Nyhed
Læsetid: 4 min.

Coronafond skal redde store virksomheder, de fleste af os aldrig har hørt om

Regeringen vil give en kapitalindsprøjtning til virksomheder, der bliver ramt af coronakrisens eventuelle efterdønninger. Det er en god idé, mener økonom. Ellers risikerer vi at miste højt specialiserede virksomheder, som ikke kommer igen
Regeringen vil oprette en fond, der skal komme virksomheder til undsætning. Men Dansk Industri regner ikke regner med, at fonden bliver nødvendig. De sammenligner den med at tegne en »brandforsikring«, som man heller ikke håber, man får brug for.

Regeringen vil oprette en fond, der skal komme virksomheder til undsætning. Men Dansk Industri regner ikke regner med, at fonden bliver nødvendig. De sammenligner den med at tegne en »brandforsikring«, som man heller ikke håber, man får brug for.

Jens Dresling

Indland
13. juni 2020

Regeringen vil oprette en fond på foreløbig ti milliarder kroner, som skal komme større »samfundsbærende« virksomheder til undsætning.

Virksomheder, der på grund af coronakrisen ikke har andre muligheder for at skaffe kapital, men som ellers er »sunde«, skal kunne ansøge fonden og få en midlertidig kapitalindsprøjtning. Staten vil til gengæld få aktier, som siden skal sælges igen.

Det er en god idé, vurderer Philipp Schröder, professor ved Institut for økonomi på Aarhus Universitet. Han er del af den økonomiske ekspertgruppe, der blandt andet har rådgivet regeringen om udfasning af hjælpepakker til virksomheder. En sådan fond har netop været et af ekspertgruppens forslag.

»Der er en risiko for, at perspektivrige virksomheder med en svag egenkapital kollapser eller kommer billigt til salg. Det vil man undgå,« siger han.

Normalt ville banker eller kapitalfonde kunne skyde penge i virksomhederne. Men på grund af coronakrisen er deres lommer lige nu ikke dybe nok til at holde hånden under de største virksomheder.

»Derfor er en fond en god tredje mulighed,« siger Philipp Schröder.

Regeringens foreslåede fond er målrettet virksomheder med en omsætning på mindst 500 millioner kroner om året. Det drejer sig angiveligt om cirka 200 virksomheder.

Ikke smykker og ost

Spørgsmålet er, hvilke virksomheder der vil kunne få del i pengene. Det har ikke været muligt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen (S). Men til Børsen har han sagt, at der blandt andet vil være tale om »store eksportlokomotiver«.

Philipp Schröder vurderer også, at der vil være tale om »eksporttunge industrivirksomheder«.

»Men det bliver formentlig ikke virksomheder, som mange kender,« siger han.

»Vi har en tendens til at tro, at økonomi og BNP er ting som smykker, legoklodser og ost. Men det er det ikke. To tredjedele af verdenshandlen er bare stumper og olieindsmurte tandhjul, der bliver sejlet frem og tilbage mellem virksomheder.«

Danmark har nogle højt specialiserede virksomheder, som er baseret på et højt niveau af viden, og som vil være dyre at genskabe fra bunden, hvis de drejer nøglen om. Hvis en restaurant går konkurs, åbner der formentlig en ny, når der kommer gang i økonomien igen. Sådan er det ikke med de tunge eksportvirksomheder, som risikerer at miste deres plads i markedet til udenlandske konkurrenter.

»Det er dér, en fond giver mening,« siger Philipp Schröder.

Han nævner som eksempel relativt ukendte virksomheder, der sælger dele til den tyske bilindustri. Tysk eksport faldt med omkring 30 procent i april sammenlignet med samme år 2019. Meget af det skyldtes nedgang i bilindustrien.

»Den slags virksomheder kan meget hurtigt blive klemt, hvis der kommer en midlertidig afmatning,« siger Philipp Schröder.

Nogle af de store virksomheder kan blive ramt af en forsinket coronaeffekt, siger han. Man kan forestille sig, at en virksomhed normalt sender sine sælgere til messe i foråret, får kundeordrer på plads og producerer varerne i efteråret og modtager betalingen til næste forår, hvor de så fremgår af virksomhedens regnskab.

»Vi har allerede set en stor nedgang i eksporten. Men vi har endnu ikke set effekten af, at sælgerne jo ikke har været til messe, og at kunderne er blevet tøvende, og derfor ikke bestiller den næste hønsefodermaskine fra Jylland, eller hvad det kan være,« siger professoren.

»Den forsinkede effekt kan du fange med en fond, hvis den kommer.«

Som en brandforsikring

Politisk direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard er enig i vurderingen af, hvilken type af virksomheder der kan blive tale om.

»Vi er heldige at have mange virksomheder, som ikke er så følsomme over for konjunkturer såsom fødevarer og medicin. Det er det sidste, man som forbruger sparer på,« siger han.

»Så det er nok ikke den type virksomheder, der får brug for hjælp. Det er virksomheder, der leverer til bilindustrien, store maskiner og den slags.«

Han understreger, at Dansk Industri ikke regner med, at fonden bliver nødvendig. Men han sammenligner den med at tegne en »brandforsikring«, som man heller ikke håber, man får brug for.

»Det er fornuftigt at få tegnet sådan en, inden stueetagen står i flammer.«

Aktivt ejerskab

I regeringens oplæg til fonden står der, at staten ikke skal have medbestemmelse over virksomhederne til gengæld for kapitalindsprøjtningen.

Det kritiserede Enhedslistens finansordfører Rune Lund over for Politiken fredag.

»Når staten på den måde går ind og køber aktier, skal staten naturligvis også kunne udøve et mere aktivt ejerskab ved eksempelvis at stille krav, der kan fremme den grønne omstilling og sikre gode løn- og arbejdsvilkår. Det er noget, som vi vil presse på for i de kommende forhandlinger,« sagde han.

Det forslag er Philipp Schröder imidlertid skeptisk over for.

»Lidt karikeret sagt skal virksomheder bare lave profit,« siger han.

»Så må staten lave reglerne og rammerne. Det kan være CO2-afgifter eller andre ting, som gør, at virksomheder opfører sig grønt. Men det er en skidt idé at detailstyre. Der findes rigelig evidens for, at statsejede virksomheder kan komme i store problemer, fordi man begynder at tage højde for en masse andre ting end virksomhedens overlevelse og at tjene penge.«

Han understreger, at det er vigtigt at have en strategi for, hvordan staten kommer ud af virksomhederne igen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus

> »Lidt karikeret sagt skal virksomheder bare lave profit,« siger han.

Jeg kan ikke vurdere, om det er en god idé, men måske de liiige skulle klappe hesten, og overveje, om de vil have aktier i f.eks. våbenfabrikanten Terma i Grenå, som vistnok eksporterer til Saudi-arabien?

Mon ikke filteret skal være lidt mere finmasket?

Alvin Jensen

@Thomas Tanghus Jo, og det er så en af grundene til af staten skal kunde stille krav.

Ivan Breinholt Leth

"Normalt ville banker eller kapitalfonde kunne skyde penge i virksomhederne. Men på grund af coronakrisen er deres lommer lige nu ikke dybe nok til at holde hånden under de største virksomheder." Endnu en som ikke har opdaget, at bankerne skaber penge, når de udlåner penge? Det er ikke noget nyt, at bankerne ikke ønsker at udlåne penge til produktive investeringer. 75-80 procent af bankernes udlån flyder ind i boligsektoren til køb af boliger, som allerede eksisterer. Det er en langt nemmere og mere sikker investering, end udlån til at opstarte ny produktion eller udvide en eksisterende. Det er tid til en investeringsstat. En grøn omstilling kræver banker, som kan tænke nyt, og som tør tage risici. Det kan de private banker ikke, men staten kan, hvis den tager den pengeskabelse, som den har foræret til bankerne tilbage. Der bliver ingen grøn omstilling, ingen styrkelse af biodiversitet og ressourcer som cirkulerer i lukkede kredsløb, så længe bankerne råder over 95 procent af de penge, som cirkulerer i økonomien, og så længe bankerne er mere interesserede i spekulation end i produktion. Det er totalt absurd, at staten skal låne penge til grøn omstilling og forgælde befolkningen endnu mere, blot fordi bankerne er mest interesserede i spekulation. Vi skal have statslige banker, som både er villige til at skabe penge, løbe en risiko og som evner at tænke samfundsmæssigt og langsigtet.