven spejler en spirende vilje til at lytte til dette – altså beboernes eget forslag til en løsning uden tvangsflytninger,« fortsætter han.
Finn Rudaizky (DF) er mere direkte. Han stiller spørgsmålet, hvorfor kommunen ser gennem fingre med, at Bo-Vita i næsten et helt år har undladt at fremsende en tydeliggørelse og legitimering af sin genhusningsplan.
»Hvorfor pokker får det manglende svar fra Bo-Vita slet ingen konsekvenser? For mig står det helt klart. Rådhusets røde politiske flertal vægter det sammenspiste samarbejde med Bo-Vita langt højere end hensynet til de beboere, som det går ud over, og som står helt uden afklaring og besked om deres genhusning.«
Han kalder det »demokratisk helt uforsvarligt«, at teknik- og miljøborgmester Nina Hedeager Olsen (Ø) ikke har sørget for, at sagen kommer på dagsordenen i udvalget. Efter Informations henvendelse har Finn Rudaizky nu »anmodet om, at Bo-Vita sagen bliver drøftet i udvalget«.
Hertil siger borgmester Nina Hedeager Olsen (EL), at hendes parti i modsætning til DF faktisk stemte imod udviklingsplanen for Mjølnerparken, da kommunen havde den til behandling.
»Vi stemte imod, fordi vi ville have undersøgt den alternative plan, som beboerne havde foreslået, og som ville have betydet, at man kunne undgå at frasælge to af karréerne,« siger Nina Hedeager Olsen, der peger på, at Enhedslisten også i Folketinget i modsætning til DF har stemt imod ghettopakken, der nu fører til privatisering af almene boliger i Mjølnerparken.
Borgmester: Kommunen må ikke fortolke
Om brevet fra Boligministeriet oplyser Nina Hedeager Olsen, at Teknik- og Miljøforvaltningen har haft en del tovtrækkeri med Bo-Vita i forsøget på at få afklaret, om »reglerne for genhusning ved salg overrulede reglerne for genhusning ved renovering«.
»Og så har vi fået det uklare svar fra Boligministeriet, hvor de siger, at netop den problemstilling ikke er beskrevet i lovgivningen. Vi vurderer, at vi ikke er part i sagen, vi har altså ikke en ret til at tolke ministeriets svar.«
Ifølge Nina Hedeager Olsen er det alene op til Bo-Vita at fortolke det svar, som ministeriet har leveret.
»Men det er da frustrerende som borgmester at have ansvaret for et område, hvor vi hverken er part eller klageinstans. Og hvis det er frustrerende for os, hvordan må det så ikke være for beboerne i Mjølnerparken, som kan ende med at skulle føre retssag mod deres boligselskab for at finde ud af, hvordan genhusningen skal foregå.«
Mjølnerparken til salg
Kommuner og boligselskaber er ved at løse, hvordan 60 procent af de almene familieboliger i hårde ghettoområder skal fjernes som følge af ghettopakken. 12.-15.000 beboere risikerer at blive tvunget ud af deres hjem de kommende år. Information sætter i en række artikler fokus på Mjølnerparken i København, hvor halvdelen af lejlighederne skal sælges. Hvordan håndteres det? Og hvad tænker de mennesker, der bor der?
Seneste artikler
En hemmelig salgssum, en stor huslejestigning og tre andre ting, du bør vide om Mjølnerparken
25. januar 2022Kort før jul indgik boligselskabet Bo-Vita en aftale om salg af to karreer i Mjølnerparken til ejendomsinvesteringsselskabet NREP. Salgssummen er hemmelig, men det står fast, at de nye ejere vil forhøje huslejen med mere end 50 procent. Information er dykket ned i den seneste udvikling i sagen om salget af MjølnerparkenBoligministeriet er på slingrekurs i forhold til genhusning i Mjølnerparken
17. november 2020Først mente Transport- og Boligministeriet, at genhusningen af beboere i Mjølnerparken skulle ske i Mjølnerparken. Men efter henvendelse fra en topembedsmand i Københavns Kommune udarbejdede ministeriet et notat, der ikke rigtig tog stilling. Det viser en aktindsigt. Senest har Kammeradvokaten slået fast, at genhusning skal ske i MjølnerparkenBoligministeriets advokat: Beboere skal ikke tvangsflyttes ud af Mjølnerparken
25. september 2020To karreer i Mjølnerparken skal sælges, og i længere tid har der været usikkerhed om, hvordan genhusningen af beboerne skulle foregå. Men nu har Boligministeriets advokat i sagen mellem ministeriet og en række beboere givet en klar vurdering: Beboerne skal ikke flyttes til andre dele af Storkøbenhavn, som deres boligselskab ellers har hævdet. De har derimod ret til at blive i Mjølnerparken
@Ulrik Dahlin
Det er påfaldende, at Nina Hedeager Olsen, Enhedslistens Teknik- & Miljøborgmester, endnu en gang optræder som den fremmeste embedsmand i Københavns Kommunes Teknik- & Miljøforvaltning..
Teknik- & Miljøborgmesteren kan ikke bidrage med noget som helst; men må i lighed med sagen om spildevandsudledning i Øresund henholde sig til Forvaltningen ....
Konklusionen .... startende med Per Bregengaard over Mikkel Warming så er Enhedslisteborgmestrene måske bedre til at brokke sig end til at forvalte, så i det lys er det måske OK, at Nina Hedeager Olsen ikke blander sig så meget i forvaltningen af sit borgmesterområde.
Endnu et argument for at skrotte den diskriminerende lov og arbejde på frivillige flytninger og på at fordomme mod anden etnicitet forsvinder og så tage fat om de få som er kriminelle ud fra gældende lov.
Hele problemet kommer fra ghettoloven og her skal DF og socialdemokraterne holde bøtte,hvor i mod enhedslistens borgmester har en pointe om det at skulle administrere en lov,som man trods alt aldrig tilsluttede sig.
Endnu et eksempel på, at vi med embedsværkets grokraft til byzantinske proportioner har fået det modsatte af, hvad de lovede: retssikkerhed.
Men retssikkerhed opnår man ikke med ufattelige mængder af fortolkelige og indbyrdes konkurrerende regelsæt, retssikkerhed opnår man, når man definerer rimelige foranstaltninger for at nå rimelige mål uden en masse andre indbyggede håb om konsekvenser på et videre plan.
Boliger skal sikre folk tag over hovedet, og økonomi afgør, hvor dette i vort samfund kan finde sted.
Hvis man ikke ændrer på dette forhold, kan man ikke løse det problem, man postulerer, at man har.
Det bizarreste i hele denne skandale er, at det for få årtier siden var en forudsætning for en bolig i et almennyttige kvarter, at man var gift eller ventede sig og således havde dannet familie. I dag får man mere og mere den tanke, at det er noget odiøst at gifte sig, få børn og forblive sammen i relativt mange år, endog på samme adresse. Ser man efter, er det dog snarere sådan, at den stabilitet og tryghed tænkes forbeholdt de mere økonomisk privilegerede - og dermed får velfærdssamfundet, der skal sikre de mange det, der ellers kun er forbeholdt de få - atter et skud for boven.
Hvorfor sælge/rive ned, for at overholde Ghetto-loven, når boligselskabet kan (tvangs-)udflytte beboere ifm. renovering/salg? Nøjes da med at omfordele lejerne efter indtægt/job/social-status, uden at distriminere/stigmatisere dem derved. Umulig og dårlig Ghettolov, sjusk, som ikke kan efterleves!
Peter Beck-Lauritzen: Jeg forstår ikke dit indlæg.
Det er kun ifølge ghettoloven, at man kan tvangsforflytte beboere på grund af, at man ønsker at sælge deres bolig.
Hvordan menet du, at man kan "omfordele" lejerne efter indtægt/job/social-status - uden at diskriminere/stigmatisere dem?
Hvor længe bliver folk boende i de såkaldte ghettoområder? Det er jo med alle sådan, at de flytter til det bedre, når de får mulighed for det, hvis det opleves som bedre; men måske opleves det som en bedre tilværelse at bo med folk, man har værdier og historie fælles med og på måder, som man opfatter som naturlige, f.eks i form af familiesammenhold.
Der ligger dog helt sikkert også andre overvejelser bag, der er mere ideologiske, og som selvfølgelig går ud på at modarbejde det, man ser som en risiko for samfundet, derfor den mærkelige snak om 'parallelsamfund', hvilket er at gå galt i byen: det handler ikke om, hvad folk gør, men hvad de måske ikke gør, og det er at blande sig i den almindelige pulserende hverdag - og her bliver det så tåbeligt, for den almindelige pulserende hverdag er delt op for alle i samfundet, vi bemærker det bare ikke, og vi har større tolerance overfor det.
"De har bare at integrere sig - og så vil vi i øvrigt ikke have noget med dem at gøre!"
Groft sagt!
Ja hvis det kun er staten med Folketinget så vil det mindske demokratiet betydeligt.
Men så kunne der indføres borgerforslag og borgerting til at bibeholde og styrke den folkelige medbestemmelse/inddragelse.
Der kunne også indføres selvstyrende enheder hvor brugerne fik ret frie hænder til at forme dagligdagen osv inden for nogle økonomisk og andre rammer.
I dag er det berømmede kommunale-selvstyre ret begrænset, da et flertal i Folketinget og regeringen kan bestemme dit og da. Regionerne har så godt som intet selvstyre, da de skal gå tiggergang hver år til regeringen.
Måske var det mere ærligt, hvis det var staten og et flertal i Folketinget der stod for det hele - så kunne der ikke opstå så meget "abe-kasteri" og ansvars fornægtelse.
@ Steffen Gliese
10. juni, 2020 - 09:38:
"Det bizarreste i hele denne skandale er, at det for få årtier siden var en forudsætning for en bolig i et almennyttige kvarter, at man var gift eller ventede sig og således havde dannet familie. I dag får man mere og mere den tanke, at det er noget odiøst at gifte sig, få børn og forblive sammen i relativt mange år, endog på samme adresse."
Ja, det er lige ordet; bizart.
Især set i lyset af, at 'danskerne' får alt for få børn..
Sundhedsstyrelsen har lige været ude med et forslag om at gøre en 'graviditets-samtale' obligatorisk hos de alment praktiserende læger, så man ligesom får mindet de unge kvinder om, at uret tikker, uanset hvad de ellers måtte henvende sig om i konsultationen.
(Ingen har af én eller anden grund tænkt på at minde de unge mænd om sagen).
Et noget aparte forslag, som mange kvinder da også stiller sig endog meget skeptiske overfor, al den stund de mener, det ikke angår staten hvornår de har lyst til at snakke børn med lægen.
Men ups, nu er det jo ikke 'danskerne' vi i ghetto-forbindelsen taler om; tværtimod handler det om de vildtvoksende muslimer, medsamt de ufaglærte og arbejdsløse rakkerpak.
De er ikke inkluderede i 'dansker-fælleskabet'.
Og familiepolitikken handler derfor ikke om dem.
Med mindre det netop drejer sig om at begrænse deres reproducerende tendenser..
Men det var egentlig et sidespring.
Hvad står tilbage er, at ghettopakken er dybt problematisk rent lovformeligt, og ret sikkert diskriminerende i forhold til forskellige konventioner, Danmark har underskrevet.
Et miskmask af dårlige undskyldninger for at stigmatisere arbejdsløse, pensionister, indvandrere og flygtninge.
Selvfølgelig kan Boligministeriet ikke komme med et klart svar uden at inkriminere sig selv.
Dertil kommer at Bo-Vitas bestyrelse, især Jan Hyttel, står til en milliongevinst, såfremt det kommer til nedrivning af ejendomme i Mjølnerparken.
De profiterer direkte af denne 'løsning'.
Om Teknik og miljøborgmesteren kunne gøre andet og mere end at se passivt til skal jeg ikke kloge mig på.
Men hidtil har Nina Hedeager Olsen ikke ligefrem brillieret i sit forsvar for hverken miljøet eller beboerne i de københavnske almene boliger..
Meget spøjst, at det nu er en DF'er, som råber op om beboernes rettigheder..?
PS. Forvaltningernes overhøjhed i kommunerne er ved at udvikle sig til et alvorligt problem.
THR: Bo-vita har en almindelig genhusningsforpligtigelse ved renovering og salg. Det er vel tæt på at tvinge folk i anden bolig. Denne "tvang" burde ghetto-boligområder kunne benytte, for at komme udenom ghetto-loven. Området er tilsyneladende ikke sort-hvid, så en vis fri tolkning, er der plads til. Idiotisk nedrivning undgås.
@ Peter Beck-Lauritzen
Jeg forstår ikke helt din kommentar..
Hjælper det, hvis ordet tvang udskiftes med gulerod!
Bo-vita skal skille sig af med halvdelen af lejerne (ved salg), som skal genhuses i den anden halvdel af Mjølnerparken! - eller som Bo-vita læser ministeriets svar, genhuses i andre Bo-vita boliger (renovering).
Det første er nok umuligt og det andet muligvis ad åre. Pest og kolera! Og det koster kassen. Disse udgifter kunne bruges bedre.
I Gellerup nægtede en lejer at flytte, selv efter lovning på gulerod og grønne skove! Det medførte en forsinkelse af nedrivningen på flere måneder. Dette kunne nok gentage sig i Mjølnerparken, efter dette ministerie-svar. Ghettoloven er grotesk. Vi har stadig til gode at se, Gellerup-ombygningsudgift på 300 mill.kr har ændret adfærden i området. Week-enden viste noget af den gamle adfærd!