Dansk demonstration er både udtryk for sympati med det sorte USA og frustration over diskrimination herhjemme

»Overraskende.«

Det er det første ord, som professor ved Københavns Universitet og ekspert i protestbevægelser Jacob Gerner Hariri bruger om weekendens massedemonstration i Danmark.

Søndag gik 15.000 mennesker i København på gaden, efter den sorte amerikaner George Floyd mistede livet under en brutal anholdelse i delstaten Minneapolis. Det var anden uge i træk, at der har været protester herhjemme, og samme billede tegner sig i flere europæiske lande.

Jacob Gerner Hariri har svært ved at forklare, hvorfor den tragiske hændelse i USA lige præcis nu får befolkninger på den anden side af Atlanten til at demonstrere.

Det er ikke første gang, at vi ser politivold mod sorte amerikanere i USA. Der har altså været mange lejligheder til at demonstrere mod politiet og strukturel racisme. Det er dog typisk sådan med masseadfærd og demonstrationer, at »vi bliver taget med bukserne nede«.

»Hvad der lige gør, at noget får bægeret til at flyde over, er svært at forudsige. Det så vi også i efteråret med demonstrationerne i Libanon, Hongkong og Sydamerika. Uforudsigeligheden i det er det mest forudsigelige,« siger Jacob Gerner Hariri.

Men det er ikke et nyt fænomen, at en enkeltstående og konkret begivenhed i ét land pludselig breder sig og bliver til en global opstand. Protester smitter, og selv om danskerne ikke protesterer på samme historiske bagtæppe som amerikanerne, er der flere forhold, som kan forklare, at mordet på George Floyd har en mobiliserende kraft herhjemme.

Sympati og genkendelse

Menneskelig adfærd smitter. Vi har en tendens til at gøre det, andre folk gør. Uanset om det er at sælge aktier eller gå med bukser, der stumper, som Jacob Gerner Hariri siger. Det er det, der gør, at tendenser pludselig kan vokse sig meget store.

»Sådan er det også med protestbevægelser. Man har måske siddet og puttet med noget, og når man så oplever andre, som sætter ord på det, så følger man med.«

Den første, der går på gaden, er ofte lidt radikal. Men efterhånden som flere tilslutter sig, bliver de sociale konsekvenser ved at påpege, at man har oplevet noget – i dette tilfælde diskriminerende – mindre, påpeger Jacob Gerner Hariri.

»Det samme så vi med MeToo-bevægelsen. Folk tør at gå på gaden eller råbe op, når andre går på gaden eller råber op. Og jo flere, der deltager, jo mindre skal der til, før man også gør det.«

Det kan dog alene ikke forklare, hvorfor en forholdsvis partikulær begivenhed i USA resulterer i, at 15.000 mennesker i Danmark beslutter sig for at demonstrere.

I USA skal den mobiliserende kraft omkring mordet på George Floyd i høj grad forklares med, at store dele af den amerikanske befolkning oplever et strukturelt problem i deres hverdag, påpeger Jacob Gerner Hariri.

I løbet af årene er der drypvist kommet videoer på sociale medier, som dokumenterer overgreb mod sorte begået af politiet. Samtidig har USA en lang historie med politivold, forskelsbehandling og diskrimination af den sorte befolkning.

Folkemængden, der søndag bevægede sig fra den amerikanske ambassade til Christiansborgs Slotsplads i København, bar skilte med slogans såsom »Black Lives Matter«, »Stop killing black people« og »A.C.A.B«, som står for All cops Are Bastards.

De danske demonstranter bruger slagord og bannere direkte taget fra de amerikanske protester. Vi låner altså i høj grad det amerikanske protestsprog, som ikke umiddelbart passer ind i en dansk kontekst. Det tyder ifølge Jacob Gerner Hariri på, at de danske demonstrationer i vidt omfang svarer på det amerikanske problem.

Der kan altså være tale om en sympatibevægelse.

»Det er en kamp i USA, som de danske demonstranter sympatiserer med. Det så man også med De Gule Veste, at der spredte sig sympatibevægelser fra Paris rundt om i Europa. Man har også set med arbejderbevægelsen, at de har sympatistrejket.«

Endelig er det også klart, at de danske protester har et større og mere abstrakt tema, som handler om racisme og forskelsbehandling. Massebevægelser er meget ofte »mangehovedede monstre«, forklarer professoren. Det skal ikke forstås negativt, understreger han, men snarere at der kan være mange forskellige dagsordener til stede på gaden på én gang.

Det at der protesteres mod politivold i USA, kan således naturligt blive til en protest mod, at man har svært ved at komme ind på et diskotek – eller aldrig bliver kaldt til jobsamtale – som person med mellemøstlig baggrund i Danmark.

»Hvis man abstraherer fra politivoldsaspektet, så finder man diskrimination over hele verden – og den her mere abstrakte dagsorden vækker genklang mange steder.«

Fredelig demo i DK

I USA har der været plyndringer, ildspåsættelser og sammenstød med politiet i forbindelse med protesterne. De seneste par dage har fredelige demonstrationer også udviklet sig voldeligt i flere andre lande.

I den svenske by Göteborg var der søndag sammenstød mellem politiet og demonstranter, som kastede med mursten og smadrede butiksruder. Og i Stockholm måtte politiet onsdag bruge tåregas mod voldelige demonstranter.

I den belgiske storby Bruxelles er over 200 demonstranter blevet anholdt det seneste døgn. Der har blandt andet været sat ild i gaden, mens en lang række butikker er blevet smadret og plyndret i forbindelse med Black Lives Matter-protester, som ellers begyndte fredeligt.

Det står i modsætning til de danske demonstrationer, som har været ikkevoldelige. Jacob Gerner Hariri forklarer, at graden af vold i en massebevægelse eller demonstration meget tit har noget at gøre med, hvor bredt den er forankret. Jo bredere forankret den er, jo mindre voldelig vil den typisk være.

»Vold går meget ofte hånd i hånd med vrede, unge mænd. Hvis det i Danmark er et bredere, politisk projekt på tværs af aldersgrupper, så kan det være en forklaring,« siger han og understreger, at han ikke ved, om det passer med billedet i Belgien og Sverige.

Det kan således også være tilfældigt, at vi ikke har haft voldelige demonstrationer i Danmark. For tilbage til analogien med »det mangehovedede monster«, så er disse sociale bevægelser ofte samlet på tværs af dagsordener, hvor nogle vil være mere tilbøjelige til at bruge mere radikale metoder til at råbe op.

»Det ville faktisk ikke have undret mig, hvis der var nogen med en mere radikal dagsorden herhjemme, som havde sat ild til en container.«

Næppe en bevægelse i DK

I USA har protesterne styrket en allerede eksisterende social bevægelse omkring Black Lives Matter. Spørgsmålet er, om det også i Danmark bliver til en social bevægelse, eller om det begrænser sig til de demonstrationer, vi har set de seneste uger.

Jacob Gerner Hariri tror på det sidste.

»Der er en helt anden klangbund for undertrykkelser af sorte i USA, og der er problemer af en helt anden karakter. Jeg kan sagtens se, at det blusser op igen. Men at det institutionaliseres, det tror jeg mindre på,« siger han.

Det er ikke for at negligere, at vi har diskrimination herhjemme, understreger Jacob Gerner Hariri.

»Jeg ved, at vi også har problemer med diskrimination over for etniske minoriteter i Danmark. Men hvis det her på en eller anden måde bliver katalysator for en diskriminationsdagsorden herhjemme, så tror jeg, at det bliver med et andet og mere afdæmpet fokus.«