Læsetid: 5 min.

Feriepengene er det potente element i den nye økonomiske sommerpakke

Ved at udbetale feriepenge, der er opsparet af lønmodtagerne selv, sætter staten både gang i den danske økonomi og bevarer sit eget økonomiske råderum, siger økonom Michael Svarer om den sommerpakke, et flertal i folketinget vedtog natten til mandag
Finansminister Nicolai Wammen (S), Pernille Skipper (EL), Troels Lund Poulsen (V), Josephine Fock (ALT), Pia Olsen Dyhr (SF) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) efter forhandlinger om den økonomiske sommerpakke i Finansministeriet i København natten til mandag.

Finansminister Nicolai Wammen (S), Pernille Skipper (EL), Troels Lund Poulsen (V), Josephine Fock (ALT), Pia Olsen Dyhr (SF) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) efter forhandlinger om den økonomiske sommerpakke i Finansministeriet i København natten til mandag.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

16. juni 2020

Natten til mandag blev et flertal i folketinget enige om sammensætningen af en såkaldt økonomisk sommerpakke, der i løbet af de kommende måneder skal sætte gang i den danske økonomi efter mere end tre måneder med coronakrise og nedlukning af samfundet. Kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige valgte at forlade forhandlingerne, fordi de mente, at den aftale, som de øvrige partier blev enige om, var utilstrækkelig.

60 milliarder kroner i indefrosne feriepenge bliver udbetalt og kan frit bruges, formentlig til oktober, mens alle børnefamilier og folk på overførselsindkomst, inklusive pensionisterne, får udbetalt 1.000 skattefrie kroner, i alt 1,8 milliarder kroner, også senest til oktober.

En af de væsentligste pointer med den vedtagne sommerpakke er ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand i De Økonomiske Råd Michael Svarer at man får stimuleret den skrantende danske økonomi, så den kan komme op i omdrejninger. Det sker med det, han kalder de »traditionelle værktøjer i den finanspolitiske værktøjskasse«, ikke mindst feriepengene, som tilmed er ’gratis’ for staten, fordi det er lønmodtagerne selv, der har sparet dem op.

»Det er penge, som ligger og kan blive brugt, uden at det belaster de offentlige finanser. Det koster ikke noget i den anden ende,« siger han.

»Man kan udbetale pengene, og så kan man holde hånden under økonomien og skabe nogle ekstra arbejdspladser (ingen ved endnu, hvor mange, red.), og det er fornuftigt, fordi det økonomiske manøvrerum på statens finanser er intakt, hvis der enten kommer en anden bølge af coronavirussen, eller hvis man nu gerne vil investere mere aggressivt på klimaområdet eller have højere normeringer i børnehaverne. Man bevarer simpelthen det økonomiske råderum, man plejer at prioritere ud fra.«

Småtingsafdelingen

De 1.000 skattefrie kroner til alle på overførselsindkomst er til sammenligning i småtingsafdelingen, siger Michael Svarer.

»Det vil være med til at øge efterspørgslen, og dermed har det samme effekt som feriepengene. Det er bare meget, meget mindre. Med feriepengene sprøjter man 60 milliarder ud i samfundet. De skal selvfølgelig beskattes, og så er der 30 milliarder tilbage. Jeg tror, at de 1.000 kroner løber op i 1,8 milliarder – det er omkring fem procent af feriepengene, og derfor er det set fra den nationaløkonomiske synsvinkel et meget lille tiltag. Det er for eksempel ikke noget, der vil rykke meget i forhold til at skabe ekstra arbejdspladser. Feriepengene er det potente element i den her pakke.«

Det ved finansminister Nicolai Wammen (S) godt, understregede han efter sommerpakkens vedtagelse til Ritzau.

»For rigtig mange mennesker vil det være rigtig dejligt, at der kommer 1.000 kroner ind ad døren skattefrit. Men vi skal også være ærlige og sige, at det ikke vender op og ned på folks liv. Det er ét bidrag til at sætte gang i hjulene derude.«

Fornuftig afvikling

Afviklingen af de mange hjælpepakker, der i løbet af coronakrisen har holdt hånden under danske virksomheder og arbejdspladser, betyder mere, understreger Michael Svarer, der er glad for, at det også er en del af sommerpakken, og at politikerne er enige om, at det skal ske med udgangen af august.

»Fuld opbakning fra mig til, at hjælpepakkerne har været der,« siger økonomen, der var med i den ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger til politikerne omkring, hvordan man bedst muligt kunne afvikle hjælpepakkerne.

»Problemet med dem er, at de fastholder nogle strukturer og fastholder nogle mennesker i stillinger, hvor der måske vil være bedre afkast af deres arbejdskraft i andre job.«

Ifølge Michael Svarer er antallet af ledige stillinger nu tilbage på samme niveau som for et år siden, længe før coronakrisen ramte verden. Det betyder, at mange virksomheder efterlyser arbejdskraft, men på grund af for eksempel lønkompensationsordningen, kan man stadig blive i sin virksomhed uden at lave noget, samtidig med at man får sin fulde løn.

»Det vil sige, at folk formentlig ikke er så interesserede i at søge over i andre job. Det kan godt være en god idé midlertidigt, men på lang sigt lever økonomien af, at folk skifter job og rykker derhen, hvor der er efterspørgsel, og hvor de kan få en bedre løn. De naturlige dynamikker, der er på arbejdsmarkedet, bliver bremset, og det er uhensigtsmæssigt i forhold til at komme tilbage til en normaløkonomisk situation.«

Hvad med momsen?

Der er også forslag til stimulering af økonomien, som der ikke er blevet plads til i sommerpakken. Venstre foreslog for eksempel en nedsættelse af momsen, men selv om andre lande har valgt den løsning – deriblandt Tyskland og Norge – er det ikke en god løsning i Danmark, vurderer Michael Svarer.

»De lande har en tradition for at have differentierede momssatser på forskellige varer. Det har vi ikke i Danmark,« siger Michael Svarer.

»Vi har den samme moms på alle varer, og vi ændrer ikke på satserne. Det er fornuftigt, fordi det er momssatserne og skattesatserne, folk bruger til at placere deres forbrug efter.«

Problemet er også, at de systemer, der helt konkret behandler momsbetalinger, er indrettet således, at det vil tage alt for lang tid at stille dem om.

»Hvis man skulle have ændret momsen, ville det ifølge Skats oplysninger tage et år at gøre det, og så er momsinstrumentet i hvert fald ikke et særligt hurtigvirkende instrument. Og det, der er behov for nu, er noget, der virker hurtigt,« siger Michael Svarer.

Kompensation til kunstnerne

Spørgsmålet er, om der er nogle, som bliver glemt i sommerpakken, for eksempel det kulturliv og de kunstnere, som til at begynde med også blev glemt, da de forskellige hjælpepakker blev vedtaget.

»Jeg sad med i det ekspertudvalg, der kom med forslag til, hvordan man kunne udfase hjælpepakkerne,« siger Michael Svarer og forklarer, at der er nogle huller i de særlige ordninger, som findes på kulturområdet, blandt andet arrangementsordningen.

»Den skulle give kompensation til festivaler, men så siger arrangørerne, at det er fint, at vi kan få kompensation, men det kan kunstnerne, artisterne, ikke, fordi vi ikke længere har brug for deres ydelser, og de kan så ikke betale deres lydfolk og roadier.«

Svarer og det øvrige ekspertudvalg foreslog derfor, at man indførte nogle puljeordninger, som skulle målrettes de kunstnere, der faldt uden for de generelle, brede ordninger.

»Så vidt jeg ved, bliver der forhandlet om det,« siger han.

»Den sommerpakke, de nu skal til at forhandle om i erhvervsministeriet, skal målrettes de erhverv, der har deres aktiviteter om sommeren. Det drejer sig om turismeerhvervet, men det kunne mange af de her kunstnere og artister også godt falde ind under. Alle festivaler afholdes jo om sommeren.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

"Feriepengene er det potente element i den nye økonomiske sommerpakke "

Et stort svindelnummer. Det er folks egne penge. Og staten hiver mia ind i skatter når folk får udbetalt deres egne penge. Og så skal de være taknemmelige??

Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

»Vi har den samme moms på alle varer, og vi ændrer ikke på satserne. Det er fornuftigt, fordi det er momssatserne og skattesatserne, folk bruger til at placere deres forbrug efter.«

Jeg siger ikke nej til en tusse, men havde hellere set momsen sat ned på økologiske ferskvarer.

Viggo Okholm, Erik Winberg, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Torben Lindegaard og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

...og dem på overførelsesindkomster må stille sig tilfreds med 1.000 kr. skattefrit mod forventede taknemmelighed.
Juhu, sikke en fest der skal holdes for det hold-kæft-bolsjer, men nu har den mindrebemidlede paria hellere ikke rigtigt været aærlig velkommen i forbrugsfesten i de seneste mange årtier. De må endnu engang vente på perronen.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, michael andersen, Holger Nielsen, Estermarie Mandelquist og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

For ikke at tale om dem som er faldet helt ud af systemet.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, michael andersen, Dennis Tomsen, Holger Nielsen, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Brug ikke feriepengene før ferien. At solde det hele op nu, er direkte dumt. Invester pengene, hvis der er mange år til pensionen!
Er man flad til den tid, er der ingen hjælp at hente!

Helle Walther

Der er ingen der taler om taknemmelighed. Landet er kommet i krise grundet en ubuden gæst, der kan have dødelig udgang for mange. Den er der kommet styr på. Men det har da kostet meget for mange. Det har man så regering og folketing søgt at afhjælpe på bedste vis. Feriepengene er en af mulighederne. Og den lille check på 1000 kr. som mange latterliggør er en anden. Jeg tror mange, der kun har lige til dagen og vejen, og måske sidst på måneden en tom pung, godt kan bruge en tusse. Man kan aldrig gøre alle tilfreds. og det er sjovt at de som har nok i forvejen, er de som rynker på næsen og siger, det er for lidt.
Men virussen er i landet fortsat, så man skal fare med lempe. Ingen aner om vi i december er på vej op eller ned igen.
Regeringen passer på der er balance i tingene. Godt vi ikke har Løkke som statsminister eller Ellemann p.t.

Viggo Okholm, Danny Hedegaard, Holger Nielsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorthe Jacobsen

1000kr til efteråret til førtidspensionister,
der udbetales 33600kr mindre hver år til førtidspensionister der bor sammen med børnenes anden forældre, end hvis de boede alene, " når man er ramt af det "økonomisk tvangsægteskab" for ugifte samboende, så er 1000kr som at puste på et kraniebrud, førtidspensionisten mangler stadig 32600kr når 2020 er overstået.

Jan Weber Fritsbøger

hvorfor stimulere økonomien og forbruget ? nu havde vi lige fået en c02 reduktion foræret uden at nogen led nød af den grund,
hvis formålet er at bevare jobs så findes der en klmavenlig løsning på det, man nedsætter blot arbejdstiden så den matcher det arbejde der er til rådighed, så kan alle som gerne vil, jo få et job, og så får vi en mere permanent nedsættelse af klimabelastningen,
langt de fleste mennesker i vores del af verden bør jo under alle omstændigheder forbruge mindre, og en del bør forbruge langt mindre,
og nej det bliver man ikke mindre lykkelig af tværtimod, overforbrug er jo slet ikke godt for et menneskes trivsel,
at stimulere økonomien i et samfund hvor overflod er det normale er ganske enkelt tåbeligt, ( måske endda direkte idiotisk )
hvornår siver den ind hos politikerne at vækst ikke er et gode pr definition, vækst er kun nyttig for dem som mangler det nødvendige, men de lever jo ikke i Danmark, men i fattigere lande,
altså bør vækst kun forekomme der hvor der faktisk bor fattige mennesker og ikke i de rigeste lande.
grådighed er faktisk årsagen til stort set alle problemer her i verden både klimaproblemet, krigene, uligheden og en god del af alle sygdomme er følger af grådighed,
forestil dig at enhver form for grådighed mirakuløst blev kureret hos alle mennesker, hvordan ville verden så se ud og hvilke problemer ville stadig ikke være løst ?

Mogens Holme, Erik Winberg, Steen K Petersen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Dorthe måske skyldes forskellen på førtidspension som enlig og samlevende at det slet ikke koster det dobbelte at leve for to personer end det koster for en person, altså er levestandarden måske ca den samme for den enlige og den samlevende som følge af forskellen, men er da enig at 1000kr er et ubetydeligt beløb især hvis man sammenligner med 3 ugers feriepenge, ( som ca udgør15-60.000 afhængig af lønniveau ) men det er vist ikke dit ærinde,
og så er der jo dem som slet ingen indtægt har som følge af en samlevende "forsørger" så førtidspensionisten er da noget bedre stillet end en person på kontanthjælp.

Margit Johansen

En god, i gl. dage anvendt, model til at sætte gang i forbruget herhjemme. Et simpelt statslotteri: hver borger deltager automatisk med ét lod. Politikerne kan forhandle (i timevis) om konkret model, beløbsstørrelser, timing og hvilken instans der skal operere lotteriet, fx skattevæsnet, regionen, kommunen. Tænk på at eksperter og almindelig omtanke tilsiger, at det er de mindstbemidlede der vil bruge de fleste penge hurtigst. Og på den måde får vi alle sammen mest ud af pengene.

Holger Nielsen

Jeg er på efterløn, og jeg siger ikke nej tak til 1000 kr. Jeg er ikke utilfreds, men det ville måske gavne lidt mere, hvis pension med mere blev hævet. Pension og efterløn m.v. er jo langsomt blev forringet. Der bliver talt meget om normeringer, og bedre velfærd generelt. Men os, der er på offentlig ydelse, får mindre og mindre at handle for. Der er tale om, at CO 2 afgiften skal hæves, og det vil få indflydelse på priserne, på bl.a. fødevarer. Men får vi på offentlige ydelser mere at handle for? Det kan jeg ikke se nogle steder.

Mogens Holme, Finn Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Knudsen

Alle på overførselsindkomst får 1000,- skattefrit. Hjemmegående og små erhvervsdrivende får ingenting. Mange af dem lever for langt mindre end man får i dagpenge. Hvorfor har man lavet en så uretfærdig fordeling? Stemmer disse folk på de forkerte?
Min egen mor, der er folkepensionist, får både sin egen tjenestemandspension og 70% af min fars. Hvorfor skal hun ha' penge? Hun har et langt højere rådighedsbeløb end de fleste lønmodtagere.
Og vi andre skal åbenbart være glade for, at vi kan få 60% af vores egne penge til oktober. Jeg forstår det ikke.

Nils Bøjden

"Alle på overførselsindkomst får 1000,- skattefrit. Hjemmegående og små erhvervsdrivende får ingenting."

Og det gør lønmodtagerne heller ikke. De eneste der får noget er de på overførselsindkomst.

Dennis Tomsen

@Nils Bøjden
= Ikke at blive forbigået i fordelingen af samfundskagen og for en gangs skyld få det største stykke.
Og nej, engangsbeløbet på 1.000 kr. er ikke en foræring, men er betalt gennem årtiers nedskæringer i velfærden og langsommere stigning i overførelsesindkomsterne end lønningerne, så der blandt andet er råd til en lavere beskatning af de feriepenge, som nu udbetales.
Så ja, folk på overførelsesindkomster bliver endnu en gang spist af med at æde egen hale (selvom feriepengene reelt set hellere ikke er andet).
Min harme går på at 1.000 kr. ikke er andet end et symbolsk beløb, som hverken har nogle langsigtet effekt af betydning på en husholding eller nogle kortsigtet effekt af betydning på samfundsøkonomien.
Skal der skubbes gang i hjulene, så bliver det kun feriepengene, som kommer til at gøre det, og så er vi tilbage til at dem på overførelsesindkomsterne igen må vente på perronen og se forbrugsfesten drøne forbi dem...

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Alle der brokker sig lidt her? Havde I forventet noget som helst? ved vi ikke alle at den krise her har kostet millioner for visse mennesker,fordi det pludselig ikke er tilladt at betale hinanden for at få lidt underholdning?
Vi er et fælles folk i en global sammenhæng,nogen har meget og nogen har lidt, men vi er kun os selv til at betale og bør det så ikke være dem som tjener mest og ejer mest som skal bidrage mest?
Men bare rolig de 1000 kr jeg får bliver brugt i dette land. Nå ja så havde vi et par partier der ikke ville være med fordi flygtninge sørme også skulle ha en tusse-har vi kendt mage?

Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Ikke at blive forbigået i fordelingen af samfundskagen og for en gangs skyld få det største stykke."

Få en uddannelse og et arbejde.

"Og nej, engangsbeløbet på 1.000 kr. er ikke en foræring"

Jo. Og troen på alt andet er new-speak. Det man så skal diskutere er om det er i orden at forære pengene. Men en foræring er det.

Dennis Tomsen

@Nils Bøjden

“Få en uddannelse og et arbejde”

Suk. Det er vist en oversimplificering, som ikke holder ude i den virkelig verden.
Det er ikke kun uuddannede arbejdsløse som modtager overførelsesindkomster, men pensionister, studerende, sygemeldte, kronisk syge m.fl.

Hvis noget hører til new-speak, så er det en sådan Marie-Antoinette bemærkning.

"forestil dig at enhver form for grådighed mirakuløst blev kureret hos alle mennesker, hvordan ville verden så se ud og hvilke problemer ville stadig ikke være løst ?"

Grådighed er en indlært perversion, som de seneste årtier har vundet generel accept, ligefrem anerkendelse, i specielt de vestlige samfund. Der udvikles tilmed politikker som tager bestik af, har forventning om, at grådigheden vil råde. Politikker, som dyrker og forcerer grådigheden.

Grådigheden er i virkeligheden blot en overforcering af menneskers naturlige behov. En overforcering, som kapitalismen installerer. Derfor kan vi (og for så vidt ingen/intet) ikke overleve kapitalismen og dens syge stedbørn.