Nyhed
Læsetid: 5 min.

Danmark stiller krav til statsløse børn i strid med UNHCR’s anbefalinger

Danske myndigheder stiller krav om gyldig opholdstilladelse som forudsætning for, at et statsløst barn født i Danmark kan få dansk statsborgerskab. Da Norge for tre år siden forsøgte at stille samme krav, protesterede UNHCR
Da Folketinget i december 2019 vedtog den seneste lov om tildeling af statsborgerskab, blev seks statsløse børn, der var født i Danmark, slettet fra lovforslaget med den begrundelse, at de ikke havde gyldig opholdstilladelse. Det er i strid med UNHCR’s anbefalinger. Her er vi til den årlige statsborgerskabsdag på Christiansborg.

Da Folketinget i december 2019 vedtog den seneste lov om tildeling af statsborgerskab, blev seks statsløse børn, der var født i Danmark, slettet fra lovforslaget med den begrundelse, at de ikke havde gyldig opholdstilladelse. Det er i strid med UNHCR’s anbefalinger. Her er vi til den årlige statsborgerskabsdag på Christiansborg.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
22. juni 2020

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fastholder i en række aktuelle svar til Enhedslisten i Folketinget, at Danmark er i sin gode ret til at stille krav om gyldig opholdstilladelse, hvis børn, der er født statsløse i Danmark, skal have dansk statsborgerskab, før de fylder 18 år.

Men at stille krav om gyldig opholdstilladelse harmonerer ikke med FN’s konvention fra 1961 om at begrænse statsløshed. Det fik den norske regering klart at vide i oktober 2017 af FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR og af FN’s børneorganisation UNICEF, da statsminister Erna Solbergs regering ønskede at tilføje et lignende krav til den norske lovgivning.

»UNHCR og UNICEF bemærker imidlertid, at kravet om lovligt ophold ikke er indeholdt i konventionen fra 1961. I henhold til konventionen fra 1961 er kun sædvanligt ophold en tilladt betingelse for erhvervelse af nationalitet af børn født statsløse på territoriet,« skrev UNHCR til den norske regering.

Som følge heraf undlod den norske regering at ændre loven, og i dag er det »ikke et vilkår, at ansøgeren har haft opholdstilladelse i Norge«, fremgår det af Mattias Tesfayes svar på et spørgsmål fra Peder Hvelplund (EL). Ifølge UNHCR’s danske kontor kræver Finland og Island heller ikke gyldig opholdstilladelse for statsløse børn.

Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i indfødsret, mener, at der også er behov for at justere dansk lovgivning og praksis på dette område i lyset af blandt andet UNHCR’s opfattelse.

»Danmark er forpligtet til at undgå statsløshed, og vi har et særligt ansvar for, at børn født her i landet ikke bliver statsløse. Det følger af konventionerne. UNHCR har igangsat en kampagne for at sætte en stopper for statsløshed inden udgangen af 2024, og Danmark har over for UNHCR’s Eksekutivkomité i efteråret 2019 peget på vigtigheden af denne kampagne. Vi har også sagt, at vi vil fortsætte vores bestræbelser på at undgå statsløshed. Så vi skal se på, hvad vi mere kan gøre, for vi har et problem med statsløshed her i landet,« siger hun og henviser til, at der ved begyndelsen af 2020 var registreret 795 herfødte statsløse personer med bopæl i Danmark.

»Antallet af statsløse født i Danmark har været stigende siden 2012, og faktisk kan der godt være endnu flere herfødte statsløse end de knap 800 registrerede,« siger hun med henvisning til nye oplysninger om mulige fejlregistreringer.

Skelner skarpt mellem to konventioner

Da Folketinget i december 2019 vedtog den seneste lov om tildeling af statsborgerskab, blev seks statsløse børn, der var født i Danmark, slettet fra lovforslaget med den begrundelse, at de ikke havde gyldig opholdstilladelse. Noget lignende er ikke tilfældet med det lovforslag om statsborgerskab, som Folketinget netop er i gang med at vedtage. Men det er ikke, fordi den danske regering har skiftet standpunkt.

For at kunne nå frem til at kunne stille krav om gyldig opholdstilladelse, skelner juristerne i Mattias Tesfayes ministerium mellem på den ene side 61-konventionen, på den anden side FN’s Børnekonvention fra 1989.

Det kræver nok en nærmere forklaring. Danmark har lavet, hvad Eva Ersbøll kalder »en minimumsgennemførelse« af 61-konventionen. Efter konventionen skal statsborgerskab gives ved fødslen eller senere efter ansøgning, og en eventuel frist for ansøgningen kan senest begynde ved 18-årsalderen og tidligst ophøre med 21-årsalderen.

Sådan er ordningen i Danmark. I forhold til 61-konventionen kan der ikke stilles krav om en gyldig opholdstilladelse, og det gør Danmark heller ikke. Der kræves blot såkaldt habitual residence, som bedst kan oversættes til ’stabilt faktisk ophold’.

Anderledes med Børnekonventionen, hvorefter børn fra fødslen har ret til et statsborgerskab. Børnekonventionen indeholder desuden en bestemmelse om, at statsborgerskabet skal sikres i overensstemmelse med deltagerstatens nationale lovgivning og internationale forpligtelser, herunder 1961-konventionen.

Europarådets Statsborgerretskonvention fra 1997 kommer også ind i billedet. Efter den kan staten bestemme, at en ansøgning om statsborgerskab kun kan indgives af personer, der har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land i en periode på højest fem år umiddelbart forud for indgivelse af ansøgning.

Ved hjælp af en sådan totrinsmodel af først Børnekonventionen, så Statsborgerretskonventionen, når Udlændinge- og Integrationsministeriet frem til, at der i forhold til børn omfattet af Børnekonventionen kan stilles krav om lovligt og fast ophold. Er det så en lovlig fortolkning, som Mattias Tesfayes ministerium anvender?

Hertil siger Eva Ersbøll, at ministeriets fortolkning sådan set er forståelig, da det er tilladt efter den europæiske konvention fra 1997, og at kravet om lovligt ophold også anvendes af andre lande.

»Men man skal være opmærksom på, at der i lyset af Børnekonventionen er sket en udvikling på området. Det er nu den almindelige opfattelse, at staterne skal give deres statsborgerskab til ellers statsløse børn født på deres territorium enten ved fødslen eller så hurtigt som muligt efter fødslen. Børn skal ikke være statsløse gennem længere tid. Det fremgår også af en europarådsresolution fra 2009, at statsløshed op til femårsalderen ikke burde være tilladt. UNHCR og FN’s Børnekomité anbefaler, at landene automatisk giver statsborgerskab til alle børn født på deres territorium straks fra fødslen, hvis de ellers ville blive statsløse,« siger Eva Ersbøll og tilføjer:

»Det anbefaler Institut for Menneskerettigheder også, og vi mener under alle omstændigheder, at forældrene straks ved barnets fødsel skal orienteres om dets ret til dansk statsborgerskab.«

Hvad siger UNHCR?

Information har henvendt sig til UNHCR’s danske kontor, og efter at have konsulteret organisationens jurister fra hovedkvarteret i Genève er meldingen, at habitual residence skal forstås som stabilt faktisk ophold og ikke som en lovlig opholdstilladelse. UNHCR mener derfor ikke, at 61-konventionen tillader landene at kræve lovligt ophold som forudsætning for at give statsborgerskab til personer, som ellers ville blive statsløse.

UNHCR og UNICEF vurderer, at 61-konventionen har central betydning for den fulde nydelse af retten til at erhverve et statsborgerskab efter konventionen, som ethvert barn har. Derfor opfordrer begge FN-organisationer landene til at give statsløse børn statsborgerskab ved den tidligst mulige lejlighed, for at de kan få de bedst mulige udviklingsmuligheder.

»Børnekonventionen nævner ikke som den europæiske statsborgerskabskonvention muligheden for at stille opholdskrav, men som det fremgår af europarådsresolutionen sigter denne konvention til forældrenes lovlige ophold. Så hvis vi her i landet støtter os på den europæiske konvention, burde statsløse børn ikke udtages af et lovforslag med henvisning til, at forældrene ikke har nået at forny børnenes opholdstilladelse « siger Eva Ersbøll.

Mattias Tesfaye er i Folketinget blevet spurgt af Peder Hvelplund (EL), om UNHCR er enig i ministeriets fortolkning. Men det har ministeren ikke svaret direkte på, kun at »Udlændinge- og Integrationsministeriet har gjort UNHCR bekendt med« ministeriets vurdering.

Hertil siger UNHCR’s danske kontor, at man netop er i gang med at lægge sidste hånd på en undersøgelse af spørgsmålet om statsløshed i Danmark, og at organisationen vil drøfte resultaterne med den danske regering, når undersøgelsen er færdig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helt imod vedtagne og dansk retificerede UNHCR-konventioner fastholder Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), "at Danmark er i sin gode ret til at stille krav om gyldig opholdstilladelse, hvis børn, der er født statsløse i Danmark".

Men denne perverse opfattelse strider faktisk imod hele 2 ganske basale konventioner, som Danmark har ratificeret:
- Statsløsekonventionens artikel 4, stk. 1.
- Børnekonventionens artikel 7,

Og hvis disse perverse konventions-stridige opfattelser, som ministeren giver udtryk for, også er noget, som den lovlige danske regering også står bag ved, så fortjener denne regering absolut ingen respekt. Rent juridisk svare det faktisk til, at man indgår en bindende juridisk aftale med en dansk regering, og at den danske regering derefter ikke agter at overholde den kontraktligt bindende aftale.

Og det er faktisk ikke første gang, at denne underlige minister er i strid med disse aftaler, og har måttet rette sig:
www.berlingske.dk/politik/lovudkast-blev-kaldt-katastrofalt-og-i-strid-m...

Dette er endnu et bevis på, at Danmark har udviklet sig til et lille og lukke racistisk land, der er sig selv nok.

Ea Movang, Eva Schwanenflügel, Lone Hansen, Hans Larsen, Elisabeth From, Viggo Okholm, Per Klüver og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Det er lidt utroligt at vi har et system der faktisk straffer børn fordi de tilfældigvis er født af forældre,
som af en eller anden årsag er havnet her og ikke lige passer ind i vores sikkerhed.
Godt Information er vagthund her.

Ea Movang, Eva Schwanenflügel, Lone Hansen, Gert Romme og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Så må børnenes statsminister retlede udlændinge- og integrationsministeren.
Han skal som alle andre i dette land, varetage børnenes tarv. Alle børns tarv.

Ea Movang, Eva Schwanenflügel, Jette Randrup og Gert Romme anbefalede denne kommentar