Læsetid: 10 min.

CO2-afgifter er tidens mest omstridte klimaværktøj. Men én ting er sikkert: De virker

Flere partier kræver en grøn skattereform med høje CO2-afgifter. Og mens de i disse dage forhandler om en sidste klimaaftale før sommerferien, viser erfaringer fra udlandet, at afgifterne er klimaeffektive – og uden store konsekvenser for erhvervsliv, statskasse og ulighed, siger forsker
Mens den energiintensive industri udgør nogle få procent af arbejdspladserne, tegner den sig for 60-70 procent af procesindustriens udledninger. Derfor bør energiintensive virksomheder – som her Aalborg Portland – heller ikke slippe for CO2-afgifter, mener professor Mikael Skou Andersen.

Mens den energiintensive industri udgør nogle få procent af arbejdspladserne, tegner den sig for 60-70 procent af procesindustriens udledninger. Derfor bør energiintensive virksomheder – som her Aalborg Portland – heller ikke slippe for CO2-afgifter, mener professor Mikael Skou Andersen.

Finn Byrum

20. juni 2020

Så dannede der sig et politisk flertal for tidens mest omdiskuterede klimapolitiske instrument. Fredag gik De Radikale og Venstre sammen om at kræve, at en grøn skattereform skal indeholde en »ensartet« CO2-afgift på tværs af det danske samfund efter princippet om, at forureneren betaler.

Dermed er der under de igangværende klimaforhandlinger nu bred opbakning til en »principbeslutning« om en grøn skattereform med en CO2-afgift, der som udgangspunkt skal gælde alle brancher.

Regeringen har ikke direkte afvist ideen om høje CO2-afgifter – men heller ikke omfavnet den. 

I Børsen har klimaminister Dan Jørgensen (S) kaldt Klimarådets anbefaling for en »Georg Gearløs-agtig model«.

Det uafhængige ekspertorgan foreslår gradvist at ottedoble afgiften til 1.500 kroner pr. ton udledt CO2 frem mod 2030, så virksomheder og forbrugere tilskyndes til at sænke deres udledninger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • ingemaje lange
  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Frank Borchorst
Johnny Christiansen, ingemaje lange, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Gert Romme, Olaf Tehrani og Frank Borchorst anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Fosgerau

Profit er ikke det samme som værditilvækst. Værditilvækst er aflønning af kapital (dvs profit) plus aflønning af arbejdskraft.

Nils Bøjden

"Værditilvækst er aflønning af kapital (dvs profit) plus aflønning af arbejdskraft."

plus aktiver

Margit Johansen

Nedsættelse af afgifter virker lige så godt, når målet er nedsat CO2 udledning ved at "nøde/nodge" forbrugere og producenter til at vælge de grønne alternativer eller opfinde nye. Timingen af forhøjelse eller nedsættelse af afgifter er lige så afgørende som selve afgiften.

John Poulsen, Arne Albatros Olsen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar

Hvis der skal være opbakning, er nødvendigt for regeringen samtidig, at levere på tilbagerulning af uligheden. Hvis vi ser på byggeriet, hvor man bruger cementen fra Ålborg Portland, er der kolonne-arbejde fra de små byggepladser og renoveringer, til de store broprojekter. De manglende lønninger er ikke kun et problem for uligheden i indkomst i Danmark, men også manglende indtægter skatten på arbejdsindkomst. I den sammenhæng er udgiften til cement lille.
Det er også interessant om det rykker noget som helst ved den globale opvarmning, hvis cementfabrikkerne flyttes til Polen, og cementen køres hertil på Polske biler. Det vil hjælpe på vores CO2 regnskab, koste arbejdspladser, og være negativt klimaet.

Omkring energi og CO2 afgifter på varme i private boliger, er der en kæmpe boligmasse af enfamiliehuse, hvor ejerne har vigende indkomster. Hvis vi kigger på indkomstudviklingen, så har den været meget større for de store indkomster, end for mellemindkomster, og negativ for de laveste. Så de dyreste huse og lejligheder har måske nok plads til afgifter, men ikke de billige.

Henrik Peter Bentzen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

I virkeligheden behøver de her afgifter ikke kommer her og nu. Politikerne kan jo vedtage, at de om f.eks. 8 år kommer, og så kommer de ikke langsomt, men med fuld styrke, så har virksomhederne 8 år til at total reducere deres udslip, eller nedsætte det væsentligt.

Dette vil også imødekomme nogles påstande om, at CO2 afgiften blot er en ny skat der bare skal finansiere alt muligt andet, for målet er, at der så stort set ikke skal komme nogle penge ind på den afgift om 8 år.

På den måde her får virksomhederne en fair varsling om de fremtidige præmisser og kan nå at omstille sig uden at skulle flygte ud af landet eller på anden måde foretage sig noget drastisk her og nu.

Jeppe Lindholm

De rige i byerne med billig fjernvarme slipper gratis, mens de mindre bemidlede på landet med el- eller oliefyrvarme, samt fossil godt brugt bil kommer til at betale hele gildet.

John Poulsen, Jens Flø, Jens Ole Mortensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Indfør dog klimapoint. En forsker har allerede foreslået det. Det er ikke nogen god løsning at indføre afgifter som rammer socialt skævt. Forvent ikke at folk finder det acceptabelt at blive klimabeskattet , mens en privilegeret klasse , som er langt de største klimasyndere, næsten kan få lov at urinere i vores drikkevand. Klimapoint på privatforbrug. Det er retfærdigt. Man kunne indføre et system som gjorde det muligt at købe klimapoint af de som får nogle i overskud. Hvis man absolut skal være et klimasvin.
Jeg sidder allerede , nu, og arbejder på en skabelon til min gule vest. Der skal stå med store bogstaver- Klimasvinene pålægger os afgifter. Undskyld min direkte tale. Det er ment sarkastisk. Men det er jo sådan det vil forløbe sig med disse socialt skæve afgifter.
Og kommentarren - Det er en lille pris for at redde verden- Hvor naiv har man lov at være. De eneste tidspunkter hvor det er gået lidt den rigtige vej med hensyn til Earth Overshoot Day og co2 i atmosfæren, er når der har været recession i den finansielle sektor. Fremgangen i klima og biodiversitetskrise er kun sket under finanskrisen og vil ske , nu, igen pga. coronakrisen.
Og så er der det menneskelige issue. Det meste af verden er opbygget efter konkurrencestat princippet. Ihvertfald de lande som er de største klimasyndere. -Altså- Konkurrence skulle gøre os bedre og dygtigere. Men man kan ligeså godt vende det om . Og sige at konkurrencestaten drives af frygten for at ende nederst. Sådan en ideologi vil altid udløse en ubønhørlig jagt på ressourcerne. Vi har jo ikke en gang medregnet de økonomiske konsekvenser af klimabelastningen i vores økonomiske modeller og i vores BNP. Det er jo absurd. Og virker som lige så stor idioti som atomvåben. Men her er der trykket på knappen.
Socialisterne har en pointe, men jeg har nu tillid til at vores private erhvervsliv, også, kan være med til at løfte opgaven. Det er også deres jord som er på spil.

Moral og god moral styrer ingen ting. Det er jo sådan, også med virksomheder og også på alle andre områder, at de følger lovens regler. Og hvis man vil styre ind i en anden retning, må man ændre loven

Hvis man derfor virkelig skal flytte noget omkring klima og CO2, tror jeg ikke, man kommer uden om både lovregler og en CO2-afgift. Til gengæld må disse ikke være konkurrenceforvridende EU-landene imellem, og derfor skal dette ske på EU-niveau.

Men - for der er virkelig et stort men. Uanset hvad men gør med afgifter, så vender det den socialt tunge ende ned. Dem der har råd til det, vil jo forsat fragte sig selv og deres nærmest i egne store fly - uanset CO2-afgift. - Og andre vil fortsat kunne køre i deres store energislugende 4-hjulsdrevne biler.

Derfor skal der samtidig gøres andre tiltag, der retter op på den i forvejen enorme sociale ulighed. Og det kan ikke gøres ved at lette andre afgifter, her skal der langt mere grundlæggende tiltag til.

Jens Flø, Henrik Peter Bentzen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Klimapoint er retfærdig og rammer ens. Kan kun tilslutte mig. Hvor meget må Danmark forurene med CO2 i tons? Del det op i virksomheder og borgere. Herefter tildeles hver enkelt borger en ration CO2 udslip. Og hvis man som borger gør sig umager med at undgå CO2 udslip og dermed bruger under sin kvote, så skal man have lov til at sælge den til markedspris. På den måde kan det rent faktisk betale sig at spare udslip. Enten ved at ændre livsstil eller investere overskudet i forbedringer i en bolig og hverdag, så ens udslip bliver endnu mindre. Og dem der så råd til det og absolut skal flyve kloden rundt, ja de må så f.eks. købe sig til ekstra CO2 kvoter hos de borgere, som vil sælge.

Jeg ved ikke lige hvor mange tons CO2 Danmark har til mål som det maksimale udslip i tons CO2 er for 2030. Men lad os sige det højst må være 18.000.000 tons. Det giver så 3,15 tons pr. borger ved 5.700.000 indbyggere. Der er børn og unge regnet med. Det kan jo også gøres anderledes. Bare et eksempel.

At man kan sælge sit kvote overskud vil være meget motiverende for at skabe de forandringer i ens liv og hverdag der skal til for at ens udslip af CO2 falder. F.eks. tage cyklen og lade bilen stå. Eller campere herhjemme i ferien frem for at flyve til Thailand.

Man kunne også ophøje det til at gælde hele verdens CO2 udslip og befolkning. Så har de fattigste med et sikret et livsgrundlag gennem salg af deres kvote overskud til de rigere samtidig med CO2 udslippet kan holdes afbalanceret i for

Henrik Peter Bentzen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Men - for der er virkelig et stort men. Uanset hvad men gør med afgifter, så vender det den socialt tunge ende ned. Dem der har råd til det, vil jo forsat fragte sig selv og deres nærmest i egne store fly - uanset CO2-afgift. - Og andre vil fortsat kunne køre i deres store energislugende 4-hjulsdrevne biler.

Derfor er klimapoint en bedre løsning.
Mhst. EU lovgivning. Så finder jeg det faktisk usandsynligt at sammensætningen i EU parlamentet ikke er ændret fuldstændigt efter næste EU valg. Leiden blev valgt med det mindst mulige flertal. og udelukkende pga Brexit. Glødende EU tilhængere agerer som om EU ikke er et demokrati. Men at den politiske linje EU, nu fører, er evig. Om 4 år kan det være et helt anderledes EU end det som der er i dag. Om 4 år kan det være Polen, Orban, De gule Veste, 5 stjerne bevægelsen, klimabevægelser. Le Pen, AFD. Grupper som går ind for minus vækst. Ol. Som skal administrere de midler, som nu skal tilføres EU eller en eventuel EU hær.

Jan Weber Fritsbøger

når jeg ser på verden sådan lidt udefra kan jeg miste håbet og blive lidt depri,
for jeg ser et tydeligt mønster som gentager sig, mennesket anser sig selv som højt hævet over alt andet liv her på kloden og mener ikke vi skal tage hensyn til andet end menneskeheden,
vi mener vi har ret til at udfolde alle vores behov, og så må den resterende natur bare leve med det hvis den kan,
og dette gentager sig så i menneskeheden, hvor den herskende / privilegerede klasse mener de har ret til at udfolde deres behov, og så må resten af menneskeheden bare leve med det,
og derfor er klimakrisen i praksis uløselig, for den eneste reelle løsning er en massiv nedsættelse af menneskenes forbrug,
og da politikerne ved at det kan de ikke blive genvalgt på, så foregøgler de os alle at problemet kan løses ved at gøre energiforbruget grønt, og ved andre tiltag som ikke indebærer en mærkbar nedsættelse af forbruget,
og dermed vil klimaet før eller siden kollapse og naturen løser selv problemet ved at mennesket forsvinder desværre sammen med næsten alt andet levende,
og dermed kan livet og evolutionen endnu engang starte nærmest forfra og måske kan en ny intelligent art gøre det bedre end mennesket,
jeg ville ønske at jeg tager fejl men det kræver et mirakel, miraklet kunne bestå i at enhver form for grådighed forsvandt i alle mennesker, men er det særlig sandsynligt ? vi kan dog selv bevæge os i den retning hvis vi synes mennesket er værd at redde,
og håbe på at nok mennesker får samme ide inden det er for sent.

Carsten Svendsen, Jens Flø, Vibeke Hansen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Halfdan Illum

Jeppe Lindholm du skriver: "så skal man have lov til at sælge den til markedspris"
Hele grunden til at kvotesystemerne ikke fungerer, er jo netop at de handler på markedsprisen, hvor klimaprisen omkostninger ikke er indregnet, og formentlig heller ikke kan beregnes (hvor meget er hundredemillionervis liv værd?)
Grunden til afgifterne ER nødvendige, er jo netop fordi, at løsninger med grundlag i markedets selvregulering ikke har vidst sig at være tilstrækkelige de sidste 30 år (nogle ville måske sige 50 år).

Jens Ole Mortensen

@Halfdan Illum
Afgifter er ikke nødvendige, hvis man indfører klimapoint. For det første er disse afgifter der foreslåes ligegyldige i forhold til klima og biodiversitet. For det andet kan de efterfølges af afgift på afgift. Som udelukkende rammer de dårligst stillede, mens de som belaster klimaet mest kan fortsætte griseriet. Det er ikke sådan en verden jeg ønsker at leve i. Det eneste positive jeg kan se ved afgifter, hvis de indføres på europæisk plan at magt alliancen i EU kommer i mindretal. Det vil være en stor sejr for demokratiet.
Se mig ikke som EU modstander. Jeg ønsker bare et helt andet politisk flertal ved magten i EU. De som er der nu har alt for mange lig i lasten, bogstaveligt talt. Folkemord, støtte til brutale diktatorer, set mellem fingre med kinas koncentrationslejre. De har solgt Hong Kongs befolknings demokratiske rettigheder . Og desværre må man sige at de menneskers eneste håb er Trump´USA
Med andre ord jeg ønsker en anden verdensorden.

Jeppe Lindholm

Halfdan Illum
20. juni, 2020 - 19:29

Den perfekte løsning findes ikke. Og det som jeg skriver er selvfølgelig heller ikke uden fejl, mangler og omkostninger. Men hvis ikke det her stoppes, så vil det få alvorlige konsekvenser for livet på jorden som vi kender det. Det kan der vist ikke herske nogen tvivl om. Lige som der heller ikke er tvivl om, at langt den største part af ødelæggelserne har sit udspring fra de 10-15% rigeste personer på kloden. Resten er bare tvunget til at følge med bare for at overleve her og nu. Uanset konsekvenser. Dem som køre det ene læs plastik efter det andet læs plastik og læsser det af i havet ved godt det er forkert. Men de har sultene børn derhjemme, som skal have mad. Derfor gør de det. Uanset hvad.

Hvad ville du gøre for at rede dine børns liv? Personlig ville jeg gøre det nødvendige. Uanset hvad.

Jeppe Lindholm

Det er lidt som med narkotikabekæmpelse. At gå efter de små fisk i systemet ændre intet. Du skal stoppe problemet ved roden. De rige "pæne" kriminelle, som tjener milliarderne.

Nils Bøjden

" Herefter tildeles hver enkelt borger en ration CO2 udslip. Og hvis man som borger gør sig umager med at undgå CO2 udslip og dermed bruger under sin kvote,"

Så danskere der tanker brændstof i Tyskland slipper billigere! Det er jo en måde at støtte grænselandet på økonomisk. Og det er jo så nok motivation på en lang række områder mere til at handle i Tyskland. Så grænsen for hvornår man vil bruge de tyske butikker vil så flytte til nord for Århus.

Mikael Jensen

Den politiske monokultur indikerer at pengene er grønne, men skal vi strides om hvilken farve de politiske kamæleoner har, eller skal landet reducere CO2 med 7,5 % hvert år? Regeringen har spildt det første år ud af ti uden at reducere nævneværdigt, hvilken kurve tegner der sig ud fra det? En næsten lige linje med et drastisk fald de sidste år ud af ti? Det er utroværdigt.

En fremtid kommer ikke af sig selv, ikke længere, den tid er passeret. Læs den sidste IPCC rapport, hvis du tror at vi har ti år til at bestemme os om hvilken farve naturen har. Vi har allerede udledt 25 % mere CO2 end hvad de 1,5 grader kan bære, og der er en forsinkelse på. Grafen peger nu på de 3,5 grader, men allerede ved 2,0 grader er konsekvenserne katastrofale, bl.a. koralrevene vil alle være tabt.

Regeringen lytter ikke til de unge som fortsat er nødt til at demonstrere for overhovedet at få en fremtid, det er de sikkert nødt til at gøre hele resten af deres liv. Vi har en chance og en mulighed for at ændre samfundet, den dag hvor alle indser at min demonstration er din demonstration. Den dag hvor du kommer til min demonstration som jeg kommer til din. Den dag hvor vi alle indser at hele samfundet består af minoriteter. Der skal konstante demonstrationer til, for at få politikerne til at reducere udledningen af CO2, men de er fantastiske til at tale om det. Det er ikke politikerne som skal lægges om, det er hele samfundet, hele verden, bøffer eller ej, vi udleder for meget CO2, ganske simpelt.

Politikerne mener at C20 er vigtigere end CO2, hvilket bevirker at biodiversiteten reduceres. Længe leve virksomhederne. Hjulene kører. Danmark er tilbage. Aktiekurserne er oppe igen. Nu har politikerne bestemt at vi skal udlede endnu mere CO2 - som vi plejer. Men hvad koster et politisk parti? Er de alle til salg? Hver gang politikerne udtaler sig, lyder det som om, at de lige skal produkt-placere erhvervslivet ind i det. Handler det om sponsorpenge? Hvor meget grøn maling skal der til for at skjule, at det kun handler om at få grønne penge til partierne?

Igen ser vi et intensivt medie-stunt omkring et enkelt emne. Det forrige handlede om at lave om på helikopter-pengene til de fattige, transformeret om til at udbetale feriepenge til middelklassen og op i stedet for. Danmark er det dyreste EU-land at være i, viser en rapport fra Eurostat. Ethvert forslag som er til fordel for socialt udsatte grupper bliver lukker nådesløst ned, det sørger det effektive elite-netværk for.

De riges magt over medierne er en del af forklaringen af hvorfor fattigdommen er eksploderet de sidste tyve år, og uligheden ligeså de sidste fyrre år. Demokratiet er omdannet til et medie-parlament hvorfor pengene havner hos rige særinteresser. Det handler om at vinde meningsdannelsen omkring en beslutning, som tilsyneladende er til for det fælles gode, men er det nu det? Kampen om klimaforandringerne skal balanceres mod yderligere fattigdomsskabelse, men vi kan ikke reformere Socialdemokraterne for at fjerne børnefattigdommen, de har ingen planer overhovedet for at fjerne fattigdommen som de selv har været med til at skabe. Toppen af magtpyramiden drømmer ikke om at der skal ske ændringer i uligheden. Regeringen er gået kold på det sociale område. Den eneste magt de fattige har ligger i civil ulydighed. Som det er nu gælder det repræsentative demokrati ikke for de fattige.

Når de taler om hvad der er bedst for samfundet, handler det om et reklame-tricks, de gør oftest det modsatte af hvad de siger. Erhvervslivet har knoklet for at få åbnet for landet igen, derved stiger CO2 udledningen. De skaber deres egen kultur og deres egne regler. De arbejder imod enhver for dem unødig forhøjelse af skat eller afgifter.

Erhvervslivet vil have selskabsskatten ned tilsvarende eftersom CO2-afgifterne stiger, således at virksomhederne ikke ender med regningen. Der er en intens kampagne fra erhvervslivets interesseorganisationer for en CO2-afgift, fordi den er den billigste for dem. De ved at en 70 % reduktion af CO2 kommer til at koste, det kan der ikke laves om på. Erhvervs-organisationernes job er at holde omkostningerne så langt nede som muligt for erhvervslivet. Det handler som altid om at hjælpe dem som har mindst brug for det, dem i toppen af samfundet.

Der har i årtier været et samarbejde over midten mellem Venstre og Socialdemokraterne for at skabe den fattigdom som vi nu ser, og en hindring af ethvert fremskridt som venstrefløjen har ønsket. Vi er blevet delt gennem kampagner om klasse, race og menneskerettigheder med det formål at vi skal være vrede på hinanden, en delt befolkning. Det har gjort at pengene er gået til de formuende, og vi har fået en mindre del af samfundskagen hvert år. Enhver gevinst i dette samfund er gået til de rigeste, til overklassen og til den øverste middelklasse.

Finansvæsenet investerer i det øverste segment af samfundet, fordi det er der de får det højeste afkast. De ignorerer derefter den nedre samfundsgrupper, det er derfor vi har staten og velfærdssystemet til at afbøde de værste skader som dette system medfører. Men de vedtagne love er til fordel for de rigeste og til ulempe for de fattigste. Effekten af de seneste års lovgivning har været skattelettelser til toppen og erhvervslivet, og de har skovlet ufattelige mængder ind. Det kan ikke længere fortsætte, naturen sætter grænserne for væksten.

Peter Høivang, Carsten Svendsen, Hanne Utoft og Halfdan Illum anbefalede denne kommentar
Halfdan Illum

Jeppe Lindholm

Jeg vil lige nuancere hvad jeg skrev. Selvom jeg skrev afgifter, så handler det mere om, at omkostningen for produktion/forbrug skal til udover markedetstilpasning, tilpasses klimaet. Om gøres det gennem et kvotesystem, afgifter eller hvad det kan være, tænker jeg ikke er afgørende for om udledningen bliver reduceret. Afgifter virker bare til af være den måde at betale klimaomkostningen (og måske omkostninger for livet på jorden generelt) som har vundet den bredeste tilslutning, og viser derfor en realistisk vej til, at kunne prissætte udledning. Et kvotesystem med en pris pr. ton CO2 ækvivalent der skaber den samme omstilling ville også være fint (omkring 250€ er hvad man regner med, en sådan kvote skulle koste), og for ikke mange år siden var det også i politologien kvotesystemet der blev anset som den mest realistiske vej (globalt set) til at nå den nødvendige reduktion i udledningen.

Ift. afgifter, så er det selvfølgelig rigtigt at det vil vende den tunge ende nedad, på flere områder, men som det også skrives i artiklen, og som mange efterhånden har påpeget, ville det ikke være det store problem at kompensere. Derudover er det jo hele meningen der skal ske en adfærdsændring. De ting folk er vant til at bruge penge på (Dan Jørgensen nævner bolognese), er jo netop ting vi skal vænne os til i langt større omfang ikke at forbruge - lav en tomatsovs med linser i stedet.
Og det er jo så rigtigt, som Jens Ole Mortensen skriver, at de rigere segmenter i befolkningen sagtens stadig vil kunne betale sig fra det, og måske ikke blive nødt til at ændre på så meget, hvis overhovedet noget, men i det mindste betaler de for deres svineri.

Halfdan Illum

Jeppe Lindholm

Nu har jeg endnu ikke børn (endnu, forhåbentligt). Men jeg ville da også gøre alt for, at når de er her, at de har det godt. Dette er jo netop en af grundene til den desperation der har bredt sig blandt endnu større dele af befolkninger og nærmest hele det videnskabelige samfund.
I tilfælde af dit eksempel er det formentlig også virksomheden, man ville stille til ansvar. Min personlige holdning bærer måske lidt præg af det ekkokammer jeg selv lever lidt i, men jeg mener da, at man også har personlig pligt til f.eks. ikke at dumpe plastisk i havet, dermed ikke sagt jeg ikke kan forstå følelsen af nød, til f.eks. at have et sådant arbejde. Der er mange måder at leve et liv på, også selvom man har børn eller andre man er dybt ansvarlige for. Ift. til dit andet eksempel, så er jeg skam enig i det, og synes også, at langt størstedelen af byrden bør placeres direkte på dem der tjener de reelle penge af forureningen.