Læsetid: 2 min.

Et borgerting kan hjælpe med en grøn genstart efter corona

Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, hed det i den klimalovsaftale, som et bredt politisk flertal indgik i vinter. Men borgertinget er endnu ikke oprettet. Borgernes input vil ellers være oplagte i debatten om grøn genstart postcorona, siger sociolog Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast

Sofie Holm Larsen/iBureauet

9. juni 2020

Det var et nybrud i dansk klimapolitik, da politikerne som en del af den nye klimalovsaftale i vinter besluttede, at Danmark skal have et borgerting på klimaområdet.

Men her et halvt år efter er klimaborgertinget stadig ikke oprettet. Det ærgrer Anders Blok, lektor i sociologi på Københavns Universitet og medstifter af det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsrådet, der arbejder for oprettelsen af et klimaborgerting i Danmark.

»Jeg tilhører dem, der havde håbet, at man var kommet tidligere i gang med et klimaborgerting. Nu bliver det regeringens og Folketingets løsningsforslag, der bliver lagt frem,« fortæller Anders Blok i ugens afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning.

Han mener, at det vil være helt oplagt at stable borgertinget på benene lige nu, hvor samfundet står og skal finde en vej ud af den økonomiske krise.

»Det ville være relevant at høre borgertinget om det spørgsmål, som vi i Danmark kalder grøn genstart. Altså, hvordan genstarter vi økonomien efter coronakrisen på en måde, der også lægger sporene til en grøn omstilling,« siger Anders Blok.

Forskningsstudier og erfaringer fra andre lande viser, at en højere grad af borgerinddragelse kan være med til at forbedre kvaliteten af politiske forslag.

»Et borgerting kan øge tilliden mellem borgere og politikere, øge kvaliteten af den offentlige og demokratiske samtale og derfor i sidste ende også øge legitimiteten af de politiske beslutninger,« siger han.

Borgertinget skal ifølge klimalovsaftalen bestå af almindelige danskere, der frem mod den første klimahandlingsplan skal komme med forslag til konkrete klimatiltag. Den endelige model var inden coronakrisen ikke færdigudviklet, men et aftaleudkast har vist, at borgertinget formentlig skal bestå af omkring 100 repræsentativt udvalgte borgere fundet ved lodtrækning.

’Lad os komme i gang’

Problemet med, at borgertinget endnu ikke er oprettet, er, at de politiske forhandlinger om klimahandleplaner allerede er i fuld gang. Hvis politikerne reelt vil have input fra borgerne, giver det ikke megen mening allerede at lægge sig fast på bestemte klimaløsninger, siger Anders Blok.

»Jo længere man kommer med at lægge forpligtende spor for den grønne omstilling, jo mindre bliver rummet for det input, man kan forvente af borgerne.«

Regeringen har sådan set allerede brugt inddragelse i klimapolitikken. Det har bare ikke været inddragelse af borgere, men derimod virksomheder via de 13 branchespecifikke klimapartnerskaber, der er kommet med klimapolitiske anbefalinger til regeringen.

»Man har valgt at inddrage erhvervslivet og ikke borgerne, hvis man nu skulle sige det lidt skarpt. Det, synes jeg, er ærgerligt og kritisabelt. Og det svarer ikke til de ambitioner, der ligger i klimaloven, hvor man netop betoner, at klimaborgertinget skal ind tidligt i den proces, der skal blive til klimahandleplaner,« siger Anders Blok.

Derfor mener han, at borgertinget bør oprettes hurtigst muligt. Han henviser til, at regeringen med sit seneste klimaudspil opnår to millioner ton CO2-reduktion ud af de cirka 19 millioner ton, der skal til for at efterleve 70-procentsmålet i 2030. Dermed har borgerne stadig mulighed for at give input til de resterende 17 millioner ton CO2-reduktion.

»Så lad os komme i gang. Og lad os komme i gang i forhold til diskussionen om grøn genstart efter corona. Det er det, der trænger sig på, og der kommer vi til at lægge nogle spor, som bliver meget vigtige for den grønne omstilling,« siger Anders Blok.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Thomas Tanghus og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig kan et borgerting hjælpe med en grøn genstart efter corona.

Men - det forudsætter, at dette borgerting bliver hørt af politikerne, og at borgertingets løsninger bliver prioriteret før de grådige løsninger fra The Goldman Sachs Group, Inc

Og man kan altså ikke forvente, at f.eks. offentlig affaldshåndtering eller noget andet bliver bedre eller billigere ved, at en grådig finanskoncern med masser af skandaler bag sig, bliver skudt ind og skal tjene penge til aktionærerne.

Og samtidig mister man totalt indflydelse på kommende problemstillinger og beslutninger. Se blot på Dong Energy.

Benta Victoria Gunnlögsson og Trond Meiring anbefalede denne kommentar