Baggrund
Læsetid: 9 min.

Selv om Danmark genåbner, fortsætter coronasmitten med at falde. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved

Mens lande som Kina, Sydkorea og USA kæmper med en genopblusning af corona i takt med genåbningen, holdes smitten stadig i bund herhjemme. Det er dog for tidligt at erklære Danmark som en unik succes, mener eksperter. Vi har nemlig til gode at se effekten af de tiltag, som typisk fører til mere smitte – såsom åbne grænser og natklubber
Indland
18. juni 2020
Mens lande som Kina, Sydkorea og USA kæmper med en genopblusning af corona i takt med genåbningen, holdes smitten stadig i bund herhjemme. Det er dog for tidligt at erklære Danmark som en unik succes, mener eksperter. Vi har nemlig til gode at se effekten af de tiltag, som typisk fører til mere smitte – såsom åbne grænser og natklubber

Jesse Jacob

Coronapandemien begyndte formentlig på et kinesisk madmarked. Derfor er det også så påfaldende, at virussen ser ud til at have fundet vej tilbage til Kinas hovedstad Beijing gennem netop et madmarked.

Efter knap to måneder uden tegn på corona er der den seneste uge registreret mere end 100 nye smittetilfælde i Beijing. 

Det store Xindadi-madmarked i hovedstaden mistænkes for at være årsagen og har derfor været lukket ned siden weekenden. Det samme gælder millionbyens sports- og kulturinstitutioner. 

En overgang virkede det ellers til, at Kina havde fået corona helt under kontrol. Men det seneste udbrud har skabt bekymring for en genopblusning, og for at en decideret anden bølge af smitte kan vente forude for verdens mest folkerige land.

Kina er ikke alene om den bekymring, i takt med at samfund verden over langsomt åbner igen. I Sydkorea nåede én 29-årig mand at smitte 63 personer på fem forskellige natklubber, inden landet rullede noget af genåbningen tilbage. Også i Singapore og Japan har ny smittespredning skabt bekymring og ført til nedlukning flere steder.

Flere amerikanske stater har ligeledes registreret en  markant stigning i antal smittede efter deres gradvise genåbning. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har myndighederne i både Florida, Arizona, North Carolina, Nevada og Oklahoma i denne uge offentliggjort de hidtil højeste antal nye smittede.

Men selv om der har været enkelte tilfælde af ny smittespredning i Danmark – blandt andet i Hjørring og på et fly fra Pakistan – fortsætter coronasmitten generelt med at falde. Uge efter uge beretter Statens Serum Institut om færre indlagte med COVID-19, og flere dage er der slet ingen døde med virussygdommen. Det sker, alt imens vores samfund genåbner, og vi igen kan stimle sammen på arbejdspladser, restauranter – og senest i fitnesscentre. 

Spørgsmålet er, hvorfor corona ikke også har fået fat i det danske genåbne samfund. Om vi er en enestående succes, eller om det værste venter forude?

For tidligt at konkludere

Det har været en glædelig overraskelse for pandemiforskeren Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, at det er gået så godt med smitten herhjemme.

»Jeg har været forbavset over, at smitten ikke gik op, når man åbnede så voldsomt for det danske samfund,« siger hun.

Men i takt med at Lone Simonsen har studeret den nye coronavirus, er hun kommet tættere på en forklaring: Den har en anden karakter end mange andre pandemier, hun har forsket i. 

»Pandemiinfluenza, som vi forskere kender meget til, spreder sig demokratisk. Hver smittet giver nogenlunde sygdommen videre til lige mange. Med coronavirus tyder det på, at vi har at gøre med det fænomen, der hedder superspredere,« fortæller hun.

Superspredere dækker over, at det formodentlig kun er 10-20 procent af de smittede med COVID-19, som giver det meste af sygdom videre. Det sker ifølge Lone Simonsen typisk ved store begivenheder, hvor mange mennesker, der ikke normalt har fælles kontaktflade, stimler sammen. Festivaler, natklubber eller koncerter eksempelvis. Og den slags begivenheder har vi endnu til gode at afholde i Danmark, påpeger professoren.

»Vi har jo først lige hævet forsamlingsforbuddet til over ti. Effekten af det kender vi ikke endnu. Men det tror jeg har været afgørende – sammen med afstand og god hygiejne selvfølgelig.«

Derfor er det også for tidligt at erklære Danmark for en særlig succes i forhold til genåbning, mener Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet. Flere studier tyder på, at blot få procent af danskerne har været smittet, og mange er altså stadig modtagelige, påpeger han.

»Det tager bare noget tid, før en stigende smittespredning manifesterer sig. Der er jo lidt forsinkelse, fra folk smittes, til de eventuelt indlægges – som er det, vi i høj grad måler på herhjemme. Forsamlingsforbuddet er først lige blevet hævet til 50. Og det er kun lidt over en uges tid siden, at 15.000 mennesker samledes i København til en demonstration. Så den næste tid bliver spændende,« siger Jan Pravsgaard Christensen. 

På et pressemøde tirsdag i denne uge beskrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tre mindre smitteudbrud i Danmark den seneste tid. Der er registreret én smittet til Black Lives Matter-demonstrationen i København, flere tilfælde i Hjørring Kommune, og så er seks personer, der var ombord på et fly fra Pakistan, som landede i København 6. juni, konstateret smittet med coronavirus. 

Asiatisk situation

At Danmark indtil videre ser ud til at klare sig bedre igennem genåbningen end flere andre lande handler også om, at vi ikke er nået lige så langt med at lukke op for alle samfundsaktiviteter, som eksempelvis Sydkorea var, mener Lone Simonsen. 

»Flere asiatiske lande oplevede tidligt stor succes med at holde coronavirussen i ave. Så måtte de prøve sig frem og se, hvor langt de kunne nå i genåbningen. Her er natklubber og store sociale og kulturelle begivenheder noget af det sidste, man når til.« 

Hun mener ikke, der er grund til at frygte en decideret anden bølge i de lande, der i øjeblikket oplever flere smittede.

»Det er bare små udbud. De kan hurtigt stoppes igen,« som hun siger.

Danmark kan ifølge Lone Simonsen »sagtens« ende i en lignende situation med en pludselig opblusning i antal smittede, når eksempelvis spillesteder og natklubber får lov at åbne igen. Som det ser ud nu, bliver de en del af genåbningens fjerde fase i begyndelsen af august.

»Så ender Danmark formentlig også i en kinesisk eller sydkoreansk situation. Men hvis det sker, er vi okay stillet. Vi har testkapacitet til at finde ud af, hvad der foregår, så vi kan finde og stoppe de  smittekæder, der måtte opstå. Det er et vigtigt redskab, som vi ikke havde i begyndelsen af den her pandemi,« siger Lone Simonsen.

Senest har sundhedsmyndighederne herhjemme oprustet på smitteopsporing, således at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der tilbyder hjælp til at opspore nære kontakter til coronasmittede. 

Alligevel mener pandemiforskeren, at det giver mening at blive ved at genåbne nye aktiviteter i samfundet, så længe det går godt med smitten. »Vi må jo prøve os frem,« konstaterer hun. 

Flere af de lande, der har oplevet nye smitteudbrud i forbindelse med genåbningen af samfundet, har også haft åbnet grænserne i højere grad end Danmark, påpeger Jan Pravsgaard Christensen. Det var først mandag den 15. juni, at de danske grænser blev åbnet for udlændinge fra få udvalgte lande. Danskerne anbefales kun at rejse til de samme få lande.

De seneste dage har de restriktive danske rejsevejledninger mødt modstand fra flere sider. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard fra De Radikale har eksempelvis kaldt det »uholdbart«, at Danmark ikke følger andre lande i Europa og lemper mere. 

»Den nye smitte blev i høj grad importeret i eksempelvis Singapore. Det kan godt være, at vi ikke er så langt fra at udrydde corona internt i Danmark, men så snart vi får besøg fra udlandet, eller danskere igen rejser væk, risikerer vi at få virussen her til landet i større skala end nu,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Danskerne er tillidsfulde 

Der kan dog også være særtræk ved Danmark og danskernes mentalitet, som gør det lettere at holde smitten i bund herhjemme end andre steder i verden, mener eksperterne.

Som folkefærd er vi eksempelvis kendetegnet ved en ret høj grad af tillid til myndighederne. Der har da heller ikke været samme masseprotester mod nedlukningstiltagene herhjemme som i blandt andet Tyskland og USA. Tværtimod viser en undersøgelse lavet af Trygfonden, at danskerne oplever, at tilliden i samfundet er vokset under coronakrisen.

»Hele succesen med at få bragt smitten ned – og fortsat holde den lavt ­– har helt sikkert også noget at gøre med, at danskerne er gode til at gøre, som de bliver bedt om. Fordi de tror på, at det er det rigtige. Derfor holder de fleste afstand og god hygiejne. Det hjælper,« siger Lone Simonsen.

Måden, vi bor og lever på, kan også spille ind, mener Jan Pravsgaard Christensen. I modsætning til eksempelvis Italien er det sjældent, at danskerne bor flere generationer under ét tag, ligesom flere har større boliger.

»Ser man på, hvilke kommuner herhjemme der totalt set har været hårdest ramt af corona, gælder det for flere på Københavns Vestegn. Her bor en større andel af ikkevestlige indvandrere, som i højere grad bor tæt og på tværs af generationer. Det har formentlig også en indvirkning,« siger han.

Endelig er det ifølge de to eksperter ikke utænkeligt, at sommeren er med til at holde coronasmitten nede.

»Studier har vist, at uv-stråling fra solen ikke var godt for virussen, når den befandt sig på en overflade. Erfaringerne fra andre coronavira og influenzavirus er også, at så snart det bliver varmere, og vi i højere grad mødes udenfor, så bliver det sværere at smitte folk. Så det bliver spændende at se, om det ændrer sig til efteråret,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ikke brug for total nedlukning igen

Trods den gode udvikling virker de seneste ugers genåbning dog også til at have haft en effekt på coronavirussens udbredelse i det danske samfund.

Af Statens Serum Instituts seneste statusrapport fremgår det, at R – som dækker over, hvor mange hver coronasmittet i gennemsnit giver sygdommen videre til – er steget til 1,0. Hvis R, der også kaldes for ’kontakttallet’, bliver højere end én, vil epidemien udvikle sig herhjemme. Seruminstituttet understreger dog, at tallet er behæftet med en vis usikkerhed.

Når smittetallene er så lave, som det er tilfældet i Danmark, er det svært at bruge R til særlig meget, mener Lone Simonsen.

»Konfidensintervallet – altså usikkerheden – på R er ret bred i øjeblikket, så man kan ikke konkludere, at epidemien er i fremvækst herhjemme baseret på den mulige stigning,« siger hun.

Selv holder professoren øje med udviklingen i daglige nyindlæggelser.

»Opstår der en stabil stigning her, så har vi en ny situation,« beskriver hun.

Men selv hvis sådan en situation skulle opstå, forventer Lone Simonsen ikke, at det bliver nødvendigt med en fuldstændig nedlukning af samfundet igen. Det har jo heller ikke været tilfældet i de lande, der har oplevet stigende smitte som følge af genåbningen, som hun påpeger. Her har der primært været foretaget lokale nedlukninger de steder, hvor smitten fik fat. 

»I min optik kan vi få smitten under kontrol igen ved at begrænse store begivenheder. Uanset om det er et madmarked i Beijing eller en dansk festival. Og så er det enormt vigtigt hurtigt at opspore dem, der måtte have været til stede, hvor smitten blussede op, og få dem isoleret. På den måde kan man gøre rigtig meget,« siger Lone Simonsen.

Der er allerede flere eksempler herhjemme på, at enkelte steder er blevet lukket ned, når der blev fundet nye smittetilfælde. Det gælder eksempelvis for en pub i Solrød, en gymnasieklasse i Roskilde og altså senest et plejehjem og en skole i Hjørring. Den slags selektive tiltag kan udbredes yderligere, hvis smitten spreder sig flere steder, mener Jan Pravsgaard Christensen.

»Det kan jo godt være, at vi ender i en situation som i Asien, når eksempelvis de danske natklubber igen åbner. I så fald vil man måske vurdere, at det ikke er holdbart at holde dem åbne. Men det er jo ikke det samme som, at resten af samfundet behøver at følge med,« siger han og fortsætter:

»De seneste mange uger har jo vist, at vi godt kan opretholde en relativ normal hverdag, uden at corona spreder sig uhæmmet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

@ Anina Weber

Det er ikke første gang, at det påpeges hvordan de gamle mennesker på plejehjem bliver udsat for eutanasi, men det er næsten fuldstændig ubeskrevet i de danske medier.

Det lader til, at de fleste lader sig nøje med Folkhälsomyndighetens udtalelser, især repræsenteret via Anders Tegnell, om at det er åh, så forfærdeligt, at så mange ældre er døde af Covid, men ingen ved hvorfor..

Selv BBC har skrevet om det for over en måned siden.

Fra BBC 19. Maj 2020:
"Coronavirus: What's going wrong in Swedens carehomes?"
https://www.bbc.com/news/world-europe-52704836

De fulgte op på flere artikler, bl.a. denne om en sygeplejerske, der slog alarm fordi de gamle nægtedes at få ilt, men istedet fik morfin.
Begrundelsen for at nægte at give ilt fra myndighedernes side, var at personalet ikke var trænet i at administrere denne behandling.
Men samtidig måtte samme uuddannede personale altså gerne give morfin..

Sygeplejersken blev efter sin offentlige kritik fyret - uden grund.
Efterfølgende er det blevet forsøgt udlagt, som om hun blot søgte at skade regeringen, siden hun er Sverigesdemokrat.

"Sjuksköterska fick sparken efter larm om att äldre nekas syrgas"
https://nyhetsbyran.org/2020/05/05/sjukskoterska-fick-sparken-efter-larm...

Det kan undre voldsomt, at denne situation går så meget under radaren, og at ikke flere pårørende råber vagt i gevær.

Det er en enorm skandale, og burde udløse fængselsstraf til de ansvarlige myndigheder.

Anne-Marie Krogsbøll, Anina Weber og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Vi er ikke for gode herhjemme. Det her er f.... på tide:
https://politiken.dk/indland/art7828832/Efter-kritik-og-t%C3%B8ven-skal-...

"De nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen siger, at hvis der konstateres smitte på et plejehjem, så bliver alle ansatte og beboere testet hver syvende dag, indtil der ikke længere er smitte på institutionen.
De nye retningslinjer betyder, at testningen fremover ikke kun skal isoleres til den institution, hvor der konstateres smitte. Nu skal ansatte og beboere på andre institutioner i området også testes.
»Der kan være vikarer, som går på tværs af flere institutioner eller plejehjem, og det betyder, at der kan være andre steder end den enkelte institution, hvor der også skal testes«, siger Helene Probst.
Desuden bliver det nu en del af teststrategien, at ansatte i ældresektoren også kan blive indkaldt til test, selv om smitten endnu ikke er nået ind på plejehjemmene."

"Det stod allerede i regeringens teststrategi for over en måned siden, at der skulle ske målrettet testning af frontpersonale. Hvorfor havde det ikke været en god idé at begynde med det her for en måned siden, når nu man havde kapaciteten til at teste?

»Vi bliver jo hele tiden klogere på, hvordan vi skal gøre det her. Det gælder jo om at fange den smitte, der er, og derfor gælder det om at gå målrettet efter at teste der, hvor der er smitte. Om man skulle have iværksat det allerede for en måned siden, det kan godt være. Men jeg synes, at vi har haft et ret stort fokus på at undgå smitte, men vi kan se, at det ikke har været tilstrækkeligt, så derfor bygger vi ovenpå, for vi vil gøre alt for at sikre, at der ikke kommer smitte ind på plejehjemmene«, siger Helene Probst."

Hvad f.... har de ment med at passe ekstra godt på de ældre indtil nu? De har pralet af rigelig testkapacitet i en måned nu - dette tiltag burde have været gjort fra starten af epidemien. Faktisk bør man systematisk teste ALLE plejehjemsansatte løbende - mindst en gang om ugen - med busser, der kører rundt, så det er praktisk ladesiggørligt at få tid til at gå til til testning .

Det er simpelthen så lamme og tanketomme undskyldninger for, at der også på dette felt først sker noget nu. De har stadig ikke fattet alvoren af epidemien. Jeg fatter simpelthen ikke, hvad der foregår i deres hoveder. De er ikke til at stole på - de siger en masse pæne overskrifter, og gør det modsatte i praksis den ene gang efter den anden.

Man får nærmest indtryk af, at der er nogen, som arbejder målrettet på at udrydde den ældre generation - eller på at sørge for tilstrækkeligt med forsøgspersoner til industrien.

Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Plejehjemsansatte og hjemmeplejen - og alle i sundhedsvæsnet bør testes løbende. Og alle minkfarme.

Jeg er så træt af at høre den tåbelige undskyldning med, at "vi bliver jo hele tiden klogere":
"»Vi bliver jo hele tiden klogere på, hvordan vi skal gøre det her. Det gælder jo om at fange den smitte, der er, og derfor gælder det om at gå målrettet efter at teste der, hvor der er smitte. " siger Helene Probst i Politiken-interviewet ovenfor.

Hvornår går det op for dem, at når først vi har KONSTATERET smitte i et område, så er det nærmest for sent at inddæmme den uden nedlukning - pga. den lange inkubationstid og symptomfri smitte? Bliver man dummere af at være ekspert på dette område (undtagen enkelte glædelige undtagelser, som Allan Randrup Thomsen)?

Er det et uhyggeligt og farligt eksempel på den gamle "gæt en elefant"-historie?:
http://kurios.dk/elefanten.html

Er myndighedernes eksperter reelt så tætte på deres felt og ansvarsområde, at de ikke kan se den helhed, som har stirret mange af os andre i øjnene allerede fra januar/februar, nemlig at man er nødt til at sætte ALT ind, hvis man skal vinde over corona ift. de udsatte grupper? Eller er der en underliggende, modbydelig og kynisk skjult dagsorden? Det er i hvert fald helt umuligt at følge myndighedernes logik og argumentation.

Nu har man i ugevis presset på for, at BEFOLKNINGEN som sådan løbende bør lade sig teste i h... og r...., dvs. bredt - hvilket mange eksperter ikke mener er hensigtsmæssigt. Men lige præcist den befolkningsgruppe, som man råber op om at passe særligt på, der vil man hellere arbejde "risikobaseret", dvs. netop IKKE bredt, men snævert. Hvorfor? Det er jo helt bagvendt ift., hvad der er behov for?

Og hvorfor er myndighedernes eksperter stadig ikke blevet klogere på de ting, vi andre indså for 5 måneder siden? Hvorfor bliver de stadig klogere på helt banale ting, som vi andre kunne regne ud fra dag 1? HVORFOR??????

JEG VIL HAVE EN FORKLARING! HVORFOR HAR MAN STADIG KUN SAT "RISIKOBASERET" OG IKKE "BREDT" IND MED TESTNING IFT. RISIKOGRUPPERNE? HVORFOR HAR MAN IKKE INDSAT TESTBUSSER, SÅ DET BLIVER REALISTISK FOR RISIKOGRUPPER OG DERES PERSONALER FAKTISK AT BLIVE TESTET? OG ER MAN FAKTISK NU NÅET TIL AT PÅBYDE VÆRNEUDSTYR TIL ALLE, DER TAGER SIG AF RISIKOGRUPPER - ALTID??????

VI HAR KRAV PÅ SVAR - VI ER IKKE FORSØGSDYR - IKKE FRIVILLIGT, I HVERT FALD!

Anne-Marie Krogsbøll

Sandheden kommer for en dag...Dryp for dryp, men ikke med sundhedsmyndigehdernes gpde vilje. Fra dagens tante Berlinger - supergod gennemgang af forløbet, som er decideret pinligt (man kan vist få en gratis prøvemåned:

"Mandag den 3. Februar klokken 16:31 var e-mailen det interne dokument klar. Afdelingschef fra seruminstituttet Tyra Grove Krause trykkede på »send« og afsted røg en e-mail med en klar advarsel.
I de papirer, hun medsendte, var en vurdering af truslen, som Danmark stod over for. Men det var ikke den vurdering, som danskerne hørte.
Danmark risikerede 2.000 døde, og coronasmitten kunne »næppe« holdes væk fra landet."
......
"Over for danskerne understregede Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, at risikoen for at smitten ville sprede sig i Danmark var »lille« eller »meget lille«."
.....
"Nu står det klart, at Tyra Grove Krauses bekymringer for virussens potentiale blev genspejlet i talrige interne risikovurderinger, og at Sundhedsstyrelsen blev advaret om de pandemiske risici samt muligheden for smittespredning i Danmark gennem en række risikovurderinger i januar og februar."
....
"»Ud fra de dokumenter, jeg har haft adgang til at læse, er det tydeligt, at man vælger at kommunikere én version af virussen over for befolkningen, mens der internt hos myndighederne har været en anden opfattelse. Det er kritisabelt, fordi befolkningen i denne situation bør informeres om den risiko, samfundet står over for,« siger hun.
»Spørgsmålet er, hvorfor der heller ikke internt bliver reageret kraftigere på det, så vi var bedre rustet med værnemidler og test. De uger var afgørende for, hvordan vi stod klar over for en ny virus.«"
.....
"På baggrund af de nye oplysninger siger Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut, at det er tydeligt, at Tyra Grove Krause i sine e-mail ønsker, at danskerne skal gøres opmærksom på den virustrussel, der meget vel kan være på vej.
»Instituttet skriver klart, at danskerne skal advares om de bekymringer, der er ved virussen. Krause og Mølbak (faglig direktør Kåre Mølbak, red.) kommer med kommentarer til risikovurderingerne og påpeger i de interne dokumenter til styrelsen, at der tidligt kan ske smittespredning. De gør det klart, at ikke kun folk med alvorlige symptomer skal testes. Det er på et tidligt tidspunkt, de ser det,« siger Nils Strandberg."
....
"Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, har læst dokumenterne og siger, at »Sundhedsstyrelsen forekommer tonedøv, når det gælder de udmeldinger, der kommer fra seruminstituttet«.
»Der kommer vurderinger af, at der er større potentiale for den her virus, men det bundfalder sig tilsyneladende ikke. Det problematiske er, at Sundhedsstyrelsen ikke reagerer og forstår de scenarier, der bliver beskrevet for dem. Man burde allerede i januar være ved at forberede sig som vilde og vanvittige,« siger han og tilføjer:
»Den asymptomatiske spredning bliver tydeligt beskrevet, og det er ellers noget, som Sundhedsstyrelsen først har erkendt relativt sent. Det betød meget for muligheden for at inddæmme virussen.«"

Lige nu peger pilen på SST (eller regeringen - det ved vi ikke endnu, hvad deres rolle var i starten) - ganske som en del af os forsøgte at gøre opmærksom på allerede tidligt i epidemien - at myndighedernes meldinger ikke hang logisk sammen, og at vi ikke kunne stole på dem.

At Tyra Grove Krause har været klogere bag lukkede døre end ud ad til, gør mig vred - for hun har om nogen været loyal overfor myndighedernes misinformerende meldinger.

De danske sundhedsmyndigheder har aktiv misinformeret befolkningen - ganske som i Kina. og de misinformerer os stadig med skønmaleri af situationen lige nu - det har de seneste dages (og almindelige sund logik) mange smittehistorier vist.

Og lige nu hører jeg på TV2, at det er påvist, at man kan finde ret meget smitte i op til 4 uger efter raskmelding. Det bliver interessant/uhyggeligt at følge, om de så også kan smitte.

Anne-Marie Krogsbøll

Hov, jeg glemte linket til berlinger-artiklen. DEN ER GOD!!!!
https://www.berlingske.dk/politik/nye-oplysninger-allerede-i-januar-skre...

Mads Kjærgård

Suk! De har lavet mere 120.000 tests, de har fundet ca. 350 inficerede. Og folk er stadigvæk så hunderædde, som om, at det var den sorte død eller et eller andet ubehageligt fra Afrikas indre. Kunne folk og journalister nu ikke lige komme ned på jorden og tage det lidt køligt? Det er langt værre nyheder, at "det regner med plastic." Se det er top "shit," men får det plads i aftenshowet? Næppe? Men tag det roligt folkens, det forsvinder hurtigere end de kan nå at finde en kur og hvad vil i så være bange for? Plastic i luften er et godt bud!

Eva Schwanenflügel

@ Mads Kjærsgaard

Plastik i luften, i vandet og i jorden, er ret skrækindjagende, det har du ret i.

Men smittens forsvinden er nu ikke lige rundt om hjørnet:

"For anden dag i streg melder Tyskland om en drastisk stigning i kontakttallet.

Det er siden lørdag steget fra 1,79 til 2,88.

Fredag var tallet 1,06.

Det oplyser landets statslige institut for infektionssygdomme, Robert Koch-Instituttet, ifølge norske VG."

Happy holidays.

Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie Krogsbøll
21. juni, 2020 - 07:52

Tusind tak for opdateringen på Berlingskes artikel.
Det er sgu uhyggelig læsning, men fuldstændig overraskende er det vel egentlig ikke..?
Svinsk, at SSI (og regeringen???) trak mørklægningsgardinerne for så hastigt, og nægtede at forholde sig til virkeligheden.

Det betyder, at de i sidste ende muligvis har ansvaret for de, der døde i begyndelsen af pandemien på plejehjem og sygehuse, da der overhovedet ikke var kapacitet på værnemidler, håndsprit og testudstyr.
Samt at deres modsatrettede instrukser og planer, har øget forvirringen på et højere plan.

Efterfølgende står det klarere, at det var SSI, der satsede på flokimmunitet.

PS. Også tak for at kopiere de vigtigste dele af artiklen til os uden abonnement til Berlingske :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Eva, tak for kommentar - men som jeg forstår det, forsøgte SSI netop at advare SST om, at det kunne blive slemt, og det var SST, som tegnede skønmaleriet ud ad til, hvilket medførte, at tidspunktet for inddæmning blev forpasset, og flokimmunitet blev pludseligt "det nye sort". SSI valgte så åbenbart at bakke op om linjen om misinformation af befolkningen i sidste ende, og det er trist. Og endnu ved vi ikke, om regeringen trak SST i skødet de første måneder pga. økonomiske hensyn. Heldigvis blev de jo i hvert fald klogere, og trumfede nedlukning igennem mod SST's vilje.

Det er rigtigt, at SSI ret tidligt ser ud til at opgive tanken om inddæmning, så måske er det rigtigt, at de gik ind/går ind for flokimmunitet. Men i modsætning til SST, som ville holde befolkningen hen i uvidenhed, gik SSI i det mindste ind for at oplyse befolkningen om faren.

Der er nok fejl på begge sider (hvis man er imod flokimmunitetstanken). Det bliver nok svært at få et virkeligt dækkende billede af, hvem der gjorde hvad, før historikere endevender arkiverne, eller gode dybdegravende journalister udgiver en bog. Men lige nu ser det for mig ud som om, det var SST, der insisterede på ikke at ville opskræmme befolkningen med realiteterne.

Og det er da godt nok ikke meget, man hører til SST i medierne efterhånden....

I øvrigt læste jeg i går, at Thomas Benfield, som for mig at se er fortaler for flokimmunitet, mener, at det var rigtigt af Lalandia IKKE at oplyse de øvrige gæster om, at der har været en patient med corona - for ikke at opskræmme folk. Han går åbenbart stadig ind for folkimmunitet...... Heldigvis er der andre eksperter, som mener, at man skulle have advaret de øvrige gæster... men det er jo det her med de store økonomiske interesser, der er på spil.

Eva Schwanenflügel

Det må du undskylde, jeg kom til at skrive forkert..
Jeg mente SST, og ikke SSI..
Så giver det måske mere mening, hvad der står? ;-)

Mht ikke at advare badegæsterne, så er det hul i hovedet, samt fordækt og ulækkert.

Anne-Marie Krogsbøll

Ok - så er vi enige, Eva :-)

Sider