Nyhed
Læsetid: 10 min.

Embedsmænd i notat om biomasse: Danmark er langt fra at være et grønt foregangsland

Forbruget af træbiomasse skal nedbarberes til en femtedel af det nuværende niveau, hvis Danmark skal være grønt foregangsland, som regeringen ønsker. Det viser hidtil ukendte dokumenter fra myndighederne, der også fastslår, at biomasse ikke altid er CO2-neutralt. Vi snyder klimaet, advarer eksperter
Interne dokumenter fra Klimaministeriet slår fast, hvad kritikere har sagt i årevis: Vi kan ikke, som vi i høj grad gør i dag, gå ud fra, at biomasse er klimaneutral.

Interne dokumenter fra Klimaministeriet slår fast, hvad kritikere har sagt i årevis: Vi kan ikke, som vi i høj grad gør i dag, gå ud fra, at biomasse er klimaneutral.

Bjørn Marcus Trappaud

Indland
10. juni 2020

Hidtil ukendte dokumenter fra Energistyrelsen og Klimaministeriet giver nu et nyt indblik i, hvor alvorligt et problem Danmark har med de massive mængder af træpiller og skovflis, der importeres og brændes af som biomasse for at få energi.

Regeringens egne embedsfolk skriver, at Danmark skal nedbringe forbruget af træbiomasse markant for at kunne kalde sig »grønt foregangsland«. Det viser dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.

»Hvis Danmark ønsker at være et internationalt foregangsland, skal vi nedbringe vores forbrug af træbiomasse markant. Ud fra eksisterende viden formentlig til ca. ⅕ af vores forbrug i 2017,« skriver en gruppe embedsfolk fra Energistyrelsen og Klimaministeriet i et mødenotat fra november 2019.

»Danmarks høje forbrug er uforeneligt med vores status som foregangsland,« tilføjes der.

Det står i skarp kontrast til det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier, hvor det fremgår, at Danmark »skal gå forrest i kampen mod klimakrisen« samt »påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling«.

Biomasse er i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutral, sådan som det regnes for i det danske klimaregnskab. Og myndighederne vurderer altså nu, at den træbiomasse, der i årtier har været Danmarks største grønne energikilde, skal reduceres med hele 80 procent, hvis regeringen ønsker at lede et grønt foregangsland.

»Billedet af Danmark som grønt foregangsland er krakeleret,« konstaterer Jørgen Henningsen, der er seniorrådgiver for den grønne tænketank Concito og i mange år har beskæftiget sig med energipolitik som tidligere vicedirektør i Miljøstyrelsen, direktør i EU-Kommissionen og DTU-lektor.

Professor i klimaøkonomi Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet påpegede som daværende formand for Klimarådet allerede i 2018 problemet med Danmarks forbrug af træbiomasse.

»Danmarks eksorbitante forbrug af træbiomasse overstiger langt, hvad der er bæredygtigt på globalt plan, hvis alle gjorde som os. Så hvis vi vil være foregangsland i klimapolitikken, skal vores brug af træbiomasse sænkes markant,« siger han.

Danmark er et af de lande i verden, der per indbygger afbrænder mest træ for at få energi. I 2018 kom hele 64 procent af den vedvarende energi fra fast biomasse som træpiller, flis og brænde, mens den resterende del kom fra andre grønne energikilder som sol og vind. Omkring 60 procent af Danmarks træbiomasse importeres fra steder som USA, Rusland og Baltikum.

Ifølge dokumenterne har Danmark ikke kun et problem med mængden af biomasse. Embedsfolkene vurderer også, at det ikke i alle tilfælde er korrekt at opgøre træbiomassen som CO2-neutral.

»Det er ikke retvisende at regne CO2-udledningen for 0 i energisektoren, så længe der ikke er sikkerhed for, at emissionen medregnes i andre landes LULUCF-opgørelser (opgørelser for direkte arealanvendelse, red.), og så længe der ikke er sikkerhed for, at kulstoflageret opretholdes i de lande, vi importerer fra,« står der i et notat.

Oplysningerne bekræfter den frygt, som Klimarådet og andre eksperter har advaret om i årevis, mener Peter Birch Sørensen, der også er tidligere økonomisk overvismand.

»Det er naivt at tro, at Danmarks biomasseforbrug er 100 procent klimaneutralt. Det bidrager i et eller andet omfang til den globale opvarmning,« siger han.

Rådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen, der er professor på Københavns Universitet, tilføjer, at »den grønne omstilling bliver dyrere og sværere, når en andel af biomassen ikke er bæredygtig, fordi biomassen fylder så relativt meget i vores målsætninger«.

Ikke CO2-neutralt

Det er vigtigt at skelne mellem forskellige former for biomasse. Langt størstedelen – 85 procent – af den faste biomasse i Danmark består af træ som træpiller, træaffald eller skovflis, som brændes af på kraftværker og i private fyr. I modsætning til fossile brændsler er biomasse fritaget for afgifter og modtager desuden statstilskud til el, hvilket giver biomassen særdeles favorable vilkår.

Blandt eksperter er der bred enighed om, at brugen af biomasse i visse tilfælde har været et grønt alternativ. Men de senere år er kritikken for alvor taget til.

De nye oplysninger kommer få uger efter offentliggørelsen af en ny biomasserapport fra Energistyrelsen, der blev igangsat i august 2019 af Klima- og Energiministeriet. Her blev der nedsat en såkaldt styregruppe med embedsfolk fra ministeriet og styrelsen, der fik til opgave at undersøge biomassens bæredygtighed i Danmark.

Rapporten problematiserede omfanget af Danmarks forbrug af træbiomasse. Den fastslog dog ikke i direkte vendinger, at træbiomassen i sig selv ikke er CO2-neutral. I stedet konstateres det, at selv om biomassen opgøres CO2-neutralt, »kan der være risiko for, at biomasseforbruget fører til udledninger globalt«.

Men i de papirer, som ikke tidligere har været offentliggjort, hedder det direkte: »Den reelle udledning ved afbrænding af træbiomasse, der opfylder den danske brancheaftale, befinder sig klimamæssigt et sted mellem ’tæt på CO2-neutralitet’ og fossil energi.«

At brugen af træbiomasse er CO2-neutralt afvises altså af de embedsmænd, der i deres arbejde har stykket al kendt viden sammen.

Et andet sted konstaterer embedsfolkene: »Brug af træbiomasse er ikke i alle tilfælde CO2-neutralt og er derfor ikke i overensstemmelse med det langsigtede mål om et klimaneutralt samfund.«

Et tredje sted understreges pointen igen: »Et stort forbrug af biomasse – som det, der finder sted i Danmark i dag – er derfor ikke klimaneutralt og er ikke i overensstemmelse med, at det danske energisystem skal være et foregangsland.«

Peter Birch Sørensen bemærker forskellen i ordlyden mellem den offentliggjorte rapport og styregruppens notater.

»Det ser ud, som om nogle af de mere direkte formuleringer er blevet tonet ned i den endelige rapport. Og der havde det været bedre, hvis man havde talt mere i klarsprog, som embedsmændene gør i de her notater,« siger han.

Ifølge Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace, kan man »se meget tydeligt i kommunikationen med styrelsen og ministeriet, at embedsfolkene er klar over, hvor alvorlige udfordringerne er med træbiomasse«.

»Det nye er, at nu står det sort på hvidt,« siger hun og kalder det »sørgeligt«.

»Den bedste historie, vi har om os selv, er, hvor dygtig Danmark har været til at omstille til vedvarende energi. Men to tredjedele af vores vedvarende energi kan potentielt være lige så slem som fossile brændsler. Det er forfærdeligt,« siger Helene Hagel.

Hvor stor en andel af Danmarks biomasseforbrug, der ikke er CO2-neutralt, kan embedsfolkene ikke fastslå, fordi man mangler data på området. Dermed er det svært at sige, hvor stort problemet er, mener Jette Bredahl Jacobsen fra Klimarådet.

»Noget af den brugte biomasse er klimabæredygtig, og noget af den er ikke. Derfor skal vi have lavet bedre og mere retvisende kriterier for, hvornår noget er bæredygtigt. Vi anbefaler også, at man lægger en CO2-afgift på biomasse, der ikke kan garanteres at være klimamæssigt bæredygtigt,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S). Ministeren sagde dog for nyligt i Information, at han er bekymret for Danmarks store forbrug af træbiomasse, og at han vil sikre bæredygtighed med nye lovkrav.

»Vi kigger ind i en fremtid, hvor vi skal bruge mindre biomasse. Og indtil vi kan få skåret det dramatisk ned, skal vi gøre mere for at sikre, at det bliver mere bæredygtigt, end det er i dag,« sagde Dan Jørgensen til Information.

Svært at nå klimamålene

Biomasse pynter på det danske klimaregnskab, fordi CO2-udledningen fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i et lands officielle klimaregnskab ifølge internationale regler. Det skyldes en betragtning om, at træer vokser op igen og atter suger CO2 fra atmosfæren.

Men som påpeget af også FN’s Klimapanel og andre ekspertorganer er det ikke bare grønt at fyre biomasse af for at opvarme stuerne. Regeringens eget klimaråd har i en rapport konkluderet, at »afbrænding af biomasse udleder CO2, og derfor er biomasse i Klimarådets optik ikke CO2-neutral på linje med sol- og vindenergi«.

Trods de internationale regler er det derfor ikke retvisende af Danmark at opgøre afbrændingen af træbiomasse som CO2-neutral, mener Jørgen Henningsen.

»Hvis man ser bureaukratisk på det, så er det ikke svindel. For vi snyder ikke i forhold til de internationale regler. Men vi snyder klimaet,« siger han.

Biomasse har ellers været en afgørende forudsætning for Danmarks grønne omstilling. Siden 1990, FN’s basisår, er drivhusgasudledninger reduceret med 29 procent frem til 2017. Den mest markante reduktion er sket i el- og fjernvarmesektoren, hvor udledningerne er faldet med 21 millioner ton CO2 svarende til 63 procents CO2-reduktion.

Netop afbrænding af biomasse er en af hovedårsagerne til den udvikling. I 2018 stod træbiomasse således for 42 procent af sektorens energi, og forbruget forventes at stige yderligere frem mod 2030, viser tal fra Energistyrelsen.

Danmarks Statistik har tidligere opgjort, at Danmarks bruttoudledninger af CO2 er 19 millioner ton højere end det officielle tal på 48 millioner ton CO2 om året, hvis man medregner al den afbrændte biomasse.

Jørgen Henningsen skønner, at Danmark set fra et klimaperspektiv burde opgøre omkring ti millioner ton CO2 mere per år som følge af afbrændingen af træpiller og flis. Tallet er usikkert, og som nævnt findes der ikke officielle beregninger. Ugebrevet Mandag Morgen har undersøgt samme problematik og er kommet frem til 11,5 millioner ton CO2 mere per år.

Tallene svarer til, at Danmark optræder omkring 15 procent bedre i vores klimaregnskab, end vi egentlig er, påpeger Jørgen Henningsen.

»Det vil betyde, at vi ikke har reduceret så mange af vores CO2-udledninger de sidste 30 år, som vi tror. Hvis du lægger ti millioner ton CO2 oveni, så er der pludselig ikke noget at rejse rundt i verden med for Dan Jørgensen. For så er vi ikke synderligt meget bedre end andre lande i verden,« siger han.

Jørgen Henningsen mener, at Danmark har »et seriøst problem med vores måde at opgøre vores klimabelastning og vores postulerede status som foregangsland.«

»Al politik må begynde med, at man laver retvisende opgørelser over det, man beskæftiger sig med. Det holder ikke det her. Vores status som foregangsland er baseret på lånte fjer,« siger han.

I praksis kan det dog blive meget svært at nå de danske klimamål, hvis udledningerne fra biomasse skulle tælles med i det danske CO2-regnskab. Det vurderer Energistyrelsen og Klimaministeriet:

»Vores forbrug af biomasse bidrager markant til at opfylde vores klimamål, og uden dette bidrag vil det være særdeles vanskeligt at nå målsætningen om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990,« står der i materialet.

På den ene side mener myndighederne altså ikke, at det er retvisende at opgøre forbruget af biomasse CO2-neutralt. Men på den anden side kan vi blive nødt til at fortsætte med at opgøre det sådan for at efterleve 2030-klimamålet. Det er »et vanskeligt dilemma«, mener Peter Birch Sørensen.

»Det er nemmere at pege på problemerne, end på hvordan vi skal frigøre os fra den her massive afhængighed af biomasse på kort sigt. Det er meget svært, hvis vi skal bevare forsyningssikkerheden,« siger han.

Helene Hagel fra Greenpeace er enig. Men selv om biomassen tælles CO2- neutralt, betyder det ikke, at Danmark selv skal behandle det sådan, mener hun.

»Vi kan godt lave et supplerende regnskab, hvor vi opgør biomassens udledninger sammen med en plan for at udfase det,« siger Helene Hagel.

Brancheaftale sikrer ikke CO2-neutralitet

Om biomasse er bæredygtigt, afhænger blandt andet af, i hvor stort omfang man bruger det, hvilke råvarer det er fremstillet af, og hvilken type jord det bliver dyrket på.

Desuden er det usikkert, hvorvidt der reelt bliver plantet nye træer i de områder i blandt andet USA og Rusland, hvorfra danske kraftvarmeværker importerer massive mængder biomasse. Sker det ikke, kan biomasse ligefrem være værre end kul, der er det mest CO2-udledende fossile brændsel, har Energistyrelsen og Klimarådet tidligere vurderet.

For at sikre biomassens bæredygtighed har den danske energibranche lavet en brancheaftale, som baserer sig på internationale certificeringer. Brancheorganisationen Dansk Energi har fremhævet, at aftalen stiller krav til genplantning af træer. Og at danske kraftværker anvender klimavenlig biomasse, som er affaldstræ og rester, der ikke har anden funktion.

Embedsmændene vurderer imidlertid, at »den frivillige brancheaftale var et stort skridt fremad, men aftalen omfatter ikke hele biomasseforbruget«.

»En stor del af det samlede danske forbrug af træbiomasse er ikke omfattet af bæredygtighedskrav. Det er sandsynligt, at dette forbrug dækkes af træ, som ikke opfylder kravene i den frivillige brancheaftale,« hedder det i materialet.

Derudover »kræver (brancheaftalen) ikke, at de omfattede værker afrapporterer detaljerede oplysninger om biomassetyper og oprindelse af biomassen. Det er uklart i hvilken forstand, der er tale om egentlige “restprodukter”, og hvilken kulstofgæld biomassen repræsenterer,« skrives der.

Ifølge Helene Hagel er ovenstående »en tydelig indrømmelse af, at Danmarks regulering af biomasse har været fuldstændig utilstrækkelig«.

»De siger, at brancheaftalen ikke er nogen som helst garanti for, at den træbiomasse, vi bruger, er CO2-neutral,« siger hun.

Embedsmændenes vurderinger flugter med tidligere vurderinger fra blandt andre Klimarådet, der også finder den frivillige brancheaftale problematisk.

»Den har ikke været det papir værd, den er skrevet på,« sagde Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, for nylig i Information om aftalen.

Et af problemerne er, at brancheaftalen ikke stiller krav om opretholdelse af skovens kulstoflager, forklarer Peter Birch Sørensen.

»Hvis du fælder træer, fordi du skal bruge mere biomasse, så kan der gå lang tid, før de nye træer har absorberet al den CO2, som blev udledt ved afbrændingen af biomassen. Og i mellemtiden stiger CO2’en i atmosfæren,« siger Peter Birch Sørensen.

Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi, skriver i en mail, at branchen »støtter lovfastsatte bæredygtighedskriterier, og de skal gælde alle. Vores frivillige aftale er ikke perfekt, men vi luner os ved, at den med Energistyrelses ord har været ’et stort skridt frem’.«

»Vi er derfor forundrede over, at den frivillige aftale gøres til et problem. Alternativet havde jo været ingen kriterier. Det egentlige problem er derfor i højere grad, at andre brancher ikke har arbejdet proaktivt. Her tænker jeg på biomasse til industri, brændeovne og affaldsforbrændingsanlæg,« skriver Kristine Grunnet.

»Nu melder nye teknologier som f.eks. varmepumper, solceller og overskudsvarme sig klar til at supplere biomassen. Den udvikling skal vi understøtte, så vi kan få grøn strøm ind i fjernvarmen,« tilføjer hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Svendsen

"Men i de papirer, som ikke tidligere har været offentliggjort, hedder det direkte: »Den reelle udledning ved afbrænding af træbiomasse, der opfylder den danske brancheaftale, befinder sig klimamæssigt et sted mellem ’tæt på CO2-neutralitet’ og fossil energi.«"

Dette er en meget præcis og korrekt formulering.
Overskudshalm fra kornmarker, der bærer afgrøder år efter år, er tæt på at være CO2-neutralt. Afgrøden har en 1-årig omdrift. Den CO2 der udledes i år fra sidste års afgrøde, blev fjernet fra luften af selvsamme afgrøde. Den CO2 der udledes fra sidste års afgrøde optages desuden i år af dette års afgrøde. Men af hensyn til jordens humus indhold og dyrkningskvalitet, er det vigtigt at der også regelmæssigt nedmuldes halm. Så det går ikke bare at brænde al halm af som biobrændsel.

CO2 fra afbrænding af træ fra skovrydninger, hvor det fældede træ ikke erstattes af ny skov, er ligeså skadeligt som afbrænding af fossile brændsler.

Afbrænding af træ fra skov, som genplantes giver en stor netto udledning af CO2 her og nu, og først om mange år, har ny skov genoptaget den udledte CO2. Der er det en meget lang tidshorisont, før vi kan tale om CO2 neutralitet.

Nye teknologiske løsninger, kan kun bringe os noget af vejen. Vi kommer ikke udenom, at vores forbrug skal sættes kraftigt ned. Det er ikke populært, men der er ikke noget quick-fix. At lade være med at gøre noget, er uansvarligt.

Når nu regering og Folketing har vist, at der kan udvises stor og resolut handlekraft ved et alvorligt, men konkret og overskueligt problem med kort tidshorisont som Corona- krisen.

Så lad os få et mindst lige så resolut og handlekraftigt lederskab, når det kommer til klimakrisen. For dette er et LANGT vigtigere og alvorligere problem på den lange bane, end Corona krisen nogen sinde kommer i nærheden af. Selvom Corona krisen er alvorlig nok.

Lars Erik Sørensen, John Andersen, Henrik Clausen, uffe hellum, hannah bro, Leif Iversen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Kjeld Jensen, Torben Ethelfeld, Mogens Ritsholm, Gitte Loeyche, Rolf Czeskleba-Dupont, Marianne Stockmarr, Kim Saxman, Karsten Nielsen, Inge ambrosius, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Jens Flø, Bjarne Bisgaard Jensen, Nils Lauritzen, Frank Borchorst, Jonatan Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

@ Ole Svendsen,

Selv om vores svenske hus, er et lavenergihus, og at vi er ved at etablere bjergvarme i vores balkan-hus, føler jeg mig egentlig ikke som ekspert på dette område. Og det gør jeg faktisk heller ikke på jorddyrkningsområdet.

Men det bekymrer mig, at du mener, at afbrænding af halm kan være CO2-neutralt. Jeg kan huske, dengang da landbrugsjord var fuld af humus og regnorme, var nærmest fedtet og samtidig lugtede af jord.

Sådan er den samme landbrugsjord ikke mere. Den virker nærmest helt død og udpint. Og skal landmanden dyrke samme afgrødemængde år efter år, har man gennem en årrække måtte tilføre stigende mængder kunstgødning.

Til vores svenske hus har vi kun en mindre have, men til vores balkan-hus har vi en mindre frugtplantage, som vi driver non-profit som en slags hobby. Og her kan man virkelig se, hvad der hænder med jorden, hvis man fjerner "affaldsplanter".

Jeg har ingen gode råd, men jeg tror, det er vigtigt, at også landmænd i de vestlige lande begynder at kompostere deres planteaffald - f.eks. halm.

Ved at tilføre kompost til jorden, og arbejde det 10 cm ned med energisvage maskiner, opnår man både et godt dyrkningsmedie, og man slipper for fragte kunstgødning og andre gødningsstoffer rund om jorden.

John Andersen, Arne Albatros Olsen, Leif Iversen, René Pedersen, erik pedersen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Kjeld Jensen, Kim Saxman, Jens Flø, Estermarie Mandelquist, Ole Svendsen, Werner Gass og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvor stor er tilvæksten i biomasse i forhold til forbruget ? Det, og det alene afgør bæredygtigheden i anvendelsen.

"Men som påpeget af også FN’s Klimapanel og andre ekspertorganer er det ikke bare grønt at fyre biomasse af for at opvarme stuerne. Regeringens eget klimaråd har i en rapport konkluderet, at »afbrænding af biomasse udleder CO2, og derfor er biomasse i Klimarådets optik ikke CO2-neutral på linje med sol- og vindenergi«.

Godnat mand økseskaft

Der er ikke meget videnskab tilbage i det, mange kalder klimaforskning. Hvis vi skal være her uden at deltage i kulstofkredsløbet, må nogen rejse sig op og sige stop !

Det er den samme Faked Science, der har bildt hele klimaflagellantariet ind, at oksebøffen er den store klimasatan ved at udelade produktionens en til en ækvivalente optag af CO2 i regnskabet.

For den uvidende lyder enhver autoritet åbenbart klog.

Det er ret meget meget pop, i biomasse debatten, og en masse handel industri, og afgifts spekulation.
Det kunne være godt at udnytte Danske ressourcer i Danmark, først og fremmest. Vi kunne starte med skånsom skovdrift, istedet for urørt skov. Der kan skånsomt pilles udtyndingstræ, ud til brænde, der kan skånsomt pilles egnet og udvalgt gavntræ ud af bæredygtige skove, samtidig med at der fuldt ud er plads til dyr og planter.
Det giver humus i jorden, når man pløjer halm ned, men det erstatter ikke kunstgødning tværtimod. Halm har meget træstof i forhold til kvælstof, så der skal tilføres ekstra kvælstof, når man pløjer halm ned. Det bør ikke være enten eller men bæredygtig udnyttelse af halm.
Jeg går ind for bæredygtighed i udnyttelse af vores egne ressourcer, frem for store urørte arealer.

Peter Birch Sørensen bemærker forskellen i ordlyden mellem den offentliggjorte rapport og styregruppens notater.

»Det ser ud, som om nogle af de mere direkte formuleringer er blevet tonet ned i den endelige rapport. Og der havde det været bedre, hvis man havde talt mere i klarsprog, som embedsmændene gør i de her notater«

»Det nye er, at nu står det sort på hvidt,« siger hun og kalder det »sørgeligt«

Videnskaben skaber viden. Embedsmænd brygger politik. Problematikken i en sørgelig nøddeskal.

Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
I mange kommersielle landbrug er der netop ikke noget humuslag på jorden, for humus indeholder også svampesporer, bakterier og insekter, som kan være skadelige for afgrøden.
Jorden, som du ser som udpint og død, kaldes også mineralsk jord og kræver ganske rigtigt rigelige mængder af tilført næringsstoffer (kunstgødning, gylle osv). Ellers skal den effektive landbruger sprøjte alt for mange pesticider ud over jorden for at undgå gåsebiller og andre afgrødeskadelige dyr og svampe, som kan leve i humuslaget.

Et landbrug i nutidens effektivitetssamfund har ikke plads til fejlslagne afgrøder eller at en del af høsten går tabt pga naturens luner, for der er gæld og maskiner og alskens udgifter at betale.

Der er masser af dilemmaer og mange af dem hænger sammen med krav om effektivitet, gældsætning og skubben problemerne foran sig. Således også med afbrænding af "biomasse" for vi skal jo have varme i husene, strøm i ledningerne, mad på bordet... ikk?

uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Importeret flis er ikke grønt og slet ikke bæredygtigt, tænk hvis hele EU eller verden begyndte at basere deres el og varmeproduktion på træ, det er ikke noget godt signal at sende for et "forgangsland" som Danmark kaldes.

Varme og el-værker bør ikke være baseret på importeret træ, flis bør kun bruges hvis det er affaldsflis fra intern produktion i Danmark, det samme gælder affald, import bør være forbudt!

Indenlandsk produceret eller dyrket biomasse er ok, men bør være et biprodukt til sol, vind, geotermik, bølgeenergi, biogas med mere.

Lige netop geotermisk energi til især fjernvarme bør der satses meget mere på, den teknologies potientiale er slet ikke udnyttet.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Kjeld Jensen, Marianne Stockmarr og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

@Gert Romme,
Økologisk landbrug er klart at foretrække. En væsentlig årsag til manglen på regnorme i marker på konventionelt landbrug er bl.a. at der nedfældes ammoniak. Dette dræber regnormene og er et kæmpe problem.

Derfor kan du nu alligevel godt brænde halm af til opvarmning. Det er tæt på at være CO2 neutralt og langt bedre end fossile brændsler

Du skal bare tage halm fra forskellige marker. Det går ikke at fjerne organisk materiale fra den samme mark år efter år.

Min far er landmand og opvoksede inden sprøjtemidler og kunstgødning blev indført. Dengang al landbrug var økologisk. Dengang dyrkede man markerne med et 7-årigt sædskifte. Dette gjorde bl.a. at græs med udlæg af kløver (som fikserer kvælstof fra luften vha. knoldbakterier) kunne give græs til køerne. Siden blev det pløjet ned og giver en masse næring til jorden, bl.a. kvælstof. Det giver også humus til jorden, som er godt for jordens struktur.

Humus har ligesom ler en negativt ladet overflade og kan derfor fastholde positivt ladede næringssalte til gavn for planterne.

Det er vigtigt, at vi dyrker naturen klogt på naturens præmisser. Det giver lavere udbytter, men til gengæld af en højere kvalitet og beskytter grundvandet mod giftstoffer.

Samtidig er et varieret sædskifte super smart af andre årsager. En bestemt planteart foretrækker bestemte næringsstoffer i jorden. Ved at dyrke den samme afgrøde flere år i træk udpines jorden for disse næringsstoffer. Ved at vælge en anden planteart året efter, bruger denne nogle andre næringsstoffer. Desuden bliver der langt mindre problemer med sygdomme.

Små marker med læbælter er også at foretrække. Det giver læ og kan hæve temperaturen til gavn for planterne. Desuden fungerer læbælterne både som levesteder og spredningskorridorer for en masse vilde dyr og planter. Bl.a. lever der små rovdyr i læbælterne som kan spise skadedyrene på marken. Dette er vigtigt i økologisk landbrug, hvor du heldigvis ikke må sprøjte.

Men økologi er ikke bare økologi. En stor mark på 10 ha med en monokultur af gulerødder, hvor der ikke sprøjtes og bruges kunstgødning, er ikke meget bedre end en konventionel mark. Det er meget bedre med mange forskellige plantearter på den enkelte mark – og mindre marker.

Selv holdt min far op med at sprøjte jorden i 1970'erne, droppede kunstgødning i 1980'erne. Da begrebet "økologisk jordbrug" opstod i slut 80'erne blev han økolog med det samme. For i praksis havde han været det i årevis.

@Jens Flø
Jeg er meget enig i, at en klog og bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer er vigtig. Vi skal jo leve af noget og vi har også brug for ressourcer.

Samtidig er vi mennesker nødt til at sætte vores forbrug kraftigt ned. Det gælder især i et rigt land som Danmark. Det er fuldstændigt unødvendigt at flyve så meget som vi gør. Der er skørt at skulle have en ny mobil tlf. hvert år. Der er meget forbrug, som er komplet unødvendigt.

Hanne Utoft, uffe hellum, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Kim Saxman, David Adam og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

@Jens Flø
Jeg er meget enig i, at en klog og bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer er vigtig. Vi skal jo leve af noget og vi har også brug for ressourcer.

Alligevel er det nu vigtigt, at der også er urørte arealer, hvor naturen kan få lov til at udfolde sig på naturens præmisser.

Det er også vigtigt at begrænse kødproduktionen i Danmark og i stedet spise flere planter. For derved kan den samme mængde jord brødføde langt flere mennesker. Vi kan og bør stadig have husdyr i Danmark, men pt. er der alt for mange.

Vil man endelig have kød, er det mere bæredygtigt at gå på jagt og høste af naturens overskud. Det dyr, som har levet et naturligt liv i frihed, men som falder for jægerens hånd, har haft et langt bedre liv, end den stakkels gris eller kylling, som har levet hele sit korte og trøstesløse liv på et industri landbrug.

Maia Aarskov

Træ. Bæredygtigt? Og vi vil ikke ha', at man fælder regnskovene. Ebberødgård.

Peter Hansen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Vi snyder klimaet, siger Jørgen Henningsen. Nej, vi prøver på det, både med biobrændsel og andre tiltag, men vi snyder kun os selv. Uden at være særligt velbevandret i termodynamik har jeg mine tvivl om, hvorvidt den globale opvarmning lader sig tøjle. Det er jo ikke gjort med at reducere CO2-emissionen.

Erik Karlsen

Ole Svendsen
10. juni, 2020 - 08:04
"Humus har ligesom ler en negativt ladet overflade og kan derfor fastholde positivt ladede næringssalte til gavn for planterne."

Ja, men fosfat og nitrat, som planterne behøver pga. indholdet af fosfor og kvælstof, er negativt ladede.
Kalium (og andre metaller i samme "boldgade") er derimod positivt ladet.

Jeppe Lindholm

Aldrig nogen sinde før i mit gamle liv har jeg her i Sønderjylland set så mange kæmpe store bunker af store træer og ned slagtet krat fra private lodsejere, som man kan se i landskabet nu. Når man køre rundt opdager man de er over alt. Alt hvad der kan brændes hakkes i småstykker og sendes til bioafbrænding. Kapitalismens selviske grådighed viser sig over alt. En ustoppelig død og ødelæggelse er sat igang for nu mange årtier siden.

John Andersen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis vi nu kalder benzin for biobenzin, så er alle problemer jo løst. Hvorfor er der dog ingen som har tænkt på det :-(

Holger Skjerning

Ole Svendsen skriver noget helt forkert (en misforståelse):
Afbrænding af træ fra skov, som genplantes giver en stor netto udledning af CO2 her og nu, og først om mange år, har ny skov genoptaget den udledte CO2. Der er det en meget lang tidshorisont, før vi kan tale om CO2 neutralitet.
Du har ikke læst de nyeste forklaringer på CO2-neutralitet.
Helt kort: Det er IKKE de nyplantede træer, der optager ret meget CO2 de første år. Det er de 50 gange flere træer, der IKKE fældes i år, der vokser videre og tilsammen optager samme mængde CO2, som frigives på et år. Altså allerede samme eller det følgende år!
Nogle af klimarådets medlemmer begår den samme fejl!
Og det fysiske bevis er, at når der (i Danmark) hele tiden er samme mængde skov, så indeholder den naturligvis også samme mængde bundet kulstof (C), og altså er der ikke være tilført CO2 til atmosfæren.
Det har været forklaret i Jyllands-Posten allerede den 29/8-2019 og er senere sendt til alle partiers klima-ordførere.
Læs det også her:
https://180grader.dk/blogs/holger-skjerning/artikel/her-er-lidt-fakta-ti...

Ole Svendsen

@ Erik Karlsen
Ole Svendsen
10. juni, 2020 - 08:04
"Humus har ligesom ler en negativt ladet overflade og kan derfor fastholde positivt ladede næringssalte til gavn for planterne."

Ja, men fosfat og nitrat, som planterne behøver pga. indholdet af fosfor og kvælstof, er negativt ladede.
Kalium (og andre metaller i samme "boldgade") er derimod positivt ladet."

Det har du fuldstændig ret i. Humus og ler kan ikke ikke fastholde fosfat og nitrat, som derfor kan udvaskes til grundvandet. Dette er et reelt problem.

Men de fleste næringsioner, som planterne bruger, er positivt ladede, og dem kan humus og ler fastholde til gavn for planterne pga. humus' og lers negative overflade.

Tilføres kvælstof som ammonium (NH4+) i stedet for som nitrat (NH3-), vil det kunne fast holdes af ler og humus partikler. Det meste fosfor bindes til jordpartiklerne som tungtopløselige partikler og kan desværre udvaskes til søer og vandløb ved erosion - især hvis der ikke holdes dyrkningsfrie bræmmer langs søer og vandløb.

Ole Svendsen

@ Holger Skjerning
Tak for dit indspark. Du har en god pointe, og derfor vil jeg gerne præcisere mit indlæg.

Jeg talte om rydning af træ til biobrændsel set på areal niveau. Her er mit udsagn korrekt, mht. at det tager mange år for træerne på det pågældende areal, at optage den samme mængde CO2 som blev frigivet ved afbrænding af træet.

Omvendt har du også ret, når man ser det på nationalt niveau i Danmark, som du gør i din artikel. Du har en vigtig pointe, når du siger, at træ fældet i Danmark nærmer sig CO2 neutralitet - da træmassen i Danmark er nogenlunde konstant og vi har et velordnet skovbrug.

Er der omvendt tale om importeret biomasse fra lande med en mere lemfældig skovdrift, er der ingen garanti for, at der sker en nettotilvækst i vedmasse i samme omfang, som der sker skovrydning. Dertil kommer CO2 udledninger til transport af træet til Danmark. Denne form for biomasse er problematisk set i forhold til dansk produceret træ, som afbrændes i Danmark.

En øgning af den samlede træmasse i Danmark og verden generelt ville - isoleret set - bidrage med en netto fjernelse af CO2 fra atmosfæren.

Problemet er bare, at verdens skovareal er for nedadgående.

Det går desværre den helt forkerte vej i bl.a. Amazonas, Guatemala og mange andre steder. Her ryddes ældgammel regnskov for at blive dyrket op i få år, hvorefter der ryddes ny skov.
Andre steder i verden forsvinder der også skovarealer, som ikke erstattes af ny skov.

Som det påpeges i artiklen:
"Men i de papirer, som ikke tidligere har været offentliggjort, hedder det direkte: »Den reelle udledning ved afbrænding af træbiomasse, der opfylder den danske brancheaftale, befinder sig klimamæssigt et sted mellem ’tæt på CO2-neutralitet’ og fossil energi.«"
Dette vil jeg stadig sige er en meget præcis formulering, uanset at dansk produceret træ nærmer sig CO2 neutralitet.